Hvad er dine forventninger til det kommende årti?

Sandt eller falsk – det er aldrig til at vide, men vi mennesker er fra barnsben udstyret med reflekser og instinkter der gør at vi ofte reagerer i nuet og måske uden at forholde os til fakta. Vores verdensbilleder tegnes at sensations skabende medier og journalister der passer deres arbejde og fodrer os med nyheder døgnet rundt. I mine forældres tid ventede man på Pressens radioavis eller TV-avisen kl. 19.30 på sit sort/hvid tv.

Vi skal lære at forholde os til flere tusinde påvirkninger om dagen lige fra dialoger og møder til det vi lytter til af sladder i bussen eller toget og det vi bombarderes med gennem medierne alle vegne. Vores mobiltelefon er vores bibel og vores nye ven og den der kan give os bekymringerne på det ene tidspunkt og svarerne på andre tidspunkter. Men hvem ligger bag nyhederne og hvem ligge bag svarene – ved du det og ved du om det er fup eller fakta?

Den svenske forsker nu afdøde Hans Rosling viede hele sit liv til forskning og ikke mindst at gøre opmærksom på at vi ofte træffer forhastede beslutninger uden at have fakta på plads. Det har han skrevet bogen ”Factfulness” om og det er fra den bog nogle af mine tanker her går.

Han taler meget om ”Den ødelæggende globale uvidenhed”. Et verdens billede bliver hver dag tegnet for os som om at vi kun har kort tid at leve i og at jorden nærmest går under og at verdens befolkning lider. Ja vi læser sågar her op imod den danske valgkamp om folketingspolitikere der vil bekæmpe den enorme fattigdom ca. 64.000 børn i Danmark lever under. Hvad er det for noget populistisk sludder. Hvad er reel fattigdom og hvor skidt står det til denne verden?

Mange kan ikke kontrollere deres hang til drama og går det for vidt så forledes vi til at blive vildledt på den mest grusomme måde. Hvad er din egen oplevelse af det udsagn at ca. 64.000 danske børn lever i fattigdom? Hvilket billede tegner sig i dit hoved når du hører det? Er det børn der sidder og tigger på gaden? Ikke får mad og tøj eller hvad er det? Vi får ikke svar men det lyder godt når der nu skal være valgkamp.

Hvis man skal måle fattigdom kan man f.eks. tage udgangspunkt i børnedødeligheden som aldrig har været mindre i hele verden. 80% af verdens befolkning er nu vaccinerede og de mange, mange epidemier vi oplevede igennem det forrige århundrede er stort set udryddet.
Hans Rosling nævner også i sin bog at det er forkert at tale om fattige udviklingslande er helt forkert og især at der er store skel mellem rig og fattige. 75% af verdens befolkning lever i dag i mellemindkomst området. Lad os derfor koncentrere os om de fattigste af den sidste fjerdedel og se hvad man kan gøre for dem, for at få dem med på mellemklassevognen.

Det vil være samme redskaber som er blevet brugt gennem de sidste 50-60 år – eller siden 2. verdenskrig. Nemlig folkesundhed, undervisning og investering i at udvikle de områder som har andre råstoffer end vi lige har på vores del af kloden.

Naturligvis er der kæmpe forskel på det rigeste menneske på jorden og det absolut mest fattige som måske bor i Burundi eller Somali. Der vil altid og har altid være rige og fattige mennesker på jorden bare kik historiebøgerne igennem. Det der nu er sket, er at vi godt ved at der er den slags ”klasser” og vi lever med det især i den vestlige del af verden fordi vi ikke mangler noget. Vi får mad og drikke, vi får tøj på kroppen de fleste har et arbejde eller et ok liv og vi spejler os ikke i de mennesker der lever under så kummerlige forhold at vi næsten ikke tror det kan lade sig gøre. En gang om året køber vi så aflad ved at donere penge til velgørende indsamlinger og så har vi gjort vores til at løfte den del af verden. Har vi?

