Ingen tvivl om at regeringens største udfordring for tiden er at få sundhedsvæsenet op i SUPERLIGAEN igen!
Det viser de indsatsområder og prioriteter der er givet til Sophie Løhde og som SKAL løses for at vi kan være trygge ved vores velfærdssamfund.
Det kan vi ikke lige nu. Vi har skandaler med kræftbehandling i Region Midt, vi har lange ventetider overalt på landets sygehuse, vi har mistrivsel blandt medarbejderne og vi har i den grad brug for flere varme hænder til at sikre borgerne en god og tryg oplevelse – en hurtig og værdig behandling og en omsorg der gør at man føler sig godt hjulpet og i stand til at komme godt videre i livet efter behandling. Der er vi IKKE nu og mange giver deres bud på hvorfor og det har jeg også gjort gennem de seneste år og ved et foretræde for sundhedsudvalget og en håndsrækning med dels at opstille problemområderne men også at komme med løsningsforslag har jeg gjort opmærksom på en række tiltag der kan løse dele af problemerne. Dem vil jeg genrejse her især fordi jeg netop har læst seneste udgave af sygeplejerskernes eget fagblad, ”Sygeplejersken” udgave 05 – 2023.
Den publikation gør mig lettet, glad og rystet på samme tid.
Det viser med alt ønskelig tydelighed at dele af problemerne ligger hos sygeplejerskerne selv eller deres fagforening og bagland. Når man læser denne udgave forstår jeg godt at ingen har lyst til at søge ind som sygeplejerske eller fortsætte i jobbet
Lad mig fremhæve nogle artikler fra deres eget fagblad der underbygger hvad jeg mener.
Omsorgen, der forsvandt!
Eksperter og sygeplejersker kalder på forandring i et sundhedsvæsen, hvor omsorgens værdi drukner i effektiviseringskrav og produktionssprog.
Det er oplagt at få droppet noget af den bureaukrati og de manuelle registreringer der sker omkring patienten. Visse registreringer af f.eks. patientens tal og værdier kan ske på en tablet mens man er sammen på stuen og ikke foran en PC.
Formand for sygeplejerskerne Grete Christensen som jeg syntes har fejlet big time under konflikten og strejken for højere løn er måske selv en del af problemet når hun som øverste ansvarlig ikke italesætter de positive ting der er ved at være i faget men kun taler det helt ned under gulvbrædderne – så ingen føler trang til at søge den vej og andre faktisk søger væk – skræmt af en Formand som kun ser det negative i at være i sundhedssystemet.
Jeg er til gengæld enig med Grete om at værdien af omsorg for patienterne skal frem i lyset og hvor hun udtaler: ”Der er brug for at, at omsorgen til patienterne kommer frem i lyset. Der er brug for, at omsorg måles på lige fod med måling af kvalitet, effektivitet og produktivitet” Det er alt sammen så godt men så gør dog noget ved det og giv dine medlemmer en god hverdag med det de burde brænde for – nemlig patienterne og ikke det administrative.
Den seneste måned har jeg selv været indlagt to gange på et privathospital for at få to nye knæ opereret ind. Begge gange har det været en kæmpe fornøjelse at være omgivet af folk der kun har et sigte – nemlig dig som patient (kunde) og dit ve og vel. Ikke noget med at være sur på ”systemet” som jeg i den grad har mærket de sidste fire år i det offentlige system under utallige indlæggelser.
I bladet spørger man også udvalgte sygeplejersker hvad deres krav og største ønsker er til OK24 altså næste års forhandling om arbejdsvilkår og løn.
Udtalelserne er heldigvis nuancerede og ikke alt drejer sig om løn. Her uddrag:
”Mere i løn og plads til faglig udvikling” – ”Flere kolleger” ”Jeg tror, at hele råberiet klinger hult for mange mennesker, fordi der hele tiden bliver talt om løn” – ”Sygeplejerskerne går ned i tid for at kunne holde til det”
Medlemmerne ønsker ikke flere åndsvage kommissioner der trækker i langdrag, mens formanden gerne bidrager til kommissionsarbejdet – ja det viser at der vist er noget der lige skal afstemmes i fagforeningen.
Er der ikke også brug for at skabe tillid til sine medlemmer og de ansatte. Her en udtalelse der får det til at løbe koldt ned af ryggen: ”Systemet er sygt og den eneste grund til, at jeg tør sige det, er, at jeg har sagt op.” Det vidner i den grad om mistillid mellem ledere og ansatte. Er der virkelig ikke plads til at sige sin mening og påvirke sin arbejdssituation med konstruktive forslag til at gøre det bedre – jeg så forstår jeg godt at medarbejderne flygter.
For mig hersker der ingen tvivl om at der er store ledelsesmæssige problemer i sundhedssystemet og det kan være en af nøglerne til at løse dele af problemerne. Man kunne få associationer til tv serien ”Sygeplejeskolen” er vi stadig der med hierarki og kæft trit og retning?
Et medlem udtaler i en anden artikel i bladet: ”De pressede forhold i sundhedsvæsenet først kan ændres når sygeplejerskernes grundløn bliver hævet” Det er jo lidt af en udtalelse der viser at mangel på forståelsen for sammenhænge efter min mening. Ved at hæve lønnen stopper presset. Så let er det nok ikke helt – men godt forsøg.
Sygehus Lillebælt arbejder med noget af det rigtige og har denne model som viser at de trods alt har mere fokus på patienten end andre steder:
Personlige tillæg kan forhandles individuelt ser det ud til og det gav Nynne Christensen ekstra 2.000 kr. om måneden viser en anden artikel i bladet. Igen fokus på lønforhold og den taktiske måde at forhandle på. Men det gælder nok kun for et fåtal at det lykkes. ”Nynne får 24.000 kr. ekstra om året – som nyuddannet sygeplejerske fik Nynne Christensen med sparring fra sin FTR forhandlet 24.000 kr. hjem i personlige tillæg, da hun blev ansat i sit første job” Flot gået – det kan altså lade sig gøre.
Evaluering af hospitalsdesign er et andet projekt der beskrives i fagbladet og hvor det fremhæves at: ”Enestuer forværrer sygeplejerskernes arbejdsmiljø” Det betyder at medarbejderne skal gå flere skridt mens patienterne oplever en bedre service ved at have enestuer og privatliv. Hvad er vigtigst? Patienten i fokus må være det afgørende hvis man skal understøtte oplevelsen af det mere perfekte sygehus. Så må arbejdet tilrettelægges på en anden måde.
Hvad er det så jeg vil med dette indlæg? Det er simpelt hen at glæde mig over at der kan findes lette løsninger og at løn ikke nødvendigvis betyder alt – glad for at der er fokus på det fra regeringens side – men rystet over at sygeplejerskernes eget bagland ikke kan se mere positivt på hvordan man kan spille med i løsningerne om at Danmark igen får ”Verdens Bedste Sundhedssystem” – det er op af bakke med de holdninger fagbladet fremhæver og det fortæller mig klart at der nok skal ryddes lidt op i egne rækker for at få bedre forhold for sygeplejerskerne i Danmark.
Andre gode oplysninger om bla. sygehusbyggerierne og de udfordringer der er med dem – kraftige mia. overskridelser og årelange forsinkelser understreger blot for mig endnu engang at Regionerne har udspillet sin rolle kan findes her: https://godtsygehusbyggeri.dk/maal-og-styring/spoergsmaal-og-svar
Henrik Busch
3. maj 2023
//fagbladet sygeplejersken 05.2023