• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer

Busch On Board

Let's talk Buschiness

  • Forside
  • The Busch Way!
  • Om Henrik Busch
  • Hvad tilbyder vi?
    • Kom godt videre i livet -Replacement og rekruttering
    • Advisory board
    • Bestyrelsesarbejde
    • Flytning af virksomheden
    • Forretningsudvikling
    • Generationsskifte
    • Interim management
    • Konsulentbistand
    • Netværk
    • Ny kapital
    • Opkøb af ejendomme
    • Opkøb af virksomheder
    • Servicecheck af virksomheden
    • Sparring og coaching
  • Samarbejdsformer
  • Blog
  • Kontakt

Henrik Busch / december 17, 2022

Kære “NYE” minister!

Share on Facebook Share on LinkedIn Share on Twitter Share on Email

STORT TILLYKE med ministerposten!

Hele befolkningen har ventet i spænding gennem lang tid, men resultatet har været værd at vente på, trods alt.

Den nye konstellation med tre partier og et flertal samlet set er nyt i nyere tid men dejligt – hvis det kan sikre Danmark og danskerne bedre vilkår, livsbetingelser og tro og håb for fremtiden. Det at erhvervslivet kan blive inddraget og sat i fokus er også vigtigt og det rammer ind i mange ministerier og ikke kun hos Erhvervsministeren.

Danskerne har brug for positive forandringer der kan mærkes NU og ikke først i 2025, 2030 eller 2050. Vi tørster efter at se forandringer til det bedre på mage, mange områder.

For at nævne nogle der for mig er vigtige når jeg lytter til mit store netværk, pressen og borgernes frustrationer er følgende punkter vigtige og som jeg håber DU vil medvirke til forandres til det bedre uanset om det er dit direkte ansvar eller blot som en del af den nye regering. DU har et medansvar og det håber jeg du påtager dig.

Sundhedsområdet er nok det der kalder på mest opmærksomhed og som nu ikke længere kan undskylde sig md Covid 19 som begrænsninger for at ændre på tingene. Vi skal sikre at puklerne på ventelisterne barberes ned hurtigt så folk der lider i smerte og ikke kan føre et normalt live eller er sygemeldt fra arbejde pga. ventelisterne kommer hurtigere igennem og at behandlingsgarantierne bevares og giver borgerne mulighed for at finde alternative løsninger andetsteds – f.eks. private tilbud. Sundhedsområdet skal undergå store omlægninger for at det kommer til at virke og ledelsesopgaven i vores sundhedssektor skal tunes op til nye standarder med en afbureaukratisering der gør at alle får mere tid til patienterne og de plejekrævende.

Vi skal sætte BORGERNE FØR SYSTEMET! – det gælder på alle områder. Politikere, folketing og myndigheder er rent faktisk til for borgerne – ikke omvendt!

Læs bogen ”Patientens Stemme” af Christin Walter den siger meget om hvad der bør laves om på.

Hvorfor bruger vi ikke flere penge på at forebygge i stedet for at helbrede?

Lad os nedlægge regionerne og bruge dele af de penge på borgernære funktioner og varme hænder.

Ældreområdet er i den grad sat bagud og det stigende antal ældre der bliver skal ikke være en ”ældrebyrde”. For år tilbage kaldte man det, det grå guld – nu en byrde. Det er helt galt. Vi bliver flere ældre og dermed færre til at løfte den økonomiske opgave for Danmark i fremtiden – det skal der findes løsninger på nu hvor vi skal arbejde længere og lever længere. Jeg ønsker ikke at opleve flere tv-optagelser med skjult kamera for at afsløre misrøgt og svigtende omsorg på vores ældrecentre og plejehjem – det vi har set, burde være strafbart. Vi skal finde inspiration hos dem der gør det bedst – det kan være offentlige institutioner men også i de private tilbud som rent faktisk evner at give de ældre en god oplevelse den sidste tid i livet. Et plejehjem skal ikke være en parkeringsplads før døden.

Børn og unge fylder meget i debatten og vores skolesystem er IKKE gearet til generation de i dag servicerer eller dem der kommer efter. Skolesystemet stå stille – helt stille og vi har ikke omstillet skolesystemet og uddannelsessystemet til de nye tider og de nye krav og forventninger de unge har til opvækst, læring, uddannelse og fremtid. Vi har igen satset på kvantitet og ikke kvalitet. I Finland gør børnene ca. 40% mindre i skole men præsterer langt bedre end i Danmark når skolen er overstået. Finland burde derfor give os inspiration.

Vi skal skabe et trygt Danmark hvor det er sikkert at leve og forbrydelser straffes med den kraft der er nødvendig for at dæmme op for den hårdere og hårdere kriminalitet vi oplever. Domstolene og retssystemet og i sidste ende fængselskapaciteten er flaskehalse. Vi skal have større fokus på hvem det er der begår kriminalitet og gentagende gange gør livet mere utrygt for mange og ikke kun dem det går ud over på nært hold.

Erhvervslivet har haft svære år under Covid og lider nu med høj inflation, store energi afgifter, mangel på råvarer og arbejdskraft – og nu svigtende efterspørgsel på vores og tjenesteydelser. Der kræves et øget fokus på rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark – små som store virksomheder lider under større byrder administrativt og et hav af lovgivning som ikke bidrager til noget som helst i alle tilfælde. ESG regnskaberne er endnu et nyt pålæg – startet i EU og det vil de kommende år lægge mange virksomheder ned for at leve op til de mål der er sat. Her vil det kræve konsulenter og kræfter for fortsat at kunne levere varer til sine kunder. Der er brug for at inddrage erhvervslivet endnu mere i fremtiden – ikke kun de store virksomheder og organisationer men så sandelig også SMV´erne og iværksætterne. Lad os få en åben dialog, debat og involvering mellem alle parter – det trænger vi til – Åbenhed bør være det nye sort!

