Nu har EU politikken aldrig rigtig sagt os noget – kun når det rammer noget omkring f.eks. sikkerhed. Det at være en del af noget større betyder faktisk mere end man regner med og et lille og ret velfungerende land som Danmark kunne måske godt tro at vi kunne undvære dette fællesskab – men NEJ. Fordelene ved at være med er langt større end ulemperne. Det vil England også sande til næste år. Ikke kun koster det kassen at forlade fællesskabet, men de fordele man indtil da har haft forsvinder og ikke nødvendigvis opvejes af “friheden” uden for EU. BREXIT er og bliver den dyreste skilsmisse nogensinde – og hvis Briterne kunne vælge om i dag – ville de IKKE forlade EU…..der ville ikke være flertal for det – tro mig!!!
Lige nu viser analyser at kun 28% af danskerne ville forlade EU mod tidligere 37%. Danskerne er kloge folk og jeg er sikker på at erfaringerne for England bliver enorme og dem vil vi skulle lære af.
Der er valg til EU parlamentet slut maj næste år. Der er det vigtigt at du stemmer hvis du vil brokke dig eller rose EU – dem som ikke stemmer til valget har som bekendt ikke taget medansvar – efter min mening.
Et land som Danmark ville i dag ikke kunne have så godt et samfund hvis ikke det var fordi vi var en del af EU. Omvendt gror træerne ikke ind i himlen så derfor må vi gøre hvad vi kan for at påvirke de politikere der taler vores stemme i Parlamentet. Det bliver et nyt hold efter valget i maj – måske et endnu stærkere hold – netop fordi England er ude.
Held og lykke England – tror først tømmermændede viser sig i årene der kommer.
H.B.
www.buschonboard.dk
24. september 2018