Ansæt en overlæge i Vejdirektoratet!

Det er så morsomt at læse de rapporter der kommer fra Vejdirektoratet og de meget kloge folk der år efter år fremkommer med stort set samme undren over kø på motorvejene omkring de større byer. Overraskelsen viser sig at bygge på at de jo HAR udbygget motorvejsnettet – f.eks. syd for København over de sidste mange år – men der er stadig kø! Det kan de ikke forstå. Hvis det nu var en ledende overlæge på hjerteafdelingen der kikkede på det flow af trafik som blodårer – ja så ville det jo ret hurtigt gå op for manden i den hvide kittel at det nytter ikke at udvide åren og så ikke sikre fremkommelighed hele vejen til hjernen (Byen) Nu har vi igen et bevis på at vi kaster milliarder i at bygge vejene ud til danskernes behov – bilparken stiger og stiger – mens at man inde i byerne hader biler og vil for alt i verden holde dem ude. Tag København som et af de værste eksempler. Der er kæmpe “blodpropper” (bilpropper) som man med en bypass operation kunne sikre en lempelse af i vores Hovedstad. Men vi har et bystyre der i mere end 40 år alene har haft den holdning at bilerne skal ud af byen. Det er skræmmende at det får lov at fortsætte sådan. Det er endnu mere skræmmende at de kender løsningerne – men intet foretager sig. Man venter kun på at bilisterne bliver så trætte af at køre bil og at man kan brandbeskatte dem der så bruger den på vej til arbejde. Nogen husker måske Helle Thornings tåbelige forslag om en Betalingsring – den mere præcist kaldte “Skattering” omkring København – det blev heldigvis ikke til noget – der havde vi i det mindste en opposition der kunne bide tænder – det mangler der lige netop nu. 53% af Københavnerne der har bil bruger den hver dag og 89% flere gange om ugen. 56% siger at de ikke kan anvende kollektiv transport som et alternativ.55% af borgerne har brug for deres bil i løbet af dagen PÅ arbejde. 76% af borgerne mener ikke at København har en beboer venlig parkeringspolitik.

Hvis ikke der sker noget vil Vejdirektoratet de næste 10 år fremkomme med samme analyser der siger præcist det samme fordi der ikke er overensstemmelse med hvad borgerne ønsker og hvad Rådhuspolitikerne gør.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12423993/traengslen-i-trafikken-er-blevet-vaerre-oestjylland-er-haardt-ramt/

Henrik Busch

21. september 2020

Dansk Detailhandel udfordret på flere måder!

Vi vil over de næste 3-5 år se ret store forandringer i dansk detailhandel – ingen tvivl om det overhovedet.

Omsætningen mellem fysiske butikker og web shopper vil blive ændret ret kraftigt og det får indflydelse på forretningslivet i byer og også i centre. De fysiske butikker vil blive udfordret big time og skal opfinde sig selv igen – gerne med et servicebegreb som gør at de kan fastholde kunderne med det som de fleste savner – GOD SERVICE! –

Det er svært må man tro, for det er ikke mange steder man kan bryste sig af at folk alene kommer til netop den butik pga. god service. Er det svært? Er det dyrt? – Måske vil nogen sige – men ligesom alt andet handler det om ledelse og den rette indstilling hos dem som har valgt det job – det fineste af alle – nemlig at tage sig godt af kunderne.

Det at tage sig godt af kunderne er ikke at vende ryggen til dem – ikke at tale med kolleger om alt muligt ligegyldigt mens kunderne står og hører på – ikke at være travlt beskæftiget med at sende sms og opdatere sociale medier i arbejdstiden – nej det er det IKKE.  – GOD SERVICE er opmærksom hjælpsomhed. Det er at se på kunden – tale med kunden – hilse og byde velkommen til min butik, min afdeling eller shop i shop. Nævn bare en butik det sker ud over min elskede Illums Bolighus – bare en´. Kan du det så glæd dig over det og blive ved med at rose dem for den gode service og del dine gode oplevelser med andre.

 

Hvad driver så kunderne i dag?

Det er stadig pris må vi sande og magtesløsheden hos den store del af detailhandlen har nu i fyrretyve år været drevet af nogenlunde samme principper – et godt tilbud, udsalg, kampagner alt sammen på bekostning af oplevelser mens man handler. Prisen er således det vigtigste parameter og det kan kun udfordres af oplevelser og god service. Analyser viser at folk gerne vil betale bare mere for god service og tryghed ved valget af produktet.

 

Tid er blevet vor tids kostbareste værdi. Derfor er tidsfaktoren også ret afgørende for hvordan vi skaffer os varerne hurtigt. Er det nettet og via en let tilgængelig velfungerende hjemmeside der er hurtig at navigere rundt på fra køb til kurv og kasse – eller er det det store samlede udbud af butikker under et´ tag – Shopping centrene?

Hjemmesiderne har vundet forbrugernes hjerter – verden over ingen tvivl om det. Salget på webshopper i Danmark er steget fra omkring 80 mia. år tilbage og til 146 mia. i 2019 og et rekord år venter i 2020 hvor 1. halvår alene gav ca. 75 mia. i omsætning. Heraf har ca. 47% af forbrugerne handlet på nettet indenfor den seneste uge, 27% af købene gøres via telefonen og ca. 59% får deres varer leveret direkte hjem. Det sidste tal – hjemmelevering er kraftigt stigende af især den årsag at Corona har betydet mange er hjemmearbejdende og sammenholdt med endnu bedre logistikløsninger er det det foretrukne valg af leveringsmetode.

Vi køber stort set alt på nettet – det er enkelt det er nemt og vi har overblik over de aktuelle priser som svinger over dagen, ugen og måneden. Vi har verdens største shopping center på vores telefon – længere væk er det ikke.

Hvorfor skulle vi så drives til de fysiske butikker? Jo det skal vi fordi vi mennesker gerne vil ses og mødes med andre. Vi er af natur flokdyr der for de flestes vedkommende har behov for kontakt med andre levende væsener. – Det gælder altså også dem bag disken – hvis ikke de selv har opdaget det – når de står med ryggen til. Det at komme ud blandt andre er en stærk kraft der for alvor har været underdrejet siden 11. marts 2020. Vi er i den grad blevet udfordret på det at være sammen hver for sig – vi har i den grad savnet at være en del af det sociale fællesskab både på arbejde, privat og i foreningslivet. Netop de seneste 14 dage er det gået totalt amok i København hvor mange ikke har kunnet styre udlængslen til at være sammen med andre og på tiden af aftenen og natten at det nu er forbudt efter kl. 22.00. Vi skal altså ud og være blandt andre også nå vi shopper dele af vores indkøb ikke alle som før men dele det forbrug vi har.

 

Når tid så er et vigtigt parameter som det ene og det at vi også gerne vil mødes andre mennesker når vi handler og shopper (det er to forskellige ting) så er tilgængelighed og udvalg næste parameter. Tilgængelighed altså nemt at komme til fysiske butikker – og et stort udvalg af det man søger – ja så er shopping centre og city miljøer med et godt udvalg næste mulighed for den hungrende forbruger. Shopping centrene har afløst det midtbyerne kunne for mange, mange år siden. De har samlet hele byen under et tag rent vareudvalgsmæssigt og lavet til tider kønsløse ”By midter” uden charme og nærmiljø – uden det liv vi også søger – det at være sammen og få oplevelser. Danmarks bedst drevne shopping center er nok Rødovre Centrum og er det Danmarks bedste står det meget sløjt til. Det er også det ældste som blev startet på en mark af en gartner i 1966 og har formået at forny sig men slet ikke som vi ser shopping centre i bla. USA. City2 blev indviet i 1975 og blev det første center der lavede oplevelser i Danmark. Det var med tivoli på torvet – stort legeområde, aktiviteter og underholdning – den fik alt hvad den kunne trække. Nu er City 2 nedslidt, middelmådigt uden liv og nerve og nærmest ligegyldigt.

Vi er i Danmark nået dertil hvor næsten alle centrene er ens. Det er de samme butikker der ligger i alle centre, med nogle få undtagelser – udvalget er næsten det samme på tværs af butikskæder og ankerbutikken det store supermarked eller hybermarked er motoren i at tiltrække kunderne. Disse centre har igennem de seneste 30 år trukket så meget omsætning og handel ud af midtbyerne og blevet til regionscentre med tiltrækningskraft fra et meget, meget stort opland og ikke kun den købstad de ligger i udkanten af som Kolding, Næstved og sågar Odense der som by har været i knæ i årtier fordi Rosengaards centeret blev stedet!