Beskæftigelsen er et underspillet område og som sagt er det et alvorligt problem at vi mangler arbejdskraft, trods en afmatning i forbruget, konkurser og de fyringsrunder vi ser nu. Vi har ca. 50.000 unge uden uddannelse og job – de skal aktiveres inden dette er for sent. Vi mangler fortsat arbejdskraft indenfor flere sektorer og hvis ikke vi åbner op for udenlandsk velkvalificeret arbejdskraft mister vi fortsat tempo og vækstmuligheder. I første halvår mistede danskere virksomheder ca. 171 mia. kr. i omsætning pga. manglende hænder.

Digitaliseringen har taget fart mange steder måske ikke så meget i det offentlige og der er derfor mange frugter at høste med AI, robotter og andet nyt til at optimere forretningsgangene, papir og bilags flow – ja systemer generelt. Der er skræmmende hvor meget papir der fortsat flyder rundt i Danmark for at gennemføre simple ting – ting som kunne være digitale. Det gælder alt mellem borgere og myndigheder, det gælder i sundhedssektoren og mange andre steder. Selv om vi er et digitalt foregangsland eller praler af det er der meget at løfte endnu.

Forsvaret er blevet endnu vigtigere nu end før. Krigen i Ukraine er trist og sørgelig og den skal stoppes jo før jo bedre. Den gale mand i Rusland må afmonteres og vores fulde opbakning til styret i Ukraine og sanktioner mod Rusland og Putin skal intensiveres.

Eksporten er en del af fundamentet vores økonomiske succes og vi kan ikke undlade at pleje vores store eksportmarkeder og vigtige handels samarbejdspartnere over alt i verden. Det er ikke kun de nære markeder men også USA og Kina. Kina er om vi kan lide det eller ej en vigtig partner og som ikke mange danske virksomheder kan komme helt uden om. Derfor skal vi præge debatten med Kina om vores værdier men vi kan ikke udelukke dem som handelspartner på nuværende tidspunkt og der vil gå mange år før vi kan.

Vi skal tage imod de Udlændinge der rammer indenfor skiven hvad angår pligterne i konventionerne – men ikke krigsforbrydere, kriminelle og personer der ikke vil integreres i vores samfund og yde et ligeværdigt bidrag til samfundet og være en del af de danske værdier. Vi skal ikke tillade udviste kriminelle fortsat at opholde sig i Danmark og dem der er på asylcentrene skal forstå at det at øve kriminalitet og utrygheds skabende adfærd under opholdet straffes hårdt.

Disse prioriteter jeg nævner er ikke udtryk for at andre ministerområder ikke er vigtige – men flere af dem rammer jo mange af de nævnte ting ind og er forudsætninger for at vi lykkes. De nævnte er dog for mig de vigtigste for at den nye regering kan opnå tillid og give os tro på fremtiden – og kun hvis det lykkes at skabe hurtigere synlige resultater.

Som ny minister har man jo alle muligheder den første tid at stille alle de ”dumme spørgsmål” – udnyt det og udfordre embedsværket som ofte set udefra kan virke som ”betonlaget” i ministeriet som ”bare kører videre med snuden i det ellers faste spor” og ikke nødvendigvis vil forandringer. Forandringerne skal komme fra dig som minister – det ER dig der bestemmer og hvis ikke du stiller spørgsmål udfordrer og kræver fornyelse – sker der ingen ting.

Det er en opfordring som jeg ved andre har haft glæde af at udfordre, men det kræver mod og styrke!

En anden opfordring er LYT til borgernes stemme og IKKE kun organisationerne som ofte har skjulte dagsordener eller ikke plejer borgerne i alle sammenhænge. Kom ud af Christiansborg og afsæt til at møde borgerne der hvor livet leves.

Vær synlig i medier billedet – helst for noget godt og positivt – gerne resultater og spar os får kiks og dårlig omtale skabt af griskhed, manglende dømmekraft og misbrug af embedet.

Optræd troværdigt og lad ikke journalister styre dig og din politik – men vær godt forberedt og optræd gerne live uden klippemuligheder.

Tag fat i de pludseligt opståede historier omgående og få dem lagt ned eller besvaret. Medierne elsker at give overskrifter og presse i ugevis hvis historierne får lov at leve.

Den nye regering er startet med en stor modstand fra de to oppositioner der nu er opstået i Folketinget. Det bliver en hård tid og I vil blive angrebet som regering og som ministre på hvert jeres område – så stå fast og stå sammen og bevis at det ikke er tilfældigt eller et forsøg på en regering – men en beslutning om at fremtræde enige og troværdige og frem for alt HANDLINGS PARATE.

Med dette ønskes du og dine regeringskolleger alt muligt held og lykke – en god weekend – en glædelig jul og et godt nytår – med fremgang for Danmark.

TAK

Henrik Busch

17.12.2022

Skrevet i: Blog

Footer

Social

  • Facebook
  • LinkedIn

Vigtige links

  • Privatlivspolitik
  • Kontakt
  • Om Henrik Busch
  • Samarbejdsformer
  • Blog
  • Presse
  • Salgsvurdering af bolig

Kontakt

Henrik Busch
Læderstræde 1 3-3
1201 København K
CVR-nr. DK-42270210
telefon: +45 40 40 17 07
email: henrik@buschonboard.dk

(C) 2020 Busch On Board

Vi bruger cookies på dette site, cookies bruges for at give dig den bedste brugeroplevelse. Ved at klikke “Accepter”, accepterer du brugen af cookies.
Cookie indstillingerAccepter
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR