Regeringen har igen fremlagt et forslag til at flytte endnu flere end de allerede 3.900 arbejdspladser ud som skal være gennemført i år.
Da forslaget blev fremlagt, vedtaget og sat i gang gav det et ramaskrig blandt medarbejdere, styrelser og i organisationer som bla. DJØF m.fl.
Ikke overraskende – netop fordi du ikke kun forsøger at flytte 3.900 mennesker – men hele familier. Gode solide folk som måske har arbejdet i ganske mange år i en styrelse men med god viden og kompetencer man risikerer at miste hvis de ikke ønsker at trække sig selv og sin familie op med rod og efterlade sin bolig, sine venner mm. tilbage.
Derfor gav det en meget sløv start og kun ca. 14% af de medarbejdere der fik tilbuddet om at flytte ud i landet tog imod det. Det betyder store kompetence tab – det betyder ikke kun kompetence tab internt i den pågældende styrelse, men også den risiko at medarbejderne rent faktisk valgte job udenfor systemet.
De penge der var sat af til udflytningerne var i første omgang ca. 400 mio. kr. men det har vist sig at koste meget, meget mere.
I tillæg til det har det også vist sig at sygefraværet i de omfattede og berørte styrelser er ramt af fremgang i sygefraværet – et tegn på at motivationen måske er dalende. I visse tilfælde er det steget med mere end 50% fra et i forvejen højt niveau sammenlignet med det private erhverv.
Nu har regeringen altså igen valgt at tage hul på en ny pulje af flytninger og det sker uden at have lavet en grundig evaluering af første bølgen på de ca. 3.900 der er flyttet eller i gang med at blive flyttet.
Jeg syntes vi mangler en grundig evaluering af flere elementer inden der tages hul på næste bølge. En evaluering der bør give os borgere en tryghed omkring at beslutninger er rigtig – selv om jeg er stærk modstander heraf.
Evalueringen bør indeholde flere elementer:
Af de planlagte arbejdspladser til udflytningen – hvor mange var der tale om og hvor mange er rent faktisk flyttet ud? (pr. styrelse og område)
-Er der ændret i de oprindelige planer for den enkelte arbejdsplads – altså hvor man har været nødsaget til at droppe en udflytning fordi det vil være forbundet med alt for store kompetencetab og eller omkostninger?
-Hvor mange opsigelser er der kommet i de berørte styrelser?
-Hvordan ser anciennitet ud i de berørte styrelser før og nu? – er der sket (kompetence tab)
-Hvor mange i de berørte styrelser har valgt at flytte deres adresse og familie?
-Hvordan ser jobsituationen og beskæftigelsen ud for de familie medlemmer og ægte fæller der har valgt at flytte med ud?
-Hvor mange i de berørte styrelser har valgt at pendle?
-Hvad er de første vurderinger af hvor meget rejsetid de udflyttede medarbejdere nu bruger for at holde møder og konferencer i København og statsadministrationen? – Altså en indirekte måling af effektiv arbejdstid.
-Hvad var budgettet der var afsat til udflytningen og hvor mange penge er der rent faktisk brugt? – Der var afsat 400 mio. kr. i 2017 og på Finansloven kan man læse at der nu er afsat 150 mio. kr. i 2018.
Ingen tvivl om de modtager kommuner er meget glade for at få de nye arbejdspladser placeret netop hos dem – men er det en klog beslutning samlet set.? Det er et stort spørgsmål.
Tænker bare og ønsker alle en god weekend.
Henrik Busch
www.buschonboard.dk
6. oktober 2017