Line Barfod – en ideologisk kontinuitet fra 80’ernes venstrefløj
Når man Googler og researcher lidt på kvinden bag navnet så får man mange spændende oplysninger som man så kan forholde sig til eller grave dybere ned i.
Line Barfod er teknik- og miljøborgmester i København for Enhedslisten, men hendes politiske rødder går dybt ned i 1980’ernes kommunistiske miljø. Hun var aktiv i Fælles Kurs Ungdom og Kommunistiske Studenter, som begge havde en stærk pro-kommunistisk profil og sympati for regimer som Cuba og Sovjetunionen. Fælles Kurs gik blandt andet ind for Danmarks udmeldelse af NATO, modstand mod EU og en udpræget planøkonomisk tilgang til samfundsudvikling.
Hvad stod kommunisterne og Fælles Kurs for?
- Udtræden af NATO og militær modstand mod USA
- Støtte til kommunistiske regimer (bl.a. Cuba, Sovjet, Nordkorea)
- Planøkonomi og nationaliseringer
- Kraftig kritik af vestligt demokrati og kapitalisme
- Solidaritet med marxistiske bevægelser verden over
- Kritisk syn på EU som et imperialistisk projekt
Barfod bragte sin aktivisme med over i Enhedslisten, hvor hun blev folketingsmedlem og siden borgmester. Hendes ideologiske grundlag er aldrig blevet revideret offentligt – tværtimod ser hun fortsat staten som et værktøj til omfattende indgreb i ejendomsret og marked.
Enhedslistens nuværende politik:
- Afskaffelse af privat udlejning i boligmarkedet (de vil “afkommercialisere” boliger)
- Massiv regulering og beskatning af erhvervsliv og ejendom
- Radikale klima- og transportplaner, inkl. bilrestriktioner i storbyer
- Modstand mod NATO og dansk militært engagement
- Ønske om højere skatter og mere statslig kontrol over økonomien
- Ønske om at åbne op for langt mere indvandring og give alle retskrav på velfærd
Kritik
Barfods politiske linje er præget af en grundlæggende systemkritik og en tro på, at staten bør styre og fordele ressourcerne. Det vækker bekymring hos mange, at hendes ungdomspolitiske baggrund i erklæret kommunistiske bevægelser aldrig rigtigt er blevet gjort op med. I stedet ses en rød tråd fra 80’ernes dogmatisme til nutidens identitetspolitiske og systemforandrende retorik – blot i en ny, moderne form.
Politik på Københavns Rådhus: biler ud – ideologi ind
Som teknik- og miljøborgmester har Line Barfod videreført sin ideologiske kamp ind i byens infrastruktur og borgernes hverdag. Hun står som arkitekten bag en omfattende politik, der systematisk reducerer antallet af parkeringspladser i Indre By og andre kvarterer. Mere end 600 pladser er alene i vinteren 2024/2025 fjernet – og siden år 2000 er der i alt nedlagt ca. 20.000 p-pladser i København. Målet er klart: Bilerne skal ud af byen, uanset konsekvenserne for beboere, erhvervsdrivende, børnefamilier og handicappede.
Informationsniveauet har været ringe, og mange oplever kaos og bøder, fordi ændringerne er dårligt skiltet og hurtigt implementeret. Selv parkeringsvagterne udtrykker stor frustration over de nye regler og den mangelfulde skiltning – de føler sig sat til at jagte intetanende borgere. Resultatet er en oplevet heksejagt på almindelige mennesker: børnefamilier, ældre, handicappede og erhvervsdrivende, der formaster sig til at eje en bil i hovedstaden.
Samtidig insisterer Barfod på, at det er nødvendigt for klimaets skyld – men når nu klimaet er i fokus, kunne hun passende starte med at forbyde de gamle brændeovne i byens lejligheder, som dokumenteret forurener langt mere end biltrafikken tilsammen. Det ville være et ægte grønt tiltag – men det rammer måske de “forkerte” vælgergrupper.
Politiske fejltagelser og manglende styring
Barfods embedsperiode har ikke blot været præget af ideologi – men også af en lang række fejltrin, fejlprioriteringer og mangel på praktisk styring:
- Njals Tårn / Spøgelsesbyggeriet: Et prestigeprojekt der blev bremset midt i processen og i dag står som et symbol på politisk vaklen og planlægningsmæssigt kaos.
- Nedlæggelsen af op mod 70 % af parkeringspladserne i Indre By, uden at tilbyde reelle alternativer for beboere og erhverv.
- Nordre Frihavnsgade som cykelgade: Projektet blev lanceret som en grøn omstilling, men skal nu lægges om efter blot ét år – til en pris på over 29 millioner kroner.
- Manglende vedligeholdelse af gader og veje: Store dele af byens vejnet lider under huller, lappeløsninger og slid – især i brokvartererne.
- Centrale pladser som Nørreport er uden budgetsat vedligeholdelse, på trods af at de er blandt de mest trafikerede og benyttede områder i byen.
- Byggesagsbehandlingen: Kommunen har ganske vist nedbragt visse pukler, men ligger fortsat langt fra at overholde egne servicemål, og virksomheder samt borgere oplever store ventetider og frustration.
- Cykelkaos og forsømmelse af byens rum: Henstillede cykler, cykellig og udlejningscykler uden plan flyder i gaderne – især i Indre By. Det skaber rod, farlige forhold og frustration blandt både fodgængere og beboere.
- Hele Parkeringspolitikken set fra beboer hensyn
Barfods fokus på symbolske tiltag og systemændringer har efterladt byen med praktiske problemer, som hun og hendes forvaltning har haft svært ved at håndtere. Det skaber en voksende kløft mellem ideologi og virkelighed – og det er borgerne, der betaler prisen.
Det er nok ikke den Borgmesters navn jeg leder efter på stemmesedlen til november.
Henrik Busch
19. maj 2025