I dag er andelen af mennesker på verdensplan der lever for under 2 US. $ om dagen under 9% et kraftigt fald siden 1950. For bare tyve år siden levede ca. 29% af jordens befolkning i ekstrem fattigdom. Det ser år for år bedre ud – husk det.

Vi tudes ørene fulde af hvor dårlig en verden vi lever i og vi overraskes ofte nyhedsindslag der får vores negativ instinkt tændt og op i højeste gear.

Hvordan måler vi egentlig vores verden i dag og skaber et fakta baseret grundlag for at tale om vi har det godt eller skidt? Vi kunne starte med nogle forskellige eksempler så vi har noget at glæde os over, men lige inden det, så er det jo påfaldende at ingen aviser eller nyhedsprogrammer nævner at der i dag er landet over f.eks. 50.000 fly hvor start og landing gik godt – eller at ca. xx milliarder mennesker er kommet frem til deres arbejde med toget. Nej ikke et ord om det (jo den dag hvor DSB kører hver dag til tiden – måske) – men når et fly falder ned så bliver hele verden rystet og nu skal vi så høre om hvor farligt det er at flyve. Kendsgerningen er imidlertid at der kun sker et´ dødsfald pr. fløjne 10 milliarder miles. Men medierne og vores negativ instinkt kan få os til at frygte og vi mister fornuften et kort øjeblik i stedet for at forholde os til fakta.

Børnedødeligheden i verden måles på hvor mange børn der overlever deres 5. år. Dødeligheden er faldet fra 44% godt nok i år 1800 til nu under 4 %. Børnearbejde er stort set bekæmpet eller på et niveau nu hvor kun illegale producenter tør fremstille varer skabt af børn.
Vi har det laveste antal døde i naturkatastrofer men til gengæld har vi fået en ny fjende, nemlig terror – som i den grad tager sin andel af døde og kvæstede. Et af de mest alvorlige problemer vi nu har i denne moderne verden. I perioden fra 2007 til 2016 er der registreret 159.000 mennesker dræbt pga. terror. Et stort og alvorligt tal som verdenssamfundet heldigvis står sammen i forsøget at bekæmpe og gøre noget ved.

Antallet af atomkraft sprænghoveder er nede på 15.000 i kraft af diverse nedrustningsaftaler en fjerdedel af hvad det var for ganske få år siden. – Ozon udslippet er stærkt reduceret gennem de seneste 30 år.Der er kun et´ land tilbage hvor kvinder ikke har stemmeret. Vi deler viden som aldrig før og befolkningernes læseevne er nu på ca. 86%.

Over halvdelen af jordens befolkning lever i demokratier – helt bestemt 56%. Der findes elektricitet hos ca. 85% af jordens befolkning og 88% af adgang til vand.65% af os har mobiltelefoner og 48% af os adgang til internettet. Hvordan ser de tal ud om 10 og 20 år?
Hans Rosling kommer i sin bog ind på dette negativitets-instinkt og beskriver det som ”vores instinktive trang i det instinkt, til at bemærke det det dårlige frem for det gode og at der er tre fænomener involveret, nemlig falske erindringer om fortiden, selektiv information fra journalister, medier og aktivister og en følelse af, at så længe noget er dårligt, er det hjerteløst at tænke, at det bliver bedre”. Tænk lidt over disse udsagn og reflekter over hvordan du selv reagerer når du får en nyhed som du skal forholde dig til. Sluger du den råt eller stiller du spørgsmål til om det nu også kan være sandt.

Vi bliver manipuleret hver dag – ingen tvivl om det og vi bruger det sikkert også selv ubevidst og bevidst. I mange argumentationer hører vi f.eks. at ”Den overvejende del af befolkningen mener det eller det”. Den overvejende del af befolkningen kan være alt fra 51% til 99% – men det lyder godt at sige: Den overvejende del af befolkningen”. Men hvad er fakta? Er det 51% eller er det 99% – spørg i stedet for at lade dig spise af med det udsagn.

