Virksomheder der vil vinde med handel på nettet – skal forstå deres kunder!

Danskerne handlede sidste år for over 123 milliarder på nettet. En kraftig stigning og mange har jo handlet der gennem mange år nemlig teater, biograf og flybilletter som udgør en meget stor del af den samlede nethandel. Flere virksomheder har været der gennem mange år og forstå at kunderne på nettet har andre krav og ønsker end i den fysiske butik. På nettet er enkelhed i søgeprocessen på hjemmesiden, overskuelighed og ikke mindst tilgængelighed et MUST! Hvis det tager for lang tid at orientere sig eller bestille et produkt så hopper kunden fra igen. Derfor skal virksomheder der sælger på nettet tænke sig godt om med hele funktionaliteten. Er den vendt mod kunden eller er den designet for virksomhedens interne systemers skyld. Nogen gang kan man tænke det sidste.

Den stigende web handel betyder også at mange virksomheder ikke længere har en fysisk eller telefonisk kontakt med deres kunder. Det mærker man i særdeleshed hvis en handel “går galt” nogen man ønsker at rette inden det er for sent. Noget som både virksomheden og kunden kunne have gavn af – samt spare tid og omkostninger. Blot et eksempel: Har du gennemført ordren på en handel men fortryder blot en time efter kan du ikke stoppe processen – varen er pakket og måske allerede sendt. Lige meget tænker man – jeg kan jo blot returnere den eller lade være med at afhente den på Postkontoret eller i kiosken. Check der hvor du selv henter pakker og spørg hvor mange pakker der aldrig afhentes? – Utroligt!

Når man så som WEB firma fjerner sig fra en kontakt med kunden direkte og kun via nettet – ja så bliver det ekstra vigtig at man har “Verdens skarpeste” Callcenter eller kundeservice som kan nås på en telefon. Det forsømmer rigtig mange og netop også der er der sparet mange penge. Jeg vil mene at det er der man netop kan vinde kunder, et godt image og styrke sit brand – såfremt den del er på plads. Mange handler går rigtig godt igennem og alt spiller – men hvis den SÅ er gal så vil jeg som kunde gerne have hurtig og effektiv hjælp.

Flere af ON-line betting selskaberne har fundet ud af at det er en god ide´at hjælpe kunderne lige her og nu mens de spiller og lægger væddemål – ellers taber de jo omsætningen – så her vil man ofte møde hurtigt svar – telefonen tages øjeblikkeligt og venlige folk guider dig godt igennem. Se de har forstået at hjælpe kunden og fastholde dem.

I den anden ende af skalaen kan jeg som eksempel nævne et større rejsebureau som har været på nettet i mange, mange år og hvor man havner ofte når søgemaskiner som Momondo og andre anvendes. Deres forretningsmodel har virket godt gennem lang tid og den måde man så kan optimere sin indtjening i et hårdt konkurrencepræget marked er ved at spare omkostninger. Hvordan kan man få kunden til at gøre alt ting selv og skulle det gå galt – ja så er det og skal det være svært at få fat i os. Den indstilling giver ikke forretning på langt sigt og den er direkte en hindring for at skabe et brand man bare må handle og bliver serviceret igennem.

I mit konkrete eksempel oplevede jeg følgende:

Via Momondo fandt jeg frem til en rejse og blev som altid omdirigeret til en rejsearrangør. En som jeg har brugt tidligere og jeg har booket mange, mange rejser via nettet. Booker rejsen som er til vinter – gennemfører betalingen og får bekræftelse på mail med alle dokumenter. Efter gennemsyn opdager jeg at returrejsen som var tastet ind i systemet hos Momondo ikke var ført med over til rejsearrangøren så jeg står nu med en billet til en udrejse men ingen hjemrejse.

Jeg ringer med det samme til kundeservice hos det pågældende selskab. At lytte til telefonsvarerne er i sig selv som at være til eksamen og trykker du ikke rigtigt ryger du tilbage igen, igen. Der er så mange valgmuligheder og kombinationer – men ikke lige den jeg skulle bruge – nemlig at TALE med en person med det samme. OK jeg taster mig igennem og efter andet opkald da jeg røg af første gang lykkes det mig at komme igennem efter 38 minutter – men der blev vi også afbrudt inden jeg var kommet igang.

Nå så havde jeg ligesom brugt nok tid på det og tænkte jeg ville skrive til dem – om mit behov for hjælp. Flot, Flot, Flot. Hjemmesiden afslører bestemt ikke den mulighed – men jeg er ikke til at stoppe når det gælder at finde kundens vej ind. Via deres presse side er der en pressekontakt og e-mail til vedkommende. Fint så skriver jeg til hende med besked om at sende mig videre. Autosvar på mailen – jeg er tilbage om 4 uger. OK – men efter lidt tid får jeg så en mail fra den presseansvarlige som skriver at hun er på ferie men har bedt Kundeservice om at ringe mig op i morgen (i dag)

Jeg bliver så ringet op mens jeg er i telefonen med et andet kald. Den søde dame lægger besked og beder mig ringe. YES…tænker jeg – nej om igen. Efter 26. min. kommer jeg så igennem. Hun er sød og venlig og da jeg sætter hende ind i min situation og jeg fortæller hvad der er sket og jeg gerne vil købe returbilleterne til denne rejse eller annullere rejsen og starte forfra igen – får jeg følgende besked. Jeg kan ikke hjælpe dig med at bestille returbilletterne – det skal gøres online – der er også bedre priser end jeg kan tilbyde. Hvad er så dit råd. Det svar jeg får er at gå ind og book nye billetter og LIGE inden du trykker på KØB så ringer du til os og så annullerer vi din første bestilling. Ja ja…fint nok, men er der så et direkte nummer jeg kan ringe på så jeg ikke igen skal vente halve timer – Nej desværre. Iøvrigt så vil det koste mig næsten 3.000 kr. at annullere billetterne selv om jeg har afbestllingsforsikring.

OK – jeg siger tak. Lægger røret og starter forfra med at booke denne gang med sikkerhed for at det er hele rejsen igen. Jeg finder en rejse – godt nok hos en anden udbyder – stadig gennem Momondo. Jeg gør alt klar – med alle oplysninger og lige før ACCEPT – ringer jeg så til den første rejsearrangør for at annullere min første bestilling. Denne gang tager det så kun 18 min. at komme igennem. Igen en sød dame, ikke den samme som modtager min annullering og understereger at jeg taber de næsten 3.000 kr. Jeg spørger om de ikke bare kan trække det strafgebyr så er sagen ude af verden. Men nej. Det er for sent. Til gengæld vil hun sende mig en e-mail hvor jeg kan skrive alle mine bankoplysninger IBAN, SWIFT og andet godt ind så vil de indsætte det resterende beløb i løbet af nogle uger. Går du med dit IBAN og SWIFT nummer på dig???

Måske jeg har lavet fejl – jeg er bare en dum kunde. Sagen kunne være løst på en anden måde – men nu mister rejsearrangøren de 20.000 kr. de kunne have omsat for – jeg fik jo anvist en anden operatør da jeg søgte – risikoen når kunden får mulighed for at starte forfra på nettet betyder at man let kan tabe kunden i stedet for at fastholde dem.

Tænkte at den presseansvarlige som var så venlig at sikre min mail kom videre i systemet kunne tænke over svar på følgende som jeg har tænkt at sende til selskabet – hvis man da ellers kan finde vejen ind – måske de helst er fri for at gøre noget bedre i systemerne – man kunne have den tanke.

SPØRGSMÅL TIL LEDELSEN:

Hvorfor skal det tage mellem 26 og 38 minutter at komme igennem til jer ? (har prøvet tre opkald)

Hvorfor får man opgivet en ca. ventetid i telefonen på henholdsvis 1 . min og 5 min. Når det har taget 38 minutter den ene gang og 26 minutter nu senest??

Hvorfor siger jeres telefonsvar som en Robot i starten af beskeden?

Har I tænkt grundigt over hvor mange kunden skal taste for at komme igennem….Det er taste, taste og taste og visse gange uden omtanke for at kunden har et andet behov end den mulighed I giver.

Hvorfor spiller I musik i dårlig lydkvalitet når man skal sidde så længe og spilde tiden. Da I bestilte denne service med musik har I sikkert ikke tænkt at kunderne når at høre den samme melodi igen og igen og igen.

Hvorfor kan man ikke få hjælp til sin booking eller ændring når man endelig ER kommet igennem på telefonen – det er grotesk og I mister kunden når I slipper dem.

Vi får se om de svarer – hvis ikke så er jeg tabt for evigt – men de skal have chancen.

Henrik Busch

juli 2018

DSB lukker og slukker!!!

DSB lukker og slukker!!!

Vi så at PostNord for sent – alt for sent kom i gang med deres omstilling til nye tider hvor digitaliseringen betød færre breve og forsendelser og især var “Døds stødet” da det offentlige gik digitalt. En ting som ledelsen burde have forudset med de meget klare signaler der blev sendt allerede i 2012-2013. Det gik desværre ikke sådan og nu døjer PostNord med omstillingen – stærkt bagud i konkurrencen.

Lignende kan ske for DSB, hvis ikke de snart finder nye “veje” til at løse Tog til Tiden. Vi har i årevis hørt om problemerne, planerne og analyserne om hvorfor det går så galt for DSB. Vi har set skiftende regeringer forsøge at skabe løsninger og fokus – men lige meget hjælper det tilsyneladende. Thorning regeringen gik bla. til valg på at nedsætte billetpriserne med 40% – vi så en smilende Villy Søvndal smile på bussernes bagsider og love billigere billetter – vi så en regering der ville en Betalingsring omkring København for at mindske trængslen begge dele blev hurtigt taget af plakaten igen netop fordi forudsætningerne ikke var og er på plads. DSB kører med statstilskud og ikke på almindelige kommercielle vilkår. Skulle de det med den nuværende driftform ville billetpriserne ryge kraftigt i vejret. Hvis en Betalingsring skulle være mulig – kræver det at borgerne kan regne med deres offentlige transport – og det kan bla. DSB ikke levere.

Nu har omegns borgmestrene i Region Hovedstaden taget fat endnu en gang og med udgangspunkt i Kystbanen været på besøg hos Transportministeren forleden. Hvad kom der ud af det? Jo – en lovning på endnu en analyse – godt nok en som er klar i efteråret (2018 – håber jeg) Imens sidder pendlerne fortsat i forsinkede tog, på bænke på stationerne fordi tog er aflyst og i værste fald har de taget bilen fordi den trods alt er noget mere pålidelig.

Fint at råbe op – men er det for døve ører hjælper det jo ikke. Endnu en analyse løser ingen problemer men synliggør blot manglende ledelseskraft i systemerne, såvel i det politiske system som hos DSB som lystigt kan kaste dele af skylden på Banedanmark og de retur igen. Det er en meget alvorlig situation og selv om DSB´s ledelse lover at de kan køre uden statstilskud i 2030 – så tænker jeg at vi nok til den tid har lagt asfalt på skinnerne og kører med selvkørende busser på banelegemerne. 

Handling er påkrævet – hvis toget gik til Bornholm i disse dage ville mange blive forsinket.

Henrik Busch

13. juni 2018

Kongen længe leve!!!

Måske vil nogen syntes at ordet BYKONGE klistrede til Jens Kramer Mikkelsen i hans tid (1989 til 2004) -men dem der kender Jens ved at han brænder for København og at han som Østerbro dreng stadig mindes den tid i korte bukser. Da jeg for alvor fik samarbejde med Jens som overborgmester, var det især den kritik som vi som erhvervsliv rettede mod Københavns Kommune om tilgængelighed, lydhørhed og samarbejde. Jens var super frisk og fik skabt “Erhvervsrådet” og vi kom tættere på hinanden systemerne imellem. Nu er det slut – føler jeg, Københavns Kommune har igen muret sig inde på Rådhuset og de tykke mure gør en folkevalgt tryg og man kan rette skytset ud mod borgerne og alle andre der bevæger sig udenfor rådhuset. Jens var og er handlingens mand – Jens ville løsninger, selv om man ikke altid fik ret – men han udviste en respekt for andres synspunkter, ideer og forslag og vi fik ofte lov til at prøve uden at det var livslange garantier. Jens er at sammenligne med Thorkild Simonsen som brænder forsin by, Århus og som ALTID var klar til dialog, hvis der var et problem, en sag en opgave. I dag savner man den tilgængelighed – man savner nogen der udenfor murene viser de brænder for borgerne, for byen og for at København trods alt skal leve af ikke kun de ca. 600.000 borgere men også at de mange, mange tusinder der arbejder, pendler og er med til at skabe et økonomisk fundament for byen. Jens havde som Overborgmester det forkromede overblik og skabet fundamentet for byens enorme udvikling bøde under men især efter hans periode. Vi kan være og vil blive stolte af Ørestaden, Nordhavnen og de mange projekter han stod i spidsen for og fortsætter med til august hvor man afleverer stafetten til en ny Direktør for By & Havn – endnu en god en af slagsen.
Vi vil savne Jens i rollen som “Fisken i vandet/Havnebassinet” når han den 16. august takker af som Direktør for By & Havn. – Men vi som kender den ukuelige, målrettede og resultatsøgende leder både som Overborgmester men også som Havnens “redning” har kun dyb respekt for det arbejde Jens har gjort.

God weekend.

H.B.

København – Førende Metropol for bæredygtig vækst, innovation og talent!!

Tak til Københavns Kommune for 76 siders rapport med denne overskrift som udkom i torsdags.

Det ville have været lidt mere charmerende hvis rapportens overskrift var startet med FORførende Metropol for det vil vi også gerne være kendt for i København.

De mennesker der er bor og opholder sig i byen fylder rammen for byen ud. Vi er kendt for HYGGE, vi er kendt for at være åbne og imødekommende og det skal vi blive ved med at være og blive endnu bedre til.

En dejlig by er et godt sted at være og det er nok også grunden til at København vokser med mellem 800 og 1.000 nye borgere HVER måned og har gjort det i flere år. København er internationalt sammenlignet ikke en stor by målt på borgere. Der er kun lige over 600.000 og selv med den nævnte vækst pr. måned går der lang tid før vi kan måle os med andre rigtige storbyer og Hovedstæder.

Målet i sig selv må ikke være at blive STORE, men blive BEDRE.

Den udmærkede rapport som er udarbejdet over vinteren og foråret med Torben Möger Pedersen i spidsen for en 6 “mands” arbejdsgruppe giver en lang række anbefalinger, faktisk 37 ialt – store som små der netop skal gøre København BEDRE.

Når man udarbejder en sådan rapport er det svært at få det hele med og i rapporten mangler jeg lidt mere om turismen, detailhandlen og udelivet i byen. Netop disse tre nævnte er med til at skabe byen og sammen med borgerne at fylde rammen og bygrænsen ud med oplevelser, events, kultur og stemning. Jeg nævner det blot i erkendelse af at det sikkert ikke var en del af opdraget med at lave rapporten, men det er også vigtige elementer i at skabe  en Forførende Metropol.

Målet med rapporten er rent faktisk at belyse nogle forbedringspunkter hvor Københavns Kommune og det Offentlige System angribes med forslag om forandringer på meget centrale områder i bla. godkendelsesprocedurer, høringer, behandlingstid mv. Ting som så absolut er nødvendige i en tid hvor alt i denne verden handler om tid og timing og hvor digitaliseringen ikke mindst åbner op for muligheder der smidiggør – eller kan smidiggøre de rigide processer der ofte opleves i de politiske systemer.

Derfor er rapporten velkommen – derfor kan den være super nyttig – HVIS Kommunen vælger at tage imod de 37 anbefalinger. Hvis ikke bliver det blot endnu en rapport i rækken af bestillingsarbejder hvor det er mere handler om alibi eller bekræftelser i stedet for ønsker om beslutninger, forbedringer og handling!

Risikoen for at det bare bliver en rapport på hylden er stor, netop fordi København er en svær politisk størrelse og med et system der ikke fremmer, men nærmest hindrer fremdrift. Typisk set ville jeg som detailhandler betegne København som død – hvis den fortsat drives som den gør og IKKE som en forretning.. Byen ER en forretning. Det er en butik med indtægter og udgifter, med kunder og en forretning der skal vedligeholdes på alle mulige måder.

Hvis den ikke bare skal ende som endnu en rapport så skal der klar poltisk opbakning og vilje til at gennemføre mange af de meget gode forslag i rapporten. Det gode ved rapporten er folkene bag den. Det er folk som normalt ikke lader sig nøje med at give anbefalinger, men folk der ønsker fremskridt og forbedringer – derfor tror jeg på at mange af de nævnte initiativer kan gennemføres og vil blive det – det kræver at “Den administrerende direktør” – Overborgmesteren viser lederskab og handle kraft og får de 6 andre borgmestre og ikke mindst forvaltninger med på ideerne. Sidstnævnte – forvaltningerne og det som jeg ind imellem må kalde “Betonlaget” vil blive kraftigt udfordret når rapportens anbefalinger skal gennemføres. Derfor skal der mod og ikke mindste handlekraft for at få tingene gennemført.

De fem hovedoverskrifter i rapporten er gode:

-Ny Kommunal servicekultur (også gerne service struktur)

-Danmarks Bedste arbejdsmarked

-Digital innovation i verdensklasse

-Effektiv og bæredygtig infrastruktur

-København – Greater Copenhagen

 

På tværs af disse hovedtemaer erkendes det at:

-De grundlæggende rammebetingelser er ikke i top

-Kommunens rammer for innovation udnyttes ikke godt nok

Virksomhederne mangler kompetencer

Lav international tiltrækningskraft

 

Alt sammen super fint og interessante konstateringer og gode målsætninger. Nu skal der ske noget!

Derfor er jeg efter at have læst rapporten meget optaget af hvornår går vi igang med disse ting og ikke mindst hvornår skal det være gennemført og implementeret?

Hvis ikke der træffes beslutninger NU – så er løbet kørt og vi fortsætter med at halte bagefter på visse områder.

Hvis ikke der gennemføres mere smidige processer for godkendelser og investeringer så taber vi.

Vedrørende sidstnævnte kan jeg bare gentage synspunktet om en Havnetunnel som jeg hørte om første gang i 1993 – her 25 år senere taler vi stadig om den og hvis den besluttes som en del af denne rapports konklusioner gør der jo såmænd nok 10-12 år før den første bil kører gennem “røret”. Den slags langsommelighed og ubeslutsomhed har vi IKKE brug for. Men her kommer det “politiske fnidder system” for alvor til sin ret. Stærke kræfter modarbejder store beslutninger med en nej, nej, nej holdning – selvom forretningen vil gå konkurs hvis ikke man træffer gode fornuftige og forretningsmæssige beslutninger – som en Havnetunnel sagtens kunne være. Men her sejrer idealismen over fornuften og forretningen.

Til de 37 forslag mangler jeg flere steder to ting. Den første er hvornår igangsættes arbejdet og hvornår forventes det gennemført. ? To, hvem bærer ansvaret for opgaven – hvem ejer udfordringen og projektet?

Man skal også huske på at visse investeringer ER allerede gennemført – men virker måske bare ikke lige efter hensigten og målet for dem. Her et godt og et mindre godt eksempel som også en del af rapporten, nemlig infrastrukturen.

Det gode eksempel er Københavns Metro. Et velfungerende system som vi også til næste år byder velkommen med Metro City Ring og her et godt eksempel på en investering der virker og der er taget positivt imod.

Det dårlige eksempel, undskyld – men det må frem – DSB og BaneDanmark er ikke ligefrem heldige og dygtige. En rapport fra Rigsrevisorerne baseret på analyser fra COWI viser at samfundet hvert år taber 2,4 mia. kr. pga forsinkelser på togene. Det er de samfundsmæssige tab der er opgjort her og ikke de gener som ca. 80.000 togrejsende oplever hver dag – og som får dem til at vælge evt. bilen som et mere sikkert alternativ for at passe deres arbejde og hente deres børn til tiden.

DSB/BaneDanmark er udtryk for at “den danske model” ikke virker! Havde det været drevet som en forretning så havde ledelsen og bestyrelsen (læs topledelsen i de to selskaber og Transportministeriet) taget det mere alvorligt. Nu er det sådan at man ikke bare kan vælge at gå et andet sted hen som kunde eller passager i dette tilfælde. man er “låst” og køber en vare som ikke lever op til aftalerne og hvor det er OK at tog til tiden bare leveres i ca. 86% af tilfældene. Ikke OK i et moderne samfund i en moderne tid hvor borgerne er dybt, dybt afhængige af at infrastrukturen spiller 100% eller i hvert flad som Metroen de 98-99% af tiden.

Som sagt finder jeg rapporten meget læsevenlig og velkommen – nu magler jeg “bare” politisk mod, handlekraft og beslutning så skal det nok gå alt sammen – bare det ikke ender som det plejer.

Henrik Busch

2. juni 2018

www.buschonboard.dk

 www.kk.dk/taskforce2018

 

 

GDPR….giver muligheder og begrænsninger!!

25. maj – var en speciel dag for mange virksomheder. Dagen hvor alle skulle have styr på deres Persondata.

Ikke alle nåede i mål og opgaven er enorm. Myndighederne både på EU plan og ikke mindst nationalt plan undervurderede opgaverne i den grad og flere af vejledningerne kom først meget sent så der pågår et stort arbejde for mange – Fortsat.

Som forbruger og privatperson fik man da også en på “opleveren”. I de sidste dage op til den 25. maj skal jeg lige love for at der kom mange informationer fra virksomheder, organisationer og samarbejdspartnere der lige skulle underholde med de nye regler og deres politikker på området. Over 100 mail med GDPR relaterede informationer, landede i min indbakke de tre sidste dage op til den 25. maj. Mange fra selskaber jeg ikke anede havde mine data – selskaber som jeg ikke har haft kontakt til i mange, mange år (bla. visse flyselskaber) men dejligt at få ryddet op i tingene.

Nu kommer så den nye virkelighed. Mange virksomheder og især offentlige eller finansielle virksomheder vil ikke længere være så tilgængelige mere via e-mails. De skal nu i fremtiden visse steder køre gennem rigide formularer man skal udfylde på hjemmesiden for at sende spørgsmål eller bilag. Det kan virke lidt mere besværligt og det skal vi nok bare vende os til – tænker jeg – men besværligt det er det kan jeg allerede konstatere efter den første uge med GDPR.

Lad os se det som en opstramning på regler og systemer for at beskytte os som borgere lidt mere – men jeg håber også at virksomhederne finder ud af at ikke ALT man skal spørge om eller i kontakt med dem om nødvendigvis er personfølsomt. Vi skal fortsat agere med smidighed, men med omtanke.

Held og lykke med GDPR – en ny tid er i gang!

Henrik Busch

  1. juni 2018

Gør du dig umage – Hver dag?

Hjemmefra har jeg lært at man skal gøre sig umage når man går på arbejde!

Det at have fokus på hvordan man kan gøre det bedre end i går – godt for sine kunder – sine kolleger har altid ligget mig dybt på sinde.

Når jeg står op om morgenen – og skal til f.eks. et Netværksmøde, et bestyrelsesmøde eller en samtale med et menneske jeg skal forsøge at få videre i livet, så tænker jeg altid på hvordan jeg positivt kan gøre en forskel, levere et udbytte og eller gøre andre bare lidt mere glade. Det er også min indstilling når jeg går på banen i fodbold, spiller kort – dog med det formål at vinde.

Når jeg så ser på nogle af ting jeg oplever i det offentlige system – tænker jeg at man ikke helt har det på samme måde. Jeg får nogen gange den tanke at der er folk i Københavns Kommunes system der simpelt hen siger til sig selv når de står op: “Hvordan kan vi i dag gøre det endnu sværere at være borger med bil i København?” – “Hvordan kan jeg påvirke biltrafikken, så alle de borgere der bor i min by, kan forstå at vi IKKE ønsker at de har bil” –  “Jeg vil udtænke nye snedige planer hvor jeg besværliggør fremkommeligheden – ja tænker jeg – lad mig lave røde bølger i stedet for grønne bølger – lad mig nedlægge P-pladser også der hvor folk bor og eller har brug for dem – så kan de lære det”. “Glæder mig til en spændende dag på arbejde – lad mig se om jeg lykkes med mine planer”. – Mit favorit program er Trafikradioen som jeg lytter til og følger med i hvordan trafikken snegler sig afsted – folk sidder i kø – Ju-hu – eller den kollektive transport er ramt af aflysninger og forsinkelser – det bliver en dejlig dag i dag.” – “Dem der har valgt at bo i min by har jo selv besluttet det og de kan da bare finde et andet sted hvis ikke de kan lide at være her”.

Man kunne også tage den anden vinkel. “Hvordan sikrer jeg mig at hjælpe så mange borgere som muligt? Hører jeg om et problem så gør jeg alt for at løse det som om borgeren var kunden i min forretning.” – “Kan jeg ikke selv løse det – så finder jeg en i systemet der kan – Vi er jo 40.129 ansatte til at passe på vores 613.289 borgere og med et budget på over 47.000.000.000 – ja, over 47 milliarder så må det kunne lade sig gøre” – I dag vil jeg gå gennem ild og vand – i dag vil jeg gøre en positiv forskel og glæde mine “kunder” – ja – borgerne er mine kunder”.

“Mine kunder skal være de gladeste kunder i landet! De skal elske min by og min butik – min butik er Københavns Kommune og jeg gør en positiv forskel”

“Borgerens problem og udfordring er min udfordring”. – Lige nu føler jeg ind imellem det er omvendt – lad os sammen hjælpe hinanden med at lave om på det. Der findes dog ind imellem gode positive historier tænker jeg – del dem gerne med mig så jeg bliver glad igen!

Ønsker det bedste for vores dejlige Hovedstad – den skal blive ved med at være dejlig, rummelig, tryg, sikker, venlig og ren. Der skal være plads til alle.

Vil du være med? – Jeg spørger bare af ren nysgerrighed.

Tak.

Henrik Busch

29. maj 2018

www.buschonboard.dk

 

 

Ny SKAT i København!!!

VIGTIGE SPØRGSMÅL TIL BORGERREPRÆSENTATIONEN I KØBENHANVNS KOMMUNE, TIL TRANSPORTMINISTEREN OG TRANSPORTUDVALGET IFM. EN EVENTUEL BETALINGSRING I KØBENHAVN.

Det ser ud til at Borgerrepræsentationen i København (BR) i den kommende uge vil stille forslag om at genoptage ideen med en Betalingsring, Roadpricing eller det jeg vil kalde en SKATTERING i København.

Der er derfor en lang række interessante spørgsmål som vælgerne, borgerne og erhvervslivet nødvendigvis må have belyst inden der træffes beslutning om betalingsringen (BRIK).  Jeg er som udgangspunkt ikke nødvendigvis modstander af BRIK, det kræver dog at en lang række forudsætninger er på plads inden den indføres. Det er forudsætninger som kræver tid, analyser, investeringer og kloge valg.

Derfor vil jeg gerne som detailhandler i byen, have svar på nedenstående spørgsmål i forbindelse med behandlingen af forslaget og høringen om samme.

 

Årsag og begrundelse for indførelsen af BRIK.

BR begrunder forslaget til BRIK med at der er trængsel i København. Er der tale om reel trængselsafgift eller en ekstra skat?

CEPOS og Københavns Kommunes egne tal viser meget klart at der ikke har været tale om reelle stigninger i trafikken indenfor ringens forventede placering, tvært imod. I myldretiderne er trafikken faktisk faldet. Måske det er den oplevede trængsel der reelt er problemet.

Den såkaldte trængsel der opleves i København i dag – er den ikke selvskabt?

Vi ser opgravninger rundt omkring i byen – flere som er helt ukoordinerede og derved skaber unødig trængsel. (oplevet trængsel)

Vi oplever at der over tid er ”stjålet” vejbaner til fordel for, busser, cykelstier, svingbaner mv. ligesom der ikke tænkes i effektiv trafikafvikling via ”grønne bølger” og intelligente trafikafviklingsløsninger. Organisationer, Dansk Transport og Logistik påpeger med konkrete eksempler på hvor uhensigtsmæssigt mange af disse tiltag er gennemført til gene for netop en effektiv trafikafvikling.

Hvis der er tale om en trængselsafgift – kan BR så i givet fald begrunde hvorfor at der skal betales afgift udenfor myldretiderne f.eks. før kl. 7.00 og efter kl. 18.00, samt betales i weekender og på helligdage og i de store ferieperioder, hvor der ikke er trængsel?

Ser man på de undtagelser der f.eks. er lavet i Stockholm, undtager denne ordning ligeledes en hel del andre køretøjer også.

Hvis der er tale om en trængselsafgift – Hvorfor belaster man så de borgere der bor i byen og kører ud for at arbejde udenfor ringen – de skaber netop ikke trængsel?

Er det en FAIR ?

Husk at de borgere der bor i byen og er jeres vælgere også kan have bil. Tag en nat tur rundt i gaderne i København. De biler der holder der må nødvendigvis forventes at være ejet eller brugt af de borgere der bor i nærheden – det er også dem I rammer med dette forslag.

Kan BR bekræfte at det største trafikproblem København reelt har, er den gennemkørende trafik, som slet ikke har ærinde i byen?

Har BR tænkt en Havnetunnel ind og en yderligere udbygning af ringvejssystemerne?

Kan man regne med at de forudsætninger der ligger til grund i oplægget kan og vil blive gennemført, jævnfør Transportministeriets eget oplæg dateret nov. 2011.

BR skal tage stilling til miljøhensyn i begrundelsen for indførelsen af en evt. BRIK. Kan det konkluderes at der slet ikke er de miljøgevinster som BR regner med efter en indførelse? Eller er der blot tale om en ekstra skat?

I 2005 blev den reelle rejsetid i bil i København målt til 27 km/t. Hvordan ser det ud i dag?

Seneste målinger viser at cyklerne kommer hurtigere frem – er det et reelt mål og ønske eller vil man fremme alle transportformer?

En tidl. Transportminister udtaler at: ”Han ikke mener det går for stærkt med beslutningen om BRIK – Det er hurtigt, men det skal det også være. Folk holder i kø på motorvejene i alt for lang tid . Folk sidder bag rattet og glor på hinanden. Sådan noget forringer livskvaliteten og er spild i samfundet, og det skal vi gøre noget ved.” (Politiken) Mener BR så at det er bedre at sidde og glo i det kollektive system?

 

Baggrund, analyser og data.

Det lader til at BR har fravalgt en dybdegående undersøgelse og en vurdering af de omfattende konsekvenser BRIK kan have, ikke kun i København, men også og især i omegnskommunerne. Mener BR at grundlaget for at fremsætte et så omfattende initiativ er godt nok belyst?

Transportudvalget (Folketinget) var i sin tid på rundtur til tre hovedstæder for at lytte til erfaringerne med indførelsen af betalingsringe eller afgiftssystemer. Der er visse oplagte ting man kan drage sammenligninger på, men f.eks. Stockholm (og Gøteborg) har analyseret på ganske mange forskellige modeller (30-34) inden de besluttede sig for den endelige model.

Er BR enig i at det kollektive trafik system i København slet ikke har den samme udbredelse og omfang som f.eks. London? (METRO contra undergrund)

Erfaringerne fra andre byer viser netop at man opnår en effekt – får flyttet borgerne over i den kollektive transport, men kort efter falder de tilbage og vælger bilen igen af nødvendighed. Hvorledes vil BR sikre sig at dette ikke sker og er forudsætningerne for at det ikke sker på plads ?

Hvor mange modeller og hvilket konkret analyse arbejde har BR foretaget ifm. Med BRIK? Er dette analyse materiale tilgængeligt for os der arbejder og investerer og skaber arbejdspladser i byen?

Transportudvalget (Folketinget) var på rejse i januar 2011 til tre storbyer som arbejder med skat på kørsel. Har BR foretaget studie ture for at danne sig konkrete indtryk og erfaringer fra andre byer? Hvis BR ønsker at foretage den slags studieture anbefales det at man besøger andre større byer der rent faktisk lever uden en betalingsring, men forstår at afvikle trafikken på en glidende måde.

Hvis der skal arbejdes videre med dette projekt om en ekstra skat på byens veje vil det være vigtigt at organisationerne, erhvervslivet og borgerne bliver inddraget i processen og arbejdet med at finde de rette løsninger – Det må ikke ende i en topstyret proces?

Den demografiske udvikling i København har gennem de seneste år tiltrukket flere borgere, der kan skabe liv i byen. Mange er børnefamilier. Hvordan ser beregningerne ud for den samlede demografiske udvikling i København ud nu og hvad er konsekvenserne hvis BRIK indføres?

Har de svagere familier råd til at ofre de store beløb netto – altså en månedsløn på BRIK?

I tidernes morgen ønskede tidligere regeringer at fremme ”tosomheden” – det at flere kørte sammen i bil til byen. Hvor der initiativerne på den front blevet af og kunne man via BRIK fremme dem som kørte flere sammen? Delebilsordninger og samkøringsprojekter er vokset gennem de seneste år og bør fremmes yderligere. Er det en del af planen?

Kan man være sikker på at BRIK sikrer en bedre fremkommelighed på vejene som er det reelle mål og er BR 100 % sikker på at man kan flytte folk over i det kollektive system – inden at det er velfungerende og udbygget tilstrækkeligt?

Amager kan blive den meget store taber i denne sag. Amager vil alt andet lige blive et yderområde, som i den grad kan komme i klemme. Og kan blive gidsler i denne sag. Hvordan vil BR sikre at vi ikke skaber et ”udkants Danmark” der? Husk Danmarks største arbejdsplads, Københavns Lufthavn ligger på Amager.

Hvordan ser BR´s beregninger ud omkring job situationen indenfor ringen. Vil vi se en flugt af arbejdspladser og flytning af virksomheder som er afhængige af at tiltrække og fastholde ikke alene medarbejdere men også kunder?

Har Københavns Kommune et reelt overblik over den nuværende detailhandles struktur og udvikling gennem årtierne, man kan måle videre på, for konkret at analysere virkningerne af BRIK?

Det vil være hensigtsmæssigt at BR opstiller konkrete mål for udbyttet af indførelsen af BRIK. Det betyder vi gerne vil se målinger for:

Miljøeffekter

Fald i dødsfald som følge af forurening (en af begrundelserne for indførelsen af BRIK)

Trafiktal målt op imod forudsætninger for BRIK

De reelle investeringer ift. Business casen

Opnår vi de indtjeninger på systemet?

Andelen af de administrative udgifter følger planerne

Følger investeringerne i den kollektive trafik de ønskede og lovede?

Udbygges den kollektive trafik i den takt det har været forudsat?

Hvordan er borgernes oplevede værdi af BRIK?

Hvordan udvikler detailhandlen sig?

Hvordan oplever byens gæste og turister BRIK?

Hvordan skal de f.eks. Håndværkere og andre der skal betjene byens borgere og erhvervsliv kompenseres for at opretholde job og services?

 

Valg af placering af BRIK.

Hvilken model ønsker BR at benytte? Er det tankerne fra sidste runde med Betalingsringen der ligger til grund? Er BR bevidst om at det endelige forslag om placering af ringen skal vurderes og beregnes indgående, således at eventuelle negative afledte effekter bør belyses overfor borgerne og erhvervslivet?

Hvordan vil BR håndtere især de afledte effekter i omegnskommunerne? – Og er der dialog omkring dette forslag – som kan – nej vil få vidtrækkende konsekvenser for de kommuner der støder op til Hovedstaden?

Hvordan ser Regionen på forslaget om at isolere København med en ”Berlinmur”?

Det forlyder at man kan ”købe” sig til ro i omegnskommunerne ved at forære dem betydelige beløb til at forbedre netop deres infrastruktur. Kan BR påvirke det?

 

 

Valg af system.

Har BR lagt sig fast på valget af den tekniske løsning?

De senest foretrukne løsninger i andre byer viser sig ikke at være holdbar på lang sigt.

Er BR opmærksom på de administrative omkostninger til at drive et sådant system?

Erfaringerne fra andre storbyer har vist at det er enorme dele af provenuet der går til administration.

I London kostede deres system i 2006 ca. 1.6 mia. kr. at administrere. Hvordan ser BR på en optimering og rette valg af et system som er effektivt, let at håndtere og LEAN i alle sammenhænge?

 

Afledte effekter af BRIK.

Er BR tryg ved at BRIK skaber betydelige og omfattende problemer i omegnskommunerne?

Er BR opmærksom på at der slet ikke er eller i visse tilfælde kan etableres de såkaldte Park & Ride pladser ved centrale trafik knudepunkter i omegnen af København – en del af forudsætningerne i øvrigt som bør forhandles med omegnskommunerne?

Hvordan forholder BR sig til den ulige og konkurrenceforvridende effekt denne ekstra skat belaster erhvervslivet indenfor ringen med?

Den borger der bor i byen og skal passere ringen ud af byen for at komme på arbejde, belastes urimeligt hårdt og vedkommende skaber plads – ikke trængsel – er det gennemtænkt.

Har BR belyst hvordan ejendomspriserne vil udvikle sig indenfor og udenfor BRIK?

Har BR set på konsekvenserne for især små og mellemstore virksomheders valg af fysisk placering af virksomheden?

Er det rimeligt at en håndværksmester der nødvendigvis har brug for bevægelighed, belastes så hårdt?

Har BR konkrete beregninger på hvordan den kollektive trafik skal kunne kapere de mange mennesker, der er forudsat i oplægget skal skifte til den kollektive trafik?