 

Hvad er det så der sker i vores skønne charmerende city miljøer – de byer som har mistet store dele af deres detailhandelsmæssige livsgrundlag til netshopping og storcentre. Jo de har nu opdaget af bymidterne kan noget andet som shoppingcentre i Danmark ikke formår – nemlig at skabe rammerne for hygge og stemning. De gamle bydele, torve og pladser bliver genoplivet – der skabes nogenlunde bæredygtige områder for færre men udvalgte butikker finder et spinkelt forretningsgrundlag og ofte drevet at ildsjæle der åbner sin egen Cafe, Isbar, Take Away, hjemmesløjd butik eller interiør/mode koncept. Er livet vendt tilbage til bymidterne – ja det er det for et kort øjeblik. Det er der kunderne søger hen når de vil have fred for de kedelige centre og vil vinde aflad for at kunne sige: ”Vi handler skam lokalt og støtter de små”. Det er i de områder vi shopper ikke handler. Forskellen er at shoppe er noget ”ligegyldigt” og ustruktureret drevet af lyst og inspiration mens at handle ind er målrettet køb fra et aktuelt behovs udgangspunkt, f.eks. indkøbslisten.

 

Hvad skal så forvente i årene der kommer?

-Vi vil se en internethandel der i Danmark i år når nye højder – måske 200-250 mia. kr. i 2021 – en omsætning der går fra de fysiske butikker i visse tilfælde dog til samme selskab bag den fysiske butik nu bare på nettet.

-Vi vil se mindre bymiljøer får en renæssance i meget små koncentrerede områder hvor vi kan ånde og få luft og købe aflad. Det kræver investeringer og kloge folk på Rådhusene for at se nødvendigheden heraf – der er valg næste år i Kommunerne – skønt hvis der kom lidt detailhandel med i planerne fremover.

-Vi vil se shopping centre lukke ned eller kræve mange penge i investeringer for at omdanne dem til mere moderne steder hvor folk kan lide at opholde sig og hvor der er oplevelseselementer der gør man syntes det er sjovt, hyggeligt og digitalt udfordrende at komme der.

-Vi vil desværre se mange tomme butikslokaler overalt – vi skal hitte på hvad de så skal bruges til for butikker kommer der slet ikke i dem alle igen.

-Vi vil se sammentrækninger af Hovedstrøg og Handelsgade hvor der kommer et naturligt centrum mens yderste dele af gadernes handels liv forsvinder (hvis ikke der gøres noget)

 

Hvad betyder det så?

Det kan betyde flere ting.

-Vi vil se Spøgelsesbyer er måske et stort ord – men vi vil opleve områder som ligge øde hen

-Vi vil se mange lukninger og konkurser

-Vi skal finde arbejdspladser andet steds

-Vi kommer til at se på husleje niveauer

-Vi kommer til at arbejde tættere sammen Kommuner og Erhvervsliv – Der er ganske mange kommuner der IKKE med god samvittighed kan sige de har en erhvervsstrategi for detailhandelen og city miljøerne i sammenhæng.

 

Overlever detailhandlen så?

Ja det gør den da bestemt men det bliver på andre vilkår og med et helt andet udtryk end vi har oplevet de seneste årtier. Men det kræver i den grad noget af butikkerne og kæderne ikke mindst – det handler om diversitet i udbuddet af koncepter, brands mv. og det kræver en helt, helt anden opmærksomhed i det politiske system især lokalt, hvis det skal lykkes – og det skal det.

Henrik Busch

20.09.2020

 

Mette – Magten og Misforståelsen

Statsministeren udnytter Covid 19 til sin egen fordel!

Mette Frederiksen vandt de flestes sympati trods de svære beslutninger den 11. marts omkring nedlukningen af Danmark. Senere blev det alvor med genåbningerne og ikke mindst det faktum at Statsministeren tilsyneladende udnyttede sin magt til at gå imod anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne og deres anbefalinger.

Alligevel lykkes det MF at optræde for hele landets ”Hønemor” og beskytte sine ”kyllinger” og opnå opbakning langt hen ad vejen – men ”Kyllingerne” – oppositionen fik plukket fjerene af og tandløst og uden bid overhovedet har set til gennem hele forløbet. Vi har reelt ikke en stærk opposition og kilder sammenligner med Anker Jørgensen tiden. Ligeså er ”Kyllingerne” i egen hønsegård – støttepartierne totalt pillede høns uden reel indflydelse overhovedet og er gjort til marionetdukker i Mette´s teater. Flot gået af statsministeren at opnå den unikke situation at hun har den ultimative magt helt uden særlig modstand andet end lidt pip her og der om klima, minimumsnormeringer og lidt lempeligere muligheder for flygtninge og indvandrere.

Pernille Skipper råber op om højere løn og flere varme hænder i omsorgssektoren mens Pia Olsen Dyhr bliver ved med sine minimumsnormeringer – det kan de så gå og hygge sig med mens det private erhvervsliv bløder kraftigt gennem denne COVID 19 krise. Morten Østergaard har slet ikke fattet at Mette Frederiksen og S har lagt sig i en hel anden politisk retning omkring åbne grænser og indvandring – som er Morten´s største projekt ved siden af klimaet som med rette er blevet til en målsætning på 70% reduktion af CO2 i 2030 – en målsætning som vi heller ikke ved hvordan vi skal opfylde, hvilke delmål, planer og ikke mindst investeringer der skal til og som lige nu ser helt umulig ud at nå.

Vi har ikke et rigtigt regeringsgrundlag – Vi har et forståelsespapir fra juni sidste år et papir uden konkrete målsætninger men alene hensigtserklæringer. Måske var det taktisk klogt af Mette at sikre at ingen kunne komme efter hende som vi kom efter Helle Thorning med næsten 100 løftebrud på 100 dage i sin regeringstid. Men alligevel får hun held til at smutte fra flere af planerne – jeg kalder det løftebrud.

Mette har klogt forstået at tage alt magten ind i Statsministeriet og mandet op i en sådan grad at de 19 øvrige ministre også er statister på scenen og i visse tilfælde helt, helt uden for scenen. Kan du navnene på alle de 19 ministre i regeringen? – svært fordi det halve af dem stort set ikke har haft taletid det første år

Hvornår skal vi tale økonomi og reel politik? Vi får en finansiel krise når Covid 19 er overstået – hvis den nogensinde bliver overstået eller vi får en vacine.

Hvad vil regeringen gøre ved den stigning der kommer i halen på COVID 19 krisen med konkurser og stigende ledighed?

Hvor skal pengene til at løse de økonomiske udfordringer komme fra? Har vi reelt brugt af den opsparing og bundsolide økonomi den nuværende regering overtog sidste år?

Nogle af svarene kommer sikkert fra det faktum at socialdemokraterne har stået i spidsen for 23 skattestigninger på mindre end 12 måneder og som rammer os alle høj som lav. Det er et faktum at de fleste af socialdemokraternes stemmer fra f.eks. Dansk Metal´s medlemmer allerede betaler topskat og nu gør det således ondt på Mette´s egne vælgere. Der er vel reelt at sige at det er fagbevægelsen i bred forstand der styrer Danmarks politik lige nu og dermed også vores Statsminister.

Skattestigninger rammer også vores virksomheder og hæmmer vores konkurrenceevne og eksport. Vi har en unik mulighed, trods COVID 19. Det unikke ligger i at Kina og USA – verdens to største økonomier, er i handelskrig. Det vindue skal vi forstå at udnytte – men vi har ingen synlig Kina strategi og har vi en eksport strategi i øvrigt? Vores konkurrence kraft og evne bliver mindre hvis ikke regeringen tænker på at øgede skatter og endnu mere bureaukrati lægger kraftige dæmpere på dels de store eksportvirksomheder ligesom SMV-selskaberne udsættes for store byrder på flere forskellige måder. Iværksætter miljøet er presset og kun ved at have fokus på nogle af dygtige hjerner, kreative ideer der skabes i de danske og unikke miljøer, kan vi finde nye veje at overleve på i fremtiden hvor digitaliseringen får magten endnu mere.

Siden vikingetiden har Danmark levet af at handle og skabe relationer – det gen skal ikke slås ihjel fordi vi bliver forført ind i en knapt så fakta baseret fremtid af en statsminister der har påtaget sig en helt speciel magtfuld rolle og position der er svær at angribe, især fordi vi har en næsten ikke eksisterende opposition, der ikke kan bide fra sig – kom nu ind i kampen vi har brug for nogle kraftige stemmer som tør står frem.

Henrik Busch

17.09.2020

Verdens Bedste Cykelby!!!

Cykler – Cyklisters adfærd – orden og redelighed.

 

Det er med stor risiko for at anstøde nogen med dette indlæg men jeg ved at mange tænker som jeg når det handler om at vi alle skal kunne være her i byen.

Vi har en hovedstad i Danmark som er kendt for at være en cykel by – måske Verdens Bedste Cykel by ovenikøbet.

Vi skal være glade for at så mange cykler til dagligt og året rundt – jeg er glad for det.

