Det er er ulideligt og Københavns Kommune lader ikke til at koordinere de vejarbejder der skal ske i byen – selv om de siger de gør det.
Vi har utallige beviser på det modsatte – hvor der graves et sted – det tager selvfølgelig længere tid end beregnet – så lukker man hullet og få uger eller måneder efter går mani jorden samme sted igen til stor gene for forretningerne, beboerne og byens kunder.
Der findes et koordinerings system mellem ledningsejere og kommunen – men de bruger det slet ikke hver gang og det giver disse utroligt irriterende forstyrrelser i bylivet og helt unødvendige i flere tilfælde – det må stoppes.
Vi slår også til lyd for at der ved ALLE gravearbejder bliver sat i skilt der viser hvornår starter man arbejdet og ikke mindst hvornår er det aftalt at skulle være færdigt – samt et telefonnummer eller mail til den ansvarlige for netop det projekt eller hul i jorden vi står og kikke på. Det er der nogen ledningsejere der kan finde ud af at skrive men det skal være et krav alle steder. Det er rimeligt at vi kan følge med i hvor lang tid generne skal vare.
Vi driver forretning eller bor i byen og det må være fair at vi ved hvor længe generne skal stå på.
Der graves lige nu ca. 3.000 steder rundt omkring men ikke alle steder er der aktivitet og det er så irriterende at se et gravearbejde hvor der ikke sker noget i dagevis eller ugevis. Hvis ikke der er aktivitet så må man genskabe stedet eller flytte afspærringerne og lægge ”køreplader” på så trafik og gående generes mindst muligt.
Man bør tænke helt helt anderledes på Rådhuset når man giver tilladelserne og kræve at tid er en af de vigtigste faktorer for os der skal leve af og i byen – men de krav stilles slet ikke.
Det tog mere end et år at lave en cykelsti gennem hele Gothersgade – det tog stort set samme tid at bygge Stevns Fort 18 meter under jorden med flere kilometer gange og en lille”by” i 1953 – 70 år efter kan vi stadig ikke føle os presset til at sikre at gravearbejder i København SKAL tidsbegrænses – koordineres så dem der skal i jorden gør det samme – hver gang.
Vi har en politisk ledelse på Rådhuset som ikke har den store interesse i at gøre det let for biler og andre nødvendig transport at komme ind og ud af byen. De håber at jo mere besværligt og umuligt det bliver jo mindre biler kommer der så til København,
Det er jo tåbeligt at tro at man kan undgå at skulle forsyne de mere end 1.000 forretninger, stormagasiner, kædebutikker, restauranter og cafeer med de varer for milliarder der skal ind for at dække de behov der for dem der bor i byen – dem der gæster byen – vores kunder og turister.
København er en forretning i sig selv – men desværre politiks drevet af folk der ikke forstår sig på kommercielle aktiviteter – men på en eller anden måde har en tanke om at vi skal lave Indre By om til et ”museum” uden liv.
Byliv kræver mennesker, byliv kræver infrastruktur, byliv kræver forsyninger, byliv kræver tryghed, sikkerhed og renhold. De rammer skal Politikerne skabe og IKKE ødelægge som de er på vej til – så skal mennesker nok fylde byen med liv og glæde og skabe det vi alle stræber efter en by der hænger sammen på godt og ondt med de ting der skal til for at det fungerer. Det er biler, cykler, varetransport en del af.
Lad os få lukket alle de gravehuller der ikke er aktivitet i. Lad os få skilte med hvornår starter og ikke mindst slutter et gravearbejde så vi ved det HVER gang – og så sørg for at følge op på det med Vejtilsyn og andre der hver dag går i gaderne og ser at der ikke sker noget her og der eller at arbejdet egentligt er færdigt men ikke ryddet op og genetableret som det skal.
Kom nu køre politikere – København er en forretning – vi skal leve og bo her – vi skal drive vores forretning – gør det nu ikke så svært for os – løs det så bliver vi glade for at være med til at gøre København til en imødekommende, venlig og glad by.
TAK.
Henrik Busch
9.maj 2024