Det skrev Social- og Ældreminister Astid Krag i aviserne sommer 2019 til dec. 2021
Vi har en Social- og ældre minister der taler meget om at rette op på mange ting. Astrid Krag taler mere end hun handler og Astrid Krav er super god til at poste på de sociale medier – ofte om emner der slet ikke har noget med hendes ministerium at gøre.
Astrid Krags ministerium er et af de vigtigste vihar i Danmark – det handler om borgere – det handler om mennesker! Det er ældre, sårbare, børn psykisk syge og udsatte – derfor er det ministerium måske det vigtigste af alle.
Det handler om dig og mig, vores børn og familie – vores ældre og vores sårbare. Desværre er der ikke sket ret meget siden 2019 hvor Astrid Krag satte sig i stolen som ansvarlig for området – derfor bør der være fokus på det nu.
Man bruger ofte ordet der skal lig på bordet før der sker noget. Et frygteligt udtryk især når man ved at der er sket 6 drab på bosteder for psykisk syge de sidste 10 år. Nu har TV2 taget sagen op i to frygtelige udsendelser om hverdagen på to bosteder, hvor borgerne er stærkt udadreagerende, medarbejderne voldsomt pressede og virkeligheden lige til at tage afstand fra. Jeg syntes det er alvorligt.
Astrid Krag siger og skriver ofte de rigtige ting, når hun en gang imellem berører hendes eget ansvarsområde – men der sker ikke så meget efterfølgende. Det bliver ved snakken og undskyld mig “lidt tom og varm luft”.
Derfor kikkede jeg Astrid Krags udtalelser igennem siden hun tiltrådte i sommeren 2019.
Det er alle citater fra Astrid Krag som ansvarlig minister:
12/8 2019
Vi har allerede sagt, at vi vil have en fattigdomsgrænse igen.
Nu skal vi tage de næste sociale skridt. Skal det lykkedes, skal vi sætte langt tidligere ind.
Vi skal væk fra tanken om, at beskæftigelse ikke altid er løsningen for alle socialt udsatte.
Og vi skal have socialpolitik integreret i alle dele af velfærdssamfundet.
Socialpolitikken skal højere op på den politiske dagsorden.
Det kan jeg forsikre om, at den er i denne her regering. Og jeg vil gøre mit for, at socialpolitikken igen bliver en central del af den måde, velfærdssamfundet indrettes på.
16/8 2019
Det kræver lidt mere af os alle. Men jeg er sikker på, at vi nok skal nå i mål, så kommunerne kan få lagt nogle gode budgetter til gavn for borgerne.
17/8 2019
Frem for alt skal arbejdet dog minde os om, at vi er i en anden tid, hvor vi respekterer alle borgere i vores land. Også når den respekt betyder, at de skal have indrettet deres værelse med en mur af stole og kommunikere med walkie-talkie, som de har gjort for Dennis i Boligerne Brøndbyøstervej. For det er netop ved at se det enkelte menneske som en ligeværdig borger med fulde rettigheder, at vi kan undgå fortidens umenneskelige behandling.
10/9 2019
Børn skal have trygge rammer i hjemmet og positive forbilleder i deres forældre.
Vi ved, at mange børn, der vokser op i fattigdom, har dårligere fremtidsudsigter end andre børn. Flere står som voksne uden uddannelse og/ eller uden for arbejdsmarkedet, og bla derfor skal vi gøre op med børnefattigdommen. Derfor vil regeringen nedsætte en ydelseskommission, som skal sikre mere retfærdige ydelser, samtidig med at motivationen til at finde et arbejde bliver bibeholdt.
Det er derfor regeringen sammen med SF, Enhedslisten og Radikale har indført et midlertidigt børnetilskud, som skal hjælpe de fattigste børnefamilier nu og her, og som giver et særligt løft til enlige forsøger.
Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. Med det midlertidige børnetilskud har vi taget et første og vigtigt skridt i retning af at gøre Danmark til et bedre sted at være barn.
12/9 2019
Diskussionen om fattigdom og børnetilskuddet handler først og fremmest om, hvilket land vi vil være. Og om vi i vores velfærdssamfund vil acceptere, at børn vokser op med sociale og materielle afsavn, mens alle vi andre oplever fremgang og stigende velstand. Det kommer jeg og den nye regering aldrig til at acceptere.
Men det er ikke nok “bare” at bruge flere penge. Vi skal også bruge pengene rigtigt. Og vi skal se på, om ikke kommunerne kan bruge pengene bedre ved for eksempel at sætte tidligere ind med hjælp. Det vil være med til at styrke retssikkerheden.
For det første skal det være lettere at beholde den hjælp, som man allerede har fået tilkendt. Behovet for et bestemt hjælpemiddel eller støtte stopper jo ikke nødvendigvis, fordi man bliver myndig eller pensionist.
I samarbejde med aktører og institutioner skal vi i gang med at skabe et nationalt overblik over det specialiserede socialområde, så vi med inspiration fra sundhedsområdet kan sikre den nødvendige kvalitet og specialisering i tilbuddene.
