Åbent brev til Justitsministeren og Retsudvalget,
Vold og utryghed i Danmark!
Kære Minister, Kære retsudvalg,
Danmark berømmes for at være et af verdens lykkeligste lande og det skal vi være stolte af – det skal vi værne om. Det betyder meget for vores omdømme, image og borgernes villighed til fortsat at stole på at dem som er sat til at lede landet også tager den opgave alvorligt.
En af mange ting der kan rykke ved borgernes reelle opfattelsen af at være lykkelig, handler også i høj grad om sikkerhed og tryghed i hverdagen.
Desværre rejser der sig en bølge på de sociale medier, i pressen og i danskernes oplevelser af stigende kriminalitet der giver en utryghed og en oplevelse at vi er på gale veje.
Vi kan og vil ikke længere leve med den stigende vold og den brutalitet der hersker ikke kun i vores store byer men i flere dele af landet. De episoder vi skal lægge øre og øjne til er simpelt hen blevet så rå, voldelige og afstumpede at det grænser til at vi er ved at miste kontrollen over den del af opgaven om at skabe et trygt og sikkert samfund. – I er ved at miste kontrollen!
Vi kan ikke og I kan heller ikke sende bolden videre til Politiet – alene. Det er naturligvis deres opgave, men reaktionerne fra Politiet på denne kedelige udvikling må få nødvendig fokus, politisk støtte og opbakning fra Folketingets side.
Uanset partifarve og placering i Folketingssalen må alle træde til og give borgerne troen på at det ikke er ved at løbe løbsk i en sådan grad at det bliver det mest hotte politiske tema i sensommeren og efteråret. Det rammer næsten alle i Folketinget der hvor I er opstillet – derfor er det også jeres ansvar men ikke alene derfor.
Vi vil som borgere ikke finde os i den nedgøren af andre mennesker, liv og krop og psykiske eftervirkninger med disse mange overfald vi er vidende til.
Det skal stoppes og det skal stoppe NU!
Løsningerne er sikkert mange – jeg skal for en gangs skyld afstå fra at komme med mine konkrete input her, men der skal en indsats til fra såvel politisk hold med strammere lovgivning, øgede strafferammer, mere overvågning (som opklaringsværktøj) flere beføjelser og ressourcer til Politiet og en hurtige sagsbehandling ved domstolene.
Forbrydelse skal ikke kunne betale sig – Forbrydere skal ikke spekulere i om det kan betale sig.
Den vold vi oplever nu syntes mere rå, tilfældig og ligegyldig end tidligere. No Lives Matter – eller gør det i lille lykkelige Danmark?
-Er du selv tryg ved den udvikling?
-Hvornår har du sidst læst en af Politiets døgnrapporter?
-Vil du som politisk ansvarlig stå på mål for de ting vi oplever – eller vil du gøre en indsats for at afhjælpe denne situation.
-Hvad vil du som minister eller medlem af Retsudvalget konkret gøre for at skabe den fornødne tryghed i vores samfund og hvor vold og kriminalitet ikke vinder over os?
Hvornår vil du gøre det?
Det er ikke politiske svar og henvisning til andre jeg søger – det er DIT svar! – Det er dine holdninger til den rejste problem stilling.
Denne henvendelse er ikke at skabe en yderligere utryghed men blot at gøre opmærksom på at vi borgere – jeres vælgere sidder tilbage med en tom følelse af at ingen gør noget.
Derfor vis mod og handlekraft – gør noget inden det kører af sporet som en hed politisk debat – mellem partier og enkeltpersoner. Det er en opgave som vil klæde Folketinget at stå sammen om som I gjorde i marts med en meget stor og svær beslutning.
Det her handler også om liv –og førlighed – alt for mange episoder der gør at vi ikke kan leve i tryghed – men det er det vi ønsker at jer Folkevalgte.
Vil du være med.
Forventer at få svar fra DIG.
I taknemmelighed.
Henrik Busch
28.07.2020
Bilag: Diverse artikler mv.
https://dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-vold/
https://www.tv2lorry.dk/ballerup/politi-efterlyser-drenge-filmede-voldeligt-overfald-af-11-aarig
https://ekstrabladet.dk/112/en-paakoert-med-bil-en-stukket-med-kniv/8217800
https://www.berlingske.dk/samfund/tre-drenge-er-anholdt-efter-grov-vold-ved-badesoe
https://www.bt.dk/krimi/midt-og-vestjyllands-politi-efterlyser-mand-for-knivstikkeri
https://www.bt.dk/krimi/fire-loeslades-efter-overfald-med-kniv-i-vollsmose
https://ekstrabladet.dk/112/seks-maend-anholdt-efter-knivstikkerier-ved-koebenhavn/8217554
https://ekstrabladet.dk/112/55-aarig-overfaldet-af-to-maend-med-koekkenknive/8217495
https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE12302976/mistillid-fra-begge-sider/