21.02.02.2022
Der skal nye tanker til !
Især Under Corona Pandemien er det blevet endnu mere tydeligt at Danmark har et par ret store udfordringer i vores sundhedssystem.
Den første handler om manglen på praktiserende læger og læger generelt. Den anden udfordring er nu at det lader til at vi har mangel på psykologer.
Det lader til at myndighederne ikke har været opmærksomme på det helt naturlige generationsskifte der kommer når staben af læger bliver ældre og ønsker at lade sig pensionere eller sælge deres praksis til nye yngre kræfter. Selv om man havde kunne fremskrive den situation for 10 og 20 år siden ville det nok ikke have ændret markant på udfordringens størrelse – fordi den yngre eller nye generation der overtager også har en helt anden tilgang til livet og arbejdet – det som mange kalder work-life balance. De yngre læger vil ikke arbejde på samme måde som andre men også have tid til andre ting i livet ligesom mange andre. Det at være praktiserende læge i dag er underlagt så mange restriktioner, reguleringer fra myndighederne at det ikke længere er nær så attraktivt som før.
Hvis lægerne ønsker at arbejde på en anden måde end hidtil, må systemet forstå og imødekomme de nye tider, krav og ønsker også fra patienterne.
Den digitale verden har givet os helt nye muligheder som f.eks. at få tilbagemeldinger på blodprøver, test og andet som vi tidligere nødvendigvis skulle møde op i lægepraksissen for at få besked om – ligesom den digitale verden åbner op for at mange konsultationer rent faktisk kan foregå online når patienten har brug for det og ikke nødvendigvis kun når ens læge holder åbent.
Lægerne behøver ikke at arbejde mere men arbejde smartere. En kombination af on-line læge og praktiserende læge vil være en ideel løsning for rigtigt mange mennesker. Tænk på alle de mennesker der hver dag skal tage fri fra arbejde, studier eller andre gøremål for at komme til lægen i den afsatte 7-15 min. Session i lægehuset. Ganske mange af de besøg kunne ske on-line via f.eks. en APP løsning. Tænk hvor meget spildtid der kunne spares – tænk på effektiviteten i lægehusene og det tryk der normalt er her – kunne lettes. Det drejer sig om almindelige recepter, gode råd og anden ikke kritisk sygdom der sagtens kan håndteres på anden vis.
Er vi blevet mere syge med årene – eller er vi blot mere utrygge og bruger vores læger på en anden måde i dag?
Kan vi forene borgernes ønsker og krav med lægernes livsstil på en ny måde – ikke at der er noget galt med at læger også skal have et godt familieliv og ikke arbejde 12 timer om dagen. Kunne man lette nogle af de byrder som systemet pådutter lægerne og sundhedssektoren generelt – noget man bestemt bør kikke på når der forhandles en ny sundhedsreform. EU skal også til efteråret tale digitaliseringsmodeller i og her er det vigtigt at Danmark holder fast som foregangsland med de mange digitaliserede fordele vi allerede har høstet, mens Tyskland og visse andre lande er noget fodslæbene på hele registreringen af befolkningen og tilgangen til det at have et let tilgængeligt digitalt system. Der må de danske sundhedsmyndigheder holde fanen højt og kæmpe for vores på det område fremsynede modeller.
Tilbage til det egentlige problem – nemlig det forhold at færre ønsker at være læger i Danmark og vi mangler læger generelt. Det er ikke kun udkantsdanmark men i hele landet det er en udfordring. Det kan delvist løses via den teknologiske udvikling og on-line læger – en APP løsning og ved at ansætte udenlandske læger. Det første – APP modellen findes allerede men den kræver at man får et såkaldt ydernummer for at kunne betjene borgere på tværs af kommunegrænser og regioner. Det kan løses hvis der findes fremsynede folk i regionernes administration der kan se ideen med at sikre de tyndt befolkede områder en læge tilgang også on-line som supplement – ikke erstatning.
Den udenlandske arbejdskraft står rent faktisk og banker på vores dør. Vi ved at flere hundrede uddannede læger har afleveret ansøgninger for snart 3 år siden til sundhedsmyndighederne for at opnå godkendelse til at optage lægegerning i Danmark – Ansøgerne har indtil for en måned siden ligget urørte hen, mens alle har vist at vi havde lægemangel. Det er skidt – det er direkte uansvarligt.
Det siges der er sat midler af til at behandle disse ansøgninger – det håber jeg at Regioner og myndigheder i øvrigt følge op på hurtigst muligt.
Det samme udspiller sig nu på det psykiatriske område. Det er kommet frem at vi har akut mangel på psykologer i et sådant omfang at det må få nogen til at stoppe op og spørge: ”Hvad er der sket med danskerne”. Hvorfor har vi så akut mangle på psykologer lige nu? Er det Corona situationen, er det stress, angst og depressioner der rammer os nu som en bølge – eller hvad er det lige der sker?
Er vi blevet mere sårbare – pivede eller er der reelt set sket noget fundamentalt i vores samfund der gør at vi skal bruge flere psykologer? – Hvad gjorde vi før i tiden – før vi fandt på lykkepillerne? Spændende spørgsmål som jeg savner kvalificerede svar på. Vi fylder os med piller – ja selv vores børn er på piller – så der må være et eller andet vi skal stoppe op og vurdere.
Vi sender vores børen i skole – med diagnoser som aldrig før. Hvad er der pludselig sket – hvordan var det for 20 og 30 år siden? Hvorfor nu? Er der nogen der ved – så lad os gøre noget ved det. Lykkepillerne er nok ikke løsningen – men jeg kender nogen der har en god løsning – dog en løsning der kalder på en markant anden politisk tilgang til skolesystemet, indlæringen og nogle helt ny fagområder der beskæftiger sig med sociale kompetencer og mennesker.
Danmark bruger langt, langt flere penge på at helbrede end at forebygge – måske indsatsen skulle lægges om?
Vi er bragende dygtige til at helbrede – men vi er rigtig dårlige til at forebygge indsatser som kan udsætte eller mindske sygdomme i vores liv. De såkaldte livsstilsygdomme som fedme, diabetes, misbrug af flere arter og andre kunne vi med en mere målrettet indsats godt gøre bedre. Vi kan ikke fjerne dem helt og vi kan og skal ikke bestemme alt over folks liv, men vi kunne målrette indsatser der gjorde at man blev endnu mere opmærksom på de sygdomme som udvikles pga. ”Et dårligt liv” som vi efterfølgende skal bruge mange penge og kræfter på at bekæmpe.
Forskning og studier har bragt os i verdenseliten og det skal udnyttes. Om få år, lytter jeg mig til, er hjerte- karsygdomme stort set udryddet, der er endvidere fundet midler til HIUV og Aids ikke længere er dødsårsager som før i samme omfang og på andre områder som kræft venter vi naturligvis på gennembrud.
Lad os hylde dem der er med til at finde løsninger på vores alle vores dårligdomme og hjælpe os igennem livet bedst muligt.
Skulle vi sammen stoppe op og se os tilbage og tage det bedste med fra før – kikke til siderne og se om vi har alle med og se fremad for at se hvad der venter os?
Henrik Busch
21.02.2022