Men det er også nødvendigt for, at mennesker med handicap og deres pårørende kan have tillid til det system, som er til for at hjælpe. Alt for mange kommunale afgørelser bliver omgjort i Ankestyrelsen. Her skal vi holde grundigt øje med, om det går den rigtige vej, og understøtte, at der bliver sat ind de steder, hvor man ikke gør det godt nok. Det er ikke godt nok bare at gøre, som vi plejer på handicapområdet. Derfor må vi tage fat på en grundlæggende diskussion om, hvordan vi udvikler indsatsen for mennesker med handicap, samtidig med at vi står vagt om retssikkerheden. Den diskussion ser jeg frem til at tage med organisationer, kommuner, de pårørende og alle dem, der ønsker at forbedre indsatsen for mennesker med handicap.
Et Udsat barn må ikke blive en udsat voksen. Skal vi lykkes med den ambition, kræver det et nyt fokus i socialpolitikken, hvor vi som samfund bliver langt bedre til at gribe ind, så snart vi opdager, at noget er galt. Så vi griber ind, før mennesker ender på gaden. Vi tror, det betaler sig at investere i mennesker.
Det er nu, vi skal sætte ind og sørge for, at den næste hjemløsetælling om to år viser mere end blot en bremset stigning.
Danmark har lige nu en stærk økonomi, og flere kommer i arbejde. Det er nu, hvor vi oplever fremgang og en stigende velstand, at vi skal hjælpe flere ud af social udsathed og ind i fællesskabet. Det er nu, vi skal sætte ind og sørge for, at kurven i den næste hjemløsetælling om to år ikke bare er vandret. Men at vi for første gang i et årti vil kunne se antallet af hjemløse falde.
19/9 2019
Og samtidig på samfundsniveau få sikret en bedre socialpolitik, så vi ser langt færre falde gennem så mange masker i vores samfunds sikkerhedsnet, at de ender med en hverdag på gaden.
23/9 2019
At få rettet op på velfærden, er som at ændre kursen på en supertanker. Vi påstår ikke, at vi med den her aftale har vendt supertankeren 180 grader. Men vi har ændret kursen. Og selvom et lille kursskifte måske ikke kan mærkes så meget til næste år, så betyder det meget for, hvor supertankeren sejler hen. Med det socialdemokratiske kompas er kursen sat mod bedre velfærd og et mere retfærdigt samfund.
2/10 2019
Alle børn fortjener en tryg og god barndom. Derfor vil jeg og regeringen arbejde hårdt for, at børn ikke ender på gaden. Socialpolitikken skal i en ny retning, hvor vi sætter tidligere ind og tager fat på problemerne, før børn og unge bliver hjemløse.
Hvis forældrene ikke kan give deres børn en tryg barndom, skal fællesskabet tage over. Og hvis vi kan se, at et ungt menneskes liv er ved at køre af sporet, skal vi sætte ind med den målrettede hjælp, der skal til. Om det så er misbrugsbehandling, psykiatrisk udredning, gældsrådgivning eller andet.
4/11 2019
Som det første vil vi i samarbejde med aktører og institutioner skabe et nationalt overblik over det specialiserede socialområde. Derefter vil vi lægge en plan, der sikrer den nødvendige specialisering og kvalitet i indsatserne for mennesker med handicap.
Vi er derfor slet ikke i et politisk dødvande. Vi er derimod på vej til at løfte hele handicapområdet i tæt samarbejde med organisationerne på området.
5/11 2019
Vi må som samfund ikke glide af på diskussionen om et barns ret til en opvækst fri for vold. Vi skal tage det dybt alvorligt, at der åbenbart stadig i dag eksisterer de gråzoner, der gør. Det vil jeg tage fat på i fællesskab med børneorganisationer, faglige organisationer og kommuner, så vi kommer tættere på og ikke længere væk fra målet tilbage i 1997: Ingen børn skal vokse op med vold.
6/11 2019
Jeg afviser ikke, at »den lykkelige luder« eksisterer. Men der er en grund til, at vi altid omtaler hende i ental. Som socialminister er jeg overbevist om, at vi skal holde fokus på den alt for store gruppe med sociale problemer. Her er løsningen først og fremmest at hjælpe kvinderne ud af prostitution – ikke ind.
28/11 2019
Derfor vil vi gennemføre en større undersøgelse af det specialiserede socialområde. Det skal ende ud i en plan, der skaber mere specialisering og kvalitet inspireret af specialeplanlægningen på sundhedsområdet.
3/2 2019
At børns muligheder afgøres ved fødslen er en af de største uretfærdigheder i vores samfund. Og det her er vigtige skridt, hvis vi skal bekæmpe de mønstre, der fastholder børn og unge i et liv med dårlige muligheder og fremtidsudsigter.
13/12 2019
Men vi ved også, at mange kvinder slet ikke kan se sig selv på et krisecenter. Dem hjælper vi ved at afsætte i alt 48 millioner kroner over fire år til ambulante tilbud mod partnervold. Netop ambulante tilbud som rådgivning til både kvinder, mænd og voldsudøvere tror jeg, at vi skal have mange flere af i fremtiden. For det er vigtigt, at vi både sætter tidligere ind og stopper voldsspiralen på flere måder.
Det betyder meget for mig, at vi sikrer bedre hjælp og tager de her store skridt for at få bekæmpet partnervolden i hjemmet. For vold er aldrig i orden.
13/1 2020
Men det kræver, at vi rent faktisk er villige til at investere og dermed skabe gode liv.
Som minister vil jeg derfor også kaste mange kræfter ind i udviklings- og investeringsprogrammerne på socialområdet, som skal understøtte en mere videns baseret, langsigtet og effektfuld socialpolitik med afsæt i virksomme indsatser, som kommunerne efterspørger. Med en samlet udmøntning på omkring en halv milliard kroner over fire år – vel at mærke permanente penge frem for satspuljens puljetyranni.
Dette skal selvfølgelig tænkes tæt sammen med aktiviteterne i regi af Den Sociale Investeringsfond, som jeg fremadrettet vil have det politiske ansvar for.
Fonden skal bane vejen for helt nye offentlig-private partnerskaber for sociale investeringer bredt på velfærdsområderne. Og Socialdemokratiet har meldt klart ud, at vi er parate til at skyde flere midler i fonden, hvis de andre partier omkring den vil være med til at løfte opgaven.
Så rammerne er nu for alvor til stede for at sætte fuldt blus på investeringsdagsordenen.
Men: Vi skal også vide, hvad der ikke virker. Her mener jeg, vi i mange år har haft et for snævert fokus på evidensbaserede metoder. Dem skal vi fortsat have fokus på. Kommuner kan ikke levere en social indsats af høj kvalitet, hvis de ikke kan gøre brug af metoder med dokumenteret effekt.
Det hænger også tæt sammen med investeringsdagsordenen. Erfaringen viser ganske enkelt, at hvis man investerer i et dårligt system, så får man ikke et bedre system. Man får derimod et større dårligt system.
Derfor skal vi både have identificeret de systemfejl, der er i dag, og identificeret de kommuner, der leverer best practice, når det gælder organiseringen af den sociale indsats på tværs af forvaltninger og sektorer. Så indsatsen bliver sammenhængende og helhedsorienteret.
For det første ville han sige, at vi skal investere i sociale indsatser, der styrker den enkeltes selvværd og selvstændighed.
For det andet, at vi skal turde tage livtag med systemet, som han selv gjorde det med sin socialreform.
Og så tror jeg, han ville sige, at uden dygtige og engagerede medarbejdere i kommunerne – med en stærk faglighed – så kan vi have nok så mange evidensbaserede metoder og lave nok så mange smarte organisationsændringer. Steincke lagde i sit eget virke stor vægt på saglighed og faglighed, og det er i sidste ende medarbejderne, der med afsæt i deres faglighed skal gøre forskellen for mennesker som Reiner og de andre, som vi ikke fik hjulpet tidligt nok.
Derfor har vi også brug for en nærhedsreform, så medarbejderne ikke drukner i alle de gode intentioner om, hvordan de skal udføre deres arbejde. Vi skal skrue ned for detailstyring oppefra og skabe rum for faglighed og ledelse på det sociale område.
16/2 2021
Der er behov for en ny fælles retning for udviklingen af ældreplejen i takt med, at nye udfordringer og opgaver kommer til. Ældretopmødet i efteråret var startskuddet. Nu sætter vi handling bag ordene.
Ingen må være i tvivl om, at der er den rette, dygtige og omsorgsfulde hjælp klar, hvis man på sine gamle dage ikke længere kan klare sig selv og får brug for fællesskabets hjælp.
Men desværre har ældreplejen i flere år været for presset, efter at pengene ikke er fulgt med det stigende antal ældre. Mange steder løber man for stærkt. Man bruger for meget tid på papirarbejde og bureaukrati.
På topmødet fik vi gode og inspirerende forslag til, hvordan ældreplejen kan styrkes og udvikles. Herudover har alle borgere, pårørende, medarbejdere og organisationer over et par måneder kunnet komme med forslag til en idébank på det daværende sundheds- og ældreministeriums hjemmeside. Her fik vi yderligere 250 forslag. Det er stærkt med så mange gode og konstruktive input, som har inspireret os til i fællesskab at arbejde videre ud fra seks overordnede områder eller spor, hvor der er særligt behov for at sætte ind:
Et spor om bedre inddragelse og samarbejde med pårørende i ældreplejen. Et spor om styrket kvalitet og faglighed i ældreplejen. Et spor om ledelse i ældreplejen. Et spor om nye måder at organisere ældreplejen på. Et spor om rekruttering. Og et spor om styrket tilsyn og læring på ældreområdet. I forbindelse med det videre arbejde inddrager vi både deltagere fra topmødet samt andre videns personer og organisationer på området.
