Tillader mig at undre mig!
Store dele af den danske befolkning tog gennem 4 år afstand fra de konspirationsteorier, løgne og fake news der blev en del af vores hverdag med den nu tidligere amerikanske præsident Trump. Han tryllebandt næsten halvdelen af den amerikanske befolkning og hvis jeg må tillade mig en mindre sammenligning rent ud sagt parallelt til vores ”Lille yndige land” – Danmark så tænker jeg det er det samme som sker lige nu hvor halvdelen af vælgerne bakker Mette Frederiksen op som landets ”enerådige hersker”.
Er vi vidende til en magtdemonstration af de store? Nu mens der er splittelse i oppositionen og støttepartierne nærmest er ved at kløjes i mængden af ”Holdkæft Bolcher”.
Regeringen lykkes med at udnytte Corona situationen mest muligt. Hvad dækker alle de åbenlyse løgne, misforståelser eller forsvindingsnumre over?
Hvor blev alle de mails af i Sundhedsministeriet og SSI sidste år under nedlukning og den gradvise genoplukning? På hvilket grundlag blev den række af beslutninger der muligvis er grundlovsstridigt truffet og hvorfor blev det Mogens Mink Jensen der måtte aflives som Minister? Hvorfor går Statsministeren fri og hvorfor kan man ikke få klarhed og beviser frem for centrale dele af sagsforløbet og hvorfor er pressen stoppet op i sine ellers snagende journalistik?
Jeg misunder ikke Mette Frederiksen i jobbet – men jeg tager skarpt afstand for måden at forvalte magten på. Min opfattelse er at vi er genstand for misledelse, misinformation og fordrejning af fakta – det som andre populært kaldes for løgne – eller som det Københavns tidl. Overborgmester Frank Jensen kalder ”At dosere sandheden”.
Kunne man ikke få et overblik over hvordan Statsministeriet nu er bemandet med rådgivere, spindoktorer, taleskrivere og strateger for at holde kursen og om konsulent huse således er skiftet ud med interne kræfter så man kan holde kortene endnu mere tæt til kroppen?
Statsministeren har meget belejligt fået hjælp fra Mee Too historier hos de Radikale og i eget Parti der kunne flytte fokus fra Mette Frederiksen selv. En anden kærkommen hjælp er Rigsretssagen mod Støjberg og den interne uro i Venstre som bidrager til at få de glade støtter af en topstyret regering misledt.
Tillader mig derfor at undre mig over den tandløse opposition, over Støttepartierne som ikke har opdaget at de har et kæmpe medansvar og sidst men ikke mindst en presse der ikke er dybdeborende nok for at få sandhederne frem i dagens lys.
Vil glæde mig til at få fakta på bordet – fakta vi kan stole på og som er undersøgt af eksterne og ikke egne instanser.
Giv os friheden tilbage til at tro på at vi lever i et yndigt land.
Henrik Busch
08.03.2021