Vi vil se en lang række nye teknologiske produkter overmande os inden 2030
Efter at have læst en spændende artikel blev jeg inspireret til at videns dele den med dig ud fra mit perspektiv. Min begejstring for fremtidens muligheder er svære at skjule og selv om jeg ikke er født i går og er en af den nye digitale generation – mine børns, har jeg dog været med i den meget spændende tid hvoraf de seneste 25-30 år har skabt revolutioner på den teknologiske front som ikke nogen i mine forældres generation havde troet på ville ske. De oplevede måske som det største i deres tid at vi sendte raketter til månen i 60´erne.
Det vi står overfor nu er større end det vi egentlig selv går og forestiller os. Noget har vi set på film, noget har nogen drømt om at skabe – eller bare drømt om.
Det der er det mest overraskende er med hvilket tempo det kommer til os. Vi lever i en digital verden hvor stort set alt i dag kan være eller er transparent. Vi kan lade os overvåge med de fordele og ulemper det kan have – vi kan spare tid og penge på mange mulige måder både i det professionelle liv og i privaten.
Det vi skal bruge nedenstående viden til er at forholde os til hvad der kommer til at ske ikke om det gør det – for det sker – men også om vi er klar til det.
Fra førerløse biler og busser som vi allerede har hørt om og visse har afprøvet over til robotarbejdere vil fremtiden være her, før du ved det.
Mange nye teknologier, du hører om i dag, kommer til at nå os måske allerede inden år 2025. Ifølge en rapport fra Verdensøkonomiske Forums Global Agenda Council om fremtidens software og samfund. Rådet undersøgte mere end knapt 1.000 ledere og eksperter fra teknologisektoren for at dele deres respektive tidslinjer for, hvornår teknologier bliver almindelige. Fra undersøgelsesresultaterne identificerede rådet mere end 20 ting, som alle forudsiger, vil forekomme inden 2030 visse endnu før.
90% af befolkningen vil have ubegrænset og gratis datalagring inden 2020.
Sletning af filer for at gøre plads til filer vil blive en ting fra fortiden. På kort tid vil omkring 90% af befolkningen have ubegrænset og gratis datalagring.
Vi ser allerede nogle virksomheder tilbyder billig eller helt gratis service. For eksempel tilbyder Google Fotos allerede ubegrænset lagring af fotos, og Amazon giver dig mulighed for at gemme et ubegrænset antal uanset hvad du vil have for kun få Dollars året.
En stor grund virksomheder kan gøre dette, fordi harddisken omkostninger per gigabyte fortsætter med at falde. Dette har ansporet flere data, der skal oprettes end nogensinde før. Ifølge rapporten er det anslået, at ca. 90% af alle data er blevet skabt i løbet af de sidste to år. Verdens mængden af data fordobles nu ca. hver 18 måned og tidsfaktoren bliver mindre og mindre da vi indsamler BIG DATA via alle mulige online og digitale kanaler, kameraer, sensorer, mobiltelefoner mv.
Robotter bliver fremtidens arbejdskraft i visse sektorer og udvalgte jobs.
Robotter har allerede en stor tilstedeværelse i fremstillingsindustrien, men da de bliver mere avancerede, ser vi dem ind i nye serviceorienterede job. Faktisk forudsiger eksperter, at vi inden 2021 selv vil have den første robotterapeut i USA.
Vi ved fra andre undersøgelser at der i 2028 er nedlagt over 1 milliard job på verdens plan. Job som vi kender dem i dag erstattes af robotter eller anden teknologi. Tænk bare på detailhandlen hvor vi i dag shopper ind i IKEA og gennemfører handlen ved udgangskassen eller Amazon Amart Store som registrerer hvad du tager og i kurven under dit besøg.
I serviceindustrien og dem der understøtter call centre vil det om få år være en intelligent robot du taler med og som råder dig og du vil ikke kunne kende forskel.
1 billion sensorer vil blive forbundet til internettet inden 2022.