Nøglen til en god ældrepleje er veluddannede og dedikerede medarbejdere og ledere. Det kræver en langsigtet indsats at få flere til at ønske sig en karriere i ældresektoren og motivere medarbejdere til at blive i faget. Der skal være større fokus på læring og udvikling i ældreplejen. Vi skal styrke kvaliteten og sikre værdighed og samarbejde med borgere og pårørende. Og vi skal sikre, at pengene følger med i takt med, at der kommer flere ældre mennesker, som skal kunne gå en tryg alderdom i møde. Ældreplejen skal have et reelt kvalitetsløft.
Vi vil fra hvert vores ståsted gøre vores yderste for at gøre visionerne til virkelighed: Det skal være trygt at blive gammel i Danmark. Men der er ikke noget quick fix. Det kræver et langt sejt træk at sætte en ny retning for ældreplejen i Danmark. Og vi er i gang.
2/3 2021
Vi skal have en ældrepleje, som alle kan være trygge ved. Der foregår utroligt meget godt i vores ældrepleje. Men de ansatte løber for hurtigt. Og de ældre har for lidt indflydelse på den hjælp, de får. Der er meget at tage fat på. Og der er meget, der er værd at kæmpe for.
15/3 2021
Der skal være plads til både private og offentlige leverandører i vores velfærdssamfund, men det skal være på lige vilkår. Ældreomsorgen er kernen i vores velfærdssamfund. Dét er den samfundskontrakt, vi har på tværs af generationer. At vi efter et langt arbejdsliv kan stole på, at der er den hjælp og omsorg, vi har behov for.
For det andet er der brug for et opgør med minuttyranni, unødig dokumentation og New Public Management. Der skal være mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft i ældreplejen. Med velfærdsaftalen på ældreområdet skaber vi mulighed for, at de tre kommuner Langeland, Middelfart og Viborg bliver sat fri af statslig kontrol og styring på ældreområdet. Væk fra et fokus på at »levere ydelser« og i stedet se den enkelte ældre, de pårørende, de aktuelle behov, og det levede liv.
For det tredje skal vi sikre de ældre gode og trygge ældreliv med livsglæde. Plejehjem skal ikke være minihospitaler, men rigtige hjem – med en høj faglighed i plejen, omsorgen og sundhedsopgaverne. Det handler om et meget større fokus på bekæmpelse af ensomhed og aktive lokalsamfund i bedre samarbejde med civilsamfundet og de pårørende. Og et opgør med den forråelse af kulturen, som TV 2’s dokumentar om Else viste. Det gøres ikke med et fingerknips, men vi har taget opgaven og ansvaret på os for at gøre noget ved problemerne, og vi er i fuld gang.
12/5 2021
Er der i byen ujævne fortove, er det for nogle ældre utrygt at bevæge sig uden for hjemmet. Er der ikke steder at mødes med andre og være social, er der risiko for ensomhed. Er byen derimod indrettet efter de ældres behov, er de ældre mere tilbøjelige til at komme udenfor og leve et aktivt og meningsfuldt liv.
For mig er omsorgen for de ældre en af grundpillerne i vores velfærdssamfund. Derfor bekymrer det mig, når TrygFonden viser, at rekordmange er utrygge ved plejen, når de bliver ældre. Efter et langt arbejdsliv skal vi kunne stole på, at der er den hjælp og omsorg, vi har behov for. Det er den samfundskontrakt, vi har på tværs af generationer.
Vi har som samfund et ansvar for at sikre vores ældre medborgere trygge liv, der er værd at leve. Med meningsfuldt indhold, nære relationer og livsglæde. Vi har fra regeringens side styrket kommunernes velfærdsøkonomi, så der igen er råd til velfærden for de ældre lokalt.
Så kære kommuner, kommunalbestyrelser, lokale forvaltninger, byplanlæggere og arkitekter. Jeg håber, I vil være med til at tegne stregerne til det gode seniorliv og den trygge alderdom.
12/6 2021
For regeringen er ældreplejen helt grundlæggende for vores velfærdssamfund og den kontrakt, vi har med hinanden. Enhver svarer sit livet igennem, og når man når alderdommen, skal fællesskabet sikre en tryg og værdig ældrepleje med selvbestemmelse for den enkelte og med fokus på livskvalitet.
Vi drømmer om en ældrepleje, hvor medarbejdere sammen med borgeren vurderer, hvad den enkelte har behov for. Her skal vi se på, om der er regler og rutiner, som gør hverdagen for personalet mere besværlig.
Borgerne skal have den hjælp, de har behov for. Kommunen skal have tillid til, at borgerne har et behov for hjælp og støtte, når de beder om det.
Borgeren skal omvendt have tillid til, at de fagfolk, der kommer i hjemmet, gør deres bedste for at hjælpe borgeren. Det kræver også tillid fra både ledelsen, byrådet og fra Folketinget at sætte medarbejderne fri. Fri fra snærende bureaukratiske bånd. Fri til at sikre mere nærvær og selvbestemmelse for de ældre.
