Forleden var en sociolog forbi Dansk Erhverv og tale om hvad vi skal leve af i fremtiden. Det er bla. innovation og viden der skal skabe den vækst som Danmark i et meget, meget konkurrencepræget verdensmarked. Et marked der for Danmarks vedkommende flytter sig fra industrisamfundet og til videns samfundet. Vi ser lige nu dog produktionsarbejdspladser rykke tilbage til Europa og Danmark – det er fint, men vil ikke holde på den meget lange bane med det meget høje omkostningsniveau vi har i landet.
Indlægsholderens vinkel på indlægget var at vi uddanner elitemennesker i vores skole og universitetssystem. Vi belønner de høje karakter – vi tester de studerende hele tiden og vi stimulerer dem til at blive “perfekte”. Innovation derimod handler om at turde satse, forsøge sige og prøve ting af. Ikke nødvendigvis at ramme 100% hver gang. Man lærer af sine fejl, man forfiner produktet og gør det bedre – men man kommer ud over rampen fordi man tør tage chancer. Hvis vi ærligt mener at vi skal leve af innovation og fortsætte af den vej så skal vi også turde satse på unge mennesker der ikke nødvendigvis har 12 -taller hele vejen igennem – men som har en innovativ vinkel og en kreativ hjerne som kan udfordre det etablerede.
Fint at vores Erhvervsminister hylder en vækst dagsorden skabt primært via innovation men vi skal have det bagud liggende system til at virke og spille med. Lad os få tænkt det sammen og så få sat gang i væksten! – TAK