Kan der sættes et tog mere på de eksisterende Metro togstammer?

Der er ikke i dag plads til flere passagerer i Metroen på udvalgte strækninger i myldretiderne. Vi glæder os til mere Metro i 2019 og 2020 – men hvis en Skattering i København skal indføres kræver det at Metroen er fuldt udbygget og kapaciteten kan følge med især i myldretiderne.

 

Kan der indsættes flere busser ind/ud af byen?

Der er ikke i dag plads til flere passagerer i busserne på udvalgte strækninger i myldretiderne.

Har BR bedt regeringen sikret sig at DSB dels kan leve op til tog til tiden og i øvrigt har de nødvendige investeringer til at leve op til deres del af forudsætningerne som BR med dette forslag presser ned over DSB?

Har BR gennemtænkt at det netop er deres kernevælgere i København – borgerne, der bliver hårdest ramt af den ekstra skat?

 

Økonomi

De økonomiske beregninger viste i sin tid med vurderingen af Betalingsringen tilbage i 2012, at BRIK skal give et nettoprovenu på mellem 1,7 og 2,0 mia. kr. – Hvorfor kan BR tro at den kan inddrive 3 til 4 gange så mange penge som Stockholm?

Hvor sikre er beregningerne for provenuet i BRIK? – Hvordan skal det administeres og hvordan ser den samlede business case ud?

Vil BR undtage udenlandske køretøjer, Taxa, handicap- og udrykningskøretøjer?

Hvordan håndteres udlejningsbilerne og biler uden nummerplader?

Vil BR ligeledes fremme brugen af  biler der kører på alternative brændstoffer, ved at undtage dem for betaling?

Hvor stor en andel af indtægterne vil gå til administration?

Hvad er det samlede investeringsniveau  i systemet? Hvem skal styre denne investering? Hvem skal stå i spidsen som ansvarlig for projektet?

Hvordan harmonerer det med at fremme borgernes brug af den kollektive trafik når man nu har hævet billetpriserne i stedet for at sænke dem som tidl. Er blevet lovet?

Vil BR sikre en meget præcis målstyring af projektet, således at alle afvigelser ift. Planen lægges offentligt frem til drøftelse og justering for at optimere udbyttet?

Vil hele det samlede nettoprovenu gå ubeskåret til investeringer i vedligeholdelse af vejnettet og udbyggelsen af den kollektive trafik i København?

Kan vi være sikre på at provenuet fra BRIK ikke går til at lukke huller i Kommunekassen, men alene anvendes til at forbedre forholdene for bilisterne i København, respektive brugere af den kollektive trafik?

Er det ikke rimeligt at der sættes et loft på antallet af betalinger man kan blive belastet med på en´ dag?

Tænk på f.eks. den håndværker, bud, forsyningsvirksomheder m.fl. der i nødvendighed kører på kryds og tværs af byen.

Vil BR positivt påvirke regeringen til at se positivt på en omlægning af bil registreringssystemet som i dag er blandt verdens dyreste?

Nødvendige forudsætninger for at BRIK kan etableres.

Der er en lang række meget vigtige forudsætninger for at BRIK kan virke ved ibrugtagning og ikke skabe kaos.

Hvordan forholder BR sig til nedenstående forudsætninger?

Billetpriserne på den kollektive trafik skal reduceres  – hvornår sker det?

Beregner man på Vejdirektoratets egen hjemmeside er der på ganske mange strækninger ikke en økonomisk fordel ved at vælge den kollektive trafik. I tillæg til det skal man vurdere tids aspekt og sikkerheden for at man kommer frem til tiden.

Metroen bør være færdigudbygget med mere Metro inden ibrugtagning af BRIK – finder BR ikke at det netop ville hænge godt sammen og være motiverende for at flytte folk fra bil til Metro?

Kan og vil BR kunne påvirke og motivere DSB til at leve op til køreplanerne – alt for mange borgere er afhængige af en effektiv togdrift og hører man diverse pendler foreninger er de bestemt ikke tilfredse med den nuværende betjening – Gør det ikke indtryk på BR at så vigtig en del af infrastrukturen ikke er på plads inden indførelsen af BRIK?

Har BR konkrete løsninger på hvor de passagerer der vil lade sig busbetjene skal stå i myldretiderne – er trafikberegningerne så solide at BR kan garantere plads til alle?

Har BR planer om at fremme samarbejdet med øvrige kommuner om etableringen af de nødvendige opsamlingspladser for biler i såkaldte Park & Ride anlæg i omegnskommunerne?

Vi ved at mange børnefamilier har brug for bilen ift. Indkøb, aflevering af børn mv. De kan sikkert godt lokkes over i den kollektive trafik, såfremt de blot er sikre på at de har bilen i den anden ende, især om eftermiddagen, hvor børnene skal hentes inden at daginstitutionerne lukker. Derfor skal der være effektive og nødvendige Park & Ride anlæg til rådighed. BR SKAL tænke sig selv ind som ”Storebror” i denne sag. De beslutninger der evt. træffes om indførelsen af denne ekstra skat målrettet på de Københavnske veje – vil få vidtgående konsekvenser for de fleste kommuner på Sjælland. Er du som folkevalgt til BR i Københavns Kommune opmærksom på at dine beslutninger kan få give din folkevalgte kolleger i omegnskommunerne store kvaler?

Er BR positivt indstillet på at se på åbningstiderne i børneinstitutionerne. En anvendelse af den kollektive trafik betyder øget transport tid og kan derfor betyde at visse familier har brug for længere åbningstid i institutionerne?

Københavns Kommune har som mange andre kommuner pladsgaranti for de mindste borgere. Er man i den situation at skulle passere ringen ved en ”tvungen” pladsanvisning kan man blive straffet – er det Fair?

Københavns Kommune har endvidere dygtigt tiltrukket FN byen til Nordhavn – men der er IKKE børneinstitutioner nok til at løse opgaverne – derfor øget transport.

Hvordan forholder det sig med de såkaldte ”Letbaner” – er de med i investeringsprogrammet som en nødvendig del af udvidelsen af infrastrukturen – forhandlet på plads med Regeringen og hvornår kan de stå klar?

Vejdirektoratets egen ruteplan viser med al ønskelig tydelighed at der er længere transporttid med den kollektive transport. Beregninger på udvalgte strækninger ved at at bruge kollektiv transport viser i et udvalgt tilfælde at en borger skal bruge ca. 44 min. I bil men 1 time og 11 minutter med den kollektive trafik. Det betyder at den pågældende borger bruger 4 døgn mere af sit liv hvert år i den kollektive transport – er BR sikker på at den kollektive trafik er effektiv nok?

Den reelle problemstilling med trængsel i København er for tiden selvskabt med alle de ukoordinerede vejarbejder og arbejdet med Metroens udbygning – samt ikke mindst at Københavns Kommunes egne trafikanalyser viser at det alene er den gennemkørende trafik der giver de såkaldte trængsler. Har BR i sine beregninger medtaget hvad en Havnetunnel kunne betyde for trafikafviklingen i København og hvad er BR´s holdning til en sådan tunnel?

København er en hovedstad, en metropol og det betyder at der trods alt skal være en trafikbetjening til og fra byen. København er udviklet sig en turisme industri der i den grad bidrager flot til den samlede økonomi ikke kun i København men i hele landet. Hvordan byder vi de svenske og meget hyppigt gæstende naboer velkommen i byen? Skal de betale – ikke kun bro, men nu også ring og i tillæg den dyre parkering?

