Så vågnede regionerne!
Jeg skal love for regionerne nu for alvor jeg vågnede op – det tog sin tid. 1. januar 2007 da Regionerne blev dannet og her 12 år efter har de har de stadig ikke løst alle de opgaver de blev stillet og har ikke leveret på de KPIér de skulle måles på og som var meningen for regionerne da vi gik fra de 13 Amter til fem regioner.
Den bratte opvågning kom i efteråret da regeringen begyndte at Pusle med en ny sundhedsreformer. Det fremgår meget tydeligt på regionernes hjemmeside kan man se. I september og oktober 2018 begyndte de med oplægget ”Regionerne er klar til at løse udfordringerne i sundhedsvæsenet”.
Under denne overskrift kom Regionerne med at det er ”Det trygge den nære og den nemme virkelighed” som regionerne var klar til at løse næste bølge af de udfordringer der er i sundhedsvæsenet. Det skal ske med ”Sammenhæng tryghed og tilgængelighed.” Det er alt sammen meget vise ord og det er stort set i tråd med det Regeringen og DF i går lagde på bordet. Men nu skal der handlinger bag – den bold tog Regionerne ikke selv nu griber regeringen ind – endda med en solid løsning der opfylder de fleste af de velmenende ord Regionerne selv havde fået nogen til at formulere i efteråret og som lød helt rigtigt. Oven i købet også en fond på 8,5 mia. kr. til at understøtte den svære vej det er at genskabe tilliden til vores sundhedssystem.
Tidslinjen er fra 2007 og til efteråret 2018. Hvorfor først nu kan man spørge sig selv. Hvorfor er Regionerne ikke selv løbet med bolden noget før, men alene brokket sig over ressourcer, penge, investeringer bemanding. De vågnede først op da regeringen gik i gang med forberedelserne til udspil der blev fremlagt en af de første dage i 2019. Et oplæg hvor regionerne ikke længere skal eksistere. Det er en naturlig konsekvens af efter min mening høj grad af ineffektivitet og manglende resultater på især målene for behandlingstid, produktion i det hele taget og så mangel på Lean tankegang i hele værdikæden fra screening til patienten er godt igennem behandling og efterbehandling.
De stakkels medarbejdere som gør en ihærdig og dygtig indsats i de fleste tilfælde bruger deres tid forkert. Det er IKKE dem, altså medarbejderne vi skal skælde ud. Det er Regionerne og deres ledelse af Sundhedsvæsenet den er gal med og det skal der rettes op på.
De 5 Regioner med 205 folkevalgte medlemmer nedlægges. Det gav naturligt ude i på Regionsgårdene store drøftelser og megen modstand. Men de må konstatere de ikke har leveret varen på 12 år. Nu vel der er skabt visse forbedringer men slet ikke nok ift. forventningerne og slet, slet ikke ift. borgernes oplevelser af ventetider, fejlbehandlinger, ineffektivitet mv. Alene det at bygge Sundhedsplatformen på flere forskellige måder i stedet for at have et landsdækkende system der kan virke for de små 5,7 mio. mennesker vi er – vi er knapt nok større end Hamborg – men hver sin region sin beslutning om så simpelt noget som en platform som er bygget på patientens data og som følger patienten uanset hvor i landet man flytter hen eller skal behandles.
Jeg har gennemgået alle Regionernes møder og dagsordener de seneste år. Ganske mange møder meldes der afbud til fra medlemmernes side – ofte de samme medlemmer. Der behandles dagsordener på op til 77 punkter på ca. 2 timers møder og selv om materiale grundlaget til møderne sikkert er gennembearbejdet og meget, meget omfangsrigt giver det ingen mening og meget lidt kvalitet hvis man haster disse dagsordens punkter igennem hvor nogen punkter får under et minuts behandlingstid. Det virker ikke seriøst og gennemtænkt uanset om der så har været holdt formøder, udvalgsmøder mv. De 41 medlemmer i rummet skal alle føle sig velunderrettet før et forslag stemmes igennem.
Vil vi savne Regionerne ? Nej jeg tror det ikke. Ligeså var det da vi nedlagde de 13 Amter – stor ballade men så fik vi da 5 stærke regioner – eller gjorde vi? Ingen kender Regionsrådenes 41 medlemmer i det lokalområde de bor I – måske kendes formanden for Regionsrådet, men ganske få husker HVEM de stemte på for år tilbage. Regionsrådene har været usynlige for Borgerne og derfor giver det god mening at lave tingene om, nu hvor Regionerne stort set kun har ansvaret for Sygehusene og borgerne så brændende ønsker sig mere nærhed og ordentlighed.
Al forandring er svær – men det er en naturlig del at også det offentlige system, i dette tilfælde Regionerne, udsættes for disrouption. Vi trænger til fornyelse – vi trænger til at tilliden genskabes og borgerne får en ordentlig behandling indenfor rimelig tid. Nu skal vi så høre på oppositionen som bruger Regeringens oplæg som et valgtema. Det kan man ikke fortænke dem i. Men man skal huske hvad der også skete under den Socialdemokratisk ledet regering på området – nærmest ingen ting eller en del i den gale retning. Nu råber man op om at det er en ”Centraliseringsopgave” og det viser mig bare at man ikke har sat sig ind i tingene. Det er i store træk det som Regionerne selv kom frem med i desperationens time i efteråret da de mærkede at jorden begynder at brænde under dem. Nu er det for sent – de greb ikke bolden i de 12 år de havde muligheden – nu bliver store dele rykket tættere på borgerne ligesom vi alle ønsker os.
Held og lykke med planerne det er godt for borgere og patienter.
H.B.
27. marts 2019