Udligningsreformen rammer hårdt!

Udligningsreformen rammer hårdt!

Den foreslåede udligningsordning mellem landets 98 kommuner er en vanskelig sag og en politisk meget delikat sag som flere regeringer i træk ikke har ville røre ved. Nu er der så taget et initiativ som vækker stor harme i visse kommuner og glæde i andre. Det er en svær sag som kun ganske få (hører vi) i embedsværket virkelig forstår. Ingen tør derfor gøre helt op med fortiden og starte forfra på en mere retfærdig model – hvis sådan en kan findes.

Den er nu er fremlagt bliver til stor debat af gode grunde og det jeg virkelig savner i den reform eller ordning er at man i landets kommuner opstiller ens servicemål, deler viden og udveksler erfaringer på tværs af de 98 kommuner og spejler de bedste ti kommuner på en lang række områder og nøgletal. Hver gang en Kommune bliver bedt om at spare – så skal vi høre på at det går ud over de ældre og børnene. Det er noget sludder. Det er det letteste svar og et som vinder borgernes hjerter. Men er det ikke mere rigtigt at se på Kommunens samlede økonomi og hvor pengene bruges på ALLE fronter og ”konti”.

Det kan med garanti gøres bedre! Hvornår har en kommune sidst presset sine leverandører og samarbejdspartnere eller udsat kontrakter for reel konkurrence? Der kan spare rigtig mange penge ved at gennemgå alle de kontrakter og faste udgifter man har – inden man kaster sig ud i at lukke daginstitutioner, fyre sundhedspersonale og pædagoger. Sidstnævnte strider i øvrigt imod regeringens aftale om minimumsnormeringer.

Hvad kan man så gøre – Jo få lov at hæve skatten – det nemmeste greb umiddelbart men ikke det mest optimale. Kommunerne skal tvinges til at gennemgå deres økonomi af professionelle folk udefra der kan stille de rigtige spørgsmål til om det gøres optimalt og tro mig HVIS man tør sammenligne kommunernes tal imod hinanden og dem der gør det bedst vil der være kæmpe gevinster. Man tør ikke for vi har lokalt selvstyre.

Udkommet af det forslag der umiddelbart ligger på bordet fra regeringer forfordeler de Røde kommuner og måske det er bevidst fordi vi i efteråret skal have Kommunal Valg og så vil de røde borgmestre står stærkt ift. deres vælgere med budskabet om ”se hvad vi fik forhandlet frem til vores kommune”.

I den forbindelse vil nogen sige det lugter lidt af kammerateri – men opgaven er svær – men hvem tør kaste sig ud i at sammenligne kommunernes økonomi på tværs af alle 98 af dem og måle dem op på væsentlige nøgletal? – Hvem har modet?

Held og lykke med forhandlingerne.

Henrik Busch

  1. Februar 2020