Manipulation!

Vi bliver klima bedraget!!!
Ingen tvivl om at vi skal tage klimaudfordringerne alvorligt! – BASTA. Men at manipulere med fakta og undlade at anvende faktuelle data som har mere end 100 års historik fortæller mig at vi for alvor skal gøre op med KLIMATOSSERNE – og anmode om at få fakta på bordet. Kronikken i JP i dag er ikke enestående men blot et´ af mange eksempler på at vi bliver manipuleret i denne debat. DYB respekt for det der sker i Australien med skovbrande gennem måneder – men utroligt at det skal linkes op på klimaet når man ved at mange brande er påsatte og man fifler med de rette data for temperaturudsving som denne professor beskriver. Jeg mister mere og mere tillid til og tro på Klimaaktivisterne under denne systematiste manipulation.

JP Kronik 8/1 – 2020:

Hedebølgen i Australien er en katastrofe – men den er ikke usædvanlig

Den australske hedebølge har medført tørke og omfattende skovbrande. Nyhedsmedierne beretter om varmerekorder, men faktum er, at der ikke er sket nogen ændring i antallet af ekstremt varme dage i Australien siden 1910.

Hedebølger med ekstreme temperaturer, som man har oplevet på det seneste, er ikke usædvanligt for Australien. Tegning: Rasmus Sand Høyer

 

JOHANNES KRÜGER

  1. scient., professor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, medlem af Klimarealisternes Videnskabelige Råd, Norge, og Klimarealisme, Advisory Board, Danmark

Torsdag den 19. december 2019 kunne man i avisernes reportager læse om hedebølgen, der ruller ind over Australien, og som for anden dag i træk havde slået rekorden for landets varmeste dag nogensinde. Dagen forinden var der – ifølge TV 2 Vejret – sat varmerekord med svimlende 41,9 grader (celsius) for varmeste dag i Australien målt som gennemsnittet af de højeste temperaturer for hele kontinentet.

Samtidig havde den ekstreme varme og det meget tørre vejr sat gang i et stort antal naturbrande. Premierministeren for delstaten New South Wales, Gladys Berejiklian, udtalte til BBC, at den største bekymring var de kraftige vinde og ekstremt høje temperaturer. Man havde derfor valgt at erklære delstaten i undtagelsestilstand. De varmeste steder var Nullarbor i South Australia, hvor termometeret torsdag den 19. december 2019 nåede op på 49,9 grader, og samme dag blev der i Eucla i Western Australia målt 49,7 grader – berettede medierne.

Den tidligere varmerekord målt på en vejrstation i en december måned i Australien er 49,5 grader og blev målt i Birdsville, Queensland, juleaftensdag i 1972. Den absolutte temperaturrekord i Australien var dog fortsat ikke slået; den lød på 50,7 grader og blev målt i byen Oodnadatta i South Australia den 2. januar 1960.

Men er hedebølgen i december i Australien – der dag for dag har strammet sit greb om landet med tragiske følger i de berørte områder og er fortsat ind i det nye år – virkelig så usædvanlig, som den fremstilles i medierne? ​​​​​​​

Og kan hedebølgen overhovedet sættes i forbindelse med en global opvarmning? På det australske kontinent er Bureau of Meteorology (BOM) det officielle organ, der rådgiver den australske regering og bringer daglige vejrudsigter for Australien og de omkringliggende områder. Bureauet blev oprettet i 1906 ved sammenlægning af de regionale meteorologiske tjenester.

I 1910 etablerede BOM 60 vejrstationer spredt ud over hele Australien, hvor maksimum- og minimumtemperaturen siden er målt på samme måde hver dag. Hvad kan disse 60 vejrstationer med mere end 100 år lange data-serier fortælle os om tidligere tiders hedebølger og ekstraordinært varme dage, som i Australien især er almindelige i månederne januar-februar? BOM definerer en ekstremt varm dag som en dag, hvor temperaturen når op på 40 grader eller derover. Australien har ikke haft nogen stigning i antallet af ekstremt varme dage siden 1910, snarere er der tale om et lille fald.