I dag lever vi i en meget transparent verden og som før nævnt bliver vi påvirket af utroligt mange ting som vi skal forholde os til hele tiden. Den digitale verden med mobiltelefoner og tablets skulle gøre os mere effektive og lette vores dag, men i stedet for er folk blevet mere stressede og afhængige af at være på hele tiden. Vi misbruger efter min mening også ordet stress. Stress er en sygdom og en sygdom skal behandles. Det at have travlt er ikke det samme som at være stresset. Husk at en lille smule travlhed med lidt stress er med til at forbedre præstationerne – for meget stress er usundt og det skal der tages hånd om. Der er ca. 400.000 danskere på lykkepiller – mange ordineret fordi folk har stress symptomer. Trist at det er så mange unge som er det.

Et andet instinkt vi menneske har, er frygt instinktet – det som gør at vi ofte får mavesår fordi vi frygter alle mulige ting kan ske men i virkeligheden sker de fleste af dem slet ikke. Hvad plager dig lige nu af frygt? Hvordan vil du beskrive din frygt og hvor sandsynligt tror du det er at det sker?

Tankerne flyver ofte tilbage til det med flyveren der faldt ned og hvor man så tænker – ”jamen jeg har jo bestilt flybilletter til hele familien til sommer”. Pressen er med til at gøre sagerne mere dramatiske end de ofte er og de stakkels journalister gør jo bare deres job – at formidle nyheder på stedet og med den viden der lige i nuet er tilgængelig for dem. Vragdele, lig og bagage er spredt ud over et meget stort og nærmest utilgængeligt område ved bjergsiden hvor flyet styrtede ned – der er ikke meldt om overlevende osv. Osv. Ja den får ikke så lidt når vi skal informeres men i virkeligheden er det ”kun” 0,000025 procent af alle flyafgange der ender med et styrt.
Hvis vi lige skal dvæle ved naturkatastroferne så er der flere i nyere tid vi husker især fra Asien. Det er det vi husker, men vi ved ofte ikke at antallet af døde ved naturkatastrofer aldrig har været så lavt som nu – men vores fornemmelse siger noget andet. Lad os få fakta på bordet og få aflivet frygten for at leve. Det ER farligt at leve – det kan man dø af.

Manipulation eller mangel på fakta får os til at frygte ting som vi egentlig ikke bør frygte hvis vi satte tingene lidt i perspektiv. Et eksempel fra bogen er at en familie far i Sverige blev dræbt af en bjørn da han var på jagt. Det skabte avisforsider og medie storm – selvom det var 102 år siden det sidst var sket i Sverige at et menneske var blevet dræbt af en bjørn, mens vold i hjemmet faktisk fører til dødsfald en´ gang om måneden. Hvad er mest farligt at være på jagt eller være hjemme?

Nu til et emne der for tiden optager os meget og det er hele diskussionen om CO2 udslippet. Politikere, journalister og meningsdannere slynger om sig med tal og forudsigelser omkring hvor stort et problem det egentlig er for hele verdens befolkning. Der kommer løfter, trusler og klimaaftaler og i hele den store samlede forvirring ved vi rent faktisk ikke helt hvem er de største syndere og hvad er det der forsager disse klimaforandringer. Mit spørgsmål her er hvad er det samlede CO2 udslip pr. indbygger i de respektive lande og især hvad er det i Danmark. Vi er et lille land og 5,7 mio. menneskers adfærdsændringer redder ikke hele kloden, men hvad er det der egentlig skal til hvis vi skal bremse Klimaforandringerne op. Bekæmpe dem kommer vi aldrig helt til – masser af de synder der har ført til det vi ”høster” nu er sket for årtier siden. Men det ville være rart at have nogle nøgletal vi kunne forholde os til og som er baseret på fakta. Lige nu ved jeg ikke om det landbruget og køernes prutter, om det er bilerne, busserne, kødspisning eller brændeovne der er de mest skyldige i vores dejlige land. Hjælp mig venligst for det flyver rundt med tal notater og udsagn som vist ikke altid er helt fakta baserede. Selv små forandringer og forbedringer hvert år kan blive til store forandringer i de næste årtier – men hvor skal vi sætte ind. Vi kan ikke løse det hele på en´ gang. Klimaproblemerne skal ikke løses ved at skabe frygt og panik, men ved at anvende data og kloge analyser. Når overblikket er der skal der handlinger bag – prioriterede handlinger hvor det ikke hjælper at kun 5,7 mio. mennesker på jorden gør en anstrengelse men at vi løfter i flok. I Sverige, vist nok som det eneste land i verden, oplyser de hvert kvartal hvad udslippet af drivhusgasser har været – måske det tal kunne motivere befolkningen til at opleve at noget går i den rigtige retning – hvis det altså gør det.

