København er en hovedstad, en metropol og et virvar mennesker der bor, arbejder, lever og driver forretning i byen.
Det er vigtigt at der er plads til os alle og hver vores behov og det er de rammer som byens politikere skal sikre os bedst muligt.
Vi har en rimelig infrastruktur til dem der skal ind og ud af byen og hvor byens Metro er verdensklasse – mens store busser fortsat tonser rundt midt inde i hovedstaden og City. Lad os få mere Metro – TAK.
Nu arbejdes der på nye takstsystemer til en kollektive transport med den begrundelse af det skal være billigere at køre langt og dyrere at køre korte ture. Man regner også med at flere så vil tage cyklen. Igen en forfejlet plan – Hvis den kollektive transport skal vinde skal den være pålidelig og sikker som Metroen og det den bestemt ikke i dag.
Med plads til os alle mener jeg også de mennesker der bor i byen og har valgt at have bil som en del af deres liv, arbejde, fritid og andre behov som verdens dyrest bil land. De fleste har en bil fordi de skal bruge den – ikke for at den skal holde på landets dyreste P-pladser.
Børnefamilierne som skal have både arbejdet og logistikken med børnenes daginstitutioner, skoler, sport og fritidsaktiviteter til at fungere HAR ofte en bil – ellers kan det ikke hænge samme tidsmæssigt og den offentlige transport er både dyr og upålidelig og tager længere tid – Tid er en af de vigtigste værdier i et moderne samfund.
Politikerne må indse at man ikke kan lade bilerne forsvinde fra overfladen eller skræmme og jage folk ud med den politik der føres på Rådhuset i dag.
Nedlæggelsen af tusindvis af P-pladser i City har gjort det meget svært at finde plads – hvad enten man er beboer eller gæst i byen.
Prisen på parkering er så høj at den gennem lang tid har jaget ganske mange kunder ud til omegnscentrene som skilter med gratis parkering.
Vi skal snart til at vælge nye folk til Rådhuset og jeg håber der kan komme forandringer som gør at nogen også tænker i helheder, sammenhænge når det gælder os der lever, bor og driver forretning i byen.
Plads til os alle er også os med bil som bruges som en del af det arbejde man udfører også når man har valgt at bo i en ellers dejlig by – som visse politikere er ved at gøre alt for at ødelægge – bare fordi man har en bil.
Tænk jer om både på rådhuset og når der skal stemmes til Borgerrepræsentationen.
Henrik Busch
14.04.2024