Det er så morsomt at læse de rapporter der kommer fra Vejdirektoratet og de meget kloge folk der år efter år fremkommer med stort set samme undren over kø på motorvejene omkring de større byer. Overraskelsen viser sig at bygge på at de jo HAR udbygget motorvejsnettet – f.eks. syd for København over de sidste mange år – men der er stadig kø! Det kan de ikke forstå. Hvis det nu var en ledende overlæge på hjerteafdelingen der kikkede på det flow af trafik som blodårer – ja så ville det jo ret hurtigt gå op for manden i den hvide kittel at det nytter ikke at udvide åren og så ikke sikre fremkommelighed hele vejen til hjernen (Byen) Nu har vi igen et bevis på at vi kaster milliarder i at bygge vejene ud til danskernes behov – bilparken stiger og stiger – mens at man inde i byerne hader biler og vil for alt i verden holde dem ude. Tag København som et af de værste eksempler. Der er kæmpe “blodpropper” (bilpropper) som man med en bypass operation kunne sikre en lempelse af i vores Hovedstad. Men vi har et bystyre der i mere end 40 år alene har haft den holdning at bilerne skal ud af byen. Det er skræmmende at det får lov at fortsætte sådan. Det er endnu mere skræmmende at de kender løsningerne – men intet foretager sig. Man venter kun på at bilisterne bliver så trætte af at køre bil og at man kan brandbeskatte dem der så bruger den på vej til arbejde. Nogen husker måske Helle Thornings tåbelige forslag om en Betalingsring – den mere præcist kaldte “Skattering” omkring København – det blev heldigvis ikke til noget – der havde vi i det mindste en opposition der kunne bide tænder – det mangler der lige netop nu. 53% af Københavnerne der har bil bruger den hver dag og 89% flere gange om ugen. 56% siger at de ikke kan anvende kollektiv transport som et alternativ.55% af borgerne har brug for deres bil i løbet af dagen PÅ arbejde. 76% af borgerne mener ikke at København har en beboer venlig parkeringspolitik.
Hvis ikke der sker noget vil Vejdirektoratet de næste 10 år fremkomme med samme analyser der siger præcist det samme fordi der ikke er overensstemmelse med hvad borgerne ønsker og hvad Rådhuspolitikerne gør.
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12423993/traengslen-i-trafikken-er-blevet-vaerre-oestjylland-er-haardt-ramt/
Henrik Busch
21. september 2020