TV2´s udsendelse ”Håbløst arbejde” fortæller om hvordan Jobcentrene arbejde i udvalgte sager https://play.tv2.dk/serie/haabloest-arbejde/1/haabloest-arbejde-bfa107b0-722d-4d5e-a6be-72c7d33e252d (der er to afsnit på tv-play)
Det er skræmmende at se de to afsnit og hvordan man for at spare tvinger folk ud i lange forløb og i visse tilfælde har nogen været i jobcenteret i mere end 25 år uden at blive udredt eller komme videre på den ene eller anden måde.
Det er et overgreb mod de mennesker der af en eller anden årsag ikke kan arbejde mere eller på fuldtid og som tvinges ind i et system som i den grad IKKE sætter Borgerne FØR systemet men hvor man presser dem så langt ud at de går ned med stress, angst og får depressioner.
Der sidder nok 98 Borgmestre i dag og tænker hvordan går det lige i min kommune på dette felt og det er sådan set let at se. Man kan slå op i Kommunernes egne tal ”Kend din kommune 2022” der fremgår det tydeligt hvilke kommuner der har styr på sagerne og hvem der bestemt IKKE – har et godt sted at starte. Hvis jeg var borgmester ville jeg under alle omstændigheder kalde ind til møde i næste uge – efter at alle medarbejdere i ”mit” jobcentre har set de to afsnit og bede dem om at forholde sig til det man ser og omsætte det til hvad sker der i ”min” kommune.
TV dokumentarer kan naturligvis have en hvis farve – men der går sjældent røg af brand uden ild – så mon ikke der kan gøres noget for at forbedre tingene betragteligt.
Vi har i den anledning et sygt system som der i den grad bør kikkes på. Jobcentrene bør nedlægges i den nuværende form og så bør der indsættes folk der med ekspertice, omsorg og indsigt kan lede processen frem til at de folk der kan, skal arbejde de folk der ikke kan skal hjælpes godt videre og at der er et loft på hvor længe man tidsmæssigt hænger i ”gyngen” for at få hjælp.
Jeg er rystet – hvis bare det halve af det jeg så er sandt!
TRIST
Henrik Busch
02.09.2022