Vover pelsen og risikerer at blive pelset!
“Der er så meget, kvinder ikke forstår” var sloganet for en reklamekampagne, vi alle kan huske. Som mand må jeg nu bekende, at der også er noget, jeg virkelig ikke forstår – hvordan nogen kan ønske at udstille sig selv, som det sker i visse tv-programmer, især i reality-serien Forsidefruer. Jeg undskylder mig selv med, at jeg “kom til” at se et par episoder, og efter at have gjort det, står jeg tilbage med et spørgsmål: Hvad er formålet?
Den første episode, jeg så, efterlod mig med indtrykket af, at det hele måtte være skuespil. Jeg tænkte, at ingen kvinder – i hvert fald ikke dem, der er bevidste om kameraernes konstante opmærksomhed – virkelig kunne opføre sig sådan. Men jeg måtte se endnu en episode for at forstå, om samtaleniveauet virkelig kunne være så lavt, som det syntes.
Det viste sig, at det kunne det. Forsidefruer i Dubai, som episoden hed, bragte mig faktisk til en slags choktilstand. Her var en håndfuld kvinder, der rejste sammen til en kultur, hvor skikke og manerer betyder meget, og alligevel var respekten for værtinden og de lokale regler fuldstændig fraværende. Udsendelsen mindede mere om en soap-opera end en skildring af virkelige mennesker. Bag kameraernes glitrende overflade syntes der at være et underliggende mål: at sikre rampelys, uanset hvad prisen måtte være.
Man kan spørge sig selv: Hvad er motivationen for at deltage i et program som Forsidefruer? Er det virkelig, fordi man håber på at inspirere og underholde, eller er målet blot at blive ved med at være på forsiden? Når man ser, hvordan kvinderne i serien behandler hinanden – bagtaler, nedgør og ydmyger hinanden – kunne man fristes til at tro, at det er et desperat forsøg på at bevare opmærksomheden. Måske er nogle gået så langt ud, at selvværd og respekt for andre er blevet ofret for det korte, glimtende rampelys.
Som mand, der ikke anser sig selv for at være den skarpeste kniv i skuffen, kan jeg med sikkerhed sige, at de udsendelser ikke berigede mig med andet end en undren over, hvordan vi er endt her. Har visse kvinder virkelig nået et punkt, hvor de ikke kan hjælpes, eller er det medierne, der skaber en virkelighed, hvor det er alt, hvad vi ser?
I sidste ende står jeg med én konklusion: det var bestemt en fejl, at jeg faldt over det program. Er du ligesom jeg og alle andre – vi læser kun Se & Hør ved frisøren?
Henrik Busch
10. november 2024