Når man som jeg går rundt i København og nyder de mange smukke bygninger der findes overalt, glæder man sig også den kvalitet hvormed der er bygget.
Det gælder både offentlige og kendte bygninger eller boligmassen der er opført igennem flere klassiske perioder mellem år 1900 og frem.
Det er de store almene boligbyggerier på Østerbro, Nørrebro og andre steder hvor man udbyggede byens boligmasse med kæmpe karreer i ofte røde mursten med klassiske hvide vinduer i træ. Vi kan gennemgående være tilfredse med vores byggemasse i København.
Gennem tiden er der så også opført boliger som i takt med tiden er skabt i andre materialer hvor beton blev en ny og billigere måde at bygge på. Men selv her blev det opført med en vis kvalitet og holdbarhed som dog gør at nogen byggerier nu er udsat – f.eks. Bellahøjs højhuse som står for tur. Ingen tvivl om at beton kan noget men også har gjort byggeindustrien til en moderne ”Pølsemaskine” hvor nye boligområder i den grad skyder op i de nye københavnske bydele for at skabe plads til urbaniseringen og de mange danskere der gennem de seneste mange år har valgt at flytte til hovedstaden. I de travle perioder voksede København med 1.000 nye borgere HVER måned i en årrække og det betød at boligbyggeriet især var efterspurgt i en sådan grad at der kan tales om et ægte BYGGE BOOM.
Befolkningen er steget med 40% i perioden 1992 og til i dag og Skiftende borgmestre har i denne periode kunne sige goddag næsten 180.000 nye Københavnere. Så vi nu nærmer os 650.000 bysbørn.
Det er især områder som Ørestaden, Nordhavn, Sydhavns området der har lagt jord til de nye boliger og delvist finansieret af Metrobyggeriet, Havn og By og Kommunens store arealområder som er blevet udviklet og solgt til investeringsfolket som lystigt har sat kraner op overalt i vores by de seneste 30 år.
Vi er en moderne by og en by der på mange måder dygtigt har tiltrukket nye arbejdskraft ikke kun fra det øvrige Danmark men i høj grad også for udlandet. Både arbejdende og ikke mindst studerende har valgt København til pga. det høje niveau for studiemuligheder på universiteterne, DTU CBS og mange andre af de højtprofilerede muligheder Danmark giver de unge mennesker. København er blevet en metropol, en storby dog fortsat af de mindre men det passer godt til os at det ikke bliver for stort.
I rigtig mange år blevet der kæmpet imod højhusbyggerier i byen og det var fortsat kun SAS hotellet, Codan hus og et par få andre der rakte op i kap med byens mange smukke tårne – som vi også er kendt for – heldigvis. Nu er der kommet flere høje bygninger – meeen vi er ikke i Dubai eller Shanghai humør til at lægge hus til 800-900 meter høje bygninger – vi holder os til noget der også politisk kan accepteres. 23 etager er vist det der lige nu er max.
Boligmassen har således undergået forandringer gennem de seneste 30 år og nu er det stål, glas og beton der hersker og byggerier skyder som sagt op overalt i vores by og i et tempo vi ikke har set i sidste århundrede hvor der dog også blev lagt mere sjæl og kvalitet i byggerierne og hvor arkitekterne også havde mere smag.
Det vi ser med tempo – i byggeriet afføder desværre også en meget stor efterkritik. Ganske mange boliger er opført i helt, helt andre kvaliteter og eller med så mange mangler at der er kommet mange byggesager hvor boligsagkyndige skal ud og rydde op fordi det nok er gået for stærkt – prisen har været presset eller man blot ikke har haft den rette kvalitet i kredsen af bygningsarbejdere og håndværkere.
Jeg er rystet over at høre og se hvor mange sager der er og som i visse tilfælde har stået på i årevis for at få udbedret og rettet op. Folk som er flyttet ind i pænt dyre boliger som er købt og betalt og udefra ser fine ud men hvor kvalitet og finish slet, slet ikke er i orden. Går det for stærkt eller er vi bare ikke dygtige nok?
Andre offentlige byggerier er stærkt forsinkede og overskrider budgetterne gang på gang. NJALS Tårn på Amager er bare et eksempel. Den 23 etagers høje bygning skulle stå færdig i år men der nu er rejst tvivl om kvaliteten af den beton der anvendt i fundamentet og alt står stille mens en Borgmester river sig i håret og melder pas. Dette eksempel er igen et af flere der viser at Kommunen ikke har forstand på byggeri og slet ikke har forstand på at lede og styre noget som helst i den retning. Jeg syntes det er trist.
Jeg forudser en bunke af sager med byggesjusk overalt i de nye bydele – jeg forventer retssager, sure bygherrer, vrede beboere – sure naboer fordi byggerierne trækker ud og at der forsat skal rodes og graves, bygges og genetableres fordi kvaliteten ikke var god nok fra start.
Hvad sker der når vi ikke tænker os godt nok om?
Hvad sker der når vi ikke stiller solide krav til kvalitet, byggetid og budgetoverholdelse?
Hvad sker der når det går for stærkt?
Hvad sker der om 20-30 år når vis er at byggekvaliteten ikke er som den var i de gode gamle dage med sten på sten – men at ”lortet” falder sammen eller ligner noget der er løgn?
Jeg spørger bare mens jeg selv glæder over at bo en bygning fra 1797 – midt i Byen på Højbro Plads. En bygning der gennem århundrede har stået fint og fast i en høj bygningsmæssig grundkvalitet og huset mange spændende mennesker, organisationer og virksomheder og som i 2016 blev købt og totalrenoveret af Barfoed Group til en af de smukkeste beboelsesejendomme i City. Bygningen huser det Franske BRAND, Hermes og en blandet en kreds af gode mennesker og deres private boliger – Danskere og en del expats. Alt skabt i en meget høj kvalitet med sans for historien.
Barfoed er af mange investorer der passer på byens mange smukke bygninger – Kirkbi, Holck Poulsen, Thylander, ATP , Jorcks er endnu andre – heldigvis for det – men vi kunne da glæde os over hvis der kom lidt mere kvalitet ind i boligbyggerierne.
Elsker København.
2. april 2023
Henrik Busch