Det er ret grotesk at vi gennem de seneste 30-40 år har mistet tilliden til politikerne og i øvrigt blevet mere utrygge i Danmark generelt.
Selv om vi lever i et af de mest trygge samfund og med mindst korruption – størst gennemsigtighed på mange områder så falder oplevelsen af tryghed for især dem der leder vores land.
Hvorfor?
Det er nok fordi vi er blevet forkælede over tid – men også fordi dansk politik har ændret sig markant de seneste årtier. Vi stoler simpelt hen ikke på dem der leder landet – om de er røde, blå, grønne eller gule vi stoler ikke ret meget på de 179 folkevalgte på Christiansborg.
Det er nok fordi de bruger mere tid end før til at rakke hinanden ned, ikke stole på hinanden og at små kommentarer kan blæses op til noget stort på sociale medier og derved er vi 5,7 mio. journalister i lille Danmark. Vi sidder lige i haserne på dem og medierne gør deres til at udstille deres fejl og svagheder.
Lige nu syntes jeg at politikerne bruger mere tid på at undersøge og angribe hinanden på kryds og tværs – sikkert forbi valgkampen spøger men også fordi det er en måde at synliggøre at man følger med i hvad der sker?
Der bruger bunker at tid, kræfter og penge på at undersøge hinanden fordi vi IKKE har tillid til ”Systemet”. Der er Rigsretssag, der er Samråd, der spørgetime, der er advokatundersøgelser, der er dommerundersøgelser og man kan blive ved. Hvis alle passede deres job, ville vi kunne undvære dele af de irriterende ting som forstyrrer magtapparatet. Men det kræver at vi har tillid til dem der bestemmer og det har vi ikke for tiden!
Der en Mink skandalen hvor det ser ud til at Statsministeren HAR lagt den sag bag sig – selv om hele Danmark sidder med en regning på ca. 20 mio. kr. I halen på det er 10 embedsmænd hængt til tørre af Advokatundersøgelsen og man kan undres over udfaldet!
Dan Jørgensen fumler rundt med sin varmecheck til 2,4 mia. Kr. Og deler lystigt ud til folk som ikke er berettigede til at modtage de 6.000 kr. – men heller ikke kan få lov at betale dem tilbage – Hvor dumt er det lige at parkere det som at det er de andre partier der er skyld i det gik lidt stærkt?
Astrid Krag har i den grad holdt sommerferie og gået under jorden – selv om hun fik en bunden opgave i statsministerens nytårstale – Ældre området og det Psykiske område halter i en sådan grad at der er basis for en AKUT indsats efter 3 år uden fremdrift.
Undervisningsministeren kan ikke stave til ”Verdens Bedste Skole” – men er det ikke det vi skal skabe og har mulig for?
Finansministeren ligner en kat der har fået fløde og præsenterer Dansk økonomi som om at han har skabt den succes – Hvor er lige hans alvorlige mine henne med en inflation som ikke er set i over 40 år?
Hvorfor er kulturministeren gjort til en Majorinet dukke som ikke kan hylde danske sportsstjerner, nej den post tager Mette Frederiksen selv – sikkert godt vejledt at Barbara Bertelsen og hendes 16-18 rådgivere.
Forsvarsministeren er i denne uge i samråd om krænkelser i Forsvaret – det skal der vist findes en løsning på snarest.
Udenrigsministeren er igen i søgelyset for sin omgang og krænkelse af en mindreårig pige efter Simon Spies hænges til tørre – hvad er det lige der sker her – Tillid?
Fødevareministeren vil ikke oplyse om hvem han har inviteret på mad og møde og misbrugt det offentlige kredit kort – vores penge!
Nævner blot de sager der lige kikker forbi min in boks og nyheder hver dag – er det fordi vi ikke har tillid til hinanden eller fordi vi ikke KAN have tillid til hinanden?
Hvor ville det være befriende hvis vi kunne bruge alle gode kræfter på at bringe Danmark i den rigtige retning – høj som lav – uden at skulle stille spørgsmål ved alt muligt.
Når jeg fristes til at udfordre politikerne, er det fordi jeg har mistet tilliden til flere af dem – uanset farve og parti. Det kan der rettes op på ved et valg – lad os få det nu.
TAK
Henrik Busch
26.08.2022