Ind imellem skal man stoppe op og vurdere om det hele omkring denne verdens bedste cykel by fungerer. Gennem mere end 25 år har cyklerne fået mere plads og mere magt i trafikken – endog med en politisk opbakning som kun er blevet større og nærmest ideologisk for visse mennesker, partier og organisationer.

Netop derfor skal temperaturen tages på hvordan går det egentlig med de her cykler og cyklister.

Jeg er selv en af dem. Også en af dem der ind imellem begår trafikforseelser på den tohjulede – men derfor kan man jo godt spørge og stille spørgsmålet: ”Har vi styr på cyklerne og Cyklisterne?”

Det vil jeg hermed gøre og komme med mine bekymringer og holdninger til en problemstilling som fylder mere og mere, især når man er flyttet ind midt i byen og dagligt oplever rigtig mange situationer som kunne ende farligt, kunne være undgået – hvis bare regler og en smule orden blev overholdt også af hos ”Hellige mennesker” som er så heldige at køre på cykel og få den opmærksomhed som vi får på den gode og den mere kedelige måde.

Vi cyklister er et ”Mig mig mig” fænomen!

Vi skal først – hurtigst og i første række. Vi er lidt ligeglade med fodgængere, bilister, erhvervsdrivende og andre menneskers ejendom. Vi gør hvad det passer os. Det vil jeg komme ind på undervejs her.

Lad os starte med fakta.

Der er aldrig brugt så meget vejareal som nu på cykelstier, supercykelstier, cykelbroer, specielle indretninger, trafikafviklings signaler og intelligente grønne bølger for cyklister. Der er bare i ”Min By” investeret mange milliarder på cyklismen samtidig med at vi har opnået en status som det vigtigste omdrejningspunkt i den trafikale planlægning og dominerer stort set alle beslutninger på Rådhuset i Hovedstaden.

Der er frem mod 2025 sat flere milliarder af på budgetterne for at fremme cyklismen. For 25 år siden var det fordi det var var sundere at cykle der var begrundelsen – nu er det klimavinklen der bruges som forklaring på at vi cyklister skal forkæles hele vejen igennem – det er dejligt.

Har vedhæftet en del links og bilag der kan søges baggrund og inspiration i. Flere af analyserne er tilvejebragt af konsulent huse eller internt på Rådhuset og bærer præg af at resultaterne er bestilt arbejde. Det kan visse af spørgsmålene og metoderne afsløre – man får nogenlunde de resultater man ønsker for at dække sin politik af.

Lad os dykke ned i emnerne og meningen med mit skriv.

 

Lov & Orden

Der findes regler på området om at cykle! Det kommer sikkert som en overraskelse for mange. Der er faktisk en lov der gælder i trafikken og som også omhandler cyklisterne. Har vedhæftet linket til dem der måske fortsat er uvidende om at det er strafbart at køre på fortovet, mod ensretningen, på gågader og tale i mobiltelefon mens man kører.

Det er blot nogle af de regler vi som cyklister skal huske – vi har jo ikke fået et kørekort til at cykle – vi slippes løs i uvidenhed om at vi rent faktisk påtager os et ansvar og kan lægge op til ret farlige situationer hvor mennesker kommer til skade eller mister livet.

Cyklisterne er i høj grad selv skyld i mange uheld og skader – skader som også koster samfundet mange millioner hvert år – men som der ikke gøres noget særligt ud af at nævne – for det er jo ikke min skyld som cyklist at ”Idioten i bilen ikke så mig fordi jeg kørte ulovligt den forkerte vej” eller fordi jeg lige tog den overfor rødt – som vi er mange der gør hver dag.

Her er nævnt 9 almindelige lovovertrædelser der sker hver dag og hele tiden – 5 af dem har jeg selv gjort mig skyldig i og synder nu for det.

  1. Højresving for rødt uden gene for andre lette trafikanter
  2. Højresving for rødt med gene for andre lette trafikanter
  3. Cykling på fortovet
  4. Lille venstresving (bilisternes venstresving)
  5. Lige over for rødt/frem for rødt
  6. Cykling lige over i fodgængerfelt
  7. Cykling i fodgængerfelt til venstre
  8. Cykling imod færdselsretning
  9. Anvendelse af håndholdt mobil samtidigt med der cykles.

Nu skal der jo være plads til os alle også dem uden to-hjul –altså biler og fodgængere for blot at nævne nogen. Løbehjulene taler vi ikke om for dem fik vi cyklister hurtigt politikerne til at fordømme og begrænse – fy føj en konkurrent på vores cykelsti. Væk duer ikke – det er vores cykelsti.

Den udførte spørgeundersøgelse viste, at der ofte opleves uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister. Det er især oplevet i København og i de større byer, men det er ikke blot et Københavner-/storbyproblem. Den type adfærd, der opleves som mest generende er følgende:

  • Bilisterne er mest generet af: Cyklister, der kører uden lys i mørke, cykler over for rødt, og cykler på kørebanen selvom der er cykelsti.
  • Andre cyklister er mest generet af: Cyklister, der kører uden lys i mørke, cyklister, der drejer/stopper uden at give tegn, og overhaler uden at orientere sig.
  • Fodgængere er mest generet af: Cyklister, der cykler på fortov/gågade, ikke holder tilbage for buspassagerer, og kører uden lys på i mørke.

Spørgeskemaundersøgelsen viste desuden, at de steder og tidspunkter, hvor cyklistens adfærd opleves som mest problematisk, er i myldretiden, når det er mørkt, i vejkryds og på gader uden cykelsti.

44% af de cyklister, der har begået to eller tre overtrædelser har foretaget højresving for rødt uden gene og også kørt på fortovet, mens 32% har kørt mod færdselsretningen og også cyklet på fortovet.

 

Registrerede overtrædelser fordelt på adfærdstyper

Der er i alt registreret 1.649 overtrædelser af færdselsloven, og fordelingen af de ni overtrædelser fremgår her.

 

  Antal Andel
Højresving for rødt UDEN gene 569 34,5%
Cykling på fortovet 279 16,9%
Cykling i fodgængerfelt til venstre 205 12,4%
Håndholdt mobil mens der cykles 138 8,4%
Lige over for rødt/frem for rødt 134 8,1%
Cykling imod færdselsretning 131 8,0%
Cykling lige over i fodgængerfelt 104 6,3%
Højresving for rødt MED gene 46 2,8%
Lille venstresving 43 2,6%
I alt 1.649 100%

 

Højresving for rødt den forseelse, som er mest hyppig blandt os tohjulede.

Der er en større andel af os cyklister, der i dag anvender håndholdt mobil.

Der er en større andel af cyklister, der cykler mod ensretningen end tidligere.

Der er en større andel af cyklister, der cykler lige over i fodgængerfeltet.

Når Politiet laver deres razziaer i byen fanger de store antal af os på cykel som går lige i fælden de to gange om året der laves disse razziaer og det hjælper lige nogen tid og så falder vi tilbage i disse overtrædelser igen og igen.

Måske der skulle strammes lidt mere op her Fru Politidirektør.

Cykelparkering

Som cyklist ejer vi jo byen – vi kan sætte vores cykel næsten hvor det passer os – eller det gør vi da bare.

Kommunen har forgæves i 100 år forsøgt at finde en løsning. Der er også på dette punkt investeret ganske mange penge, arkitektkonkurrencer – konsulent timer mm. For at finde de rette løsninger, men desværre ikke løst – trods gentagende forsøg og henvendelser fra de pressede butikker og cafeer især i City hvor cykler hensættes, efterlades og fylder så folk ikke kan komme frem på fortovet eller ind i butikkerne.

Se på de løsninger der blev lavet nu for ca. 20 år siden med Metroen på Kgs. Nytorv – hvor en del af pladsen under pladsen blev brugt til en cykelparkering som ikke anvendes så meget – fordi jeg vil sætte min cykel lige udenfor der hvor jeg skal handle, spise eller besøge. Det må man gerne når man er cyklist – men det må man slet ikke hvis man er bilist i København. Næh de grimme bilister dem skal vi helst have helt ud af byen, så vi cyklister kan være her.

Vi er og bliver en cykel by. Det skal vi være stolte af og glæde os over. Det øger mobiliteten og infrastrukturen at cyklerne får mere plads og muligheder gennem byen og det lade til at fungere. Jeg elsker København som Cykel by! – men jeg forventer også at cyklerne tager mere hensyn og er en del af den totale trafik i København og ikke føler at vi er de eneste.

Et andet eksempel på sløseri med cykler og ligegyldighed – En nyopført beboelsesejendom der har været beboet i nu ca. 3 år har man efter så kort tid opmærket cykler i den private parkeringskælder – 61 cykler er efterladt og ejermanden har ikke givet sig til kende – Har cyklerne ingen værdi mere?

Billederne i denne lille historie taler sit eget sprog hvad angår cykelparkeringen.

