Mand i balance eller Mand i ambulance!
Disse hektiske tider presser mange mennesker og der skal trods Corona, hjemsendelse, arbejde, hjemmeundervisning af børn og uden de normale sociale muligheder for at få luftet ud i en travl hverdag tages store hensyn til det enkelte menneske.
Vi er født som ”flokdyr” vi er opdraget til fællesskaber og socialt liv og omgang. Vi har udviklet os gennem år tusinder til at være sammen i alle mulige sammenhænge – derfor er vi som mennesker presset big time ved ikke at kunne leve et normalt lig nu gennem 1 år.
Alle danskere har måtte ændre deres liv – mange ganske markant og det har givet afsavn i dagligdagen både privat, jobmæssigt og i sociale sammenhænge. Ganske få har valgt at leve deres liv ”normalt” og ikke ville være en del af det danske samfund med det ansvar det indebærer og det viser sig desværre alt for tydeligt nu. Det lader vi lige ligge – men holder i stedet fokus på hvad sker der så – når vi som sociale individer mister de helt nødvendige muligheder for at være sammen.
Populært sagt er vi gået fra at have en nogenlunde balanceret hverdag med travlhed godt nok til en helt ny situation at skulle være online – distanceledelse, uden kolleger, kammerater i skole og fritid og med ”nerverne” uden på tøjet – let at irritere, let at gøre fortvivlede.
Vi er normalt tænkende mennesker der kræver rationelle forklaringer på hvorfor vi skal gøre noget anderledes. Når vi så mødes med restriktioner der ikke i alle tilfælde giver mening kommer i tvivl. Når vi oplever at der ikke er sammenhænge mellem hvad der siges, gøres og resultaterne heraf så kommer nogen let i ubalance. Ubalancen skabes også meget naturligt fordi der hersker en vis nervøsitet om job og ansættelsesforhold – om familien og fritiden – vennerne og netværkene.
Ubalancen kan skabe urimelige situationer og reaktioner. Nogen kommer til at skændes, nogen mister kontakten til selv gode venner, familiemedlemmer og andre relationer og nogen går så langt som at igangsætte demonstrationer på gaderne for at protesterer og få aggressionerne og de indestængte energier ud.
Dem som får udlevet disse frustrationer kommer forhåbentlig godt igennem dette store pres som har ramt os alle – men mange andre kommer ikke godt igennem og dem skal vi så også sætte tanker og kræfter af til.
Vi vil i dønningerne på Corona opleve et kæmpe efterslæb af mennesker der skal samles op mentalt, psykisk og måske også fysisk i visse tilfælde. Er vi klar til det? Har vi energien til det og har vi kompetencerne til det?
Det vil kræve en kæmpe indsats og noget der skal planlægges i både det private og det offentlige.
Tænk også på den kæmpe energi der har været lukket inde i næsten 12 måneder hos især de unge mennesker der ikke har kunnet feste – gå ud og hygge følge deres uddannelse – de ”voksne” ude at spise og socialisere sig – når den energi skal og må udleves vil vi se et samfund der ”går amok”. Er vi så klar til det?
Mange spørgsmål som vi skal finde svar på – men jeg tænker desværre at mange af dem som har været i balance kan ende i en ambulance hvis ikke vi griber dem.
Er vi parate?
Henrik Busch www.buschonboard henrik@buschonboard.dk 11.03.2021
Skriv et svar