Maria har boet i Indre By i over 20 år. Hun er bypige med stort B. Hun elsker København. Men nu flytter hun. Ikke fordi hun vil – men fordi hun ikke længere kan få hverdagen til at hænge sammen på grund af den brutale parkeringspolitik, der har fjernet 600 ud af 820 parkeringspladser i Middelalderbyen.
Maria er ikke alene.
Hun har to børn. Den ene skal dagligt køres til specialinstitution i Valby – noget offentlig transport ikke kan klare. Hun har en kronisk sygdom, der betyder, at hun til tider hurtigt skal på toilet. Men hun har også oplevet det utænkelige:
“Jeg har prøvet at lave i bukserne i bilen, fordi jeg ikke kunne finde parkering”.
Det her handler ikke om dovenskab. Det handler ikke om klimaignorance. Det handler om mennesker. Om hverdagsliv. Om værdighed.
Maria og hendes mand har forsøgt at holde ud. De har betalt 3.000 kr. om måneden for en baggårdsplads, men selv dét er ikke holdbart. Nu flytter de. Ud af København. Ud af det liv, de egentlig ønskede. Og de er ikke de eneste.
Vi ser det igen og igen:
Familier, der ikke kan hente og bringe deres børn uden stress og straf.
Ældre og handicappede, der må opgive deres mobilitet.
Håndværkere, der siger nej til opgaver i byen pga. bøvlede p-forhold.
Erhverv og detailhandel, der mister kunder og omsætning.
“Vi føler os tvunget ud”, siger Maria.
Hvor mange flere skal tvinges væk, før politikerne lytter? Vi ønsker alle en grønnere by, men ikke en by uden plads til os, der bor og arbejder her.
DEL HVIS DU ER ENIG!
Kender du også nogen, der er flyttet på grund af parkeringssituationen i København? Eller kæmper du selv med at få hverdagen til at hænge sammen?
Skriv til mig på min mail henrik@buschonboard.dk eller på Ja Tak Til Parkering. https://www.facebook.com/groups/1305162653909119 Lad os vise, at Maria ikke er alene. Og lad os kræve, at beboere og deres behov bliver anerkendt.
Henrik Busch