Da omkostningerne til sensorer fortsætter med at falde, og datakraften stiger, bliver alle former for enheder i stigende grad forbundet med internettet. Fra det tøj du har på til alt hvad du omgiver dig med, bliver online. Ifølge rapporten er det forudsagt, at 1 billion sensorer vil blive tilsluttet så tidligt som om to til tre år. “Hvert (fysisk) produkt kunne være forbundet med allestedsnærværende kommunikationsinfrastruktur, og sensorer overalt vil give folk mulighed for fuldt ud at opfatte deres miljø.” Nævnes det.
10% af verdens befolkning vil bære tøj forbundet til internettet inden 2022.
I årevis har modeindustrien arbejdet med mulighed for at gøre din påklædning mere intelligent. Især på overtøjsdelen som skal beskytte os mod kulde og varme, regn og sne er der arbejdet på at lagre og forstå forbrugernes adfærd. Det vil ske med indlejrede chips der kommunikerer med internettet.
I tøjet kan din mobile opkobling også være indbygget så du er PÅ også når du næsten er nøgen. Du kender det allerede fra en række tilbehør – herunder ur, briller og ringe – som allerede er forbundet. Jeg har lige købt et par solbriller med indbygget kamera som tager billeder eller video mens jeg kører og står. Brillen overfører via en app alle optagelser til min IPhone – tænker at når jeg om 5-10 år læser dette indlæg vil jeg grine og sige – ”nåh var vi ikke nået længere? ”. Til den tid vil jeg få at vide hvilken person jeg kikker på med brillerne og hvem det er. Ansigtsgenkendelse ER HER – dog mest i Kina.
Den første 3D-trykte bil vil være i produktion inden 2022.
3D-printere bliver i stigende grad mere magtfulde og i stand til at udskrive komplekse genstande fra alle slags materialer. Mange bilvirksomheder bruger allerede 3D-udskrivning til at skabe prototyper og til mere effektivt at oprette specifikke dele af et køretøj.
Senest viste Audi et mini bil, som det skabte ved hjælp af metalprintere. De sigter mod at starte produktionen på en fuld størrelse bil ved hjælp af 3D-udskrivning i de kommende år. Virksomheden har allerede oprettet flere prototyper.
De første implantatbare mobiltelefon vil blive kommercielt tilgængelig i 2025.
At være knyttet til din smartphone kan få en helt ny betydning inden vi runder 2025. Vi ved at de fleste mobiltelefoner i dag er indenfor rækkevidde eller lige i hånden på brugeren. Kan også som vi ser det mere og mere almindeligt være indbygget i det intelligente ud der holder øje med vores liv, helse, motion og søvn.
Ca. 80% af respondenterne i undersøgelsen forudsiger, at den første implanterbare mobiltelefon i løbet af syv år bliver kommercielt tilgængelig. Enheden vil muligvis kunne spore en persons sundhed mere præcist, samtidig med at de tillader dem at kommunikere tanker via brainwaves eller signal i stedet for verbalt.
Implantable sundhedsanordninger, som pacemakere og cochleære implantater (i øret mod nedsat hørelse), er allerede blevet mere almindelige. Og det er sandsynligt, at vi vil se mere udbredt vedtagelse af implanterbare teknologier frem til 2025. Hvorfor gå til lægen eller de nye sundhedsfaglige huse for at få målt basale tal som blodtryk, BMI, EKG og andre ting som vi ligeså godt kan foretage i hjemmet eller aflæse dagligt via en app.
Man kunne tænke sig at den implantatbare mobil telefon kunne overvåge fanger på udgang, udviste flygtninge hvoraf der i dag er ca. 3.500 vi ikke kan finde.
Den første regering vil erstatte sin folketælling med big-data teknologier inden 2023.
Da indsamling, administration og forståelse af data bliver lettere, kan regeringerne bevæge sig væk fra gamle metoder til indsamling af oplysninger og begynde at stole mere på store datateknologier til at automatisere programmer. Ifølge rapporten vil dette ske hurtigere end senest antaget. Over 80% af respondenterne vurderer, at den første regering vil erstatte folketællingen med big-data systemer inden 2023. Nogle lande, herunder Canada, har allerede begyndt at eksperimentere med at trække tilbage på traditionelle folketællingsmetoder; Intet land har dog helt erstattet systemet endnu.