Men én ting er antallet af ekstremt varme dage, en anden er temperaturen. Er de ekstremt varme dage blevet varmere end tidligere? Det er ikke tilfældet. De varme dage er i hvert fald ikke blevet nævneværdigt varmere siden 1910. For de 60 stationer er de ekstremt varme dage kun blevet 0,09 grader C varmere i perioden 1964-2017 sammenlignet med perioden 1910-1963. Det er vigtigt at gøre sig klart, at de målte temperaturer på disse 60 vejrstationer har været anerkendt som gældende for temperaturen i Australien i 100 år frem til 2011. Og hvorfor kun til 2011?​​​​​​​

Siden 1910 er netværket af vejrstationer i Australien blevet udvidet fra de oprindelige 60 stationer i 1910 til 112 stationer i 1976. Mange af disse stationer er placeret i områder, der traditionelt er meget varme, og det har i sig selv skabt en stigning i antallet af særligt varme dage. Men BOM har også foretaget er række justeringer. Både i 2011 og 2017 fjernede BOM nogle af de ekstremt varme dage, som var registreret i perioden fra 1910 til 1964.

Disse såkaldte administrative justeringer har sammen med etableringen af de nye vejrstationer skabt en kunstig stigning i antallet af dage med maksimumtemperaturer på 40 grader eller derover. Med disse justeringer er det årlige antal ekstremt varme dage for de 60 oprindelige vejrstationer steget frem til i dag med 9 procent, og med godt 27 procent, når de 52 nye stationer inddrages i beregningen.

Alene for perioden 1977-1996 viser de 52 nye vejrstationer alene godt 37 procent flere ekstremt varme dage end de oprindelige 60 stationer i samme periode. For den samlede periode 1910-2017 har BOM’s justeringer skabt en stigning i maksimumtemperaturen på næsten 29 procent og en stigning i minimumtemperaturen på godt 19 procent, mens middeltemperaturen er steget med 23 procent.

 

Disse justeringer er ukendt for offentligheden i Australien og for nyhedsmedierne verden over. BOM’s justeringer har således skabt forholdsmæssigt flere ekstraordinært varme dage i nyere tid end tidligere og har dermed afkølet fortiden i Australien så meget, så australierne og hele omverdenen har fået den opfattelse, at det er blevet meget varmere i Australien. En justering, som virkelig er til at få øje på, gælder for vejrstationen nær den lille australske by Rutherglen i delstaten Victoria, hvor de faktisk målte data for årets minimumtemperaturer for perioden 1913-2013 viser en svag afkøling på 0,35 grader på 100 år. Men efter en gennemgribende justering, hvor alle temperaturer før 1973 er gjort koldere, er tendensen i stedet blevet en opvarmning på 1,73 grader på 100 år.

Hedebølgen i Australien er altså ikke enestående, når vi ser på de faktisk målte temperaturer på de oprindelige 60 vejrstationer, som var gældende fra 1910 til 2011. Og ser vi længere tilbage, var det lige så varmt om ikke varmere i januar 1896, og det var endda på et tidspunkt, hvor den lille istid nærmede sig sin afslutning. Faktisk var det i den måned så varmt, at hundredvis af mennesker døde. Aviserne kunne berette om folk, som faldt døde om på gader og jernbanestationer, og om fugle, der faldt døde ned fra træerne, mens katastrofetog fragtede folk i hundredvis fra lavlandet til mere kølige egne oppe i bjergene.

På 44 steder rundt i Australien måltes dengang i januar 1896 temperaturer på over 43 grader. Alene på 13 af stederne måltes 50 grader eller derover, således satte Gundabooka varmerekord med 53,9 grader efterfulgt af Charleville med 52,5 grader og Geraldton, Nelymbo, Netely, Ungarie og White Cliffs hver med 51,7 grader.

Men det er ikke bare i Australien, USA og New Zealand og andre dele af verden, at de originale temperaturmålinger er blevet og fortsat bliver justeret – undertiden i et helt ”uanstændigt” omfang. Der er også foretaget gennemgribende justeringer af de globale temperaturer. En gennemgang af justeringer af den globale middeltemperatur måned for måned for perioden 1880-2008 i databasen fra Nasas Goddard Institute for Space Studies (GISS) viser, at den varme periode 1920-1940 er gjort køligere, mens temperaturerne efter 1975 er justeret op.

Den pågældende justering har bidraget i omegnen af 0,3 grader til FN’s klimapanel IPCC’s postulerede globale opvarmning på 0,7-0,8 grader i løbet af 1900-tallet. På den måde kan man med god grund sige, at en stor del af den globale opvarmning er menneskeskabt, men det er sket ved manipulation.