 

Cykeltyverier

Efter selv at være flyttet til byen og stige på cyklen føler jeg trang til at dele en del oplevelser hvor jeg føler at Københavns Kommune kunne gøre det bedre.

Der stjæles cykler for ca. 150. mio. kr. om året. Heraf er de 57% i København ud af de ca. 55.000 cykler der meldes stjålet hvert år.

Vi som detailhandlere i byen føler at cykelparkeringen er blevet et stigende problem. Visse steder lukker det af for vores mulighed for at interagere med vores kunder og den tilgængelighed som er afgørende for os som driver fysiske butikker.

Der er en lang række eksempler som vi tidligere har annonceret til kommunen. Det være sig enkelte situationer som gennem KCC og andre organisationer.

Selve cykel parkeringerne i byen vil jeg her gerne angribe med konkrete eksempler. (se nedenfor)

Der er 8 mand ansat i Kommunen til at fjerne efterladte cykler og efter interview med nogle af dem kan det konstateres at de fjerner ca. 15.000 cykler og Politiet ca. 40.000 cykler hvert år.

Cyklistforbundet har tilkendegivet at de gennem mere end 20 år har forsøgt at skabe en mulighed for at rydde op i ”egne rækker”. Det betyder at cykler der henstilles eller er stjålne og dermed efterladt ikke kan fjernes hurtigt og effektivt.

”Systemet” kræver at der skal gå 28 dage fra registrering af en cykel der ser efterlad ud til at Kommunen og Politiet kan fjerne den. Hvis du med en bil holder ulovligt eller i længere tid bliver den fjernet meget hurtigere.

Jeg kan konstatere at der er efterladt på min rute mellem Borgergade, gennem byen over Nørreport, Strøget og omkringliggende gader at der findes et hav af efterladte cykler som Kommunen HAR registeret med enen orange eller grønne klistermærker, men som henstår i mere end de 28 dage som reglerne foreskriver inden de indsamles.

Vi burde have en ”City Vicevært” der gik byen igennem! Vi burde bruge de mange P-vagter som slentrer rundt i gaderne og som kunne registrere efterladte cykler og sætte klistermærker på dem som ser efterladte ud (de kommer i gaderne hver dag)

Vi burde have et mere synligt stempel på alle cykler – evt. på forgaflen som en slags nummerplade eller aflæselig kode der viser hver er ejeren og som er henfør bart til stelnummeret. En kode som vores P-Vagter kan scanne og orientere sig om er er stjålen cykel. P-Vagterne kunne registrere cyklerne mens de går rundt i byen.

Det bedste var at der sad en chip i hver stel på en cykel så man kunne registrere ”hvor er min cykel”.

Parkering af cykler i byen er ligeså udsat for cykler som for biler – måske på tide vi går en tur sammen i byen og finder løsninger.

Det er et samarbejde mellem Kommunen, Politiet og myndighederne samt erhvervslivet – Skulle vi sætte os sammen og drøfte det – jeg bidrager gerne. Har levet i København i næsten hele mit liv og drevet forretning der i mere end 30 år, så jeg tillader mig at tænke og tro på jeg ved hvad jeg taler om.

Forsikringsselskaberne burde også have en interesse i af at få opklaret de mange cykeltyverier eller bragt cyklen til den rette ejermand – måske der er en organiseret forretning i at eksportere de mange stjålne og efterladte cykler til Østeuropa. Hvor er forsikringsselskaberne henne og hvor mange penge udbetaler de hvert år til os? – Jeg ved det ikke – ved du?

Vicevært i byen lige nu.

Tillader mig at udnævne mig selv til byens selvbestaltede vicevært.

Stort set hver dag går jeg rundt i byen til møder eller for at opleve byen lever og glæder mig over rigtig meget – men tænker også at mange ting kan gøre meget bedre. Dem der følger mig på Facebook vil vide at jeg har en stor kærlighed til København hver jeg er født, opvokset og har tjent mine penge og forsørget min familie. Det vil fremgå af de mange opslag om ”Smukke København” som jeg fremhæver når jeg stort set hver dag oplever noget smukt og dejligt i vores by. ”Smukke København” er ligeledes en hjemmeside som snart kommer op med aktuelle indslag fra de oplevelser jeg har i den dejlige by.

Men det giver mig også som ”Vicevært” pligten til at gøre opmærksom på hvor det ikke helt spiller i byen omkring mange forhold – herunder cykler og cyklisterne. Vi nærmest udødelige tohjulede kæmpere.

En rigtig godopfindelse er Kommunens APP – ”Giv et Praj” – som alle burde have på sin telefon og melde hvad de ser i byen der bør rettes op på – en super løsning – hvor der ofte sker noget når man sender et praj til de gode folk i den anden ende.

 

Samarbejde og forslag

 

Vi skal alle være her – der skal være plads til os alle om vi er gående, cyklende eller bilist. Det bør vi kunne finde ud af. Vi burde udvise mere respekt for hinanden og så også acceptere at der er den plads der er og det skal vi have det bedste ud af.

Hvad kunne løsningerne så være?

Færdselsloven:

Lad os få strammet op på reglerne og sikre at vi cyklister ved hvad det er vi skal og IKKE skal for at sikre os selv og andre for ubehagelige oplevelser i trafikken. Det kunne være mere synligt arbejde i skolerne, flere kampagner i medierne for ordentlig adfærd også på cykel

Flere indsatser fra Politiet for at sikre at vi alle forstår alvoren også at vi som tohjulede tosser ikke bare kan gøre som vi vil.

 

Cykeltyverier og efterladte cykler:

Ved at registrere cyklerne kunne vi lettere spore dem og finde den rette ejer. Det må være til glæde for de fleste – ejeren, forsikringsselskaberne, kommunen og politiet. Man kunne også indføre en form for registreringsattest på hver cyklerne så man betalte en afgift på f.eks. 250,- kr. om året. Disse penge kunne gå til at investere i endnu bedre forhold for cyklerne og så betalte vi cyklister også lidt til statskassen for at bruge de mange dejlige faciliteter der er bygget for os gennem tiden.

Man ville lettere kunne spore cyklerne hvis de havde et identitetsnummer som var mere synligt end det nuværende stelnummer som ingen kan finde. Byens P-Vagter skal have det som en opgave at identificere og registrere efterladte cykler.

Man burde få en forsikringspræmie rabat hvis man anvender en kædelås der låser cyklen fast så den ikke umiddelbart kan fjernes fra stedet (giver visse ulemper)

Et mere opdateret regelsæt for cykelparkering og om hvor længe en cykel må stå ubenyttet hen og fylde op i indre by. Cykler som henstår i mere end 14 dage markeres og fjernes efter yderligere 10 dage og kan afhentes mod betaling eller gebyr på et centralt sted. Ejeren af cyklen er den der skal betale.

Københavns Kommune skal gøre mere reklame for sin APP ”Giv et Praj” og sikre at de praj der indgives følges op og løses der hvor det er muligt og hensigtsmæssigt.

 

Cykelparkering:

De steder hvor cykler lovligt må parkeres markeres tydeligere og de lovede underjordiske p-anlæg til cykler (og i øvrigt biler) bør gennemføres. Der skal tænkes grundigt over hvor cyklerne kan parkeres i gadeplan og de må ikke være til gene for andre herunder adgang til butikkerne eller til gene for udrykningskøretøjerne som de i dag er visse steder i byen.

 

Baggrund:

https://www.vejdirektoratet.dk/side/cykler

https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/downloads/analysenotater-2018/analysenotat—er-cykel-euforien-slut.pdf

https://www.dr.dk/ligetil/antallet-af-anmeldte-cykeltyverier-er-det-laveste-i-42-aar

https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/23020624-32266360-1.pdf

https://www.cyklistforbundet.dk/alt-om-cykling/lov-og-regler/faerdselsloven-for-cyklister/

 

Håber disse mine tanker, holdninger og bekymringer kan bruges til at forbedre vores alle sammens oplevelse af København som en rar by at færdes og opholde sig i.

Husk nu er ferien ved at være fobi for mange. Dermed kommer vi næsten op på fuld hus igen på cykelstierne – ved de centrale pladser, stationer og andre steder hvor cyklerne smides eller parkeres.

Det er måske lige netop nu – vi skulle igangsætte en målrettet indsats – nemlig det at være til stede og give disse ting opmærksomhed.

Husk venligst at dette skriv er set som beboer, cyklist, bilist, fodgænger og forretningsdrivende i København.

Tak for opmærksomheden.

 

Henrik Busch

Store Kongensgade 63 A

København

henrik@buschonboard.dk

 

August 2020

 

Volden i Danmark

Åbent brev til Justitsministeren og Retsudvalget,

Vold og utryghed i Danmark!

Kære Minister, Kære retsudvalg,

Danmark berømmes for at være et af verdens lykkeligste lande og det skal vi være stolte af – det skal vi værne om. Det betyder meget for vores omdømme, image og borgernes villighed til fortsat at stole på at dem som er sat til at lede landet også tager den opgave alvorligt.