I løbet af den kommende tid skal vi stemme til EU Parlamentet og til Folketinget. Vi benytter fortsat den gode gamle metode med at sende valgkort ud til folk – få dem motiveret til at gå i stemmeboksen på valgdagen mellem kl. 8.00 og 20.00 og efterfølgende venter vi et par timer på at få resultatet. Det kunne gøres elektronisk også selv om vi frygter Putin og andre. I dagens verden kan det lade sig gøre hvis man vil. Det er alene et spørgsmål om vilje og skulle vi så ikke være det første land i verden der gør det nu hvor vi har sat den dagsorden med at være det mest digitale land i HELE verden.
10% af brillebrugerne kan være forbundet til internettet inden 2023.
At interagere med verden omkring sig bliver meget anderledes, når internet tilsluttede briller bliver mere almindelige. 86% af de undersøgte respondenter forudser, at tilsluttede briller vil blive almindelige inden 2023. Teknologien vil gøre det muligt for brugerne at have direkte adgang til internetapplikationer optimeret til en forbedret eller forstørret virkelighed oplevelse. Eye-tracking teknologi giver dem også mulighed for at styre grænsefladen håndfri. Google har selvfølgelig allerede indført lignende teknologi med Google Glass og arbejder for tiden på tilsluttede kontaktlinser.Via ansigtsgenkendelse og f.eks. dine netværk som Facebook og LinkedIn kan du med interaktive briller afsløre hvem det er du sidder overfor i toget, møder på gaden eller i supermarkedet. Det bliver sværere og sværere at skjule sig.
80% af mennesker på jorden vil have en digital tilstedeværelse online inden 2023.
Flere mennesker vil få en digital identitet, da internetforbindelse bliver mere udbredt også i de dele af verden hvor det i dag er svært at opnå forbindelse.
Mere end 80% af den globale befolkning i 2023 vil have en digital tilstedeværelse. ”et digitalt liv er uløseligt forbundet med en persons fysiske liv” og vil kun fortsætte med at vokse i betydning. Virksomheder som Facebook og Google skubber denne indsats fremad med forskellige projekter for at forbinde fjerntliggende dele af verden til internettet.
Staten indsamler skatter for første gang via blockchain 2023.
Digital valutaer, som Bitcoin, bruger den mekanisme kaldet blockchain til at udføre transaktioner. Blockchain er i det væsentlige en fælles offentlig system, som alle kan inspicere og ingen enkeltperson kontrollerer. De, der anvender systemet, holder det ajour med at løbende holde øje med transaktionerne.
Nogle har foreslået at bruge teknologien til offentlige databaser. Ifølge en artikel fra Economist vil NASDAQ endda begynde at bruge teknologien til at registrere endnu flere handler med værdipapirer fra private virksomheder.
Blockchain-teknologien forventes at nå sin mulige implementering i de kommende år, og i 2023 forudsiges det, at den første regering vil indsamle skatter ved hjælp af teknologien. Måske Danmark her har fået styr på sin skatteindragelse.
90% af den globale befolkning vil have en supercomputer i lommen inden 2023.
Vi i den vestlige verden har det allerede men det bliver endnu mere udbredt og kræfterne stiger.
Over hele verden bruger folk i stigende grad deres smartphones mere end pc’er, og i udviklingslande bliver folk for første gang forbundet med internettet via deres mobiltelefon. Da smartphones får endnu større computerkraft og prisen fortsætter med at falde, vil flere og flere få mulighed for og snart behov for at have en super computer i lommen – hvis den da ikke er lavet som implantat.
Adgang til internettet bliver en grundlæggende ret inden 2024.
Ifølge undersøgelsen forudsiger 79% af respondenterne, at i 2024 vil det meste af verden have regelmæssig internetadgang. Tekniske giganter som Google og Facebook er i øjeblikket på vej med kreative løsninger for at forbinde de resterende 4 milliarder mennesker, der ikke har adgang til internettet. Facebooks Internet.org bruger droner til at stråle internet ned til jorden fra satellitter, og Googles Project Loon bruger gigantiske balloner, der flyder i atmosfæren for at forbinde fjerntliggende dele af verden. Selv på den danske vestkyst kan tyske turister nu opnå forbindelse til deres ungers IPads på en regnvejrsdag i det lejede sommerhus.
