• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer

Busch On Board

Let's talk Buschiness

  • Forside
  • The Busch Way!
  • Om Henrik Busch
  • Hvad tilbyder vi?
    • Kom godt videre i livet -Replacement og rekruttering
    • Advisory board
    • Bestyrelsesarbejde
    • Flytning af virksomheden
    • Forretningsudvikling
    • Generationsskifte
    • Interim management
    • Konsulentbistand
    • Netværk
    • Ny kapital
    • Opkøb af ejendomme
    • Opkøb af virksomheder
    • Servicecheck af virksomheden
    • Sparring og coaching
  • Samarbejdsformer
  • Blog
  • Kontakt

Warning: Cannot use bool as array in /var/www/buschonboard.dk/public_html/wp-content/themes/genesis/lib/functions/image.php on line 104

Henrik Busch / november 11, 2021

Manglende Politisk respekt for borgere, kunder og brugere af København!

Share on Facebook Share on LinkedIn Share on X (Twitter) Share on Email

Manglende Politisk respekt for borgere, kunder og brugere af København!

På tirsdag er det den største offentlige ansættelsesdag i 4 år. Alle medlemmer i Regioner og Kommuner skal ”Ansættes” når der sættes kryds på stemmesedlen.

Som altid er løfterne brede, vidtgående og i overskrifter. Vi ved fra tidligere valg at det meste er glemt sekundet efter kl. slår 12 nytårsaften og de nye lokale ”Regeringer” sætter sig i stolen.

Derfor er det vigtigt at holde politikerne fast på det de lover – derfor er det vigtigt at du stemmer på dem der giver dig mest for pengene og passer til din situation nu og de kommende fire år.

I København udspiller sig et mindre drama om emner, politik og prioriteringer. I mandags havde KCC og Dansk Erhverv, sammen med Sydbank inviteret partiernes borgmesterkandidater til et erhvervspolitisk møde på Børsen.

Der var mange temaer der fyldte men alligevel vil jeg tillade mig at hæfte mig ved et par temaer som flere af de partier der sidder i borgmester stolene i Hovedstaden overser.

Det første et tilgængelighed til København. Tilgængelighed er mange ting. Det er et let adgang til rådhuset og sagsbehandlingstiderne som er overskredet 3-4 gange og som koster private borgere og virksomheder kassen fordi man ikke kan tildele projektledere til at kikke på sagerne. Det kan tage mere end et halvt år at få en godkendelse på selv simple ting.

Tilgængelighed er også fremkommeligheden som borger til sin bopæl, herunder parkering – men også varetransporter til Hoteller, Restauranter, Butikker og andre erhverv. Det er også mulighed for at håndværkere kan komme let ind i byen, parkere og udføre deres arbejde uden at skulle pålægge kunderne bøder og afgifter oven i prisen på selve ydelsen.

Tilgængelighed er også når udenlandske turister kommer til byen – på hvilken måde de nu gøre det – men får en god oplevelse af en velfungerende hovedstad også trafikalt. Er man Krydstogtsturist kan man sidde i bussen en times tid fra Nordhavn til Amalienborg. Er man i bil er det et under hvis man kommer frem og kan finde en parkeringsplads.

På Rådhuset hos den nuværende ansvarlige Borgmester, Enhedslistens repræsentant er der INGEN respekt for noget af det jeg har nævnt ovenfor. Til gengæld har man en irriterende lyst til at blokere for alt der har med biltrafik at gøre uanset konsekvenserne.

Tag et helt aktuelt eksempler på enten chikane eller dårlig, meget dårlig planlægning af vejarbejder. Tagensvej som indgang fra vest har været under ombygning i mere end et år. Lautrupgade ved Nordhavn er under renovering, Østerbrogade vil til jul have været delvist lukket ned i et helt år. Sølvgade som indfaldsvej er netop lukket af og trafikken ledes af Nørreport. Strandboulevarden er under renovering i over et år. Øster Voldgade er lukket i den ene retning.

Hvert af de omtalte projekter er givetvis gode, fornuftige og nødvendige – men nok ikke på samme tid. Der må sidde embedsfolk og styre de prioriteter der gør at man kan lukke Hovedstaden af fra Nord og Vest.

Der må være folk som går ind og kikker på om de udbud der fremsættes til så omfattende renoveringer eller nødvendige genopretninger (fordi man har forsømt det i mange år) bliver konkurrenceudsat også på tid. Danskerne betaler i tid meget store milliardbeløb i tabt arbejdsfortjeneste og køer fordi tingene ikke virker.

I hovedstaden er der ca. 125.000 private biler – det betyder at måske næste 35-40% af borgerne i København ejer en bil eller har en bil til rådighed.

Ingen i Verdens dyreste land at leve i, København Danmarks dyreste by at bo i – ejer en bil for sjov. Derfor må politikerne se på hvordan man fastholder gode skattebetalende borgere der HAR brug for en bil og hvordan man løser deres udfordringer. Det gør man ikke ved at nedlægge yderligere 42.000 p-pladser i kommunen ud over de ca. 20.000 der er taget fra os som borgere og erhvervsliv de seneste år – men det er Socialdemokratiets plan – godt bakket op om Enhedslisten – de tidligere kommunister.

Vi ved konkret at borgere og børnefamilier hver eftermiddag og aften kæmper om parkering tæt på deres bolig. Vi ved at flere må søge i op til 45 minutter for at finde et hul. Vi ved at mange holder ulovligt for at kunne komme op i deres bolig, aflevere indkøb og børn, mens de igen selv tager ned i bilen for at finde P-plads.

Det er en utrolig dårlig strategi fra Rød Bloks side.

Alle vil mere METRO alle vil bedre, billigere og mere troværdig kollektiv transport – men det er ikke i dag tilfældet at alle BARE kan sætte sig i bus og tog og tro på de når frem i tide eller bruger 20-40% længere tid på at komme frem med den kollektive transport.

Vi har brug for visioner for København. Visioner der også bygger på realisme og ikke ideologi og uopnåelige resultater som ikke stemmer overens med borgernes ønsker.

På tirsdag kan du være med til at afgøre hvem der skal bestemme i din kommune – jeg ved hvem jeg vil stemme på og sætte alt ind på kommer til at bestemme i København!

Henrik Busch

11.11.2021

henrik@buschonboard.dk

Skrevet i: Blog

Footer

Social

  • Facebook
  • LinkedIn

Vigtige links

  • Privatlivspolitik
  • Kontakt
  • Om Henrik Busch
  • Samarbejdsformer
  • Blog
  • Presse
  • Salgsvurdering af bolig

Kontakt

Henrik Busch
Læderstræde 1 3-3
1201 København K
CVR-nr. DK-42270210
telefon: +45 40 40 17 07
email: henrik@buschonboard.dk

(C) 2020 Busch On Board

Vi bruger cookies på dette site, cookies bruges for at give dig den bedste brugeroplevelse. Ved at klikke “Accepter”, accepterer du brugen af cookies.
Cookie indstillingerAccepter
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR