Vi ser flere folkevalgte stille op til flere offentlige hverv og blive valgt flere steder. Senest har vi haft Karsten Hønge sagen fra Fyn hvor han blev valgt til Europa Parlamentet og umiddelbart ugen efter til Folketinget. Han valgte at brænde sine vælger til det først valg af. Vi har flere andre eksempler også mellem Kommunalt valgte som samtidig sidder i Folketinget. Alex Vanopslagh er både valgt i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, med flere udvalgsposter – er nu medlem af Folketinget og i tillæg til det blevet partiets nye formand. Der er flere eksempler. Er det holdbart i længden og hvor lægges kræfterne henne?
Alle nævnte poster er jo økonomisk kompenseret og betales af vælgerne – men får vi nok for pengene? Hvad prioriterer et dobbeltmandat højeste? – Hvor får man mest indflydelse og kan man nå to “job” på samme tid?
Jeg læser en del dagsordener bla. til Borgerrepræsentationens møder på Rådhuset i København. Det er krævende at sætte sig ind i alt det materiale, de bilag og problemstillinger og jeg forstå godt hvis nogen løber sur i et tillidshverv der ikke er specielt højt lønnet men kræver meget arbejde. Men, så at have to eller som Alex Vanopslagh hele tre tunge poster foruden sine udvalg kan undre mig kan lade sig gøre.
Det er ikke et angreb på personen Alex Vanopslagh, men et spørgsmål om vi ikke skulle have en regel om dobbeltmandater – ved at et par partier har det.
Blot en tanke – vi har brug for alle gode kræfter arbejder fuld time for det job de er valgt til og kæmper enten for det lokale kommunale, det nationale eller EU posten.
Måske det tager pusten fra nogle af de folkevalgte – og især de lokale politikere som nu er 20 måneder inde i en valgperiode der først kalder på valg den 16. november 2021.
Henrik Busch
August 2019
https://www.linkedin.com/in/buschhenrik/