27. september 2023
Kære Regering, Kære Beskæftigelsesudvalg,
Regeringen har fremsat ønske om at sikre bedre løn til 4-5 udvalgte grupper i det offentlige med en finansiering på ca. 3 mia. kr.
Det har fået mange andre faggrupper til at reagere og sætte skub i debatten om løn generelt og igen.
Lønstrukturkommissionen kom jo til den konklusion af f.eks. Sygeplejersker IKKE var dårligt lønnet ift. Andre grupper – men alligevel vil og skal vi løfte lønningerne fordi manglen på den faggruppe er voldsom og tidl. Regeringers planer om 1.000 og 5.000 flere ansatte i det erhverv ikke er blevet indfriet.
Mange af de diskussioner der pågår, er dygtigt skabt af fagbevægelsen som manipulerer jer politikere i en sådan grad at man slet ikke forstår det. Derfor er I havnet der hvor vi er lige nu.
Det er med tilfredshed jeg konstaterer at de ansatte for at opnå de ca. 2.500 kr. mere om måneden selv skal steppe op på flere forhold for at få del i den pulje – det er godt!
Desværre får disse løndrøftelser altid en slagside når man skal tale retfærdighed, lønniveauer, uddannelsesbaggrund mv.
Nu har Lønstrukturkommissionen talt og i respekt for det så brug de konklusioner konstruktivt videre frem i disse forhandlinger med de berørte faggrupper og stil krav.
Det er der ganske utroligt er at vi sidder et par millioner danskere der arbejder på såkaldt fuld tid – 37 timer og får løn for 37 timer, mens mange offentligt ansatte har kontrakt på 37 timer men får betalt frokost og således ret beset kun arbejder 32,5 time om ugen.
Er det retfærdigt eller er det forkert?
Skulle vi ikke gøre op med betalt frokost en gang for alle nu hvor forhandlingerne skal i gang – eller i det mindste sammenligne æbler med æbler når man taler timelønninger. Der er ca. 14% forskel på 37 og 32,5 timer pr. uge – det giver jo en hvis lønforskel i sig selv – det bør der regnes på.
Brug nu dette ”vindue” til at bringe det med ind i forhandlingerne – det er retfærdigt og i orden at tage det opgør samtidig.
Held og lykke med arbejdet kære regering.
Henrik Busch