Tillid er noget man gør sig fortjent til og opbygger over en periode ved at bevise at man kan levere varen og leve op til de forventninger andre har til en.
Håb er noget man indgyder sine opgivelser for at sikre at de har noget at stræbe efter og give dem en vilje til at ”sejre”.
Tro er noget man giver andre for at sikre at de har noget at ”drømme” om.
Når jeg tænker på disse tre nøgleord – og kobler det mine oplevelser af de sidste tre et halvt år med en magtfuldkommen et parti regering – så må jeg udtrykke skuffelse og se laaaangt efter at få opfyldt mine drømme om et velfungerende demokrati.
Skuffet fordi man ikke har lyttet til befolkningen, skuffet fordi vi har haft den mest tandløse opposition til at spille bold med regeringen og rød blok. Skuffet fordi ”tanterne” i rød blok har ageret nikkedukker for Statsministeren og bukket under for magtfuldkommenheden.
Danmark er kommet i en ny krise. Vi står med en kæmpe inflation ikke set større i 40 år og nogen er villige til at pumpe flere kompensationscheck ud til borgerne vel vidende at det kun forlænger pinen. Der er i valgkampen lovet så mange lempelser og gulerødder at man tror det er løgn og mange vil live skuffet for de bliver IKKE realiseret.
Krigen i Ukraine bruges flittigt som undskyldning for situationen – så har man andre at tørre tingene af på i stedet for selv at tage ansvar. Energipriserne svingede sig højt op men er nu på vej tilbage på et lavere niveau så ingen bør fryse gennem vinteren -men vi skal fortsat agere fornuftigt med hele vores forbrug – ikke kun energi men i det hele taget.
Nu sidder Mette Frederiksen så trygt og godt i ”Sit Hvide Hus” – Marienborg og modtager de partier der vil danse efter hendes fløjte – en efter en for at se om der kan findes en bred regering. Min oplevelse er at Mette Frederiksen spiller et spil – et taktisk spil som kan trække ud for at vise at hun har gjort sit yderste, men at det nok ikke lykkes med en bred regering over midten – for at hun igen kan sætte sig til rette i Statsministeriet omgivet af sine rådgivere, topfolk og spindoktorer og tage en tur på 4 år mere – måske alene – måske med dele af rød blok som støtte.
Alt imens slås danskerne med de ting som pressen buldrer løs med – stigende priser, energiudfordringer og ikke mindst et sundhedssystem der kalder på handlinger NU!
Mange danskere lider med fysisk elle psykisk smerte men henvises til lange ventelister på op til flere år for behandling. Det er uværdigt – det er urimeligt – det er helt forkert og det skal der ske noget med NU!
Vi buldrer derud af med Klimadagsordener som også er vigtige – men er klimaet og målene i 2030 vigtigere end borgernes akutte fysiske og mentale smerter – eller kan klimamålene godt udskydes 2-3 år for at sikre en ordentlig velfærdsstat på sundhedsområdet? Prøv dog at prioritere de enkelte indsatser og giv borgerne TRO og HÅB om bedring. Opbyg en ny tillid til at Danmark kan blive det bedste land at leve i også hvis man er syg og har betalt sin høje skat med glæde.
Kære politikere – hjælp danskerne til et nyt og bedre liv!
Henrik Busch
11. november 2022