Den første transplantation af en 3D-trykt lever vil forekomme inden 2024.
3D-printere anvendes i stigende grad i sundhedssektoren til at skabe menneskelige dele, som knogleudskiftninger og organimplantater. Læger har allerede brugt 3D-tryk til at oprette en del af patientens ribbebur og andre knogleimplantater. Men bioprinting, som kombinerer bioengineering med 3D-udskrivning, vil også gøre det muligt for forskere og andre i sundhedssektoren at dyrke brugbare kunstige organer. Selv den menneskelige krop kan i visse dele printes – spændende.
I 2024 vil mere end 50% af internettrafik til boliger være fra apparater og enheder.
Da flere sensorer udnyttes og flere produkter bliver tilsluttet til internettet, vil vi se et stort skift i internettrafik. I øjeblikket er det meste af internettet i hjemmet til privat forbrug, hvad enten det drejer sig om kommunikation eller underholdning. Men inden 2024 vil ca. halvdelen af internettet i hjemmet blive brugt til hjemme automatisering. Indenfor ganske få år taler vi også til vores enheder i mere end 80% af tilfældene. Vi kender det fra SIRI og Google Home m.fl. men også din ovn, dit lys og dit hjem styres ved hjælp af tale.
5% af forbrugerprodukterne bliver 3D-trykte.
3D-udskrivning, har allerede gjort mange indgreb med designere og i fremstillingsindustrien. Som printere bliver billigere, mere kraftfulde og lettere at bruge, vil forbrugerne også i stigende grad tage teknologien til sig. Dette gør det muligt for dem at udskrive ting hjemme efter behov. Efterspørgslen efter teknologien er allerede vokset mere end forventet og mere end 1 million 3D printere er allerede i brug. Måske det sker indenfor en kortere årrække.
30% af virksomhedens revisioner vil blive udført ved kunstig intelligens (AI) inden 2025.
AI vil i stigende grad erstatte en række job udført af mennesker i dag. Fordi kunstig intelligens er så effektiv, når det kommer til matchende mønstre og automatiseringsprocesser, er det velegnet til at udføre mange opgaver i store organisationer. Ifølge nyere forskning fra McKinsey Global Institute er omkring 45% af de aktiviteter, folk betaler for at udføre, automatiseret ved at tilpasse nuværende teknologier. Dette repræsenterer omkring 2 billioner i årslønnen i USA.
Men det er ikke kun lavindkomst-, lavkvalificerede arbejdstagere, der vil være i fare. Ifølge McKinsey-undersøgelsen har “selv de højest betalte erhverv i økonomien, såsom finansielle ledere, læger og ledende medarbejdere, herunder administrerende direktører, en betydelig aktivitet, der kan automatiseres.”
AI er allerede kendt også i jura kredse hvor bla. IBM Watson Ross har vist at den kan læse mere end 800 millioner A-4 sider på et sekund – lidt mere end en fuldmægtig kan nå på en formiddag. Den kunstige intelligens betyder at systemerne lærer sig selv nye ting og forholder sig til love, afgørelser og ændringer og i op til 86% er det vist ved forsøg at computerne nåede samme resultater som en gruppe top, top jurister omkring en given problemstilling. Det nedlægger dog ikke hele advokatstanden endnu – men den effektiviserer den.
Globalt vil der blive lavet flere ture ved hjælp af autodelingsprogrammer end privatejede biler i 2025.
Deleøkonomien har opnået en eksplosiv vækst i løbet af de sidste par år takket være online markedspladser og mobile apps. Men måske er det bedste eksempel på delingsøkonomien i aktion inden for transportsektoren og privat boligudlejning. Tjenester som Uber, Go More, Green Mobilty og Zipcar har ændret, hvordan folk tænker på transport og bil ejerskab. Det er også tvunget bilproducenter til at genoverveje deres forretningsmodeller.
I 2025 forudsiger 67% af respondenterne, at dele økonomien vil være vokset til det punkt, at flere ture taget globalt faktisk er via en bildelingstjeneste og ikke af en privat ejet bil.
Førerløse biler tegner sig for 10% af alle biler i USA inden 2026.
Autonome biler har potentiale til dramatisk at øge sikkerheden, mindske emissionerne og ændre transportmodeller. Tech selskaber som Google og Uber, såvel som traditionelle bilproducenter som Toyota, General Motors og Volkswagen, arbejder for tiden på selvkørende biler. Men respondenterne forudsiger, at vi skal frem til 2026, før 10% af alle biler er førerløse i USA.
Med vedtagelsen i EU i denne uge af nye sikkerhedsstandarder i biler fra 2022 vil det også accelerere bilernes mere intelligente måde at understøtte føreren på. Vi kender det fra automatisk nedbremsning. At holde bilen på vejbanen, automatisk parkering og andre ting som bidrager til øget sikkerhed og komfort. Der kommer sikkert også andre spændende ting i vores biler som Alkohol lås mv.
Den første AI-maskine bliver medlem af en bestyrelse 2026.
Kunstig intelligens vil i stigende grad spille en mere vigtig rolle i erhvervslivet som et beslutningsværktøj. Om det bliver som direkte og registreret medlem af bestyrelsen eller blot et sandhedsvidende man kan læne sig op er tvivlsomt. Men man skal ikke underkende muligheden fordi AI kan lære af tidligere situationer, kan den give indsigt og automatisere komplekse beslutningsproces baseret på data og tidligere erfaringer.
Den første by med mere end 50.000 mennesker og ingen trafiklys kommer til at eksistere inden 2026.
Vi taler i denne tid om at investere i kønsneutrale trafiklys i respekt forligestillingen. Måske man lige skal vente med den slags tåbelige investeringer. Hvorfor? Jo fordi – Infrastrukturen vil også blive mere forbundet i fremtiden og give plads til mere smarte byer. Alt fra fortovet og gaderne til trafiklys og bygninger vil blive forbundet til internettet. AI vil kunne forudse trafikstrømme og behov for intelligent trafikafvikling i fremtiden. Større begivenheder vil ikke overraske infrastrukturen og behovet for at understøtte folk bevægelighed i byerne. Smarte byer er som et smart hjem og vil blive automatiseret og være i stand til at styre deres “energi, materialestrømme, logistik og trafik”. Vil Danmark være foregangsland? – Vi har en Hovedstad der kunne bruge mere intelligent trafikafvikling.
Hvad så?
Som sagt befinder vi os i en meget spændende tid og hvor vores forfædre ikke kunne forestille sig et liv uden drejeskive telefon eller en telefonboks på gaden – uden post i postkassen i hverdagen og uden Politikens Oplysning som man kunne ringe til for at få svar på spørgsmål man havde skændes om i weekenden. De havde dog kun åbent på hverdage ligesom detailhandlen.
I dag er vi digitale i morgen er vi mere intelligente end vi var i går eller muligt mere oplyste. Hvad skal vi så bruge alt den nye teknologi til? Jo vi skal forenkle dele af vores samfund og gøre det hele mere effektivt med det formål også ind imellem at stoppe op og nyde den frihed visse teknologier kan give os i en ellers stresset hverdag.
Vi må ikke lade os skræmme af de nye muligheder der opstår men være forberedte og klar til at tage imod det vi kan bruge af det.
En ting er helt sikkert – vi kan ikke stoppe udviklingen, men vi kan måske vælge at stå at toget og lade det hele køre forbi os – men mærke det sus der kommer kan ingen af os undgå, med mindre vi lever i junglen – væk fra alt ting. Dog vil vi også snart i junglen blive ramt som beskrevet ovenfor – vi slipper ikke men skal lære at leve med det at være på og koble af – hver ting til sin tid, det er vigtigt og afgørende for din livskvalitet.
Hvad kan du bruge det til i din virksomhed? – prøv at udfordre dine medarbejdere!
Håber det har sat tanker i gang hos dig. Hvordan kan du omsætte den nye teknologi til noget du kan bruge – ja det ved du bedst selv, både hvad angår dit professionelle liv, dit privatliv eller din pensionist tilværelse.
Og husk vil på onsdag skal vælge ny regering der kikker fremad og ikke tilbage. Nogen taler om hestevogne i byerne – andre tænker langt større tanker – vælg med omhu.
Henrik Busch
3. juni 2019