Det jeg tænker på ville glæde borgerne og vælgerne vil være hvis:
-Ventetiderne på landets sygehuse ikke var så lang. Hvis vi udnyttede det produktionsapparat der står til rådighed – men hvor mange med smerter må vente i måneder for at blive opereret fordi operationerne stopper kl. 16.00 – eller fordi lægerne skal hjem og arbejde i privathospitalet. Vi bygger nu SUPER sygehuse – jeg vil gerne vide hvad SUPER dækker over.
-Vi beder vores unge om at sætte lidt flere børn i verden – mens vi strammer skruen på det skattemæssige område og gær det dyrt at være børnefamilie. Hvor er pladsgarantien til de unge poder så mor og far kan komme hurtigt tilbage og tjene penge – hvad med åbningstiderne så man kan flekse og ikke blive stresset over at skulle forlade sit arbejde i god tid for at nå at hente ungen inden døren smækker.
-Aktuelt har vi en meget kritisk situation med en høj indvandring – eller gennem vandring. Vi kan ikke optaget så mange mennesker hvert år i vores samfund som en stor dansk provinsby. Det lader sig ikke gøre og stemningen i befolkningen er slet ikke til det. Det at forlade sit land for at flygte er en stor beslutning og en god forretning for andre. Men det handler ikke om det der skete i 70´erne hvor danskere ”flygtede” til Spanien for at hygge sig og se om de kunne undgå at betale skat – det var luksus – men det er de flygtninges situation i dag ikke. Verdens samfundet må hjælpe så godt vi kan og helst med at få folk til at blive hvor de er født – som et udgangspunkt – så kan visse krige og terror ting gøre at man for alvor har besluttet sig for at rykke sine rødder op. Lad os hjælpe dem bedst muligt til et nyt liv tæt på deres rødder. Det at flygte og flytte tusindvis af kilometer bort fra alt man kommer fra har store konsekvenser – de konsekvenser skal vi udrede og mange ting ligger dybt i sjælen på dem og kan være svære for os at hjælpe med. De flygtninge vi får her til landet er heldigvis ofte ydmyge – mens andre kun ser chancen for et godt liv ved at begå kriminalitet. Jeg er rystet over hvor mange indbrud, hjemmerøverier mv. der begås af udenlandske folk. Organiseret kriminalitet skal bekæmpes med hård hånd.
-Det får mig over til at Politiets ressourcer slet ikke er skarpe nok – både i indsats og antal. Politiet skal effektiviseres og uddannes til at sikre borgernes retsbevidsthed. Det nytter ikke at Fru Hansen på 75 år sidder efter et indbrud og ikke får hjælp eller besøg – det nytter ikke at vi har en verdens laveste opklaringsprocenter på netop indbrud som er en dyb krænkelse for mange at opleve. Forstår godt det ikke er det fedeste for en politimand at tage ud og spore fingeraftryk på et vindue der er brækket op – men retssikkerheden er krænket og jeg har stor forståelse for at Politiet i dag står overfor helt nye og eller mere krævende opgaver, end at følge en andefamilien sikkert over vejen. Vi har øget narkokriminalitet, vi har fået en øget indsats over for rockere, vi har den økonomiske kriminalitet og ikke mindst nu også Cyber Crime som er den måske mest hastigt stigende kriminalitetsform i verden. Derfor skal Politiet uddannes – der skal der ressource allokeres så det stemmer til den aktuelle situation og så vi ikke oplever det som vi har levet med i de seneste måneder efter terror angrebet hvor Politiet slet ikke kan klare alle de opgaver de efterfølgende har fået efter Krudttønden og Synagoen. Vi skal have et trygt og sikkert samfund – men vi skal også vide at det desværre aldrig bliver som i den gode gamle dage. Vi har selv et ansvar for at bidrage og det kan vi på rigtig mange forskellige områder.
-Vores skolesystem er under pres. Ungerne sidder i overfyldte klasselokaler der ofte er nedslidte og med lærere der ikke vil vænne sig til mere moderne tider og se lidt anderledes på hvordan man uddanner børn i et moderne samfund. Skulle vi ikke kikke på nomineringen af klasserne – skulle vi ikke igen arbejde os frem mod et af verdens bedste skolesystemer. Det kræver motivation, glæde og indlevelse HVER dag at undervise børnene til at blive de bedste. Vi overhales big time af bla. Systemet i Kina – hvor det er almindeligt at der undervises mange, mange flere timer end vi udsætter vores børn for. Ikke at jeg tror det er modellen – kvalitet frem for kvantitet.
