Hvornår skal du på pension – hvornår har du råd?
Indledning
I takt med den voksende diskussion om pensionsalderen bliver spørgsmålet om finansiering mere påtrængende. Skal pensionsalderen hæves, og kan vi sikre en værdig tilbagetrækning for dem, der har slidt gennem et langt arbejdsliv? Mange danskere har gennem årtier indbetalt til pensionsordninger med forventningen om en tryg alderdom, men virkeligheden er mere kompleks. Med en markant stigning i antallet af ældre i Danmark og en relativt stabil arbejdsstyrke står vi over for betydelige økonomiske udfordringer – De røde partier er splittede – hvem vælger hvad? Hvad vælger vi?
Demografisk udvikling frem mod 2050
Ifølge de seneste fremskrivninger ser vi en massiv stigning i antallet af ældre borgere over de kommende årtier, især blandt dem, der er 70 år og ældre. Hvis pensionsalderen hæves til 70 år, forventes befolkningsudviklingen at se sådan ud:
- 2020: 700.000 personer over 70 år.
- 2030: 820.000 personer over 70 år, en stigning på 120.000.
- 2040: 940.000 personer over 70 år, yderligere 120.000 flere.
- 2050: 1.060.000 personer over 70 år, en samlet stigning på 360.000 fra 2020.
Denne udvikling betyder, at flere mennesker forlader arbejdsmarkedet og bliver afhængige af pensioner og offentlig støtte. For samfundet udgør denne stigning en stor udfordring for bæredygtigheden af vores pensions- og velfærdssystemer – det er nødvendigt at se på nye muligheder.
Pensionsformuer og udbetalinger
Danmarks samlede pensionsformue var i 2020 på omkring 3.800 milliarder kroner. Selvom dette er en imponerende opsparing, er udfordringen, at en voksende ældre befolkning kræver større og længerevarende udbetalinger især hvis eksperterne får ret i at vi lever længere og længere. I år 2050 vil vi i gennemsnit blive ca. 85 år – altså meget langt fra spådommen om vi skal blive 100 år – men alligevel en øgning i gennemsnitslevealderen fra de nuv. 80/83 år til 84/88 år.
Udviklingen i folkepensionens beløb (før skat):
| År | Folkepensionens grundbeløb (kr./år) | Maks. pensionstillæg for enlige (kr./år) |
| 1990 | 43.200 | 25.200 |
| 1995 | 50.400 | 29.400 |
| 2000 | 60.000 | 35.000 |
| 2005 | 66.000 | 40.000 |
| 2010 | 70.000 | 45.000 |
| 2015 | 72.000 | 48.000 |
| 2020 | 75.924 | 83.076 |
| 2024 | 83.136 | 96.192 |
Fra 1990 til 2023 er folkepensionens grundbeløb steget med cirka 92 %, mens pensionstillægget for enlige er steget endnu mere for at sikre lavere indkomstgrupper bedre økonomiske forhold i alderdommen.
Det ændrer dog ikke på det forhold at leveomkostningerne for en gennemsnitlig dansker varierer afhængigt af faktorer som bopæl, livsstil og personlige præferencer. Ifølge Finanstilsynets anbefalinger bør en enlig voksen have et rådighedsbeløb på cirka 7.000 kr. om måneden, hvilket svarer til 84.000 kr. om året. Dette beløb dækker udgifter til mad, tøj, fornøjelser og andre variable omkostninger.
Derudover skal man medregne faste udgifter som husleje, el, vand, varme, forsikringer og transport. Disse faste udgifter kan variere betydeligt afhængigt af boligtype og geografisk placering. Samlet set kan leveomkostningerne let løbe op i minimum 180.000 til 200.000 kr. om året.
Ser man derfor på den ydelse det offentlige yder som Folkepension, er det absolut i den lave ende og man skal derfor supplere med sine egen opsparinger fra arbejdslivet.
Udvikling i pensionsbidrag for offentligt ansatte fra 1990 til i dag
Offentligt ansatte har gennem årene set en gradvis stigning i pensionsbidragene, som blev fastlagt gennem overenskomster for at sikre bedre dækning ved tilbagetrækning.
| År | Pensionsbidrag (%) |
| 1990 | 0,9 |
| 1995 | 5,4 |
| 2000 | 10,0 |
| 2005 | 15,0 |
Pensionsbidraget stabiliseret sig på 15 % for statsansatte, vi ser dog visse overenskomster der kommer op over 18%. Disse bidrag viser en kontinuerlig stigning i løbet af 1990’erne og 2000’erne og understreger nødvendigheden af solid pensionsopsparing for fremtiden. Det er endnu mere afgørende end hidtil.
Udviklingen af pensionsbidrag i private overenskomster i Danmark har gennemgået en betydelig stigning siden begyndelsen af 1990’erne om pensionsbidrag på 0,9 %. Siden da er bidragssatserne gradvist blevet forhøjet gennem overenskomstforhandlinger.
I dag ligger det samlede pensionsbidrag typisk på 12 % af lønnen for mange private overenskomster. Dette fordeler sig ofte med 8 % betalt af arbejdsgiveren og 4 % af medarbejderen. Det er dog vigtigt at bemærke, at bidragssatserne kan variere afhængigt af den specifikke overenskomst og sektor. Det private arbejdsmarkeder halter således en smule efter det offentlige på pensionerne – men vi ved også at der er lønforskelle mellem de to grupper som derved udlignes eller mindskes når man ser på det totale billede af lønpakken inkl. Pensioner.
