Tak til Københavns Kommune for 76 siders rapport med denne overskrift som udkom i torsdags.
Det ville have været lidt mere charmerende hvis rapportens overskrift var startet med FORførende Metropol for det vil vi også gerne være kendt for i København.
De mennesker der er bor og opholder sig i byen fylder rammen for byen ud. Vi er kendt for HYGGE, vi er kendt for at være åbne og imødekommende og det skal vi blive ved med at være og blive endnu bedre til.
En dejlig by er et godt sted at være og det er nok også grunden til at København vokser med mellem 800 og 1.000 nye borgere HVER måned og har gjort det i flere år. København er internationalt sammenlignet ikke en stor by målt på borgere. Der er kun lige over 600.000 og selv med den nævnte vækst pr. måned går der lang tid før vi kan måle os med andre rigtige storbyer og Hovedstæder.
Målet i sig selv må ikke være at blive STORE, men blive BEDRE.
Den udmærkede rapport som er udarbejdet over vinteren og foråret med Torben Möger Pedersen i spidsen for en 6 “mands” arbejdsgruppe giver en lang række anbefalinger, faktisk 37 ialt – store som små der netop skal gøre København BEDRE.
Når man udarbejder en sådan rapport er det svært at få det hele med og i rapporten mangler jeg lidt mere om turismen, detailhandlen og udelivet i byen. Netop disse tre nævnte er med til at skabe byen og sammen med borgerne at fylde rammen og bygrænsen ud med oplevelser, events, kultur og stemning. Jeg nævner det blot i erkendelse af at det sikkert ikke var en del af opdraget med at lave rapporten, men det er også vigtige elementer i at skabe en Forførende Metropol.
Målet med rapporten er rent faktisk at belyse nogle forbedringspunkter hvor Københavns Kommune og det Offentlige System angribes med forslag om forandringer på meget centrale områder i bla. godkendelsesprocedurer, høringer, behandlingstid mv. Ting som så absolut er nødvendige i en tid hvor alt i denne verden handler om tid og timing og hvor digitaliseringen ikke mindst åbner op for muligheder der smidiggør – eller kan smidiggøre de rigide processer der ofte opleves i de politiske systemer.
Derfor er rapporten velkommen – derfor kan den være super nyttig – HVIS Kommunen vælger at tage imod de 37 anbefalinger. Hvis ikke bliver det blot endnu en rapport i rækken af bestillingsarbejder hvor det er mere handler om alibi eller bekræftelser i stedet for ønsker om beslutninger, forbedringer og handling!
Risikoen for at det bare bliver en rapport på hylden er stor, netop fordi København er en svær politisk størrelse og med et system der ikke fremmer, men nærmest hindrer fremdrift. Typisk set ville jeg som detailhandler betegne København som død – hvis den fortsat drives som den gør og IKKE som en forretning.. Byen ER en forretning. Det er en butik med indtægter og udgifter, med kunder og en forretning der skal vedligeholdes på alle mulige måder.
Hvis den ikke bare skal ende som endnu en rapport så skal der klar poltisk opbakning og vilje til at gennemføre mange af de meget gode forslag i rapporten. Det gode ved rapporten er folkene bag den. Det er folk som normalt ikke lader sig nøje med at give anbefalinger, men folk der ønsker fremskridt og forbedringer – derfor tror jeg på at mange af de nævnte initiativer kan gennemføres og vil blive det – det kræver at “Den administrerende direktør” – Overborgmesteren viser lederskab og handle kraft og får de 6 andre borgmestre og ikke mindst forvaltninger med på ideerne. Sidstnævnte – forvaltningerne og det som jeg ind imellem må kalde “Betonlaget” vil blive kraftigt udfordret når rapportens anbefalinger skal gennemføres. Derfor skal der mod og ikke mindste handlekraft for at få tingene gennemført.