En af mange ting der kan rykke ved borgernes reelle opfattelsen af at være lykkelig, handler også i høj grad om sikkerhed og tryghed i hverdagen.

Desværre rejser der sig en bølge på de sociale medier, i pressen og i danskernes oplevelser af stigende kriminalitet der giver en utryghed og en oplevelse at vi er på gale veje.

Vi kan og vil ikke længere leve med den stigende vold og den brutalitet der hersker ikke kun i vores store byer men i flere dele af landet. De episoder vi skal lægge øre og øjne til er simpelt hen blevet så rå, voldelige og afstumpede at det grænser til at vi er ved at miste kontrollen over den del af opgaven om at skabe et trygt og sikkert samfund. – I er ved at miste kontrollen!

Vi kan ikke og I kan heller ikke sende bolden videre til Politiet – alene. Det er naturligvis deres opgave, men reaktionerne fra Politiet på denne kedelige udvikling må få nødvendig fokus, politisk støtte og opbakning fra Folketingets side.

Uanset partifarve og placering i Folketingssalen må alle træde til og give borgerne troen på at det ikke er ved at løbe løbsk i en sådan grad at det bliver det mest hotte politiske tema i sensommeren og efteråret. Det rammer næsten alle i Folketinget der hvor I er opstillet – derfor er det også jeres ansvar men ikke alene derfor.

Vi vil som borgere ikke finde os i den nedgøren af andre mennesker, liv og krop og psykiske eftervirkninger med disse mange overfald vi er vidende til.

Det skal stoppes og det skal stoppe NU!

Løsningerne er sikkert mange – jeg skal for en gangs skyld afstå fra at komme med mine konkrete input her, men der skal en indsats til fra såvel politisk hold med strammere lovgivning, øgede strafferammer, mere overvågning (som opklaringsværktøj) flere beføjelser og ressourcer til Politiet og en hurtige sagsbehandling ved domstolene.

Forbrydelse skal ikke kunne betale sig – Forbrydere skal ikke spekulere i om det kan betale sig.

Den vold vi oplever nu syntes mere rå, tilfældig og ligegyldig end tidligere. No Lives Matter – eller gør det i lille lykkelige Danmark?

-Er du selv tryg ved den udvikling?

-Hvornår har du sidst læst en af Politiets døgnrapporter?

-Vil du som politisk ansvarlig stå på mål for de ting vi oplever – eller vil du gøre en indsats for at afhjælpe denne situation.

-Hvad vil du som minister eller medlem af Retsudvalget konkret gøre for at skabe den fornødne tryghed i vores samfund og hvor vold og kriminalitet ikke vinder over os?

Hvornår vil du gøre det?

Det er ikke politiske svar og henvisning til andre jeg søger – det er DIT svar! – Det er dine holdninger til den rejste problem stilling.

Denne henvendelse er ikke at skabe en yderligere utryghed men blot at gøre opmærksom på at vi borgere – jeres vælgere sidder tilbage med en tom følelse af at ingen gør noget.

Derfor vis mod og handlekraft – gør noget inden det kører af sporet som en hed politisk debat – mellem partier og enkeltpersoner. Det er en opgave som vil klæde Folketinget at stå sammen om som I gjorde i marts med en meget stor og svær beslutning.

Det her handler også om liv –og førlighed – alt for mange episoder der gør at vi ikke kan leve i tryghed – men det er det vi ønsker at jer Folkevalgte.

Vil du være med.

Forventer at få svar fra DIG.

I taknemmelighed.

 

Henrik Busch

28.07.2020

 

Bilag: Diverse artikler mv.

https://dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-vold/

https://www.tv2nord.dk/nyheder/13-06-2020/1830/politiet-efterlyser-vidner-og-gerningsmand-til-voldeligt-overfald?autoplay=1#player

https://www.tv2lorry.dk/ballerup/politi-efterlyser-drenge-filmede-voldeligt-overfald-af-11-aarig

https://jv.dk/artikel/tre-m%C3%A6nd-f%C3%A6ngslet-for-voldeligt-overfald-p%C3%A5-%C3%A5ben-gade-midt-i-kolding-sigtet-for-at-overfalde-tre-br%C3%B8dre

https://ekstrabladet.dk/112/en-paakoert-med-bil-en-stukket-med-kniv/8217800

https://www.berlingske.dk/samfund/tre-drenge-er-anholdt-efter-grov-vold-ved-badesoe

https://www.bt.dk/krimi/midt-og-vestjyllands-politi-efterlyser-mand-for-knivstikkeri

https://www.bt.dk/krimi/fire-loeslades-efter-overfald-med-kniv-i-vollsmose

https://ekstrabladet.dk/112/seks-maend-anholdt-efter-knivstikkerier-ved-koebenhavn/8217554

https://ekstrabladet.dk/112/55-aarig-overfaldet-af-to-maend-med-koekkenknive/8217495

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE12302976/mistillid-fra-begge-sider/

https://fyens.dk/artikel/masseslagsm%C3%A5l-mellem-bandemedlemmer-splid-f%C3%B8rte-til-internt-opg%C3%B8r

 

Københavns Strategi omkring Biler og Parkering fejler big time!!!

Københavns Strategi omkring Biler og Parkering fejler big time!!!
Siden 2005 er bilparken der er registreret som privatbiler i København steget med 42%. Der er kommet knapt 37.000 flere biler til beboerne i Kommunen!!! – tallet er nu ca. 124.000 biler
I indre by (City) er tallet vokset med ”kun” 30% og på Østerbro med 31% i samme periode. Dykker man så ned i tallene for de to bydele for man syn for sagen bla. omkring børnefamilierne. Det er især børnefamilierne der trækker den store vækst i bilparken mere end 40%.
En analyse fra Københavns borgere viser:
53% af borgerne bruger sin bil hver dag og 89% flere gange om ugen
69% har købt beboer licens og de fleste syntes det er en fair pris selv om 40% har oplevet prisstigninger det seneste år
67% siger det er svært at finde en p-plads
68% siger det endda en blevet sværere at finde en p-plads
56% siger at de ikke kan anvende kollektiv transport som et alternativ
18% siger de kan anvende kollektiv transport i sjældne tilfælde
39% af borgerne har fået P-afgifter
32% skal bruge mere end en time med kollektiv transport hver vej – hvis det var alternativet
55% af borgerne har brug for deres bil i løbet af dagen PÅ arbejde
76% af borgerne mener ikke at København har en beboer venlig parkeringspolitik
Husk der er valg næste år!…hvad syntes du – hvis du har bil i København…?
H.B.
05.09.2020

Bestyrelsesarbejdet er ikke en siddende stilling!

Man bliver så inspireret af Jim Snabe når han taler om sin bestyrelseserfaring og ikke mindst synet på fremtiden for mere moderne bestyrelser og et opgør NU med traditionerne som hænger tykt i mange bestyrelseslokaler.

Meget morsomt at lytte til to forskellige arrangementer i dag hvor begge meget fine hver for sig med gode talere og deltagere har fokus på: “Jeg sidder i xx bestyrelse…osv.” – I morgen tager jeg til Fyn til en cremeproducent med stor succes som producerer problem løsende cremer til huden. i dag fik jeg ideen til et nyt produkt imod SIDDESÅR. Hold da op hvor er der mange bestyrelsesmedlemmer der i dag tilkendegav at de SIDDER i en bestyrelse (eller flere) Det gør jeg ikke – men jeg ARBEJDER i bestyrelser og jeg ARBEJDER i Advisory Boards – forskellen på at SIDDE og ARBEJDE er lige til at se…

Ligeledes havde vi ved begge arrangementer indlæg om diversitet i bestyrelseslokalerne – igen fokuseret på KØN. Som en konkluderede vi har de klogeste og mest veluddannede Husmødre i verden – Danmark er faktisk verdens mestre i at uddanne kvinder men kun nr. 102 på listen over kvinder i ledelse og bestyrelser. Tag den …….. Og gør noget ved det!

H.B.

02.09.2020

DANSKERNE ER FRUSTREREDE!!!

