Kære Venner,
Når vi nu nærmer os slutningen af 2023, vil jeg gerne sende jer en dybtfølt og varm julehilsen. Dette år har været et år med bemærkelsesværdig forandring og udvikling, og jeg vil gerne dele nogle tanker og refleksioner med jer.
Efter at have overvundet udfordringerne fra de foregående år, stod vi over for nye prøvelser i 2023. Selvom verden fortsat har kæmpet med konsekvenserne af globale konflikter og økonomiske skift, har vi sammen vist vores modstandsdygtighed og styrke. Vi har lært, at selv i de mest udfordrende tider findes der altid håb og muligheder for positiv forandring.
En ny regering kom til og vi mangler fortsat at se flertallet udmønte nye gode reformer der kan bringe Danmark tilbage som et ordentligt og respekteret velfærdssamfund – med høj kvalitet og omsorg i ældreplejen – med et sygehusvæsen der kan være deres ventelister, kvalitet og service bekendt og værdsat, og et skolesystem med ægte interesse for børn og unges fremtid, karriere og livsmuligheder. Der er et stykke vej endnu – men lad os tro på at politikerne lever op til det i det nye år. Vi trænger til det og tro mig jeg er i haserne på dem med de temaer nævnt her og en hel del andre.
København er en fed BY og jeg elsker at vi er flyttet tilbage til byen – nu endnu tættere på det pulserende butiks- og forretningsliv der er ved Amagertorv. Når man så har sin gang hver dag i City er det helt naturligt for mig at følge alle ting til dørs og derfor håber jeg også at samarbejdet med Københavns Kommune udvikler sig positivt i det kommende år. Det at bo og arbejde i byen kræver en del også fra politisk hold, og de er ikke altid så opmærksomme på Rådhuset, så det ”hjælper” jeg dem med.
På det personlige plan har dette år været et af vækst og nye begyndelser. Jeg har haft glæden af at møde og støtte mange enestående mennesker i deres karriereveje, hvilket har beriget mit eget liv. Disse oplevelser har bekræftet, at når vi hjælper hinanden, skaber vi en positiv kædereaktion, der rækker langt ud over vores egne liv.
Det at vide der er mangel på arbejdskraft vidner heldigvis om at der er ”gang i butikken” mange steder og det skal vi sætte pris på. Det betyder også, at mange er presset for at få nye kolleger og medarbejdere til at løfte endnu flere opgaver. Det nye ”SORT” for mig er min nye ”assistent” ved navn Chat GPT, som jeg arbejder med stort set hver dag. Ja, denne hilsen er skrevet af MIG. Den funktion letter hver dag mit arbejde med både at skrive, læse og få overblik og er blevet en uvurderlig hjælp til mig og jeg gør alt for at udbrede denne mulighed til andre. Kan kun sige ”prøv det”.
Arbejdsmæssigt har jeg sagt goddag og farvel til både bestyrelser og advisory boards i 2023 og jeg nyder at møde disse virksomheder, medarbejdere og udfordringer og bidrage til løsninger på de områder, de er udfordret på af mange forskellige slags. Det er også blevet til nye netværksgrupper som jeg driver både hos F5 og SMV DANMARK og det er fantastisk at dele viden og opbygge endnu flere nye spændende relationer også der. Tak for mange gode møder i netværkene.
Jeg har også oplevet en utrolig støtte fra min familie og venner, hvilket har været en uvurderlig kilde til glæde og inspiration. Det har lært mig at sætte pris på de små ting i livet og minde mig om, at hver enkelt gestus af anerkendelse og kærlighed gør en forskel. Uden et godt bagland – og det skal vi huske – er man ingenting eller i hvert fald ret alene med sine tanker. Derfor er jeg meget taknemmelig for dem jeg omgiver mig med.
Nu hvor vi ser frem mod julen og det nye år, ønsker jeg alle en tid fyldt med glæde, tryghed og fred. Må 2024 bringe os alle nye muligheder, lykke og fremgang. Lad os møde det nye år med åbne hjerter og sind, klar til at omfavne de forandringer og muligheder, der venter.
Tak for jeres venskab, støtte og for de lyse øjeblikke, vi har delt i 2023 og kommer til i det nye år. Jeg ser frem til at fortsætte vores samarbejde og rejse sammen i det kommende år.
Min nysgerrighed forbyder mig at sige nej til ret meget – og heller ikke til dig hvis du får brug for mig – så er jeg lige ”her.”
Ønsker jer en glædelig Jul og et fantastisk Nytår 2024 – husk det er kun dig selv der kan afgøre om næste år skal være et rigtig godt år – det starter i hvert tilfælde med dig selv.
TAK
Henrik Busch
16.12.2023