Konklusion
Hvis pensionsalderen hæves til 70 år, vil antallet af personer, der ikke længere bidrager til arbejdsmarkedet og dermed til den fælles økonomi, stige med omkring 360.000 fra 2020 til 2050. Denne stigning repræsenterer en markant vækst i den ældre befolkning, hvilket vil kunne lægge ekstra pres på velfærdssystemet, da en større andel af befolkningen vil være afhængig af pensioner og andre offentlige ydelser. For at sikre fortsat værdige pensioner må vi balancere pensionsalder, udbetalingsniveauer og den arbejdende befolknings bidrag.
Handling
For at håndtere stigningen i antallet af ældre kan en regering overveje en flerstrenget strategi, som balancerer økonomisk bæredygtighed og sociale hensyn. Her er 10 gode ideer og eller forslag:
- Gradvis hævelse af pensionsalderen
Ved at justere pensionsalderen gradvist efter levealderen kan man skabe et økonomisk bæredygtigt pensionssystem. Højere pensionsalder vil mindske presset på pensioner og forlænge perioden, hvor borgerne bidrager til økonomien. - Fleksible pensionsordninger
Tilbyd fleksible pensionsordninger, hvor ældre kan vælge delvis pensionering eller gradvis tilbagetrækning. Det giver dem mulighed for fortsat at arbejde på reduceret tid og mindske afhængigheden af offentlige ydelser. - Styrkelse af sundheds- og forebyggelsesindsatser
Sundere borgere kan arbejde længere og vil kræve mindre pleje og sundhedsydelser. Investeringer i forebyggende sundhedsprogrammer og opfordring til livsstil, der reducerer sundhedsproblemer, kan mindske belastningen på sundhedsvæsenet. - Fremme livslang læring og omskoling
Ældre kan fortsætte med at være økonomisk aktive, hvis de har mulighed for at opdatere deres kompetencer. Programmet for livslang læring kan støtte dem i at omstille sig til nye job, der kræver mindre fysisk belastning – samt betyde at en omskoling kan medvirke til at flere får nye kompetencer til andre og nye job der må opstå i fremtiden også med den teknologiske udvikling der fjerner eller omlægger kendte eksisterende jobs og funktioner. - Stimulering af arbejdsmarkedet for ældre
Tilskynd arbejdsgivere til at ansætte ældre medarbejdere gennem økonomiske incitamenter, tilskud til tilpasning af arbejdspladser og fordele ved at skabe inkluderende arbejdspladser. Tidligere kaldte vi de ældre – ”Det grå Guld” nu hedder det ”Ældrebyrden”. Mange +60 år kan ikke få job – det er en hurdle vi skal bekæmpe. - Udvikling af hjemmebaserede sundhedsydelser og teknologiske hjælpemidler
Fremtidens ældrepleje kan drage nytte af teknologiske hjælpemidler og fjernmonitorering for at levere pleje mere effektivt og reducere behovet for institutionspleje. Dette kan lette presset på sundhedsvæsenet og mindske omkostningerne ved pleje i det lange løb. Jo længere man kan klare sg selv i eget hjem jo mindre belastning af sundhedssystemet. - Forstærkning af pensionsopsparing
Overvej reformer i pensionsopsparing, som tilskynder både private og offentlige ansatte til at indbetale mere til deres pension. En større opsparing gør, at flere vil kunne klare sig økonomisk uden at belaste det offentlige system. - Hurtige og bedre visitation ved tilbagetrækning
Vi er nødt til at fremme hastigheden hvormed man visiterer de mennesker der skal gå fra arbejdsmarkedet pga. fysisk nedslidning. Samtidig skal vi sikre at man ikke sender arbejdsduelige på førtidspension før alle muligheder for jobordninger er afprøvet. Det være sig de nuv. Flex ordninger, deltidsbeskæftigelse, og beskyttede job – hvor hver en hånd og hoved kan bruges uanset antal at timer der kan leveres som arbejdskraft. - · Styrkelse af frivillighed og samfundsengagement blandt ældre
Ældre kan spille en vigtig rolle som frivillige i samfundet, hvilket både kan øge deres livskvalitet og reducere behovet for offentlige ressourcer. Regeringen kan støtte programmer, der engagerer ældre som mentorer, frivillige i socialt arbejde, og som støtte i skoler eller lokalsamfund. - · Fremme af boligløsninger, der understøtter aktiv aldring
Investér i boligmodeller som seniorfællesskaber og ældrevenlige byområder, hvor ældre kan leve uafhængigt og samtidig have adgang til sundheds- og fritidsfaciliteter. Det kan reducere behovet for dyre plejehjemspladser og støtte ældres fysiske og mentale helbred.
En sådan kombination af initiativer kan understøtte et balanceret system, der imødekommer både økonomiske krav og borgernes behov for en tryg og værdig alderdom. Det system vi arbejder med i Danmark lige nu, er ikke en tryg og værdig alderdom. Det viser flere analyser – det understøttes af de mange klager og ikke mindst de synliggørelser flere tv-udsendelser med skjult kamera har afdækket de seneste mange år.
Er DU med på at ændre forholdene i fremtiden – Hvad er rimeligt?
Henrik Busch
9. november 2024