Vi kan ikke lede alle ansatte som en fåreflok!!!

FREMTIDENS LEDELSE ER EN SVÆR OPGAVE
Lederens rolle bliver presset fra flere kanter, hvor øget transparens, krav om bæredygtighed og en stærk social profil ændrer det dominerende fokus på bundlinjen. Det mener professor i ledelse Steen Hildebrandt, der har fulgt området tæt i fire årtier.
Steen Hildebrandt peger på noget ret væsentligt når han adresserer at fremtidens ledelse er en svær opgave – og det bliver bare ikke lettere. Udfordringen er at den traditionelle ledelsesform er udfordret fordi de normale hierarki ikke længere fungerer, men at tidens nyere ledelsessystemer med matrix organisationer, delt ansvar og doddet referencer på tværs i organisationen giver kæmpe udfordringer. Før vidste man HVEM der bestemte og stærke ledere havde meget mere magt end i dag. Presset på en leder næsten uanset hvor i organisations hierarkiet han/hun befinder sig skal tage endnu flere hensyn for ikke at træde ved siden af. Før i tiden kunne en leder nærmest sige og gøre hvad man ville men i denne tid hvor Mee To, diskriminering og en tiltale form kan vendes direkte mod lederen gør at ledelseskraften sættes lidt ud af funktion. I årtier har vi haft MUS samtaler NPS og vurderinger af nærmeste leder. Alt sammen for at styrke ledelsen eller give dem redskaber til at navigere i deres teams og fornemme stemningen. Gode ledere behøver ikke den slags redskaber – det handler om at være tæt på sine medarbejdere og vide hvordan de har det og om man som leder kan gøre noget for at gøre dem endnu bedre.
Den fælles bundlinje er ofte den udfordring som ledelsen nede i organisationen slås med. Der er ofte en bundlinje som mange medarbejdere ikke kan se sig selv som en del af eller hvad de skal levere for at have succes som en del af fællesskabet. I et stafetløb ved alle hvad de skal – løbe hurtigt og aflevere stafetten videre for at gruppen vinder løbet. Hvis ikke man formår som leder at sætte målene og nedbryde dem til hvad skal ”Du ” bidrage med – så er der store chancer for at medarbejderen ”bare” møder op og gør det de plejer uden at kunne se sig selv som en del af tandhjulene i urværket der får helheden til at fungere. Du skal som leder sikre at alle kan se værdien i det arbejde de gør og de skal roses for det når det lykkes – eller endnu bedre at de selv kan se det og måle det nærmest hver dag når man går hjem. Ser man fremskridt så glædes man og det er en form for selvmotivering.
De nye generationer efter Hildebrandt og mig selv kræver en anderledes ledelse, en anderledes indstilling på visse fronter. De vil gerne have et forbillede og en stærk ledelse – det er ikke så meget anderledes end tidligere, men indflydelse på egne opgaver og sin dagligdag og tilrettelæggelse er blevet meget mere almindeligt og man kan ikke tro at man driver en ”Fåreflok”. Alle skal behandles nærmest forskelligt og det er den del af ledelsesopgaven der er udfordrende. Det kræver nemlig at man er tæt på sine medarbejdere og ”føler” dem efter – støtter dem, giver dem feedback konstant og fjerne de sten på vejen frem som forhindrer dem i at yde det bedste. Din succes som leder skabes alene gennem dine medarbejdere og det kræver også at man som leder erkender det og anerkender at en succes må deles.
Mange virksomheders største udfordring lige nu er at skaffe de rette medarbejdere med de rigtige kvalifikationer. Hvis man spørger unge på CBS, DTU og andre uddannelsesinstitutioner hvor de gerne vil ansættes, så kender vi som oftest svarene som gennem tiden har været C25 virksomheder som Mærsk, Novo, Coloplast m.fl. LEGO var ikke på listen for år tilbage men fik en stærk leder og fantastisk profil i Jørgen Vig Knudstorp som ikke kun vendte skuden hos LEGO men skabte en ledelsesprofil og en virksomhed som flere og flere søgte imod. Han skabte den nye form for Employer Branding som i dag er et vigtigt redskab i rekruttering af nye kapaciteter. Employer Branding er et super vigtigt redskab og underkendes af de fleste virksomheder, store som små. En fantastisk virksomhed som Chr. Hansen A/S vidste ingen hvem var for 2-3 år siden trods stolte traditioner og gode resultater, men de var bare ikke på radaren hos de ny udannede som de i den grad manglede her i opgangstiderne. Chr. Hansen igangsatte et Employer Branding Program for dels at styrke de nuværende medarbejderes opfattelse af den stolte virksomhed, men især for at tiltrække nye talenter og komme på hitlisten over steder man meget gerne vil starte eller fortsætte sin karriere. Der var ikke meget nyt i selve programmet for udarbejdelsen af strategien for dette projekt, men i korte træk var det at samle alle virksomhedens værdier sammen og sætte ord på og bruge det intelligent i alle relationer ud mod omverdenen.
Det tiltrak medarbejdere og skabte en opfattelse af at Chr. Hansen er et fedt sted at arbejde. Du og jeg og en milliard mennesker er hver dag i kontakt med enzymer produceret og udviklet af Chr. Hansen, men vi ved det bare ikke – men vi ved hvad en LOGO klods er og et B&O produkt er. Den stolthed Chr. Hansen skabte er ikke kun et middel til at skaffe nye medarbejdere i et konkurrencepræget marked, men også at give sine ledere og mellemledere en stolthed ved at gå på arbejde og kunne formidle de gode resultater og værdier ud til medarbejderne og forstærke stoltheden og synliggøre den.
Ledelse er en svær ting – men den er nødvendig og den er nok endnu mere nødvendig nu og i fremtiden. Find din egen stil men skab en sammenhæng i gruppen af medarbejdere, giv dem mål, anerkendelse og ikke mindst nærvær og frihed på samme tid. – Så får du succes som leder.

Man kan spise sig mæt i det store politiske tag selv bord!!

Så er valget i gang for alvor med de to første partilederrunder i går aftes. Alle blev målt og vejet af eksperterne og kommenteret på deres tøj, udseende og dagsform.

Hvad med deres politik? Der blev talt om indvandring, Vindmølleparker, sundhed og ældrepleje, grøn omstilling, fattigdom i Danmark (?), sænk elafgifterne, løjet med Co2 tal, ny teknologi, klimavenlige fødevarer, gældssanering for landmænd, adfærd og udrensning og slutteligt – desserten var Pension og tilbagetrækning. Man kan blive helt mær af et sådan stort tag selv bord som vælger.

En´ kun En´eneste talte om økonomi – det var landets statsminister. Han var den eneste der bemærkede at det er fint at ønske sig det hele ved buffeten – men det hjælper ikke noget hvis ikke landets økonomi hænger sammen. Derfor skal vi passe på at vi ikke kaster os ud i alle retter men vælger dem der er brug for og dem vi har råd til. Vores land skal ikke igen ud på en økonomiske rutchetur. Vi skal fortsætte den vækst der er skabt gennem de sidste 4-6 år. Det skal være ansvarligt og økonomisk bæredygtigt – uanset hvor meget man ønsker sig det ene og det andet. Man kan som regel ikke spise det hele ved et tag selvbord – man bliver nogen gange mæt med øjnene – eller træt af at stå i kø.

Vi skal have en valgkamp hvor det er ok at blive inspireret til nye tiltag for de kommende 4, 6, 8 og 10 år – men vi skal kunne betale når vi forlader “restauranten” – ellers havner vi med at stå og vaske op og rydde op i køkkenet.

lad os få en god solid valgkamp – baseret på fakta og ikke fatamorganaer . men politik og tiltag der også hænger sammen økonomisk. God valgkamp !

Henrik Busch

TILLYKKE til “Kassedamerne”

I denne weekend blev Danmarks sødeste “Kassedame” fundet!!!

Nogen vil sige at der fik TV2 Lorry givet den meget reklame og hvad skal det til for?? – Os der har haft hele sit liv i detailhandelen og fulgt med ved at det er en vigtig funktion.

Desværre nedgjorde Poul Nyrup Rasmussen jobbet som kassedame under hans regeringstid. Han nævnte det som det nederste man kunne blive i samfundet. Han skulle skamme sig – og det tror jeg han gjorde.

Netop derfor er det vigtigt at hylde de medarbejdere der hver dag tager imod glade som sure kunder – det er en vigtig funktion pas på den så længe vi kan….det er måske snart slut med den nye teknologi…så sæt pris på dem så længe vi har dem. TILLYKKE til IRMA….med 1. pladsen til en fantastisk medarbejder også tillykke til de øvrige nominerede….god weekend!!!…smil til din “Kassedame” i morgen – nej hver dag!!!

Valg parat ???

Man kan mærke det hele simrer og syder i kulisserne!

Alle kandidaterne står klar i startboksen – klar til at rykke ud sammen med de mange hundrede af hjælpere der skal klatre i lygtepæle og sætte valgplakater op.

Snart vil vores byer være fyldt med ansigter, navne og budskaber som vi skal forholde os til….inden turen går i stemmeboksen. Valget er vigtigt! Det er vigtigt at du afgiver din stemme og tager stilling – ellers melder du dig ud af kampen for et bedre Danmark og et Danmark der kan fortsætte de flotte resultater der trods alt er skabt siden kriseårene. Nogen gør valgdagen til en ”festdag” andre er det en sur borgerpligt – men en ting er sikkert der skal stemmes. Husk også at du kan stemme i din lokale ”Borgerservice” hver dag i åbningstiden når valget er udskrevet – så behøver du ikke stå i kø på selve valgdagen. Fin service – hvis du altså HAR besluttet dig hvem du vil give din dyrebare stemme. Jeg ved godt hvem jeg IKKE vil stemme på og det gør det lidt lettere så at overveje de få tilbageblevne partier.

Jeg kikker efterfølgende på min checkliste:

-Tryghed og sikkerhed i Danmark – Kriminalitet og terror skal bekæmpes. Kriminelle udlændinge skal findes og sendes hjem
-Krav om bedre integration for dem der ønsker at være i landet på lovligt grundlag
Opbakning til den nye sundhedsreform – fint med de 21 Lægehuse og en mere effektiv organisering – kortere ventetider mindre pres på hospitalerne
-God velafbalanceret tilbagetrækningsreform der er vel beskrevet og økonomisk sammenhængende
-En god solid erhvervspolitisk pakke der gør at virksomhederne kan fortsætte deres vækst og udnytte det potentiale Danske virksomheder for at konkurrere med udlandet – overenskomstmæssige konkurrencedygtige tiltag
-Gør grænsehandlen mindre attraktiv og lad os bruge pengene i vores eget land – gik på de uforholdsmæssige afgifter – ex. nøddeafgifter, isafgifter og mange andre små uforståelige og urimelige afgifter der hører fortiden til
-Turismen som er et af de nedprioriterede erhverv der trods alt skaber mange jobs skal opprioriteres – Vi skal have en ”Turistminister”
-De mange kloge investeringer i infrastruktur skal fortsætte – men ikke begrænses ved Kommunegrænserne hvor man ikke ønsker flere biler – man udbygger motorveje men skaber ”Blodpropper” når man når til byerne
-Den kollektive transport skal styres stramt og udvikles. Vi SKAL have tog til tiden og busser med køreplaner – ikke mere utryghed om man kan nå på arbejde eller til sit bestemmelsessted
-En afbureaukratisering af det offentlige system – og hurtige behandlingstider af sagerne – de kan godt når de skal og vil (AKT indsigt virker)
-En gennemslagskraftig ”Borger Ombudsmand” – som kan sætte tryk på sagsbehandlingstiderne i alle offentlige systemer
-Serviceerhvervene i Danmark (private virksomheder) står for 73% af alle job – de erhverv skal understøttes – industrien for alt for meget fokus
-Mere fokus på de ældre og svage samt psykisk syge
-Væk med ”Dødsskatten” – arveafgiften
-Vi skal være verdens førende på digitalisering, kunstig intelligens og robot teknologi – vores forskning og uddannelses systemer skal følge med her og prioriteres
-Bank og finanssektoren skal følges men ikke forfølges
-Folkevalgte politikere skal ikke kunne sidde i to jobs – Folketinget og i en Kommunal position – ingen dobbeltmandater
-Der må gerne være kandidater der har haft ”et rigtigt job” og prøvet hvad det vil sige at arbejde ude i det ”virkelige liv” og have erhvervserfaring

Jeg kikker ikke så meget efter:
-Urealistiske miljøplaner hvor man bilder befolkningen ind at jorden går under i morgen – vi skal opføre os ordentligt men lige nu er vi f.eks. til grin med affaldssorteringerne i landet – helt til grin. Der er flere eksempler
-Lavere skatter
-Nomeringer i daginstitutionerne er ikke min prioritet – forældrene skal ikke bare tro at institutionerne og pædagogerne overtager ansvaret for børns opdragelse – skulle det hjælpe at sætte flere ind – Nej det tror jeg ikke

Nå så må man jo se hvem der er tilbage at stemme på – det bliver spændende at vi de kommende par måneder skal tale om DANMARK – ikke Brexit, Trump og Putin. Hvad gør du dig af tanker? Har jeg glemt noget? – er du klar til at gå i boksen?

Henrik Busch
4. maj 2019

www.buschonboard.dk

Fejlrekrutteringer koster virksomher millioner hvert år!

Fejl rekruttering – koster virksomhederne millioner af kroner hvert år.!!!

Har du det også sådan at visse af dine kolleger ikke performer – men blot er ansat for at “lukke et hul”….ikke fordi det ikke er gode kolleger men de har blot ikke de rette kompetancer i jobbet og passer måske ikke ind i teamet. Der kan være fejl på begge sider – men det er dig som leder der ansattære de rette folk og det kan betale sig at vente på de rette – se blot her….hvad de tre rette folk kan udrette imod 30 andre 🙂 – et lille weekend smil. https://lnkd.in/diW8xnC

Har du oplevet det samme i din virksomhed – eller er i verdensmestre til at ansætte HVER gang??? – del gerne jeg vil lære af jer!!!

God weekend.

H.B.

www.buschonboard.dk

Fup eller fakta?

Fup eller fakta?

Sandt eller falsk – det er aldrig til at vide, men vi mennesker er fra barnsben udstyret med reflekser og instinkter der gør at vi ofte reagerer i nuet og måske uden at forholde os til fakta. Vores verdensbilleder tegnes at sensations skabende medier og journalister der passer deres arbejde og fodrer os med nyheder døgnet rundt. I mine forældres tid ventede man på Pressens radioavis eller TV-avisen kl. 19.30 på sit sort/hvid tv.

Vi skal lære at forholde os til flere tusinde påvirkninger om dagen lige fra dialoger og møder til det vi lytter til af sladder i bussen eller toget og det vi bombarderes med gennem medierne alle vegne. Vores mobiltelefon er vores bibel og vores nye ven og den der kan give os bekymringerne på det ene tidspunkt og svarerne på andre tidspunkter. Men hvem ligger bag nyhederne og hvem ligge bag svarene – ved du det og ved du om det er fup eller fakta?

Den svenske forsker nu afdøde Hans Rosling viede hele sit liv til forskning og ikke mindst at gøre opmærksom på at vi ofte træffer forhastede beslutninger uden at have fakta på plads. Det har han skrevet bogen ”Factfulness” om og det er fra den bog nogle af mine tanker her går.

Han taler meget om ”Den ødelæggende globale uvidenhed”. Et verdens billede bliver hver dag tegnet for os som om at vi kun har kort tid at leve i og at jorden nærmest går under og at verdens befolkning lider. Ja vi læser sågar her op imod den danske valgkamp om folketingspolitikere der vil bekæmpe den enorme fattigdom ca. 64.000 børn i Danmark lever under. Hvad er det for noget populistisk sludder. Hvad er reel fattigdom og hvor skidt står det til denne verden?
Mange kan ikke kontrollere deres hang til drama og går det for vidt så forledes vi til at blive vildledt på den mest grusomme måde. Hvad er din egen oplevelse af det udsagn at ca. 64.000 danske børn lever i fattigdom? Hvilket billede tegner sig i dit hoved når du hører det? Er det børn der sidder og tigger på gaden? Ikke får mad og tøj eller hvad er det? Vi får ikke svar men det lyder godt når der nu skal være valgkamp.

Hvis man skal måle fattigdom kan man f.eks. tage udgangspunkt i børnedødeligheden som aldrig har været mindre i hele verden. 80% af verdens befolkning er nu vaccinerede og de mange, mange epidemier vi oplevede igennem det forrige århundrede er stort set udryddet.
Hans Rosling nævner også i sin bog at det er forkert at tale om fattige udviklingslande er helt forkert og især at der er store skel mellem rig og fattige. 75% af verdens befolkning lever i dag i mellemindkomst området. Lad os derfor koncentrere os om de fattigste af den sidste fjerdedel og se hvad man kan gøre for dem, for at få dem med på mellemklassevognen.Det vil være samme redskaber som er blevet brugt gennem de sidste 50-60 år – eller siden 2. verdenskrig. Nemlig folkesundhed, undervisning og investering i at udvikle de områder som har andre råstoffer end vi lige har på vores del af kloden.

Naturligvis er der kæmpe forskel på det rigeste menneske på jorden og det absolut mest fattige som måske bor i Burundi eller Somali. Der vil altid og har altid være rige og fattige mennesker på jorden bare kik historiebøgerne igennem. Det der nu er sket, er at vi godt ved at der er den slags ”klasser” og vi lever med det især i den vestlige del af verden fordi vi ikke mangler noget. Vi får mad og drikke, vi får tøj på kroppen de fleste har et arbejde eller et ok liv og vi spejler os ikke i de mennesker der lever under så kummerlige forhold at vi næsten ikke tror det kan lade sig gøre. En gang om året køber vi så aflad ved at donere penge til velgørende indsamlinger og så har vi gjort vores til at løfte den del af verden. Har vi?

I dag er andelen af mennesker på verdensplan der lever for under 2 US. $ om dagen under 9% et kraftigt fald siden 1950. For bare tyve år siden levede ca. 29% af jordens befolkning i ekstrem fattigdom. Det ser år for år bedre ud – husk det.Vi tudes ørene fulde af hvor dårlig en verden vi lever i og vi overraskes ofte nyhedsindslag der får vores negativ instinkt tændt og op i højeste gear.

Hvordan måler vi egentlig vores verden i dag og skaber et fakta baseret grundlag for at tale om vi har det godt eller skidt? Vi kunne starte med nogle forskellige eksempler så vi har noget at glæde os over, men lige inden det, så er det jo påfaldende at ingen aviser eller nyhedsprogrammer nævner at der i dag er landet over f.eks. 50.000 fly hvor start og landing gik godt – eller at ca. xx milliarder mennesker er kommet frem til deres arbejde med toget. Nej ikke et ord om det (jo den dag hvor DSB kører hver dag til tiden – måske) – men når et fly falder ned så bliver hele verden rystet og nu skal vi så høre om hvor farligt det er at flyve. Kendsgerningen er imidlertid at der kun sker et´ dødsfald pr. fløjne 10 milliarder miles. Men medierne og vores negativ instinkt kan få os til at frygte og vi mister fornuften et kort øjeblik i stedet for at forholde os til fakta.

Børnedødeligheden i verden måles på hvor mange børn der overlever deres 5. år. Dødeligheden er faldet fra 44% godt nok i år 1800 til nu under 4 %. Børnearbejde er stort set bekæmpet eller på et niveau nu hvor kun illegale producenter tør fremstille varer skabt af børn.
Vi har det laveste antal døde i naturkatastrofer men til gengæld har vi fået en ny fjende, nemlig terror – som i den grad tager sin andel af døde og kvæstede. Et af de mest alvorlige problemer vi nu har i denne moderne verden. I perioden fra 2007 til 2016 er der registreret 159.000 mennesker dræbt pga. terror. Et stort og alvorligt tal som verdenssamfundet heldigvis står sammen i forsøget at bekæmpe og gøre noget ved.

Antallet af atomkraft sprænghoveder er nede på 15.000 i kraft af diverse nedrustningsaftaler en fjerdedel af hvad det var for ganske få år siden. – Ozon udslippet er stærkt reduceret gennem de seneste 30 år.Der er kun et´ land tilbage hvor kvinder ikke har stemmeret. Vi deler viden som aldrig før og befolkningernes læseevne er nu på ca. 86%.

Over halvdelen af jordens befolkning lever i demokratier – helt bestemt 56%. Der findes elektricitet hos ca. 85% af jordens befolkning og 88% af adgang til vand.

65% af os har mobiltelefoner og 48 af os adgang til internettet. Hvordan ser de tal ud om 10 og 20 år?

Hans Rosling kommer i sin bog ind på dette negativitets-instinkt og beskriver det som ”vores instinktive trang i det instinkt, til at bemærke det det dårlige frem for det gode og at der er tre fænomener involveret, nemlig falske erindringer om fortiden, selektiv information fra journalister, medier og aktivister og en følelse af, at så længe noget er dårligt, er det hjerteløst at tænke, at det bliver bedre”. Tænk lidt over disse udsagn og reflekter over hvordan du selv reagerer når du får en nyhed som du skal forholde dig til. Sluger du den råt eller stiller du spørgsmål til om det nu også kan være sandt.

Vi bliver manipuleret hver dag – ingen tvivl om det og vi bruger det sikkert også selv ubevidst og bevidst. I mange argumentationer hører vi f.eks. at ”Den overvejende del af befolkningen mener det eller det”. Den overvejende del af befolkningen kan være alt fra 51% til 99% – men det lyder godt at sige: Den overvejende del af befolkningen”. Men hvad er fakta? Er det 51% eller er det 99% – spørg i stedet for at lade dig spise af med det udsagn.

I dag lever vi i en meget transparent verden og som før nævnt bliver vi påvirket af utroligt mange ting som vi skal forholde os til hele tiden. Den digitale verden med mobiltelefoner og tablets skulle gøre os mere effektive og lette vores dag, men i stedet for er folk blevet mere stressede og afhængige af at være på hele tiden. Vi misbruger efter min mening også ordet stress. Stress er en sygdom og en sygdom skal behandles. Det at have travlt er ikke det samme som at være stresset. Husk at en lille smule travlhed med lidt stress er med til at forbedre præstationerne – for meget stress er usundt og det skal der tages hånd om. Der er ca. 400.000 danskere på lykkepiller – mange ordineret fordi folk har stress symptomer. Trist at det er så mange unge som er det.

Et andet instinkt vi menneske har, er frygt instinktet – det som gør at vi ofte får mavesår fordi vi frygter alle mulige ting kan ske men i virkeligheden sker de fleste af dem slet ikke. Hvad plager dig lige nu af frygt? Hvordan vil du beskrive din frygt og hvor sandsynligt tror du det er at det sker?

Tankerne flyver ofte tilbage til det med flyveren der faldt ned og hvor man så tænker – ”jamen jeg har jo bestilt flybilletter til hele familien til sommer”. Pressen er med til at gøre sagerne mere dramatiske end de ofte er og de stakkels journalister gør jo bare deres job – at formidle nyheder på stedet og med den viden der lige i nuet er tilgængelig for dem. Vragdele, lig og bagage er spredt ud over et meget stort og nærmest utilgængeligt område ved bjergsiden hvor flyet styrtede ned – der er ikke meldt om overlevende osv. Osv. Ja den får ikke så lidt når vi skal informeres men i virkeligheden er det ”kun” 0,000025 procent af alle flyafgange der ender med et styrt.

Hvis vi lige skal dvæle ved naturkatastroferne så er der flere i nyere tid vi husker især fra Asien. Det er det vi husker, men vi ved ofte ikke at antallet af døde ved naturkatastrofer aldrig har været så lavt som nu – men vores fornemmelse siger noget andet. Lad os få fakta på bordet og få aflivet frygten for at leve. Det ER farligt at leve – det kan man dø af.

Manipulation eller mangel på fakta får os til at frygte ting som vi egentlig ikke bør frygte hvis vi satte tingene lidt i perspektiv. Et eksempel fra bogen er at en familie far i Sverige blev dræbt af en bjørn da han var på jagt. Det skabte avisforsider og medie storm – selvom det var 102 år siden det sidst var sket i Sverige at et menneske var blevet dræbt af en bjørn, mens vold i hjemmet faktisk fører til dødsfald en´ gang om måneden. Hvad er mest farligt at være på jagt eller være hjemme?

Nu til et emne der for tiden optager os meget og det er hele diskussionen om CO2 udslippet. Politikere, journalister og meningsdannere slynger om sig med tal og forudsigelser omkring hvor stort et problem det egentlig er for hele verdens befolkning. Der kommer løfter, trusler og klimaaftaler og i hele den store samlede forvirring ved vi rent faktisk ikke helt hvem er de største syndere og hvad er det der forsager disse klimaforandringer. Mit spørgsmål her er hvad er det samlede CO2 udslip pr. indbygger i de respektive lande og især hvad er det i Danmark. Vi er et lille land og 5,7 mio. menneskers adfærdsændringer redder ikke hele kloden, men hvad er det der egentlig skal til hvis vi skal bremse Klimaforandringerne op. Bekæmpe dem kommer vi aldrig helt til – masser af de synder der har ført til det vi ”høster” nu er sket for årtier siden. Men det ville være rart at have nogle nøgletal vi kunne forholde os til og som er baseret på fakta. Lige nu ved jeg ikke om det landbruget og køernes prutter, om det er bilerne, busserne, kødspisning eller brændeovne der er de mest skyldige i vores dejlige land. Hjælp mig venligst for det flyver rundt med tal notater og udsagn som vist ikke altid er helt fakta baserede.

Selv små forandringer og forbedringer hvert år kan blive til store forandringer i de næste årtier – men hvor skal vi sætte ind. Vi kan ikke løse det hele på en´ gang. Klimaproblemerne skal ikke løses ved at skabe frygt og panik, men ved at anvende data og kloge analyser. Når overblikket er der skal der handlinger bag – prioriterede handlinger hvor det ikke hjælper at kun 5,7 mio. mennesker på jorden gør en anstrengelse men at vi løfter i flok. I Sverige, vist nok som det eneste land i verden, oplyser de hvert kvartal hvad udslippet af drivhusgasser har været – måske det tal kunne motivere befolkningen til at opleve at noget går i den rigtige retning – hvis det altså gør det.

Hvordan forenkler du så mulighederne for at danne dig dit eget overblik og given problemstillinger? Jo det gør du ved at forenkle tingene og sætte dem i perspektiv og vær opmærksom på at det kan være dit eget verdensbillede der er forkert – vær åben og modtagelig vær kritisk og stil gerne spørgsmål for at få flere fakta på bordet.

I mange af livets faser og især ved ting der går galt eller ting der opstår og skræmmer os, leder vi konsekvent og meget hurtigt efter, hvem har skylden? Det ligger dybt i os at vi skal finde synderen. Ofte er vi så hurtige til at konkludere på hvem der er skyldneren eller folkene bag fejlen, terrorhandlingen eller ulykken at vi mister besindelsen og ofte tror vi har svaret og derfor blokerer for andre muligheder og også ind imellem udelukker fakta og data.

Vi har så mange muligheder for at finde fejl og afvigelser i denne verden. Det har vi fordi milliarder af data er tilgængelige for os og vi kan nærmest analysere os frem til mange svar eller direkte forudse/beregne hændelser inden de sker. Det har bla. den kunstige intelligens, big data og andet moderne teknologi muliggjort. Det skal vi se som muligheder for at lette vores hverdag – hjælpe os til at opfinde nye metoder til at bekæmpe sygdomme, fjerne forurening, bilkøer på vejene og mange andre ting der hver irriterer os eller skaber frygt hos os.
Data grundlaget har været en del af vores verden gennem flere hundrede år – nu systematiseret og digitaliseret.

Alligevel kan det overraske selv kloge dygtige mennesker og også nogen af landets borgmestre at deres borgeres alder og alderssammensætning stiger. Morsomt sidste år i august måned inden forhandlingerne om 2019 budgetterne skulle i gang at flere borgmestre bekymret rejste til indenrigsministeren og klagede deres nød over at budgetterne ikke kunne hænge sammen pga. der kom flere ældre borgere der kræver mere pasning. Hvordan kan man blive overrasket over det? Man ved da ved gud hvornår de er født, man ved nogenlunde hvad fødselsraten er så det burde da ikke komme bag på dem. Hvad ved vi egentlig om danskerne og vores sammensætning. Vi ved godt nok meget men igen bruges data ikke, men slynger om sig med påstande som ofte viser sig at være helt hen i vejret.

Hans Rosling siger også i sin bog at: ”Bydende nødvendighed er noget af det, som er værst til at forvrænge vores verdensbillede. Det overdramatiserede verdenssyn i folks hoved skaber konstant fornemmelse af krise og stress eller apati. – Vi må gøre noget drastisk. Glem alt om at analysere. Lad os gøre noget ellers er det hele håbløst. Der er ikke noget vi kan gøre. Det er på tide at give op – NEJ – Husk lige meget hvad vi holder op med at tænke, giver op vores instinkter og så træffer vi dårlige beslutninger”. Vi skal IKKE træffe dårlige beslutninger – vi skal ikke lade os skræmme af aktivister og andre der forsøger at fremskynde beslutninger som baseres sig på følelser og ideologier men på hvad der samlet set er godt for os, vores land og vores verden.

Kun ved at kontrollere de dramatiserede indtryk kan vi være mindre stressede over indbildte problemstillinger i en overdramatiseret verden. Kun ved at have de nødvendige fakta kan vi træffe de rette beslutninger. Derfor – forhold dig til det du hører, stil spørgsmål og lyt til de svar der gives og tro ikke på alt hvad du hører. Og alligevel skal du være klar til at ændre dine synspunkter hvis du opdager nye vinkler der er velunderbyggede kun derved bliver man klogere.

Nu kan det være lidt frækt at samle tre grupper i en samlet kasse, men den tankegang kan jeg godt medgive forfatteren når han siger at” Journalister, aktivister og politikere også er en slags mennesker. De lyver ikke nødvendigvis for os, men de lider selv af et dramatisk livssyn som ikke altid er afspejlet i den virkelige verden og underbygget af fakta og mere dybdegående indsigt. Jeg savner tit at få svar på spørgsmål som f.eks. journalisterne aldrig spørger ind til – men hvor de kun kradser i overfladen. Jeg savner aktivister der ikke kun er drevet af en ideologi for ideologiens skyld og jeg savner politikere der ikke kommer med tomme løfter, undskyldninger og forklaringer men i stedet tænker i at gennemføre noget der er godt for mig, dig, landet og verden – noget der giver mening og noget der rent faktisk kan lade sig gøre.

Det sidste bliver om ikke så længe meget aktuelt – det bliver det klart når Statsministeren trykker på valgknappen og udskriver valg til afholdes den 26. maj eller senest den 17. juni. Fra nu af og frem til det tidspunkt hvor vores stemme skal afgives skal vi lytte til mange spændende ideer, forslag, fatamorganaer, løfter og projekter man vil kæmpe for skal på dagsordenen for os Danskere og EU borgere efter sommerferien. Vi vil blive mødt med så mange ting vi skal tage stilling til og forholde os til –ligesom vi plejer, men denne gang er det mere alvorligt en blot at tage stilling til hvad der skal på tallerkenen til aftensbordet – det her drejer sig om Danmark – vores Danmark og enhver forandring vil kræve mod og fornyet energi – men kunne også vælge at forholde sig til at det går ret godt i Danmark og at vores lille del af verden faktisk klarer sig meget bedre end mange giver udtryk for. Jeg syntes vi skal tænke os rigtig godt om og ikke lade os styre så meget af følelserne men mere af fakta – det var faktisk det der inspirerede mig da jeg læste en rigtig god anbefalelsesværdig bog – Factfulness.
Tak.
Henrik Busch 24. april 2019

Direktørlønninger!!

Hvorfor skal vi snage?

Børsen bragte den 17. april et indlæg om at den nye lov tvinger børsselskaber til at afsløre direktionernes løn, bonus og pensionsvilkår.

Det kan man have ganske mange meninger omkring. Min er dog at det er en sag mellem bestyrelsen og ledelsen i de enkelte firmaer og netop bestyrelsen er sat i stolen for at varetage aktionærernes interesser. Derfor behøves det ikke nødvendigvis at være offentligt tilgængeligt hvad en topchef får i et selskab. Man kan være enig i at der ind imellem kommer sager frem hvor løn og ansvar måske ikke hænger sammen med den konkret opgave og at visse gange kan man stille tvivl om bonus mål og risiko vurderingen er afstemt bedst muligt. Men det er og bliver et bestyrelsesanliggende og de kan jo evt. benytte headhuntere eller andre der kan rådgive om hvordan den rette kompensationspakke for et givet job strikkes sammen.
Vi lever jo i et land hvor janteloven hersker og det at dele lønforhold ofte giver anledning til misundelse. Ofte har medierne også en efter min mening utålelig vinkel på og interesse for hvad en top chef og direktion tjener. Hvad rager det os egentlig? Og hvorfor stiller vi ikke spørgsmålstegn ved om Messi og Ronaldo er deres flere hundrede millioner kroner værd år efter år – Hvorfor Brad Pitt og Angelina Jolie har skrabet en formue sammen på over 3,5 mia. kr. Der stiller vi ikke så mange spørgsmålstegn.

Husk at en topleder ofte har ansvaret for hundrede vis eller tusind vis af jobs og skal beskytte og udvikle kæmpe værdier for selskabet og forretningen. Husk at han eller hun som står forrest kan blive fyret og være ude – helt ude af markedet hvis noget går galt. Lad det nu være op til bestyrelserne at sætte de rigtige pakker sammen og lad evt. professionelle udefra rådgive dem.

Henrik Busch
Bestyrelsesformand/CEO

Er politiets fartkontroller på udvalgte steder ”pengemaskiner” eller en præventiv foranstaltning!

Er politiets fartkontroller på udvalgte steder ”pengemaskiner” eller en præventiv foranstaltning!

Det er med stor interesse og nysgerrighed jeg ser de forskellige TV programmer omkring Politiets arbejde og nyder at se hvor godt vores Politi klarer sig trods alt.
Når vi lægger TV tid til bla. Razzia og Politijagt og netop ser de hastighedsmålinger Politiet foretager, så sker det ofte på strækninger hvor det er nærliggende at kunne fælde en bilist med fartovertrædelse. Ofte er det på motorvejsstrækningerne hvor farten af en eller anden årsag nedsætte fra de 110 km/t til 90. (Amagermotorvejen som eksempel i mange tv udsendelser) eller hastighedskontrollen på Langebro fra Tivoli mod Amager hvor den store brede vej ofte genererer fartbøde også med Klip i kortet til følge. Eller når fartgrænsen reduceres fra 60 el. 70 Km/t til 50 km.
Politiet begrunder i disse udsendelser altid med at de står de steder hvor der sker flest ulykker og at man derfor er her for at lægge et præventivt pres på bilisterne med de såkaldte ATK vogne (Fotovogne) eller færdselsbetjente med andet måleudstyr.