København er ved at opbygge en af Nordeuropas største krydstogtdestinationer. Investeringerne i Nordhavnen er i fuld gang og vi er stolte af at kunne tiltrække snart en million krydstogtsgæster til byen og regionen. Det giver en naturlig belastning af forsyninger til skibene, bus transport af de mange hundrede tusinde gæster der skal ud og opleve Danmark – Kunne en Havnetunnel ikke være et tiltrængt løft til denne trafikafvikling?

Der er gennem tiderne oprettet ganske mange busbaner i byen. Alene for at fremme bussernes fremkommelighed, selv om det samfundsøkonomisk ikke er beregnet helt igennem da konsekvenserne for bilerne i stedet er betydelige. Man kan respektere busbanerne, men man kunne også som i andre lande, lade f.eks. Taxa anvende disse baner – hvad er BR´s holdning til dette?

En vigtig forudsætning i øvrigt er at København som hovedstad har en mulighed for at opsluge de mange gæster og folk som reelt har brug for bilen. Gennem de seneste 15-18 år er der nedlagt mere end 15.000 gade parkeringspladser i Københavns City. Hvis vi skal kunne sikre brugerne en positiv oplevelse af at efter indførelsen af BRIK er det nemt at komme til byen, men man kan også hurtigt finde en P-plads, så kræver det at de planer som Kommunen har lagt frem gennem tiden realiseres, nemlig flere centralt beliggende P-anlæg. Hvordan ser BR på disse tiltag og kan de fremmes?

 

Transportministeriet har i notatet: ”Trængselsafgifter i Hovedstaden” november 2011 indregnet en del forudsætninger for den oprindelige BRIK:

Den forudsatte infrastruktur i 2016 er baseret på de projekter, der er besluttede og finansierede til gennemførelse i perioden frem hertil. Følgende større infrastrukturprojekter er i forhold til dagens situation forudsat etableret i

2016:

 Motorring 4 er udbygget til 6 spor mellem Taastrup og Frederikssundmotorvejen.

 Holbækmotorvejen er udbygget til 8 spor fra Baldersbrønde til Hedeland og til 6 spor

fra Hedeland til Roskilde Vest.

 Frederikssundmotorvejen er udbygget til 6 spor mellem Motorring 3 og Motorring 4 og

med 4 spor mellem Motorring 4 og Tværvej.

 Tværvej er etableret som 2-sporet vej mellem Frederikssundmotorvejen og Frederikssundsvej.

 Køge Bugt Motorvejen er udbygget til 8 spor mellem Greve Syd og Solrød Syd.

 Helsingørmotorvejen er udbygget til 6 spor mellem Øverødvej og Hørsholm Syd.

 Nordhavnsvej er etableret som 4-sporet vej mellem Helsingørmotorvejen og Kalkbrænderihavnsgade.

 Nørrebrogade er lukket for biltrafik ved Nørrebro Station.

Den kollektive trafikbetjening er forudsat uændret i forhold til dagens situation.

Kan BR bekræfte at disse investeringer er gennemført nu?

Hvorfor ønsker BR at indføre BRIK – inden at flere af disse væsentlige forudsætninger ER på plads?

 

Når BR ønsker at indføre et nyt skattesystem der omfatter en hel del borgere, et erhvervsliv og en række gæster i byen – er det så ikke rimeligt at der gennemføres en VVM undersøgelse inden der træffes beslutning?

 

Tidsplanen, høringsprocessen og de demokratiske spilleregler.

For at sikre at BR ikke havner i en ny skandale a la Amanda, Rejsekortet og lignende, kunne man måske invitere til at udvalgte større virksomheder indenfor ringen, indgik i en prøveordning om transportafvikling. Via chip systemer (eller GPS løsninger) vil det være muligt at tracke adfærden hos udvalgte medarbejdere – dette kunne indgå i det nødvendige analyse arbejdet.

Et overblik over hvor folk bor og pendler hen hver dag kunne være et godt forsøg på at kortlægge borgernes ruter og behov. Ikke alle der bor i byen – arbejder i byen.

Kan BR meddele de høringsberettigede organisationer hvorledes tidsplanen for forslaget forventes at være?

En høringsrunde med en klart forlænget tidsfrist bør ind tænkes som en del af dette forslag – da dette forslag som nævnt flere steder oven vil få vidtgående konsekvenser heraf mange negative for såvel Københavns borgere, men i særklasse også de mange som ikke bor i byen men har arbejde der.

Det er meget vigtige beslutninger som BR snart skal træffe – Husk at det er dit ansvar som folkevalgt at varetage borgernes interesser, men også at en beslutning om denne ekstra skat er meget omfattende.

Husk også at dine beslutninger rækker ud over Københavns Kommune grænse og vil kunne påvirke flere millioner borgere i Danmark og gæster til vores Hovedstad.

Henrik Busch

Detailhandler i København

  1. maj 2018

 

Baggrund:

Jeg er født og opvokset i København kun 500 meter fra byens Rådhus. Jeg har studeret og arbejdet i byen gennem hele mit liv (undtaget af 3 fantastiske år i ”Verdens Mindste Storby” Århus)

Som detailhandler i byens største butik, Magasin gennem 25 år har jeg fulgt udviklingen i Byen på tæt hold i mere end 40 år.

Som tidl. Medlem af Københavns City Center og Wonderfull Copenhagens Bestyrelse har jeg siden 1993 forsøgt at fremme erhvervslivets forhold i København.

Min interesse for København og udviklingen af København er fortsat stærk og jeg vil det bedste for byen og er ikke bagstræberisk på nogen måde. Derfor har jeg også nydt at se mange af de projekter vi har fået gennemført i byen – men jeg må også påkalde mig opmærksomhed når der lægges op til beslutninger som måske ikke ser ud til at være helt gennemtænkt.

Tak.

H.B.

henrik@busch.as

henrik@buschonboard.dk   www.buschonboard.dk

Ny vejskat i København!!!

Ny vejskat i København!!!
Københavns Kommune forsøger sig igen som i 2011/2012 med at tale for en ny vejskat for brugen af de Københavnske gader – den gang hed det Betalingsringen. Heldigvis kom den daværende røde regering på andre tanker og trak forslaget tilbage, nedsatte en Kommission der arbejde i halvandet år og som i efteråret 2013 udkom med en betænkning. ALT tyder på at de fleste ting er som den gang og at der derfor IKKE skal indføres en ny SKAT som rammer de folk der vil besøge hovedstaden i bil. Vi lever i en moderne tid hvor bilen for mange er et nødvendigt onde! Kommunen har endvidere pralet med at der flytter ca. 1.000 nye borgere til Hovedstaden HVER måned og i deres egne tal viser det sig at vi rammer ca. 670.000 i 2025 en stigning på næsten 200.000 borgere. Hvad har København gjort siden 2012 for at forbedre fremkommeligheden??? Ingen ansvarlig borgmester har kunnet give konkrete bud på løsningen – men kun anvise problemerne som i den grad er selvskabte.
 
Man kunne anmode om at der blev taget hul på:
 
> 1) Nedsæt prisen på den kollektive transport.
> 2) Sørg for at udbygge den kollektive transport så den er et reelt alternativ til flere og kapaciteten kan opsuge dem I vil vælte over i tog og busser. Mere Metro og Letbanen er gode løsninger, vi glæder os til de kommer.
> 3) Sørg for at kvaliteten i den kollektive transport er i orden, herunder tog til tiden. Respekter at tidsfaktoren for en travl familie er i højsædet.
> 4) Genskab den vejkapacitet som der er “stjålet” gennem tiden og som nu skaber propper her og der, trods trafikmængden er faldet i Københavns Kommune gennem de seneste 8 år..
> 5) Sørg for at lukke de mange huller (arbejdspladser) i vejene som er ukoordinerede og hvor der ikke arbejdes i længere tid af gangen.
> 6) Arbejd med intelligente trafiksystemer – såsom grøn bølge isf. At sinke trafikken som det sker nu.
7) Byg den Havnetunnel vi har talt om siden 1993.
 
De Københavnske veje og gader er i så dårlig forfatning pga. manglende vejvedeligeholdelse og det er synligt for enhver at der er sparet på at asfalten efterlever blot en nogenlunde standard. Nedslidningen er sket mens Kommunen inkasserer mange hundrede millioner i P-Afgifter og bøder uden at geninvestere dem for dem der har betalt for det.
 
I tillæg vil Kommunen straffe de borgere der har bil ved at foreslå en hævning med mange hundrede procent på det at få en P-licens. En licens til en P-plads som ikke altid kan garanteres – da der er udstedt flere licenser en der reelt er P-pladser. Er det svindel?
 
Det er synligt at der skal gøres noget! Men at opfinde en NY SKAT er ikke løsningen – før den kollektive transport er billig og effektiv – det er den IKKE nu. Spørg bare de tusinder af mennesker der hver dag bliver snydt med dårlige forbindelser, aflysninger, forsinkelser og så til en pris der nok er den højeste i Europa (ja måske i verden)
 
Kære Christiansborg – giv politiker kollegerne på Rådhuset nogle kolde omslag så det solstik de har fået går over – vi er ikke klar til ekstra skatter – vi er ikke klar til den slags tiltag før forudsætningerne er på plads – helt på plads…..HVAD SYNTES DU??? …….
Henrik Busch
Maj 2018

Paradoks

Paradoks!!!…..jeg møder virksomheder som ikke kan skaffe nok arbejdskraft på næste alle niveauer. Samtidig viser ledigheds statistikken at der går ca. 6.000 akademikere ledige BARE i København??? Burde vi ikke igangsætte en omgående matching program??? Ialt er der ca. 30.000 ledige i København – så der burde være nok af muligheder…kom frisk….hvad syntes du vi skal gøre for at få dem aktiveret????… god weekend.!!!…….

H.B.

maj 2018

Danmarks Radio – Når hovedet er større end kroppen!!!

Den forestående medieaftale som regeringen har lagt frem er omfattende ift. den kuvøse DR indtil nu har levet i og fungeret indenfor. Generaldirektøren udtaler sig til pressen:

“773 mio. kr. er rigtig mange penge, og det vil få store konsekvenser”

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/360049/generaldirektoer_maria_roerbye_roenn_773_mio_kr_er_rigtig_mange_penge_og_det_vil_faa_store_konsekvenser.html#cxrecs_s

JA det vil det!! og JA det skal det. Alt for længe har man levet sit eget liv uden den store konkurrence på driften af virksomheden eller institutionen som jeg vælger at kalde DR. DR har IKKE set fremtiden komme og ordet “Disrouption” har nok ikke været drøftet på direktionsgangene og i bestyrelseslokalet.

Generaldirektøren  er en super skarp kvinde med en solid juridisk baggrund – som man kun kan have respekt for – men det forretningsmæssige gen i en medie virksomhed som er så politisk styret både på de eksterne linjer men især på de interne linjer hvor journalisterne og organisationerne “bestemmer meget” mangler tilsyneladende. Alene titlen “Generaldirektør” siger vel alt at vi i en moderne tid ikke har en Administrerende Direktør – men en general!

Medierne har været meget efter aflønningerne i DR på top niveau – det vil jeg slet ikke forholde mig til – DR er en meget stor og kompleks virksomhed på størrelse med mange store danske virksomheder generelt. Hvis Maria kan lægge en ny plan ud fra medieforliget OG gennemføre den fortjener hun og teamet enhver krone de tjener.

Emnet omkring fyringer, angreb på kulturen og det at DR er en Public Service institution som skal sikre et vist niveau af oplysning til borgerne er altid gode emner i pressen og kan sætte enhver ting i stå. Det er vigtigt at DR fornyer sig – ellers er må man forudse en “POSTNORD” – hvor kunderne svigter eller flygter over til andre kanaler. Jeg nævnte tidligere at de ikke har haft konkurrence på driften og med det mener jeg at få kikket dybt i hvad “kunderne” (lyttere og seere) vil have i en moderne tid. Ingen tvivl om at DR er udfordret konkurrencemæssigt at de mange 100 kanaler vi har tilgang til og at vi kan se det vi vil hvornår vi vil.

Det er min overbevisning af DR har tilgang til så mange data (BIG DATA) om deres lyttere og seere at de måske drukner i viden som ikke nødvendigvis omsættes til konkrete kommercielle handlinger som vurderes ud fra hvad “kunderne” vil have. Jeg tror at DR ved meget om sine lyttere og seere men kunne man ikke lave en oversigt der viser hvor mange seere og lyttere der er pr. program flade og pr. TV-program. Mere for at vurdere om investeringen er værd at gøre nu og i fremtiden.

Mange kanaler er fyldt med genudsendelser – dejligt ind i mellem at se en gammel serie igen – men det kan også blive for meget. Huset på Christianshavn som snart er 40 år gammel kører året rundt blot som eksempel og mange af de andre programmer er genudsendelser på genudsendelser.

Klart at DR og medarbejderne elsker at lave nye serier og nye programmer og visse af dem er blevet kæmpe successer – det skal vi huske at rose for. Der er meget godt imellem.

DR skal ud af deres spændetrøje hvor de skal opfylde dele af den folkelige oplysning noget som TV 2 jo ikke er underlagt – det giver en skævvridning i konkurrencen. Håber at det er en del af medieforliget at tøjlerne løsnes lidt ift. det indholdsmæssige.

Det er ikke lykkes mig at få indsigt i hvad DR (og TV2) bruger af penge på f.eks. vejrudsigten, men det er mit indtryk at der bruges et meget stort to-sifret million beløb på hvert år at underholde os med hvordan vejret bliver. Der stiller på begge de anførte kanaler nye vejrprofeter op gang på gang og man har indtryk af at vejr redaktionerne fylder ret meget – uden at vejret bliver væsentligt bedre :).

Formidlingen af vejret er blevet til et show. Siden den hedengangne Voldborg i striktrøjerne satte scenen har det udviklet sig til netop et show. Det er jo i virkeligheden en videreformidling af data der indsamles via DMI og YR – det danske og norske meteorologiske institutter og som folk i dag ofte trækker via en app. Men HVER time nærmest døgnet rundt får vi lige et vejr indslag – er det nødvendigt ? Og hvad koster det?

Jeg har den dybeste respekt for at den opgave DR sættes på nu IKKE er en let opgave. Mest af alt fordi kulturen i organisationen ikke har været så dybe besparelser nogen sinde og det bliver en krig at få formidlet internt i virksomheden, mens visse politikere på Christiansborg også vil heppe og sige det IKKE kan lade sig gøre.

Der vil sikkert blive kaldt et hav af konsulenter ind til at se på opgaven om at finde de 773 millioner kroner – tænker jeg – en reaktion der ofte sker når man i det offentlige “tvinges” eller motiveres til at skulle optimere driften – Det offentlige bruger på den anden side af 30 mia. kroner på konsulenter årligt – så mon ikke der også skal bruges lidt her?

Det kan lade sig gøre – hvis viljen er der! DR har ikke på det driftmæssige som jeg ser det haft en brændeden platform – det får de nu og derfor bliver det spændende at følge når Generalen går forrest i kampen.

Held og lykke – det bliver et blodigt slag på ord, politik, retorik og organisatorisk – Sørg for vi ender med at der er balancen mellem hovedet og kroppen.

Henrik Busch 17. marts 2018

www.buschonbaord.dk