Selv en erfaren mand kan blive glad over at få ros! Busch on Board hjalp mere end 100 i 2020 med at få styr på deres profiler, lagt en plan eller medvirkede til at de kom i job eller videre i livet på anden måde. 34 af dem fik konkrete job eller nye positioner – og hver gang er det en kæmpe glæde at se smilet om munden – glæden i deres øjne – det er en belønning i sig selv. Derfor har jeg nu alligevel besluttet mig til at starte en service op i Busch on Board, der skal levere det som andre kalder “Outplacement” – men som jeg kalder “Godt videre i livet”. Derfor vil Busch on Board tilbyde at hjælpe dine medarbejdere godt videre i karrieren hvis det er udenfor din virksomhed – eller hvis de blot trænger til lidt råd og retning på deres aktuelle situation i deres job. Busch on Board er ikke en “Pølsemaskine” men et sted man bliver behandlet godt som menneske og det gøres med en vision, en mission og ikke mindst passion for at den det handler om skal godt videre i livet. Du kan derfor som leder eller virksomhedsejer tage fat i mig såfremt du har en opgave der går ud på at forbedre situationen i organisationen. Det er ikke kun nødvendigvis ved en opsigelse men kan også være udvikling at en eller flere af dine medarbejdere som du gerne vil have fokuserer på andre ting eller løfter sig i en ny retning med ny energi mod samme mål. Er du medarbejder og gerne vil prøve noget andet – eller er frustreret så er jeg her også for et godt råd og en god fortrolig snak om DIN fremtid. Du får personlig sparring, råd og vejledning og jeg vil forsøge at bringe dine tanker i den retning som kunne være god for dig nu og i fremtiden. Du bliver udfordret, men i respekt for hvad dit mål er lægger vi en god plan – der passer til dig og det du gerne vil! Louise var en af de 34 der fik nyt job! Louise skrev således i går på Trustpilot: ![]() Louise left a new review Hej CEO Henrik Busch Louise har lige skrevet en 5-stjernet anmeldelse af Busch on Board: “Jeg har haft glæden af et jobcoachings forløb hos Busch on Board. Allerede ved mit første møde med Henrik, kunne jeg mærke, at hans ønske om at hjælpe mig videre på min vej, var oprigtigt. Han er kommet til at spille en vigtig rolle i min personlige og professionelle udvikling. Han har hjulpet mig med at definere mine mål, åbne øjnene for nye muligheder og anerkende mine kompetencer og evner. Henrik har fået mig til at reflektere over forskellige perspektiver som jeg helt sikkert kan bruge fremadrettet. Jeg er blevet mere skarp på • Hvad der er vigtigt for mig i mit arbejde • Hvordan jeg skaber værdi med mine styrker • Hvor jeg spænder ben for mig selv • Hvad der i et job giver mig energi og hvad der dræner mig Henrik er autentisk, oprigtig og enorm god til at give ud af sine egne erfaringer, observationer og viden. Han har givet mig kompetent vejledning i forhold til CV, ansøgning og LinkedIn. Han har et stort og spændende netværk og ved hvordan man på bedste vis får præsenteret sig selv. Jeg har haft stor glæde af sparring i forhold til jobsamtaler, hvor vi har gennemgået jobopslag, gode spørgsmål og andre usikkerheder jeg havde omkring samtalen. Det gav mig en større selvtillid og tro på mine kompetencer. Henrik har igennem hele forløbet været tilgængelig og altid klar med gode råd, en opløftende kommentar eller vejledning til det næste skridt, hvilket har haft en stor betydning for mig. Alt i alt vil jeg give Henrik min aller varmeste anbefaling og jeg er sikker på at Busch on Board vil hjælpe mange flere med at skabe forandring i deres liv. “ Det kunne være dig næste gang – du eller din virksomhed skal være velkomne hos Busch on Board. HB 22.01.2021 |
Skriv et svar