Hvordan forenkler du så mulighederne for at danne dig dit eget overblik og given problemstillinger? Jo det gør du ved at forenkle tingene og sætte dem i perspektiv og vær opmærksom på at det kan være dit eget verdensbillede der er forkert – vær åben og modtagelig vær kritisk og stil gerne spørgsmål for at få flere fakta på bordet.

I mange af livets faser og især ved ting der går galt eller ting der opstår og skræmmer os, leder vi konsekvent og meget hurtigt efter, hvem har skylden? Det ligger dybt i os at vi skal finde synderen. Ofte er vi så hurtige til at konkludere på hvem der er skyldneren eller folkene bag fejlen, terrorhandlingen eller ulykken at vi mister besindelsen og ofte tror vi har svaret og derfor blokerer for andre muligheder og også ind imellem udelukker fakta og data.

Vi har så mange muligheder for at finde fejl og afvigelser i denne verden. Det har vi fordi milliarder af data er tilgængelige for os og vi kan nærmest analysere os frem til mange svar eller direkte forudse/beregne hændelser inden de sker. Det har bla. den kunstige intelligens, big data og andet moderne teknologi muliggjort. Det skal vi se som muligheder for at lette vores hverdag – hjælpe os til at opfinde nye metoder til at bekæmpe sygdomme, fjerne forurening, bilkøer på vejene og mange andre ting der hver irriterer os eller skaber frygt hos os.

Data grundlaget har været en del af vores verden gennem flere hundrede år – nu systematiseret og digitaliseret. Alligevel kan det overraske selv kloge dygtige mennesker og også nogen af landets borgmestre at deres borgeres alder og alderssammensætning stiger. Morsomt sidste år i august måned inden forhandlingerne om 2019 budgetterne skulle i gang at flere borgmestre bekymret rejste til indenrigsministeren og klagede deres nød over at budgetterne ikke kunne hænge sammen pga. der kom flere ældre borgere der kræver mere pasning. Hvordan kan man blive overrasket over det? Man ved da ved gud hvornår de er født, man ved nogenlunde hvad fødselsraten er så det burde da ikke komme bag på dem. Hvad ved vi egentlig om danskerne og vores sammensætning. Vi ved godt nok meget men igen bruges data ikke, men slynger om sig med påstande som ofte viser sig at være helt hen i vejret.

Hans Rosling siger også i sin bog at: ”Bydende nødvendighed er noget af det, som er værst til at forvrænge vores verdensbillede. Det overdramatiserede verdenssyn i folks hoved skaber konstant fornemmelse af krise og stress eller apati. – Vi må gøre noget drastisk. Glem alt om at analysere. Lad os gøre noget ellers er det hele håbløst. Der er ikke noget vi kan gøre. Det er på tide at give op – NEJ – Husk lige meget hvad vi holder op med at tænke, giver op vores instinkter og så træffer vi dårlige beslutninger”. Vi skal IKKE træffe dårlige beslutninger – vi skal ikke lade os skræmme af aktivister og andre der forsøger at fremskynde beslutninger som baseres sig på følelser og ideologier men på hvad der samlet set er godt for os, vores land og vores verden. Kun ved at kontrollere de dramatiserede indtryk kan vi være mindre stressede over indbildte problemstillinger i en overdramatiseret verden. Kun ved at have de nødvendige fakta kan vi træffe de rette beslutninger. Derfor – forhold dig til det du hører, stil spørgsmål og lyt til de svar der gives og tro ikke på alt hvad du hører. Og alligevel skal du være klar til at ændre dine synspunkter hvis du opdager nye vinkler der er velunderbyggede kun derved bliver man klogere.

