Bestyrelsesarbejdet er ikke en siddende stilling!

Man bliver så inspireret af Jim Snabe når han taler om sin bestyrelseserfaring og ikke mindst synet på fremtiden for mere moderne bestyrelser og et opgør NU med traditionerne som hænger tykt i mange bestyrelseslokaler.

Meget morsomt at lytte til to forskellige arrangementer i dag hvor begge meget fine hver for sig med gode talere og deltagere har fokus på: “Jeg sidder i xx bestyrelse…osv.” – I morgen tager jeg til Fyn til en cremeproducent med stor succes som producerer problem løsende cremer til huden. i dag fik jeg ideen til et nyt produkt imod SIDDESÅR. Hold da op hvor er der mange bestyrelsesmedlemmer der i dag tilkendegav at de SIDDER i en bestyrelse (eller flere) Det gør jeg ikke – men jeg ARBEJDER i bestyrelser og jeg ARBEJDER i Advisory Boards – forskellen på at SIDDE og ARBEJDE er lige til at se…

Ligeledes havde vi ved begge arrangementer indlæg om diversitet i bestyrelseslokalerne – igen fokuseret på KØN. Som en konkluderede vi har de klogeste og mest veluddannede Husmødre i verden – Danmark er faktisk verdens mestre i at uddanne kvinder men kun nr. 102 på listen over kvinder i ledelse og bestyrelser. Tag den …….. Og gør noget ved det!

H.B.

02.09.2020