Vil du være med på et meget spændende projekt???

…..Hver dag vi står ud af sengen – mødes vi med, død, ødelæggelser, virus, katastrofer, mord, vold, politisk fnidder, valgkampe, skandaler, snyd, bedrag, klimatosser, tabte kampe, besparelsesrunder i det offentlige på vitale områder for børn og ældre – ja man kunne blive ved!

Sker der slet, slet ikke noget som helst positivt i vores land og verden???

Man skulle ikke tro det. Det ville være så rart at starte det nye år på en mere positiv måde og bringe foråret frem på en lys og positiv måde.

Måske man skulle lave en “Avis” eller en presse der alene omtalte alt det gode der sker i denne verden og i vores land. Tænk på at så mange mennesker hver dag går på arbejde og skaber gode resultater – at der fødes nye børn – at folk lykkes med projekter, at virksomheder opnår nye resultater.

Februar måned er den måned hvor flest danskere trænger til lys, luft og glæde for ikke at ende i en vinterdepression – skulle vi ikke give os selv et boost og fokusere på det gode der sker – det der rent faktisk lykkes og skaber glæde i stedet for at kunne blive fyldt med alt det negative.

Der er nok ingen økonomi i at starte en POSITIV bølge – men der vil være en enorm energi i det.

Tænk over hvad du rammes af dagligt af påvirkninger overalt i medierne, flydende, som skrevne og sociale medier.

Fokuser på det positive og kom godt ind i foråret – Blot en tanke – Man må vel stadig have lov at drømme og byde foråret velkommen?

H.B.

03.02.2020