En meget varm og kærlig hilsen i anledningen af julen og nytåret!
Tror rigtig mange gerne vil lægge året 2020 bag sig og ”bare glemme” et besværligt år, et underligt år og socialt kedeligt år.
Når det så er sagt skal vi også huske på de gode ting vi hver især har oplevet og glædes over dem der måtte være og skal blive husket for de små lys der trods alt dukkede op midt i alt bøvlet. Der er masser af ting man ikke kan lave om på her i livet og dem skal man så ikke skænke ret mange tanker og bekymringer – som min læremester sagde for mange, mange år siden: ”Lad være med at bekymre dig om fortiden, men vær i stedet åben overfor forandringer i fremtiden” – eller som en rigtig god ven siger: ” Fremtiden er forbeholdt dem der i tide har forberedt sig på den”.
Det er ikke alt man kan ændre på i denne verden – så havde det nok set ret meget anderledes ud – men kan med sine tanker, evner og slid påvirke mangt og meget og man skal ikke give op. Det er vel nok det jeg er bedst kendt for – og ja jeg er den irriterende type der bliver ved – til jeg får svar. Jeg elsker at se ting flytte sig. Det gælder i erhvervslivet, politik og i mine netværk – professionelle som private. Lige netop derfor får jeg ny energi og glæde og jeg vil takke alle og enhver for de bidrag til lys, solskin og håb gennem 2020 og for den indædte tro mange har givet udtryk for – selv om det har været svært.
2020 blev for mig et år med nye netværk – nye bestyrelser og Advisory poster i mindre selskaber – det er lige nu blevet til 31 personer hjulpet godt videre i job eller karrieren i år. De mange jeg har haft samtaler, møder eller WEB møder med har vist at der findes rigtig mange gode folk derude som bare lige mangler ”The Perfect Match” før de også lander et godt job og kan bidrage med deres viden, energi og erfaring. Dem glæder jeg mig til fortsat at forsøge at hjælpe videre. Til flere af dem er nedenstående citat med til på den ene måde at ruske lidt op i dem – men også give dem alle mod på at de selv sidder i førersædet for deres eget liv og karriere. Citatet passer måske også på dig – hvem ved?
Dine overbevisninger bliver til dine tanker
Dine tanker bliver til dine ord
Dine ord bliver til handlinger
Dine handlinger bliver til vaner
Dine vaner bliver til dine værdier
Dine værdier bliver din skæbne
Med denne tidligere julehilsen sender jeg dig de bedste ønsker for resten af året – for en glædelig, tryg og fredfyldt jul og et nyt og lyst NYTÅR 2021.

Tak for godt samarbejde, tak for gode dialoger – tak for venlige hilsener og varme tanker. Personligt har jeg det rigtig godt og er godt på vej og håber at jeg til næste år får lov at synke igen og leve et mere ”normalt” liv.
Tusind tak for opmærksomheden.
GODT NYTÅR!!!
Henrik Busch

Skriv et svar