Det handler om, at vi politikere skal turde slippe tøjlerne, så ledere og medarbejdere får frihed til sammen med de ældre at give den hjælp, der er behov for. For det er fra borgere og medarbejdere, at ideerne skal komme. De har fingeren på pulsen, og de ved, hvor vi kan gøre det bedre, og hvad der er vigtigt for de ældre.
Vi har brug for at vide, hvad der betyder noget for borgerens livskvalitet. Lad os tage madvaner som eksempel. Vi ved at hvidt franskbrød ikke er det sundeste i verden. Men hvis Børge på 95 år har spist det til morgenmad hele livet og nu kæmper med lysten til at spise, så skal vi kunne spørge os selv, om det ikke bare er sådan, det skal være. Det, der er kvalitet for den ene borger, er det ikke nødvendigvis for de andre.
28/6 2021
Vi skal have de ældres selvbestemmelse i centrum. Det er ikke sikkert, at Søren, der har været smed hele sit liv og været vant til at gå i bad kl. 16, når han var færdig med sit arbejde, absolut skal i bad om morgenen. Vi skal lade borgernes liv skubbe til vores rutinetænkning.
Der skal kort sagt mere sund fornuft, faglig vurdering og nærhed tilbage i ældreplejen. Større frihed og ansvar for eget arbejde vil samtidig gøre det langt mere attraktivt at arbejde på ældreområdet. Det skaber arbejdsglæde på et område, der for længe har været præget af skemaer og stopure.
15/7 2021
På den anden side af sommeren vil regeringen komme med en ambitiøs hjemløseplan, så vi for alvor kan få rettet op på området. Vi skal have vendt udviklingen, og jeg ser det som en bunden opgave som socialminister, at færre skal være hjemløse de kommende år.
Er det virkelig realistisk? Selvfølgelig er det det. Det er en stor opgave, som kræver, at stat, kommuner, civilsamfund, boligselskaber m.fl. arbejder langt mere målrettet i samme retning. Og hvor vi samtidig skal have ryddet op i regler og benspænd, der blokerer for, at de gode løsninger bliver til virkelighed.
Men det er en opgave vi kan og skal løse. Vi kan faktisk ikke være andet bekendt.
22/7 2021
For mig som socialdemokrat handler socialpolitikken om at skabe trygge liv for alle. Alle danskere skal trygt kunne regne med at få den nødvendige hjælp og støtte fra vores fællesskab, hvis man fra fødslen har fået dårligere kort på hånden, eller man senere slår sig på livet.
Antallet af hjemløse er steget over de seneste 10 år, ser man bort fra et lille fald blandt de unge hjemløse i sidste hjemløsetælling.
Mennesker med handicap får ikke altid den hjælp, de føler, er nødvendig for at leve trygge liv. Derfor ender de for ofte på sidelinjen uden uddannelse eller beskæftigelse og med ringere livskvalitet end befolkningen generelt.
Alt for mange børn bliver fortsat udsat for svigt og vokser op uden de samme muligheder som deres klassekammerater.
Regeringen har fra dag ét haft det som mål at genoprette velfærden – efter at borgerlige regeringer har underfinansieret den. Vi har lovet, at pengene skal følge med, når der kommer flere børn og ældre. Det har vi leveret på.
8/8 2021
Med velfærdsaftalerne tager vi fælles ansvar og sætter plejen fri. Fri fra snærende, bureaukratiske bånd og mistillid. Fri til at sikre mere nærvær og selvbestemmelse for ældre og for fagligheden i ældreplejen.
Vi skal have tillid til, at vores dygtige personale kan skabe en bedre hverdag for borgere og personale, hvis de skal bruge mindre tid på papirbunker og skemaer. En hverdag med fokus på, hvad der er bedst for vores ældre i stedet for centralt fastlagte servicemål. Den tilgang tror vi også vil få flere danskere til at søge mod et job i ældreplejen.
Der vil stadig være krav. Det er for eksempel en klar og ufravigelig hegnspæl i aftalen, at borgerne fortsat skal have den hjælp og pleje, de har behov for.
For regeringen er ældreplejen kernen af vores velfærdssamfund og den kontrakt, vi har med hinanden. Enhver svarer sit livet igennem, og når man når alderdommen, skal fællesskabet sikre en tryg og værdig ældrepleje med selvbestemmelse for den enkelte og med fokus på livskvalitet.
De næste tre års arbejde med frisættelse af tre kommuner på ældreområdet vil give os et godt billede af, hvordan vi skal arbejde med ældreplejen i hele landet. Det bliver ikke let, men hold nu fast, hvor er det vigtigt. Både for kommunerne og for de ansatte – og ikke mindst for Elly og mange andre ældre på vores plejehjem og i egne boliger.
1/9 2021
Vi skal styrke kvaliteten og fagligheden i ældreplejen. Vi skal se på ledelsen og den måde, vi organiserer ældreplejen på. Det kan f. eks. være i form af mindre teams og dermed færre forskellige medarbejdere i en ældres hjem.
En ældre herre fortalte mig for nylig, at han havde haft besøg af ikke mindre end 12 forskellige personer fra hjemmeplejen inden for den samme måned. Det skal vi rette op på.
3/9 2021
Alt for mange ældre oplever, at deres hjem bliver lidt af en banegård, når de modtager hjemmehjælp og personlig pleje. Med hyppigt skiftende medarbejdere. Med stramme kørelister og opdelte ydelser. Selvom ikke to dage er ens, og ikke alle behov er lige store hver dag – eller lige små.
Derfor kan det være meget svært at levere den rette nærværende pleje og omsorg, hvis det er første gang, man går ind over dørtrinnet til den ældre borger. Og derfor skal den ældre borger alt for ofte igen og igen selv tage ansvaret for at få forklaret, hvordan hjælpen skal gives, når endnu et nyt ansigt kommer forbi.
Vi har brug for at sikre kendte medarbejdere hos de ældre. Medarbejdere som ikke starter forfra, fordi det er første gang, de er hos en ældre, men tværtimod kan opdage det, hvis den ældre skranter lidt mere end normalt. Medarbejdere, som kan få deres faglighed i spil langt ud over, hvad en fastlåst køreliste tillader.
Derfor er der brug for, at vi tænker nyt. Så vi får skærmet de ældre mod et hjem, der opleves som en banegård. Så vi kan få medarbejdernes faglighed mere i spil. Så vi kan rumme, at to dage ikke er ens for de ældre – og at de ældre selv skal have indflydelse på, hvilken hjælp og omsorg de har mest brug for på dagen.
En del af løsningen er selvstyrende teams med faste medarbejdere, som i fællesskab dækker en gruppe ældre borgere, på tværs af de forskellige faggrupper, som vi kender fra ældreplejen. Væk med centraliserede køreplaner og detailstyring – her er det omsorgen og nærheden der er i fokus.
Man reducerer dokumentation, bureaukrati og minuttyranni. Til gengæld stilles der større krav til faglighed og selvledelse i det enkelte team. Mindre papirarbejde og mere tid til omsorg. Større involvering af den ældre. Men Danmark er ikke Holland. Og derfor kan vi ikke bare direkte overføre de hollandske ideer hertil.
Det kræver mod at tænke nyt og sætte systemer fri. Men hvis vi tør tænke anderledes, kan vi få en ældrepleje med større arbejdsglæde og, vigtigst af alt, større livskvalitet og tryghed for den enkelte ældre.
13/9 2021
Der findes ikke noget quick fix på ældreplejens udfordringer, og jeg tror, at mange løsninger skal vokse op nedefra – fra hverdagen. Det er sjældent på Christiansborg, at de bedste idéer dukker op. Men vi kan skabe de rigtige rammer.
I Struer har et plejecenter fået penge fra Finansloven til at gøre dokumentation til noget, medarbejdere, borgere og pårørende kan klare over en kop kaffe og en hyggesnak. Når noget vigtigt skal skrives ned, sidder medarbejderen inde hos borgeren ved en særlig brugervenlig computer og får gjort dokumentationen til en hyggelig fællesaktivitet. Nu skal medarbejderen ikke trække sig tilbage på et kontor, og den ældre har den tryghed, det giver, at medarbejderen ikke drøner ud ad døren, men faktisk sidder lige dér – ved siden af sengen.
16/9 2021
I dag fungerer mange ting godt. Hver dag går tusindvis af medarbejdere i ældreplejen på arbejde for at gøre en forskel for de ældre. Alligevel vakler danskernes tillid til ældreplejen. Trygfondens tryghedsmålinger viser, at et stigende antal danskere er bekymrede for, at de ikke vil få en tilstrækkelig pleje, når de bliver gamle. Det er faktisk noget af det, flest danskere er bekymrede for. Det er alvorligt. Men jeg skal også være ærlig og sige, at jeg godt forstår bekymringerne. For der er udfordringer.
Hvordan er vi endt her? Der er ingen tvivl om, ældreområdet er presset, efter at pengene til det stigende antal ældre i mange år ikke er fulgt med. Diskussionerne om ældreplejen har i alt for mange år handlet om, hvor vi kan skære. Om vi kan give de ældre bad med vådservietter i stedet for et rigtigt bad. Om der skal gøres rent hver fjerde uge i stedet for hver anden.
Tilliden – og måske også noget af den sunde fornuft – er forsvundet. Vi måler og styrer efter det, der kan måles. Ikke det, der er vigtigst for den ældre. Det er blevet vigtigere at sætte hak i et skema end at lægge en kærlig arm om skulderen. Sådan skal det jo ikke være.