DANSKERNE ER FRUSTREREDE!!!
Vi er opdraget til at leve i et frit land. Min generation har ikke oplevet besættelse og krig – hvor andre bestemte over vores hverdag. Vi ER i krig nu – mod Covid 19. Jeg forstår godt at mange tilsyneladende syntes at regeringens håndtering af den gradvise genåbning af Danmark er latterlig, uden mening og ikke funderet i FAKTA. Der er ganske mange ting jeg ikke er enig med denne regering om – det skal der ikke herske tvivl om – men lige her er vi nødsaget til at stå sammen om selv de mest tåbelige påfund – selv om vi føler vi har vores frie ret. Vi har vores frie ret til at bestemme over os selv – men skal respektere andre og fællesskabet. Det er frit for enhver at blive indendørs eller droppe den Kollektive transport – fordi man ikke ønsker – eller nægter at følge det påbud der er givet. Det går ud over mange tusinde mennesker hver dag i Danmark – men hvis alternativet er at vi alle skal bære mundbind overalt hvor vi færdes er det måske investeringen værd – alligevel? Jeg ved det ikke og jeg søger ligesom alle andre svar på HVORFOR er mundbind pludselig det ”nye sort” og vil redde kloden? – Jeg søger fakta – men finder dem ikke – det er nok derfor at vi er så mange der er så frustrerede – Kære Regering fortæl os sandheden og fortæl os HVORFOR – TAK.
H.B.
29.08.2020
 
#covid19 #mundbind

Kender vi fremtiden?

I flere år jeg har fulgt Wharton-professor og “globaliserings fyr” Mauro Guillén.

Han har for 3-4 år siden fremskrevet flere data om bla. demografiens udvikling i mod 2030 og nu er han aktuel med en bog der udkom for få dage siden med ret markante meldinger om hvad der kommer til at ske i verden på flere ret interessante parametre.

Læs med i dette interview med ham og få et indblik i de tanker der også har fået en Covid-19 vinkel på.

Du må meget gerne dele opslaget – det er videsndeling der virker.

H.B.

29.08.2020

 

Ifølge Mauro Guillén “er den verden, som vi kender den, ved at ændre sig, og den vender ikke tilbage snart, om nogensinde.”

Han taler ikke om det nye koronavirus.

Disse ord kommer nær slutningen af ​​en ny bog, som Guillén – en ekspert på nye markeder, der fungerer som Zandman-professor i international ledelse ved Wharton School – færdig med at skrive tilbage i november. Udgivet i sidste måned 2030: Hvordan dagens største tendenser kolliderer og omformer fremtiden for alt(St. Martin’s Press) fremhæver, hvordan en sammenløb af demografisk, økonomisk og teknologisk udvikling skaber “en forvirrende ny virkelighed drevet af et nyt sæt regler,” skriver Guillén indledningen. ”Før vi ved af det, vil der være flere bedsteforældre end børnebørn i de fleste lande; samlet vil middelklassemarkederne i Asien være større end dem i USA og Europa tilsammen; kvinder vil eje mere rigdom end mænd; og vi vil befinde os midt i flere industrielle robotter end fremstillingsarbejdere, flere computere end menneskelige hjerner, flere sensorer end menneskelige øjne og flere valutaer end lande. ”

Guillén er uddannet som sociolog og siger en sjov at ”Jeg er kendt i mit lille forskningsfelt som ‘Mr. Globaliserings fyr – jeg er den fyr, der studerer globalisering af erhvervslivet, store tendenser i verden, alt dette. ” Han har skrevet og undervist om disse emner i årtier, men denne udflugt er anderledes, siger han, kastet mere mod et generelt publikum, der søger at forstå den kommende virkelighed og få indsigt i, hvordan man fungerer med succes inden for den. Bogen trækker på kilder, der spænder fra akademiske tidsskrifter til FN, WHO og virksomhedsrapporter til tech- og forretningsmagasiner som Wired and Fast Company til History Channel (“Hvem opfandt Flush Toilet?”) Og indeholder masser af levende eksempler sammen med data.

”Bogen var motiveret af noget, jeg havde oplevet, da jeg holdt præsentationer om dette emne, nemlig at folk i stigende grad føler sig urolige over, hvordan verden kommer til at se ud fem, ti år nede ad vejen – fordi alle indser, at ting ændrer sig meget, meget hurtigt, ”siger Guillén.

Mens bogens fokus er på større kræfter og langsigtet udvikling, er han glad for, at den kommer ud nu, et par måneder før præsidentvalget i 2020. ”Vi ønskede at gøre det om efteråret – fordi bogen taler til mange af debatterne til valget,” siger han. Blandt dem er ”indvandring, ulighed og kvindernes rolle i samfundet, som bliver et stort tema.”

Det kommer også ud midt i den værste pandemi i et århundrede. Guillén tilbragte den aflåste halvdel af Penns forårssemester med at køre en populær virtuel klasse om virkningerne af coronavirus [“Gazetteer”, maj | juni 2020], så han tænkte meget på konsekvenserne af den nuværende krise, da 2030 bevægede sig mod offentliggørelse . Han er overbevist om, at det – for det meste alligevel – vil forstærke snarere end afspore de tendenser, han har identificeret. “De fleste tendenser – fra faldende fertilitet til dynamik mellem generationerne og anvendelse af teknologi – vil accelerere på grund af pandemien,” skriver han i et kort efterskrift tilføjet i løbet af sommeren.

Tag vedtagelse af teknologi. “Der er ingen tvivl om, at folk, der var tilbageholdende med at bruge teknologi til online shopping eller arbejde, nu har de intet valg, så de lærer,” siger Guillén. Selv folk, der “altid ville have foretrukket at gå i butikken” skifter af nødvendighed og hæver yderligere rækkerne af online-shoppere. Tilsvarende har organisationer længe været forsigtige med at lade medarbejdere komme på afveje fra kontoret. ”Virksomheder forestillede sig ikke, at de kunne have så mange fjernarbejdere,” siger han. “Men tingene bliver fjernt gjort for i det mindste de af os – omkring 32 procent af den amerikanske befolkning – der kan arbejde hjemmefra.”

Han forudsiger, at krisen også vil fremskynde skiftet mod automatisering inden for både produktion og service. “Spørgsmålet her er fleksibilitet og forretningskontinuitet,” ud over den traditionelle lokkemåde om omkostningsbesparelser, forklarer han. “Virksomheder har indset, at de under en pandemi skal sende deres arbejdere hjem, og de skal stoppe med at drive forretning.” Desværre for berørte arbejdstagere vil incitamenterne til at investere i automatisering stige, når virksomheder forsøger at bygge fleksibilitet i deres systemer. “Du behøver ikke at sende maskiner hjem på grund af en pandemi.” De resulterende tab af arbejdspladser vil forværre den økonomiske ulighed.

”Jeg holder fast ved mine våben,” opsummerer han. ”Min eneste beklagelse er, at i stedet for at titlen er 2030 , burde det måske være 2028 . Jeg tror, ​​at den fremtid, jeg beskriver, vil ankomme tidligere som et resultat. ”

G uillén er født og opvokset i Spanien, og han har en bachelorgrad og doktorgrad i politisk økonomi og forretningsadministration fra Universidad de Oviedo. (Han spillede basketball på college og rapporterer, at hans hold vandt mesterskabet i 1987, skønt han tilføjede, at “Jeg spillede kun seks minutter i det sidste spil.”) Han kom til USA for kandidatskole og til sidst fik han kandidat- og ph.d.-grader i sociologi fra Yale. Derefter førte den ene ting til den næste. Jeg besluttede at blive, ”siger han. Efter at have undervist i to år på MIT Sloan School of Management, kom han til Wharton i 1996. ”Jeg har været på campus længere end alle andre nu, med den eneste mulige undtagelse af Benjamin Franklin,” jokes han.

”Jeg brænder for verden, dens mangfoldighed, dens energi, de forskellige kulturer og de mange ting, vi kan udrette sammen eller ødelægge, hvis vi kæmper,” siger Guillén om fokus for sin forskning.

Han sporer oprindelsen af ​​den nye bog tilbage til finanskrisen i 2008. Det var da ”jeg følte, at den verden, jeg var født i, forsvandt for mine øjne,” mindes han. ”Så jeg begyndte at vurdere demografiske, økonomiske, sociale og teknologiske tendenser for at prøve at finde ud af, hvor de førte os. Jeg havde mit ‘aha’ eller ‘eureka’-øjeblik i 2015, da jeg indså, at den verden, vi kendte, ville komme til en ende inden 2030. ”

Guillén begynder bogen med at lægge de store demografiske ændringer undervejs. ”Jeg lægger vægt på demografi, for når det kommer til at tænke på stort set alle andre emner – politik, økonomi, virksomheder, industrier – afhænger meget af, hvem er folket? Hvem er de mennesker, der kan arbejde, eller hvem er de mennesker, der kan være forbrugere? ” han siger.

Fødselsraten er faldende over hele verden, men virkningen vil mærkes mest på steder som Europa, Japan og USA, siger han. Samfund med aldrende befolkninger og behov for arbejdere har tidligere henvendt sig til indvandring, men det kan være problematisk i betragtning af niveauet af modstand mod indvandrere i nogle kvartaler – hvilket ikke overraskende Guillén betragter som “forkert og kortsynt.”