De fem hovedoverskrifter i rapporten er gode:
-Ny Kommunal servicekultur (også gerne service struktur)
-Danmarks Bedste arbejdsmarked
-Digital innovation i verdensklasse
-Effektiv og bæredygtig infrastruktur
-København – Greater Copenhagen
På tværs af disse hovedtemaer erkendes det at:
-De grundlæggende rammebetingelser er ikke i top
-Kommunens rammer for innovation udnyttes ikke godt nok
Virksomhederne mangler kompetencer
Lav international tiltrækningskraft
Alt sammen super fint og interessante konstateringer og gode målsætninger. Nu skal der ske noget!
Derfor er jeg efter at have læst rapporten meget optaget af hvornår går vi igang med disse ting og ikke mindst hvornår skal det være gennemført og implementeret?
Hvis ikke der træffes beslutninger NU – så er løbet kørt og vi fortsætter med at halte bagefter på visse områder.
Hvis ikke der gennemføres mere smidige processer for godkendelser og investeringer så taber vi.
Vedrørende sidstnævnte kan jeg bare gentage synspunktet om en Havnetunnel som jeg hørte om første gang i 1993 – her 25 år senere taler vi stadig om den og hvis den besluttes som en del af denne rapports konklusioner gør der jo såmænd nok 10-12 år før den første bil kører gennem “røret”. Den slags langsommelighed og ubeslutsomhed har vi IKKE brug for. Men her kommer det “politiske fnidder system” for alvor til sin ret. Stærke kræfter modarbejder store beslutninger med en nej, nej, nej holdning – selvom forretningen vil gå konkurs hvis ikke man træffer gode fornuftige og forretningsmæssige beslutninger – som en Havnetunnel sagtens kunne være. Men her sejrer idealismen over fornuften og forretningen.
Til de 37 forslag mangler jeg flere steder to ting. Den første er hvornår igangsættes arbejdet og hvornår forventes det gennemført. ? To, hvem bærer ansvaret for opgaven – hvem ejer udfordringen og projektet?
Man skal også huske på at visse investeringer ER allerede gennemført – men virker måske bare ikke lige efter hensigten og målet for dem. Her et godt og et mindre godt eksempel som også en del af rapporten, nemlig infrastrukturen.
Det gode eksempel er Københavns Metro. Et velfungerende system som vi også til næste år byder velkommen med Metro City Ring og her et godt eksempel på en investering der virker og der er taget positivt imod.
Det dårlige eksempel, undskyld – men det må frem – DSB og BaneDanmark er ikke ligefrem heldige og dygtige. En rapport fra Rigsrevisorerne baseret på analyser fra COWI viser at samfundet hvert år taber 2,4 mia. kr. pga forsinkelser på togene. Det er de samfundsmæssige tab der er opgjort her og ikke de gener som ca. 80.000 togrejsende oplever hver dag – og som får dem til at vælge evt. bilen som et mere sikkert alternativ for at passe deres arbejde og hente deres børn til tiden.
DSB/BaneDanmark er udtryk for at “den danske model” ikke virker! Havde det været drevet som en forretning så havde ledelsen og bestyrelsen (læs topledelsen i de to selskaber og Transportministeriet) taget det mere alvorligt. Nu er det sådan at man ikke bare kan vælge at gå et andet sted hen som kunde eller passager i dette tilfælde. man er “låst” og køber en vare som ikke lever op til aftalerne og hvor det er OK at tog til tiden bare leveres i ca. 86% af tilfældene. Ikke OK i et moderne samfund i en moderne tid hvor borgerne er dybt, dybt afhængige af at infrastrukturen spiller 100% eller i hvert flad som Metroen de 98-99% af tiden.
Som sagt finder jeg rapporten meget læsevenlig og velkommen – nu magler jeg “bare” politisk mod, handlekraft og beslutning så skal det nok gå alt sammen – bare det ikke ender som det plejer.
Henrik Busch
2. juni 2018
www.buschonboard.dk
www.kk.dk/taskforce2018