Nu kan det være lidt frækt at samle tre grupper i en samlet kasse, men den tankegang kan jeg godt medgive forfatteren når han siger at” Journalister, aktivister og politikere også er en slags mennesker. De lyver ikke nødvendigvis for os, men de lider selv af et dramatisk livssyn som ikke altid er afspejlet i den virkelige verden og underbygget af fakta og mere dybdegående indsigt. Jeg savner tit at få svar på spørgsmål som f.eks. journalisterne aldrig spørger ind til – men hvor de kun kradser i overfladen. Jeg savner aktivister der ikke kun er drevet af en ideologi for ideologiens skyld og jeg savner politikere der ikke kommer med tomme løfter, undskyldninger og forklaringer men i stedet tænker i at gennemføre noget der er godt for mig, dig, landet og verden – noget der giver mening og noget der rent faktisk kan lade sig gøre.

Det sidste bliver om ikke så længe meget aktuelt – det bliver det klart når Regeringen skal konkretisere deres klimaplan mod 2030. Fra nu af og frem til det tidspunkt hvor planerne offentliggøres skal vi lytte til mange spændende ideer, forslag, fatamorganaer, løfter og projekter man vil kæmpe for skal på dagsordenen for os Danskere og EU borgere frem mod 2030. Vi vil blive mødt med så mange ting vi skal tage stilling til og forholde os til –ligesom vi plejer, men denne gang er det mere alvorligt en blot at tage stilling til hvad der skal på tallerkenen til aftensbordet – det her drejer sig om Danmark – vores Danmark og enhver forandring vil kræve mod og fornyet energi – men kunne også vælge at forholde sig til at det går ret godt i Danmark og at vores lille del af verden faktisk klarer sig meget bedre end mange giver udtryk for. Jeg syntes vi skal tænke os rigtig godt om og ikke lade os styre så meget af følelserne men mere af fakta – det var faktisk det der inspirerede mig da jeg læste en rigtig god anbefalelsesværdig bog – Factfulness.

Jeg vil huske år 2010´erne for:

Digitaliseringen der gav os mange nye muligheder som tablets, smartphones og lettere tilgang til informationer. De sociale mediers indflydelse på hverdagen. For den fortsatte terror risiko, de mange flygtningestrømme, for stigende politikerlede, svindel med offentlige midler, deleøkonomiens indtog, Meetoo, Klimatosserne, Trump og Brexit for blot at nævne noget af det der har ramt mig. Men heldigvis også mange positive ting, gode resultater og genopretningen efter Finanskrisen samt mødet med nye dejlige mennesker og nye oplevelser.

Det forventer jeg af 20érne:

Øget digitalisering og kunstig intelligens, Dronernes indtog, fortsat kæmpe klimafokus i Danmark uden den store globale effekt. Digitaliseringen og Robotter vil betyde at vi frem mod 2020 – skal finde nye jobs til mellem 800 og en mia. mennesker på verdensplan – fordi teknoligien overtager mange jobs som de ser ud i dag.Ansigtsgenkendelse til opklaring af forbrydelser og øget overvågning. Selvkørende biler og busser. Løsning på flere af de livstruende sygdomme ved fantastiske forskningsresultater. Ligeledes kan vi glæde os over at flyindustrien sammen med dygtige forskere finder nye brændstofsmidler. Mindre krig i verden – Kina bliver verdens største økonomi, mens UK kommer til at lide under BREXIT. Vi runder 8,5 mia. mennesker i verden…..Kina og Indiens middelklasse vokser og det totale forbrug stiger dermed. Nye regeringsdannelser vil ske i EU og DK men også i mange andre vigtige centrale stater. Men især glæder jeg mig til at få et godt årti sammen med alle dem jeg kender og holder af og håber vi kan bevare og udbygge de gode relationer og gøre noget godt for hinanden – noget rigtig godt!!!

Jeg elsker Danmark og vil kun det bedste for os alle!!!

Tak.

GODT NYTÅR – GODT NYT ÅRTI!!

Henrik Busch 28. december 2019