Selvom der er noget, der tyder på, at nye indvandrere kan holde lønninger nede for ældre og mindretal, skriver han, tyngden af ​​bevis er imod påstande om, at indvandrere ”stjæler” job fra indfødte eller repræsenterer et dræn på sociale velfærdssystemer og til fordel for indvandrere som nettobidragydere til samfundet og økonomien – hvad enten det drejer sig om at besætte job inden for landbrug, byggeri, service, sundhedspleje og andre områder, der vil være afgørende for at tjene aldrende befolkninger i Vesten eller de indvandrere, der har grundlagt eller medstiftet “44 af 87 private virksomheder til en værdi af mere end 1 mia. $, Såkaldte ‘enhjørninger’. ”Og snarere end disse ekstremer er jobtab i udviklede lande faldet meget mere i mellemuddannede produktionsjobs og er kommet som et resultat af automatisering, bemærker Guillén.”Den angst og vrede, som jobtab genererer, bør hovedsagelig være rettet mod teknologisk forandring.”

Ikke desto mindre har anti-immigrationsstyrker været mere effektive og indflydelsesrige med hensyn til at formulere deres argumenter, ofte “overvældet [dem], der har fremmet fordelene deraf,” tilføjer han, hvilket er vigtigt at realisere, når 2030 nærmer sig. De stærkeste økonomier vil “udnytte de dynamiske bidrag fra indvandrere og samtidig tage sig af dem, der er såret af den konstante transformation af økonomien.”

I mellemtiden vil øget levetid overalt gøre befolkningen over 60 til det største markedssegment i verden, hvilket skaber muligheder for nye produkter og tjenester til at imødekomme behovene hos en aldersgruppe, der er mere teknologisk kyndig og også mindre tilbøjelig – og måske mindre økonomisk – at følge en klar udvikling fra arbejde til pension.

Et voksende marked vil være for højteknologiske værktøjer til at hjælpe ældre med at bevare deres uafhængighed eller supplere pleje, ting som eksoskeletter til at hjælpe bevægelse, virtual reality for at modvirke isolation og software til at styre økonomi og holde styr på vigtige dokumenter. I Danmark anvendes en robotforsegling (valgt fordi den havde færre foreninger end hunde eller katte) i 80 procent af de statsejede plejehjem til at trøste sengeliggende patienter.

Middelklassens ambitioner vil være mindre om at holde trit med “Joneses” end med “Singhs and the Wangs” i det næste årti, foreslår Guillén. ”Der er en kamp mellem middelklassen i verden,” siger han. ”Det er en kamp om job. Det er en kamp for naturressourcer. Det er en kamp for alt – fordi den europæiske og amerikanske middelklasse ikke længere er alene. ”

Mens amerikanske og europæiske middelklasser stadig er rigeste, er de stagnerende, mens ca. 1 milliard mennesker fra nye markeder vil være en del af middelklassen inden 2030. Middelklassens dominans i Kina, Indien og andre steder vil ændre karakteren hos mange ting i økonomien og erhvervslivet – for det første skal forbrugerprodukter designes og markedsføres med deres præferencer i tankerne – men også i politik, siger han. ”Det har det allerede gjort. Mange middelklassefolk har det som om de er kommet bagud, og de stemmer både i Europa og USA for populistiske ”ledere. Disse tendenser har eksisteret i et stykke tid, men “kommer til et kogepunkt nu.”

”At krydse alt dette er køn,” tilføjer han. Kvinders skiftende mål og uddannelses- og karriereveje er den vigtigste faktor, der driver det verdensomspændende fald i fødselsratene, skriver han. Og mens bogen genkender og giver eksempler på fortsat forskelsbehandling og fattigdom, især for kvinder, der går i enlige forældres husstande, går det generelt meget bedre med kvinder – en tendens, der vil skride videre inden 2030, siger Guillén.

I USA tjener kvinder størstedelen af ​​universitets- og kandidatgrader og er den største lønmodtager i 40 procent af husstandene. ”Denne [indkomst] statistik skal have enorme kulturelle implikationer for fremtiden, men sparer også forbrugermarkeder. Det er det andet punkt, jeg kom med i bogen. ” I 2030 anslås kvinders andel af rigdom på verdensplan til at være 55 procent og stige fra 15 procent i 2000.

Guillén ser også på holdning til kvindelige ledere – skiftende, dog for langsomt – og dykker ned i forskning om kvinders og mænds udgiftsvaner og investeringsmetoder, hvilket tyder på, at hvis det havde været Lehman Sisters, kunne finanskrisen i 2008 være blevet afværget.

Med hensyn til global opvarmning sammenligner Guillén ønsket om at finde en “sølvkugle” til løsning af klimakrisen med fokus på en vaccine mod COVID-19, når “terapeutiske behandlinger faktisk vil være tilgængelige meget hurtigere og sandsynligvis vil være mere effektive og hjælpe os meget mere, ”siger han. ”Min opfattelse af klimaændringer er, at det er et problem i byer – og om byer,” tilføjer han. “Medmindre vi ordner byer, vil vi ikke være i stand til at tackle klimaændringerne.” Byer optager en procent af jorden, men indeholder 55 procent af befolkningen og producerer 80 procent af kulstofemissionerne, siger han. De fleste er også placeret langs kystlinjer, hvilket gør dem mere sårbare over for stigende havniveauer. Vandmangel er et andet truende miljøproblem i især byområder.

En del af løsningen involverer det, som Guillén kalder ”det fremragende hverdagsliv – det er ikke et gennembrud, der gør olympiske svømmere. De forbedrer hundrede små ting, der til sidst giver et godt resultat, ”forklarer han. Med klimaforandringerne vil det være ”den overlevende verdslighed”. Han påpeger, at en tredjedel af fødevareproduktionen er spildt. ”Og mad og landbrug er den største enkeltstående bidragyder til den globale opvarmning.” En handling byer kunne tage er at fremme lodret landbrug i fleretagers bygninger for at reducere fødevareimport og undgå emissioner fra transport. Den ekstra vegetation “ville hjælpe med at absorbere nogle af emissionerne fra biler og energiproduktionsfaciliteter,” skriver han.

Nye teknologier og vedvarende energikilder kan hjælpe, “men adfærdsmæssige ændringer i sig selv kan gå langt,” siger han. “Vi kunne nå de mål, som regeringerne har sat for reduktion af kulstofemissioner, bare gennem adfærdsændring.” Sådanne ændringer kan frembringes ved at “puffe” folk i retning af miljøvenlige aktiviteter, foreslår han.

At bemærke, at den gennemsnitlige levetid for et selskab, der er noteret på S&P 500, er faldet fra 60 år til 10, ser Guillén en “kommende revolution inden for opfindelse og innovation”, som teknologisk kan sammenlignes med den cambria-eksplosion, da der for cirka 541 millioner år siden blev “komplekse dyr arter dukkede op på land, og marine økosystemer udviklede sig. ”

Han skitserer historien om skyl toiletter, der først blev opfundet i 1596 eller deromkring, og nylige bestræbelser på at udvikle vandløse toiletter til at betjene de “1,5 milliarder mennesker, der ejer eller deler en mobiltelefon og skal aflaste sig i det fri eller gå til et delt udhus.” I store dele af Afrika, hvor brugen af ​​mobil teknologi er næsten universel, for eksempel, “er der ingen sanitet. Eller i Indien for den sags skyld, ”siger Guillén. I USA tager vi sanitet for givet. ”Men når du først har en by som Lagos [Nigeria, den største by i Afrika] med så mange mennesker der – hvoraf de fleste har bygget deres eget hus uden at få tilladelse – hvordan planlægger du sanitet? Hvordan bygger man rent faktisk kloaksystemet? Det er en anden slags problemer end at placere mobiltelefon tårne ​​fem miles fra hinanden, så du kan få mobiltelefon service. ”

Derfra berører han innovationer, herunder 3D-udskrivning, brugen af ​​virtual reality i sundhedsvæsenet og til psykologisk behandling, kunstig intelligens og nanoteknologi. Robotik og automatisering vil påtage sig en bredere vifte af opgaver, forudsiger han, bevæger sig fra produktion til juridiske tjenester og endda rutinemæssige operationer. På en fremtidig mission til Mars kunne 3-D-udskrivning gøre det muligt at skabe alt, hvad der var nødvendigt af lokale materialer, og i mellemtiden kunne eliminere mange godt betalte job med blå krave her på Jorden, skriver han. Og nanoteknologier kunne forbedre modeindustrien og hjælpe med at redde miljøet ved at skabe tøj, der kan ændre dets egenskaber. Med realtidsdataindsamling kunne forsikringsselskaber opkræve efter individuel adfærd snarere end basisgebyrer på antagelser om risikogrupper.

”Konstellationen af ​​teknologier bag disse potentielle fremskridt kaldes ‘tingenes internet’ – alle sammenkoblede sensorer og andre enheder designet til at køre fabrikker, miner, energisystemer, transportsystemer, detailfaciliteter, køretøjer, hjem, kontorer og endda mennesker, ”skriver Guillén. “I 2030 vil der være tilsluttet omkring 200 milliarder enheder og sensorer.”