-Når du kommer til verden i Danmark står der 3-5 mennesker og byder dig ”velkommen” på fødselsstuen. Når du skal herfra er der stort set ingen. Vores ældre lever mange steder en hensynene tilværelse og bliver parkeret og opgivet. Det har meget med familierne at gøre og et ansvar for at tage hånd om sine ældre. Fedt at man kan indlogere sin farmor på et plejehjem – men hvorfor aktiverer vi ikke de ældre på en ny måde. Kunne man ikke tænke ind at ældre møder børnehavebørn og har fælles aktiviteter eller andet der bringer smilet frem hos de ældre der har overskuet – eller får overskuddet til den slags aktiviteter. Det kan være trist at besøge et plejehjem. Det kan virke som den parkeringsplads og sidste stop jeg nævnte og det er ikke værdigt. VI kan ikke sende Kjeld og Hilda Heick ud til alle plejehjem og skabe stemning et kort øjeblik – det handler om vedholdenhed og et ansvar for at behandle vores ældre ordentligt og ikke mindst værdigt.
-Psykisk syge er et område vi svigter i den grad. 400.000 danskere er på lykke piller – heldigvis er ikke alle så langt ud som at skulle i reel behandling – men vi er helt ved siden af den indsats der burde gøres. Jo før vi får fat de den reelle psykisk syge jo større er chancen for at redde vedkommende.
-EU er en svær sag – det måtte vi sande den 3. december 2015 til afstemningen om forbeholdet. Mange danskere ved ikke at vi bør være en større del af det samarbejde – især pga. kriminaliteten flugt. Børneporno, Cyber Crime, Narko og andet der flyder over grænserne og hvis ikke vi er kniv skarpe – så taber vi kampen. Det Europol samarbejde vores Politi har er uvurderligt og opklarer, men ikke mindst begrænser en øget kriminalitet – derfor skulle vi have stemt ja den 3/12 i fjor.
-Den danske infrastruktur er udfordret på flere måder. Dels balancen mellem øst og vest Danmark hvor der nærmest krone for krone skal gives penge til motorveje selv om der slet ikke er det samme pres på vejene. Men det er en del af demokratiet. Gennem krise årene var det nødvendigt at igangsætte mange infrastruktur projekter for at skabe arbejde og holde gang i hjulene. Fint at få udbygget diverse ringveje omkring hovedstaden – også selv om at det tager en rum tid at få bygget. Det er i sig selv en kæmpe udfordring at vores bygge projekter tager så lang tid som de gør. Tror man skal se på udbudsreglerne og kravene. At bruge 7 måneder på at lægge 1,1 km. Fjernvarmerør på en ikke så belastet vej fortæller at vi er langt bag efter. At vi har drøftet Havnetunnel i København siden medio 90´erne og måske kan få den etableret i 2026 viser at der er fundamentale udfordringer i vores politiske system. Der er mange andre eksempler.
-Kulturen i Danmark er et vigtigt fundament for at forstå hvor vi kommer fra og har en opdragende effekt. Jeg er trist over at se den mere elitære kultur svigtes til fordel for underholdningen – men er selv en medvirkende årsag til det. Der er også her en øst – vest diskussion om penge og tilskud til Det Kongelige Teater og billet priser, men jeg tror ikke man kan opretholde et fagligt kulturudbud med tilskud. Når man tager til London eller New York betaler man gladeligt 1.000 kr. for en billet for en oplevelse. Men i Danmark støtter vi folks besøg.
-Turismen i Danmark er vigtig. Danmarks branding ud mod verden kommer fra de besøg, de glade oplevelser og kontakter vores turister får når de besøger landet. København er en enorm vækstmotor for den samlede danske turisme – især fordi visse dele af kyst turismens og andre har svigtet ved ikke at udvikle produktpaletten. Vi arbejder målrettet på at udvikle turismen i Danmark – men er igen her låst af en øst/vest situation som begrænser den samlede vækst med fordel for hele landet. Den danske turisme har så meget at byde på og at regeringerne ikke har set at en investering på ca. 200 mio. kr. årligt genererer omkring 25 mia. kr. på bundlinjen det er uforståeligt. Der er især i Hovedstadsregionen gjort mange gode tiltag for at fremme turismen og sætte nye positioner på verdenskortet og det er så godt.