Vi er nødt til at lytte til den enkelte ældre og se på det individuelle behov. Ældre er lige så forskellige som alle andre, men i en travl hverdag bliver ældre nogle gange reduceret til en driftsopgave, der skal løses på mindst mulig tid.
For når vi efter et langt arbejdsliv har ydet vores til fællesskabet, skal vi også trygt kunne stole på, at fællesskabet er der for os, den dag vi ikke længere kan klare os selv. Mange gode initiativer er allerede sat i søen.
Vi håber, at medarbejdere, ledere, beslutningstagere, pårørende, ældre og andre med et ønske om at gøre en forskel, tager imod denne invitation, så vi sammen kan komme videre.
24/11 2021
Vi er enige om tre pejlemærker: Der skal være en bund under velfærden. Vi skal have en ældrepleje med fokus på nærvær, livskvalitet og omsorg. Gode løsninger skal komme fra praksis i hverdagen og spredes.
Det er en forudsætning for en værdig ældrepleje, at pengene følger med, når der kommer flere ældre. I 2025 vil der være 69.000 flere danskere over 70 år end i dag på den positive baggrund, at danskerne lever længere. Derfor er det vigtigt at sikre en økonomisk bund under velfærden. Vi vil understøtte udviklingen af en ældrepleje med endnu mere fokus på nærvær, livskvalitet og omsorg, hvor plejen og omsorgen for svækkede ældre og den ældres indflydelse på eget liv er i centrum.
Når man får brug for hjemmehjælp eller en plads på et plejehjem, skal man være tryg ved, at man mødes af medarbejdere, man kender, og at der er ordentlig tid til plejen og omsorgen. Vi skal vise tillid til medarbejderne og til, at de med deres faglighed ved, hvad der er bedst for de ældre. Og der skal være dialog og inddragelse af ældre og pårørende. De gode løsninger fra det praktiske arbejde i hverdagen på plejehjemmene og i hjemmeplejen skal spredes.
Tilrettelæggelse og udvikling af plejen skal tage afsæt i den enkelte ældres behov. Medarbejderne og ledelsen skal herefter bruge deres faglighed til at tilrettelægge plejen med afsæt i den enkelte ældres behov og med inddragelse af de pårørende. Med charteret giver vi fire parter hinanden håndslag på, at vi sammen vil følge op på, hvordan det går med at forandre ældreplejen.
Det forpligter vi hinanden på. Vi vil sikre, at livet i ældreplejen bliver godt og trygt for alle.
3/12 2021
Vi er i gang med at rette op. En bred kreds af Folketingets partier har netop afsat 117 millioner kroner til at styrke retssikkerheden og tilliden på handicapområdet. Pengene skal blandt gå til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, så der laves færre fejl i afgørelserne, og til at sætte borgeren i centrum, så færre føler, at sagsbehandlingen foregår hen over hovedet på dem.
Vi har en fælles opgave med at skabe et bedre møde mellem det enkelte menneske og sagsbehandleren. Det er vigtigt for menneskers livskvalitet. Og det er altafgørende for den tillid, som vores samfundsmodel bygger på.
9/12 2021
Ældre, der får ble på, selvom de er friske nok til at komme på toilettet. Som kommer tidligt i seng eller får unødvendig medicin, fordi der ikke er nok tid til en ordentlig pleje. Sådan oplever hver femte FOA-medlem hverdagen for vores ældre, viser en undersøgelse.
Sådan er det selvfølgelig ikke alle steder. Men lad os blive enige om, at forhold som dem, der beskrives, ikke er værdige. Jeg ville blive harm, hvis min egen gamle mormor blev behandlet sådan.
Vi er i regeringen i fuld gang med at rette op på mange års borgerlige besparelser. Vi vil sikre en bund under velfærden, så pengene følger med, når der bliver flere ældre. Det lovede vi danskerne før valget, og det har vi leveret på. Efter et langt liv, hvor man har ydet sit, skal man kunne regne med fællesskabets hjælp. Derfor har vi brug for at sikre velfærden, uanset hvilken regering der sidder ved magten. Vi har brug for en velfærdslov.
Vi løser ikke alle udfordringer med flere penge og medarbejdere alene. Vi skal også sørge for, at tiden bliver brugt rigtigt – nemlig på plejen og omsorgen for de ældre og ikke på minuttyranni og regneark. På den måde kan vi komme tilbage til kerneopgaven i vores ældrepleje: omsorg og nærvær.
9/12 2021
“Vi ses i morgen!” De fire ord burde være de vigtigste i vores ældrepleje. Sådan er det desværre ikke i dag. Selvom tusindvis af sosu-hjælpere og -assistenter hver dag knokler og gør deres bedste, er noget gået tabt. Børge, som lige nu har problemer med sit kateter, kan ikke være sikker på, at han kender den sosuhjælper, der skal hjælpe ham ud af sengen i morgen tidlig. Og Inger Lise, som lige nu har brug for en hånd at holde i eller en kærlig snak, kan ikke være sikker på, at sosu-assistenten ved, at hun netop har mistet en kær ven.
