Det er et paradoks, vi har i Danmark i dag. På den ene side siger vi, at folk skal arbejde længere, måske endda til de er 70 eller 72 år, for at sikre vores velfærdsstat og økonomi. På den anden side bliver mange, som har passeret 50-55 års alderen og mister deres job, betragtet som “seniorer,” og det er som om, de allerede står med den ene fod uden for arbejdsmarkedet. Denne terminologi er ikke kun nedværdigende, men den er også skadelig for vores samfund.
At blive kaldt “senior” i erhvervslivet kan føles som at få et skjult stempel i panden, der siger: “Din tid er ved at rinde ud.” Men hvorfor? Hvis vi sammenligner med sportens verden, hvor man bliver junior, ungdomsspiller, senior, old boys, veteran og grand old master, så ville det se ganske grotesk ud at bruge de samme termer i erhvervslivet. Tænk bare på det: En 40-årig “veteran” sælger, eller en 55-årig “grand old master” konsulent? Det ville lyde komisk og fjerne enhver tro på, at disse personer har mange gode år og ideer tilbage i
Der er i dag en udbredt opfattelse af, at man som 55-årig allerede er på vej ud af arbejdsmarkedet, hvilket strider imod enhver form for fornuftig samfundsøkonomisk logik. Vi har ikke råd til at se bort fra denne aldersgruppe. Vi har brug for al den erfaring, viden og stabilitet, som de kan tilbyde. At folk tjekker ud af arbejdsmarkedet 10-15 år før pensionsalderen, er ikke bare en tragedie for dem personligt, men også et enormt tab for samfundet. Det svarer til at lade en erfaren midtbanespiller sidde på bænken i halvdelen af en fodboldkamp, fordi man tænker, at de snart er for gamle til at kunne følge med.
Hvis vi ønsker et bæredygtigt arbejdsmarked og økonomi, så er vi nødt til at ændre vores syn på aldersgrupperne i arbejdslivet. Vi må begynde at tale om mennesker i deres bedste alder – for det er, hvad de er. De er ikke “seniorer”, men højt kvalificerede, modne medarbejdere, der har meget at byde på og stadig har 10, 15 eller endda 20 år tilbage at arbejde og bidrage på. Lad os stoppe med at bruge nedgørende termer og i stedet anerkende det potentiale, der er hos de 50+.
Et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor vi ikke automatisk sætter folk i kasser baseret på deres alder, er ikke bare godt for den enkelte – det er en nødvendighed, hvis vi skal fastholde vores velfærdssamfund og sikre, at vi har nok hænder og hjerner i arbejdsstyrken frem til pensionsalderen.
Så næste gang, vi ser en jobansøgning fra en på +55 år, så lad os droppe senior-stemplet og i stedet fokusere på de kompetencer, erfaringer og engagement, som de kan tilbyde. Det vil både gavne dem, virksomhederne og samfundet som helhed.
Henrik Busch
Oktober 2024