-Udkant Danmark – et kedeligt udtryk som må få mange danskere til at føle sig udenfor. Det er trist men ikke mindst et samfundsproblem da mange søger mod de store byer. Der er ikke fedt at bo på Lolland – vil nogle sige – men hvordan gør vi det så fedt??? – tror ikke jeg har løsningen – men ønsket om at se om vi kan. Kører jeg af vejen fra Nyborg til Svendborg af landevejen kommer jeg gennem byer hvor butikker i lukkede og visse er der flyttet folk ind i – men man aner forsat købmandens skilt på facaden. Det er en trist tur når man ser det med detailhandels øjne eller borgere – som savner sin lokale bager eller slagter. Det var en del af ofringen da vi afskaffede lukkeloven. Nogle agere andre reagerede og fik heldigvis noget ud af det. Tror de fire markedskræfter skal agere – tror ikke vi kommer tilbage til et system hvor butikkerne lukker kl. 13.00 om lørdagen og lukket søndag hvor ”alle” har fri, det er ikke planen. Men lad os udvikle et nyt detailhandelskoncept der kan imødegå den udfordring – er det muligt – tror det desværre ikke. De fysiske butikker er under pres og vil i dele af Danmark desværre forsvinde – du får dine varer på nettet, bragt hjem på 48 timer. En meget tankevækkende drøftelse vi SKAL have for den ændrer vores samfund og vores småbyer. Internethandlen i 2016 forventes at runde 115 mia. kr.
-Beskæftigelsen er udfordret især pga. konkurrencesituationen. Vi sender 100.000 vis af slagtesvin til Tyskland for at blive slagter og retur igen. Vi sender chokolade skildpadder fra TOMS til Polen fordi det at lægge folie omkring chokoladen koster 29,- kr. pr time og totaløkonomien viser at det er en god beslutning. Skulle vi ikke se på vores omkostningsniveau – skulle vi ikke her se på hvordan vi kunne fremme fastholdelsen af arbejdspladser i Danmark. Tror virkelig at vi kunne løse en del opgaver ved at tænke HELT anderledes.
-Fødevaresikkerheden i Danmark er høj. Ritt Bjerregaard indførte smiley ordningen i 90´ erne og gav alle der beskæftiger sig med fødevarer en karakterskala. Sundheden, hygiejnen, rengøringen som sådan blev bedre og vi er på et højt niveau. Er vi hvor vi skal være? – tror vi skal kaste lidt kræfter ind i denne del af politikken.
-Grænsehandlen har gennem alle år jeg har oplevet været en naturlig del af den måde vi danskere oplevede en tur over grænsen enten tæt på eller som en del af rejsen ud i Europa. I dag er det sådan at store dele af Jylland og Fyn bruger butikkerne syd for grænsen som faste leverandører af dagligvarer. Nu har vi ikke haft ”rationer” for hvad vi må importere – det stoppede Jelved i 1998, men det betyder stadig at vi med de forskellige afgiftssystemer kan spare penge på at handle ind syd for grænsen og det bliver der. En kæmpe udfordring for mange supermarkeder, kiosker og købmænd. Skal vi bare lade mia. Af forbrug ligge syd for grænsen? – vi har afgifter på chokolade, soft drinks mv. der gør at det nok er et sted vi skal kikke hen.
-Planloven – kom den for at beskytte den lille detailhandler mod de store kæder tilbage i 90´erne – var det Aukens omgør med myten om at vi ville kunne bevare den struktur detailhandlen har/havde? Vi er ikke noget langt siden. Vi forstår slet ikke hvad der sker og hvilke krav også internationale kæder kræver hvis de skal til vores lille land. Har selv en skøn sag hvor man som nabobutik i en større by hen over hegnet ikke må sælge sutter – men det må man i den anden butik. Lovgivningen trænger i den grad til revision – jeg bidrager gerne.
Henrik Busch
www.buschonboard.dk
December 2016