Vi er nødt til at være ærlige om, at vi på nogle stræk i vores samfund har mistet fokus på kerneopgaven i vores nære velfærd, nemlig at sikre nærvær og omsorg. Det er ikke sket af ond vilje. Men for mange års styringslogik med fokus på dokumentation og proces har udfordret den sunde fornuft.
Mange medarbejdere på velfærdsområderne oplever, at de bruger for meget af deres tid på skemaer og bureaukrati og for lidt på borgerne. Det går ud over arbejdsglæden, og flere søger væk eller søger slet ikke jobbene. Sådan skal det ikke være. Det skal være trygt at blive gammel i Danmark. Vi skal med ro i maven stole på, at vores ældre medborgere får den hjælp og støtte, de har brug for.
Men vi skal regne med meget mere end det. Vores ældre skal mødes af medarbejdere, de føler sig trygge ved og har tillid til. De skal mødes med værdighed og med respekt. Og af kendte ansigter.
De har større frihed til at tilrettelægge hjælpen, så den snor sig omkring den ældres behov, i stedet for at den ældre skal sno sig i systemet.
For måske har Inger Lise lyst til at udskyde hårvasken til i morgen, så hun kan komme ud i forårssolen. Og måske har Børge mere behov for at sludre og bladre i familiealbummet end for at få støvsuget.
Visionerne er nu nedfældet i et fælles charter, som handler om at holde en hånd under velfærden. At ældreplejen skal have fokus på nærvær, livskvalitet og omsorg. Og at de gode løsninger skal vokse frem fra hverdagens erfaringer – ude på plejehjemmene, plejecentrene og i hjemmeplejen. Det er nemlig ikke os på Christiansborg, der bedst ved, hvordan man tilrettelægger en hverdag. Det ved de ældre og de ansatte bedst selv. Hvad motiverer ældre til socialt samvær? Hvordan fremmer vi boligfællesskaber blandt ældre? Og kan en cykeltur i fællesskab bidrage til en bedre livskvalitet? Alt det har vi blandt andet afsat over 11 millioner kroner til at undersøge under overskriften “Det gode ældreliv”.
Vi løser ikke alle problemer i ældreplejen med flere penge. Men at pengene – og antallet af medarbejdere – følger med, når vi bliver flere ældre, er en grundlæggende forudsætning for en værdig ældrepleje. Derfor har vi en plan, som adskiller sig markant fra den forrige regerings. Nemlig at vi skal udvikle – og ikke afvikle – vores velfærd.
22/12 2021
Hvis vi for alvor skal knække ensomhedskurven, er det helt afgørende, at vi tænker i nye muligheder for, hvordan vi mennesker kan indgå i nære relationer i dagligdagen. Det kan være i den måde, vi tilrettelægger skole- og uddannelsesforløb på. Hvordan vi indretter os på arbejdsmarkedet. Hvordan vi planlægger nye boliger og boformer. Hvordan vi transporterer os i dagligdagen. Og hvordan vores sundhedsvæsen, pleje og omsorg kan forebygge ensomhed.
Nu sætter vi skub under fra nationalt plan. Men det er kun en opgave, der kan løses, hvis vi alle tager del i at bekæmpe ensomheden. Vi har også brug for dig. Måske du her i julen kan tage din moster, der lige er blevet alene, på en gåtur? Eller invitere din nabo, som normalt holder sig mest for sig selv, når familierne på vejen mødes til gløgg og kakao foran havebålet? Selv den lille håndsrækning kan have den største betydning for et andet menneske. Og sådan bekæmper vi ensomheden, sammen og hver især.
Alle ovenstående er citater fra Astrid Krags debatindlæg og kommentarer i aviserne!
Det spændende bliver så – hvad skriver Astrid Krag i 2022?
Hvad fokusområder er der nu og mål for 2022?
Hvad kan vi forvente af KONKRETE resultater fra hendes hånd på de fremsatte forslag, økonomiske tilsagn, nedsatte arbejdsgrupper, ekspertgrupper, kommissioner osv.?
Hvornår er vi i mål med de væsentligste ting der sætter mennesker før systemet?
Hvis det ikke er på Christiansborg man har løsningerne – hvorfor løsner man så ikke tøjlerne yderligere ud i kommunerne? – og hvorfor spørger man ikke borgerne, de pårørende, forældrene og f.eks. OS borgere og brugere?
Vækst, både personligt og samfundsmæssigt i troen på at vi kan få især politikere til at tænke MENNESKET før SYSTEMET – noget som også Astrid Krag nævner gang på gang i sine indlæg ovenfor.
I en mail til mig i 2019 nævner Astrid Krag at det er svært at handle når man er i en økonomisk krise. Vi har i dag IKKE en økonomisk krise – Danmrks økonomi er stærkere end nogensinde – så alle forklaringer og undskyldninger er væk.
Skulle vi se at komme i gang – Astrid Krag?
Tak.
Henrik Busch
27.02.2022
Skriv et svar