Uden af skulle sige jeg er detailhandels ekspert men efter mere end 40 år har fulgt ”Krigen” mellem Coop og Salling – viser et sig blot at helt almindelige forretningsprincipper IKKE er lever på samme måde i dansk dagligvarehandel.
Salling sælger for ca. 50 mia. kr. og har ca. en mia. i overskud på bundlinjen.
COOP sælger for ca. 40 mia. Kr. og taber ca. 0.5 mia. kr.
Mens ”Krigen” har raset mellem de to giganter, har andre kæder sneget sig ind eller udviklet sig i markedet. ALDI og IRMA som nu er lukket, LIDL som er et ”eventyr” – Dagrofa med deres kæde koncepter MENU, SPAR, Let Køb og Min Købmand m.fl. i kæden og NÆRKØB som stille og roligt tager magten i de små lokalsamfund.
Hvordan ender markedet?
Hvad er godt for os forbrugere?
Kommer der eksterne – udenlandske spillere?
Krigen i dagligvarehandlen har aldrig været så intens – man kan undre sig over at der er så stor forskel på de økonomiske resultater i de to store – COOP og Salling – men så alligevel ikke.
Salling er opdraget som detailhandlere og købmænd – klar til at tage kommercielle beslutninger og lave en god handel. COOP er et demokratisk styret system hvor enhver beslutning skal cleares gennem flere led. Som leverandør er det et ”Helvede”.
I en verden hvor mode, trends og forretning går endnu hurtigere end før – nytter det ikke at en indkøber skal bruge 2-6 måneder på at vurdere en ny vare. Løbet er kørt! Hvor er det gode købmandskab i dag? Det er i de kæder der forstår at timing, beslutning, aktualitet er afgørende. Sig NORMAL Kæden – de er på 24/7 med alt hvad der rører sig – tænk hvis den beslutningskraft var hos COOP og Salling Group og andre.
Det fedeste for os forbrugere er ”Krigen” – det sikrer lave priser – men vi skal ikke tro at intet er aftalt. De store mærkevareleverandører laver deres kampagner og styrer os mod det forbrug der nu er aktuelt ift. Sæson, trends og andet der gør os sultne på at købe.
Vi er nok i et marked i Danmark for konkurrencen er så hård at vi som forbrugere får de bedste priser – hvis vi jagter dem. 25% moms betyder naturligvis at vi ligger langt fra drømmene om at gå på marked i Italien og købe frugt og grønt til priser der slet ikke kunne betale vores huslejer, lønninger og omkostninger i Danmark. Derfor tror jeg ikke at der i de næste 3-5 år kommer nye udenlandske spillere på det fysiske retail marked der vil udfordre hele vores dagligvarehandel – men jeg tror det bliver superspændende at følge og jeg ved at jeg vil blive både overrasket og skuffet undervejs.
Henrik Busch
13.04.2024