Det er lige som om at der er ved at være en form for træthed blandt befolkningen – efter snart 9 måneder med Covid 19 restriktionerne. Som mennesker trives vi ikke med at der lægges bånd på vores frihed og at der er begrænsninger omkring så nogen fundamentalt som at være sammen i et fællesskab – på arbejde – med familie og venner eller til kulturelle oplevelser – eller friheden til at rejse rundt i verden.
Vi er nok nået til et punkt hvor alle nerver sidder helt uden på mundbindet og tålmodigheden er på et meget, meget lille sted. Det ses tydeligt på de sociale medier, hvor ingen og slet ikke en politikker skal træde meget ved siden af – før stærke reaktioner straks serveres med kritik, angreb i en mere hård tone end ellers.
Hvor længe kan vi holde til det? Hvordan bliver vores gode traditionelle jul i år? Vi så hvordan befolkningen nærmest ikke kom igennem Påsken uden deres traditioner og nu også “Den hellige Jul” som burde været årets belønning for slidsomt arbejde og netop den tid på året hvor vi for alvor sætter noget ind på familie kontoen.
Lad os få en glad og glædelig jul og huske på at vi har en stor fælles opgave med at passe på hinanden. Skal vi skabe lidt optimisme og glæde?
Henrik Busch
29. november 2020