Spændende “nye verden”

Var til en spændene online konference i går og giver her min korte status på seneste informationer fra den store verden!

Det er den geopolitiske situation der for tiden styret verdensmarkedet. Fra en samlingskraft til mere fragmenterede markeder kan vi se at Kina i dag står for 27% af alt produktion i hele verden. Det er FOR MEGET mener især USA. Kina har et mål om at være en mere højteknologisk spiller men også i 2049 en dominerende militærmagt. De afgørende møder i den kinesiske regering og top finder sted i efteråret med den vigtige dato 1. oktober hvor en ny plan præsenteres.

Det er ikke kun USA men også dele af Europa der vil gøre sig mere uafhængige af Kina som produktionsland – derfor afsøges nye markeder i Kina´s nærområder hvor produktionen fortsat er billig – men der er i høj grad også planer om at hjemtage visse dele af de produktioner der kan foregår i landenes eget nærområder eller i selve hjemlandet. Det store spørgsmål er: ”Hvor skal produktionen flyttes hen?”.

USA vil gøre sig mere uafhængig af Kina. Det sker ved den aktuelle ”handelskrig” hvor der under Trump blev indført sanktioner og at der er sat særlig told og afgifter på visse varer produceret i Kina. Det har i høj grad fået amerikanske selskaber til at se muligheder i at skabe jobs og produktion i USA og vi vil se kampagner der understøtter ”Køb Amerikansk”. Der indføres bla. 1. juni 2022 ved lov i USA varer der er produceret i visse dele af Kina hvor man ikke kan få garanti for tvangsarbejde ikke foregår og hvor almindelige regler for arbejdsforhold generelt ikke efterleves til de standarder vi arbejder efter i Vesten.

I dette spændingsfelt skal EU tage stilling til hvor de vil placere sig. Der er tre veje. Den ene samarbejde, en anden er strategisk rivalisering og den tredje er direkte konkurrence. EU og Danmark især har noget Kina har brug for – nemlig blå og grøn omstilling så Danmarks stilling er nok samarbejdsmodellen langt hen af vejen. EU må finde balancen mellem alle de tre veje – da uafhængighed af Kina er og bliver en umulighed men den position de har skabt på verdensmarkedet – det hele skal balanceres.

Noget af det vigtigste vi kommer til at se ind i er bæredygtigheden overalt på kloden – dog mere udtalt i de vestlige lande i første omgang. Forbrugerne vil se produkter med lavt Co2 aftryk og vil vide hvad det har ”kostet” bæredygtighedsmæssigt at producere og ikke mindst fragte og transportere den pågældende vare frem til mig. Ligeså emner som bortskaffelse eller genanvendelse kommer mere i fokus – drevet af forbrugere og i flere tilfælde lovgivning der fremmer fremdriften af den såkaldte sunde fornuft i hele værdikæden. Der vil sikkert komme krav om at man kan se og måle direkte på produktet hvad Co2 aftrykket er og det vil være politisk ukorrekt at handle ufornuftigt og ”Sort”.

For at reducere forbruget af energi og den naturlige omlægning der skal ske hvis vi skal være fra af Russisk gas betyder enorme investeringer i omlægningen. For virksomhederne betyder det også at der vil blive spurgt ind til investeringer i bæredygtig produktion og at investeringer i grønne produktioner på sigt skal opføres i regnskaberne og dokumentere tilbagebetalingstiderne på given investeringer. Fonde og kapitalinteresser vil stille høje krav til investeringer i virksomheder med ikke bæredygtig produktion og vinderne bliver dem som har lagt eller lægger en grøn strategi og viser handling på området. Kapitalfonde og andre investorer ser ikke sig selv i ”Sorte” investeringer i så høj grad længere.

Vi skal i fremtiden kunne dokumentere hele værdikæden på endnu flere områder end i dag og hvor bæredygtighed og energi vil være data der efterspørges helt ned i detaljen – Hvor kan det gøres endnu bedre? Der tales direkte om afkast på bæredygtighed.

Situationen med Krigen i Ukraine vil uanset hvornår krigen slutter betyde at de meget stramme restriktioner mod Rusland opretholdes i meget lang tid. Der skal betales ”tilbage”. Det er i høj grad drevet af USA og vi vil se et splittet EU selv om Rusland ikke er så stort et marked igen – men bla. Frankrig og Italien har visse kommercielle interesser i at få sat gang i samarbejdet igen på et tidspunkt og vil nok ikke være så langmodige som resten af EU.

Det gælder om at samle alle disse indtryk og omsætte dem til noget brugbart der hvor du ”regerer”.

Henrik Busch 19. maj 2022