Må jeg anholde at vi danskere er ret naive – hvis vi går og tror på at der de folkevalgte politikere der bestemmer noget som helst – eller ret meget!
Når de så endelig får noget igennem har vi ikke tillid til dem.
Det er gået op for mig – og hvis nok også bekræftet for mange at det er hele embedsmandsvældet – det som jeg vælger at kalde “Betonlaget i Systemet” der er retningsgivende, indflydelsesrige og i kraft af viden dem der reelt bestemmer hvad en minister, en borgmester i mindre grad eller en Regionspolitiker hvad de folkevalgte skal fremsætte, beslutte og afgøre for os borgere.
Det er ikke Kransekagefigurer på toppen der reelt bestemmer ret meget men alene giver en mulighed for justering af en retning. Politikernes indflydelse er efter min opfattelse så ringe at der må ses på hele betonlaget – altså embedsmændene og det system der ligger her – hvis vi skal se mere radikale ændringer i vores regler, love og andre ting som bestemmer over os som befolkning.
Mine samtaler med tidligere politikere afslører at man rent faktisk i mange tilfælde føler sig lidt som en Pinocchio dukke med bånd der binder dem til ”Det vi plejer” – ”Det kan ikke lade sig gøre” – ”Det vil vi som embedsmænd ikke kunne stå på mål for”. Derfor vil svage politikere falde til patten og gøre det som embedsmændene rådgiver og vejleder dem omkring og ganske mange notater og oplæg er taget fra kassen med sager man gerne selv vil fremme og så måske kun med et tvist fra en ny mindre politiske ”bølge” for at anerkende at politikerne skal have bare et lille fingeraftryk.
Politikernes liv er ikke altid at misunde. Travlhed, medie pres, for mange ting at tage stilling til – få udenfor systemet at sparre med vigtige ting omkring og så rigeligt med materiale som embedsværket også producerer for at dænge den folkevalgte til med notater og informationer for netop at sikre at de ikke har tid til at ændre på det som embedsmænd ofte beskytter – sig selv og deres arbejdssituation og måske også den egentlige politiske retning og underliggende dagsorden som helst ikke skal ændres for meget.
Jeg er holdt op med at tro på at det at vi får andre politikere ændrer markant på vores hverdag – og slet ikke som de står og lover før og under et valg.
Når først det bliver hverdag trækkes også nyvalgte politikere ned i dyndet og den virkelighed der møder dem og som nok ikke kan lade sig gøre eller vil lade sig forandre.
Jeg undres over vores tillid til systemændringer og det håb vi lægger i det.
Henrik Busch
09.11.2023