Da jeg færdes meget i den Københavnske trafik har det altid undret mig at fartmålingerne meget, meget ofte sker på tre strækninger.
1) H.C. Andersens Boulevard (Danmarks mest trafikerede vej strækning) i retning mod Amager ud for det højhus der indeholder ”Hostel”.
2) Kalvebod Brygge mellem Bernstorffsgade og Puggardsgade i retning mod Langebro
3) Nørre Alle´ mellem Vibenhus Runddel og Tagensvej i retning mod Tagensvej.

Min undren skal se i lyset af at jeg gennem mere end 20 år har kørt på disse strækninger uden at opdage eller se uheld på disse tre strækninger. Min undren underbygges endvidere af at det må være et skidt sted at holde med en fartkontrol om morgenen i myldretiden da farten ofte er stærkt reduceret pga. myldretidstrafikken og visse steder med en hastighed på langt under den tilladte.

Alligevel holder de såkaldte ATK vogne der alligevel i myldretiderne.

Jeg erkender at jeg for mere end ti år siden modtog 2 fartbøder og 2 klip i kørekortet for selv at have kørt henholdsvis 53 km/t og 59 km/t. To dumme klip erkender jeg men dengang var det skiltningen på vejstrækningen der var tvivl om – ingen undskyldning, jeg modtog naturligvis begge bøder og klip. Lige netop de to steder jeg blev fanget, kørte jeg HVER dag til og fra arbejde i 5 år. Havde dermed er relativt godt overblik over trafikforhold mv. på de to positioner. Der var ALDRIG uheld – men det var snedigt at ligge lige der fordi ingen lagde mærke til at skiltningen i området var 40 km/t selv om vejens beskaffenhed lagde op til almindelig 50 km/t. Det var en såkaldt Zone skiltning så når man kørte ind i området var fartgrænsen nedsat i hele Zonen til 40 km/t. Smart sted at ligge – spørg bare Taxanævnet. Det lykkes dog senere at få hævet fartgrænsen i hele området til 50 km/t da Politiet erkendte at der aldrig skete uheld de steder.

Det er godt nok mange år siden jeg blev klippet men jeg nyder som sagt fortsat at se udsendelserne med de tilbageholdte bilister der med eden ene forklaring efter den anden forsøger at undskylde og mildne deres situation efter at være blevet vinket ind. Politiet skal lytte til mange undskyldninger og have stor tålmodighed – og det har de så sandelig.

Når jeg så skriver dette er det netop fordi at Politiet hellere må være helt ærlige overfor borgerne om hvorfor de ligger de forskellige steder. De steder hvor der er størst sandsynlighed for at de kan klippe folk og ikke de steder hvor der sker flest uheld. Men sådan er det ikke og det skolede Politi der stiller op til TV-stationernes kamera fortæller hver gang at det er lige netop her der sker flest uheld.

Det satte jeg mig for at undersøge på de tre ovenfornævnte strækninger og efter akt-indsigt har jeg fået bekræftet at Politiet lægger de fartkontroller efter hvor der kan skabes flest indtægter og ikke hvor der sker flest uheld.

Lad mig sige det med det samme. Vi SKAL køre pænt – vi skal overholde reglerne – ingen tvivl om det. Men Politiet skal naturligvis også være ærlige på TV og i de udtalelser de kommer med.

Hvis vi igen skal gå fra de ca. 100 ATK vogne til permanente ”Stærekasser” skal begrundelsen for opsætningen naturligvis være 100% i orden.

Når man så ser Politiets egne tal på de tre udvalgte strækninger nummeret ovenfor oplyser de følgende:

1) På denne strækning er der de seneste år registeret 44.870 sager heraf 3.689 klip i kortet
2) På denne strækning er der registreret 18 sager alle med klip i kortet (tallet forekommer noget lavt ift. Politiets ofte er til stede netop her ud for Marriott hotellet)
3) På denne strækning er der registreret 9.984 sager heraf 649 med klip i kortet

Ser man så på antallet af ulykker på samme strækninger ser tallene således ud:

H.C.Andersens Boulevard fra Rysensteensgade til Langebro mod Amager. (1)
Der er registreret en ulykke ud for Danhostel, hvor en bil kører ud fra Danhostel
Der er sket en ulykke på Langebro – med mindst 3 biler involveret (modkørende)
Der er sket en ulykke på langebro – en bil stopper da broen går op.
Desuden er der sket flere ulykker i krydset ved Rysensteensgade og på Amagersiden af broen.

Kalvebod Brygge fra Bernstorffsgade til Puggaardsgade mod langebro. (2)
2 biler kører sammen ved indkørslen til Hotel Marriot
2 biler kørt sammen i forbindelse med vognbaneskift.

Disse ulykker er registreret over 2 år!

Med disse ord vil jeg blot henlede opmærksomheden på at man selv må afgøre om Politiets 100 ATK vogne og indsatser mod farten sker steder hvor det er let at fange fartsyndere – eller hvor der sker flest ulykker. Jeg er ikke selv i tvivl – men opfordrer alene myndighederne til at være helt ærlige omkring at vi opsætter fartkontroller der hvor vi får flest penge i kassen og ikke nødvendigvis der hvor der sker flest ulykker med personskade til følge.

Jeg er naturligvis i besiddelse af Politiets egne svar og venlige deltagelse her.

Tak for opmærksomheden – Kør pænt!
Henrik Busch.
April 2019

Mødet for mødets skyld???

Mødet for mødets skyld?

Et kik på mange lederes kalender viser at arbejdsugen er fyldt med møder. Ofte kant til kant møder hvor man går fra det ene til det andet møde – uden pause og tid til refleksion – eller ordentlig forberedelse.

Det er som om at man kan udstille sin effektiv via sin mødekalender – eller kan man? Hvor tit tænker du ikke at det møde du lige kom fra ikke var særligt effektivt? – Eller – hvad fik vi egentlig ud af at bruge en time eller mere på det her?

Ganske mange møder indkaldes til at vare f.eks. en time. Ofte spildes tiden fordi en eller flere deltagere kommer lige 5 minutter for sent og den danske kultur gør at vi også lige skal småsnakke inden vi går til bidet og starter det reelle møde – det er så hyggeligt. Studier hos Microsoft viste at i gennemsnit startede mødernes egentlige dagsorden først 11 minutter efter indkaldt tid. Fordi folk kom for sent, der blev små snakket – teknikken i mødelokalet var ikke klar osv.

Vi oplever også tit at folk ikke er forberedt godt nok. Hvad er målet med mødet? Hvorfor er jeg egentlig med i mødet? Hvad skal jeg som deltage bidrage med? Hvad er forventningerne til min indsats på og evt. også efter mødet? Ved du det HVER gang? – Stiller du selv lignende krav til dem du kalder ind til møder?

En typisk overskrift for et møde og en almindelig dagsorden viser ikke nødvendigvis hvad formålet med mødet er og hvad forventningerne til udbyttet er.

Den der indkalder til et møde har ansvaret for at stille det rette hold til mødet. Alt for ofte tager man lige en eller to mere med for ikke at skuffe dem eller for at være på den sikre side må vi hellere lige have ham og hende med også.

Mødeindkalderen har også pligt til i dagsordenen at stille forventningerne op således at alle ved hvad der forventes af MIN deltagelse i mødet. Er jeg blot med som alibi eller ressource eller er jeg en vigtig deltager pga. min viden, indsigt og ansvar for udbyttet af mødet?
Mødestyreren er som oftest også mødeindkalderen eller ”chefen”. Ofte kan det faktisk ødelægge et møde at den som har indkaldt vel også er den som skal have mest udbytte af mødet afholdelse også skal ”drænes” med at styre mødets gang og forløb. For nogen ligger det helt naturligt at styre mødet, mens andre ikke kan få lukket punkterne godt nok af og i tide, hvorfor mange møder trækker ud eller bliver amputeret fordi der ikke er en tidsmæssig styring og man ikke når de mest vigtige punkter på dagsordenen.

Under mødet kan det ofte være svært at få konkluderet på de enkelte punkter. Hvad besluttede vi egentlig, hvem tager bolden, hvem har overordnet set ansvaret og hvad er formålet med beslutningen og ikke mindst HVEM gør HVAD – HVORNÅR.

Ansvar og deadlines skaber fremdrift. Afklaring om disse ting får effektiviteten til at stige og udbyttet højnes hvis ikke alle går og venter på hvem var det egentlig der skulle tage den bold og opgave.

Der spildes kort sagt mængder af tid og god energi på dårlige møder eller møder for mødets skyld. Har du nogen sinde været til et sådant møde – hvor du gik derfra med en lidt flad fornemmelse af hvad skete der egentlig her ?

-Er alle dine møder effektive?
-Er du selv velforberedt HVER gang?
-Har du stillet spørgsmål til hvorfor du overhovedet er med på mødet og hvad forventningerne til lige netop dit bidrag er?
-Har du meldt afbud til et møde fordi dagsordenen ikke var skarp nok?
-Er der en knivskarp opfølgning på alle dine møder med hvem gør hvad hvornår?
-Er det nødvendigt at alle på et møde er med under hele mødet – eller bidrager du kun under et eller to punkter og dermed spilder tiden på resten?

Vil du have mødeeffektiviteten i dit firma og med din deltagelse op – så gør noget ved det. F5 Netværket og jeg har værktøjerne til det.
Tidsperspektivet gør at vi skal gøre op med de ineffektive møder – vi skal aflive den tid der spildes og det gøres KUN hvis DU selv tager ansvar både som mødeholder og deltager.

Stop med at holde ligegyldige møder og møder uden effektivitet og værdiskabelse.

Henrik Busch
Netværksdirektør F5
April 2019

Duellen mellem to store rivaler!

Duellen mellem to store rivaler!

Lige om lidt går valgkampen for alvor i gang. Den er jo småt startet allerede i efteråret, men den vil tage til så snart Lars Løkke Rasmussen trykker på knappen til et valg der meget vel kan blive den 26. maj sammen med EU valget.

Efter at dømme på den første TV duel på DR 1 mellem Mette Frederiksen og Statsministeren kan det blive en slidsom valgkamp. Man kan næsten sammenligne det med et opgør mellem to store rivaler på fodboldbanen, FCK og Brøndby. Det bliver en kamp der spilles hårdt, der vil være glidende tacklinger og hårde dueller i luften. Der vil blive revet i trøjerne og måske kommer der udskiftninger undervejs. Man kæmper hårdt om bolden som i dette tilfælde er en statsministertaburet og et hjørnekontor.
Dommerne i denne kamp er vælgerne og der vil blive sat en hård kurs ind for at vurdere spillet. Der vil blive dømt obstruktions, off side og der vil undervejs blive delt gule og røde kort ud. Flere skal undervejs til behandling for småskader i kampen. Trænerne står på sidelinjen – det er spindoktorerne der guider deres spillere og især Holdkaptajnerne – Løkke og Frederiksen – til at gå lidt hårdere til bolden og modspillerne for at score.

Målet er at vinde.

Lige nu med alle midler lyder taktikken. Måske der i omklædningsrummet bliver tid til at justere undervejs i pausen.

Rigtig god kamp.

Henrik Busch
www.buschonboard.dk