I et kapitel kaldet “Imagine No Possessions” afvejer Guillén fordele og ulemper ved den såkaldte “delingsøkonomi” eksemplificeret af virksomheder som Uber til transport, Airbnb til boliger og TaskRabbit for enhver form for “gig-arbejde”, samt som mange andre, som har vist sig særligt populære blandt årtusinder, med deres modvilje mod (eller manglende evne til at foretage) større indkøb. “På flere måder udfordrer delingsøkonomien grundlæggende antagelser og ambitioner, der holdes i generationer, endda årtusinder,” skriver Guillén. “Hvad er den ‘amerikanske livsstil’, når alt kommer til alt, hvis vi fjerner ambitionen om at eje ting?” Og repræsenterer sådanne arrangementer gamle former for arbejderundertrykkelse i en ny forklædning, som nogle kommentatorer hævder, eller en bekvem kilde til supplerende indkomst og / eller en måde “at undgå at blive en kabineboer som dem, der er afbildet iDilbert tegneserie ”?

Guillén er skeptisk over for, at Bitcoin og andre kryptokurver nogensinde vil udfordre regeringernes kontrol over valuta alvorligt. ”Regeringer vil slå tilbage,” siger han. “De ønsker ikke at miste deres magt til at udskrive penge og deres autoritet over det.” Men hvis det underliggende koncept for blockchain [“Blockchain Fever,” Jul | Aug 2018] udvides til “at inkludere penge som et af tusind andre ting, som det kunne gøre for os, så tror jeg, det har en meget god chance for at være alment benyttet.”

Som bogens undertekst – Hvordan dagens største tendenser vil kollidere osv. – foreslår, er nøglen til at forstå verden, der kommer inden 2030, hvordan de forskellige udviklinger, Guillén har skitseret, vil hoppe af hinanden og interagere. For at gøre det kræves ”lateral tænkning”, siger han og trækker på værket af Edward de Bono, forfatter af Six Thinking Hats.

”Grundideen er, at der foregår noget herovre, og du tænker, ‘OK, det er interessant.’ Det er noget, du måske vil være opmærksom på, men du er ikke klar over, at det har konsekvenser for så mange andre ting, der er helt uforudsigelige, som du ikke rigtig havde forventet, ”siger Guillén. ”Hver lille ting herover styrker en anden derovre. Alle disse ting føder ind i denne dynamik af forandring. ”

I bogens konklusion tilbyder han syv “laterale tip og tricks til at overleve 2030”, som hver stammer fra den foregående. ”Jeg tror ikke, der er en magisk formel til at løse alle verdens problemer eller for at individuelle mennesker skal tilpasse sig al denne ændring – og det er derfor, jeg er for et batteri af anbefalinger i modsætning til bare, ‘Dette er den eneste ting, du skal gøre,’ siger han.

Guilléns første princip, “Mist synet af kysten”, er designet til at modvirke den måde, “frygt for det ukendte forhindrer folk i at udnytte de muligheder, der er indlejret i de massive transformationer, der kommer i 2030 og derefter.” Han trækker på historien fra det 16. århundrede om, hvordan den spanske Conquistador Hernán Cortés sænkede skibene, der havde bragt hans 200 mand fra Cuba til Veracruz for at forhindre ethvert forsøg på at vende tilbage, inden han fortsatte med at erobre det aztekeriske imperium. Lærdommen er at “overvinde frygt ved at se fremad”, skriver han – for eksempel ved at erkende, at indvandrere bidrager til økonomien snarere end at stjæle job eller arbejde for at sikre, at “ingen bliver efterladt” af de teknologiske forstyrrelser som følge af automatisering og cryptocurrencies.

Legos rebound fra faldende relevans for “Apple of Toys” er eksemplet i “Diversify with purpose.” Efter en omvej i mærkevaremode, videospil og forlystelsesparker ”skiftede virksomheden kurs, gik ’tilbage til murstenen’ og genindgik med diversificering, denne gang med mål,” skriver han. ”Lego indså, at formlen for bæredygtig succes var at bygge bro over kløften mellem generationer,” ved at kombinere appellen fra kreativ bygning med populærkultur, som med The Lego Movie.

Andre tip inkluderer “For at få succes, start i det små”, der henviser til den aktuelle Apple, Inc. og Steve Jobs ‘indsigt i, at “den bedste måde at håndtere et hurtigt skiftende landskab på er ikke at planlægge for hvert træk på forhånd, men snarere at være på alarm for hvordan man kan forbedre tingene undervejs ”; ”Forvent blindgange,” et opkald med advarsler om at holde dine muligheder åbne, der fungerer som en slags modvægt til tip nr. 1; og ”Approach usikkerhed med optimisme”, som fraråder at lade angst for fremtiden føre til et fokus på at undgå tab i stedet for at vinde. ”Pointen er, at jo mere vi fokuserer på muligheden snarere end ulempen, jo større er vores chancer for at tilpasse sig med succes,” skriver han. “Klimaændringer føles for eksempel som et uhåndterligt problem, men hvert problem giver mulighed for handling.”

Guilléns sidste princip, ”Tag den nuværende”, understreger vigtigheden af ​​god timing, da han tilbyder et litany af produkter, der kom på markedet for tidligt. Havde historien fungeret lidt anderledes, bemærker han, roser vi måske WebVan-levering af dagligvarer, IBMs Simon-smartphone og Microsofts Tablet PC som ikoniske fremskridt snarere end Instacart et al. og iPhone og iPad.

Men en mere bred resonans rådgivning i øjeblikket kan være tip nr. 6, “Vær ikke bange for knaphed.” I lyset af potentiel “mangel på ferskvand, ren luft og gæstfri jord” inden 2030, “kan vi måske lære et lateralt trick eller to fra ældre samfund, der måtte overvinde deres egne miljøkriser,” skriver Guillén. “Overvej Rapa Nui, bedre kendt som Påskeøen.”

I sin bestseller Collapse fra 2005 præsenterer Jared Diamond historien som en advarselshistorie, hvor territoriale grupper konkurrerede om at bygge stadig større versioner af den isolerede øs berømte statuer, ryddede skove for at transportere dem og opdrættede for intensivt og til sidst førte til “sult, en befolkningens nedbrud og en nedstigning i kannibalisme. ”

Men Guillén citerer forskning foretaget af andre antropologer, der kaster et andet lys over historien: der er ikke meget bevis for, at grupper kæmpede, det var for det meste rotter, der ødelagde skoven, og øboerne skabte omhyggeligt plejede haver for at fodre en voksende befolkning. De mislykkedes i sidste ende, men ikke på grund af manglende opfindsomhed eller indsats. ”Det er et eksempel på sammenbrud, det er der ingen tvivl om,” siger Guillén. ”En anden måde at se på det er: ‘Åh min gud, de overlevede på den lille ø i mellem 600 og 900 år, afhængigt af hvornår de ankom.’ Og det er også bemærkelsesværdigt. ”

Det interessante spørgsmål “er ikke hvorfor sammenbruddet, men snarere hvordan det varede så længe,” siger Guillén. ”Og det var gennem kulturel tilpasning. De tilpassede sig. Gennem forsøg og fejl fulgte de andre veje, de var innovative, de ledte efter forskellige måder at organisere sig på. ”

Disse tilpasninger omfattede endda at ændre deres religion. Der ser ud til at være bygget få statuer efter 1500, og øboere udviklede et årligt “rituelt løb om det første æg” for at vælge den herskende “fuglemand”, som Guillén kalder “en temmelig fredelig og effektiv måde at klare et faldende ressourcegrundlag på.”

”For mig er det den vigtigste ting,” siger han.

Historien illustrerer “den længde, som mennesker og menneskelige samfund ville gå for at tilpasse sig et skiftende miljø,” tilføjer han. ”Og det synes jeg er et optimistisk budskab – om menneskelig modstandsdygtighed og den menneskelige ånd. Jeg sætter det ikke på den måde i bogen, men når jeg reflekterer over bogen i sammenhæng med denne pandemi, ser jeg det. Vi er meget gode til at tilpasse os både som enkeltpersoner og som samfund eller grupper. ”

 

Hvad med møderne i fremtiden?

Hører du og din virksomhed også til dem der har lært noget om mødestrukturen under Corona krisen?

Holdes der for mange møder generelt før krisen?

Er folk stadig lige lidt forberedt til møderne?

Kommer folk stadig for sent til møderne?

Har Corona krisen og evt. flere on-line møder ændret på tingene i din virksomhed? – Det kunne være spændende at vide – vil du være med til en lille analyse – så link op her og svar på 2 minutter. https://da.surveymonkey.com/r/guuud

Du må meget gerne dele linket så vi får så mange svar som muligt – TAK.

God weekend.

H.B. og Teamet bag bogen: “Guuud gar vi møde i dag?”

29.08.2020