Det giver jeg gerne mit bud på!
Måske fordi de ”7 Bud” ikke helt er sivet ind og det gælder både borgere og politikere.
Borgerne har en stemme ved et valg – men de har så absolut også en stemme og et ansvar i løbet af valgperioden HVIS ikke politikerne efterlever de løfter de gav inden valget eller hvis man beslutter noget der er helt ude i skoven. Så mener jeg man har en borgerpligt i at gøre opmærksom på det.
Desværre er der kommet for stor afstand mellem politikere, de folkevalgte og borgerne – det er trist – det skal vi have rettet op på.
1. At repræsentere borgerne – ikke sig selv
Man er valgt af borgerne og skal derfor arbejde for deres interesser, behov og fremtid. Det kræver, at man lytter, er tilgængelig og tager de bekymringer og forslag, man møder i hverdagen, alvorligt. Man er ikke valgt til at fremme egne karrierer, men til at bære en stemme for dem, der har betroet én ansvaret.
2. Ansvarlighed og troværdighed
Tillid er politikernes vigtigste kapital. Hvis man lover noget, skal man stå på mål for det – eller forklare åbent og ærligt, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre. At være konsekvent, transparent og ikke gemme sig bag spin eller halve sandheder er helt afgørende for legitimiteten.
3. At sætte sig ind i sagerne og træffe informerede beslutninger
Politik er komplekst – uanset niveau. Man skal forstå konsekvenserne af beslutninger både på kort og langt sigt, og være villig til at sætte sig grundigt ind i sagerne, også når de ikke er “sexy” eller giver hurtige overskrifter. Det kræver respekt for fakta, data og eksperters indsigt – men samtidig mod til at træffe værdibaserede valg.
4. At balancere helheden med det lokale
- Folketinget: tage hensyn til hele nationens behov – men også huske, at man er valgt i en kreds med konkrete lokale udfordringer.
- Regionen: finde balancen mellem økonomi, sundhedsvæsen, infrastruktur og borgernes nære behov.
- Kommunen: være tæt på borgerne og deres hverdag – men også se beslutninger i sammenhæng med den store samfundsudvikling.
Det er et krydspres, og dygtige politikere mestrer balancen mellem helhedens bedste og borgernes konkrete virkelighed.
5. At kunne samarbejde – også på tværs
Man kan sjældent gennemføre noget alene. Evnen til at bygge bro, indgå kompromiser uden at miste sine værdier, og skabe løsninger sammen med politiske modstandere er kernen i et sundt demokrati. Ideologisk stædighed kan være en styrke – men ren uforsonlighed skaber stilstand.
6. Mod og langsigtethed
At være folkevalgt kræver mod til at tage upopulære beslutninger, når det er nødvendigt for samfundets fremtid – og ikke bare jagte de hurtige likes eller overskrifter. Det gælder alt fra klima- og sundhedspolitik til lokal byudvikling eller økonomiske reformer. Politik handler ikke kun om at styre nutiden, men også om at skabe en fremtid, som kommende generationer kan leve med.
7. Nærvær og menneskelighed
Man skal kunne møde borgerne i øjenhøjde – uanset om det er en travl håndværker, en studerende, en direktør eller en ældre borger. Politik bliver let til systemer, tal og planer, men i sidste ende handler det om mennesker. Den politiker, der ikke kan rumme og spejle menneskers virkelighed, mister jordforbindelsen.
-Det er min oplevelse at ALT for mange glemmer disse ting når først de ER valgt ind!
-Det er min klare overbevisning at mange IKKE har sat sig ind i hvilket arbejde der rent faktisk ligger i det at være folkevalgt!
-Det er min opfattelse at mange vælges ind af lysten til at sige: ”Jeg er medlem af Byrådet”…(eller eller) – men aner ikke hvad det betyder!
-Det er ligeledes en klar fornemmelse at mange hænger ved taburetten fordi den giver status!
-Det er så absolut min erfaring at ganske mange folkevalgte IKKE kommer ud blandt de ”Almindelige mennesker” (ord som Mette F. og andre ofte bruger om ”os”)
Man har et kæmpe ansvar – men mange putter sig bag papirerne, er helt uden stemme til Byrådsmøderne, er dårlig forberedt fordi de har travlt med deres ”rigtige job”
Det vil være så fedt HVIS de folkevalgte vil SÆTTE BORGERNE FØR SYSTEMET og SÆTTE BORGERNE FØR DERES EGEN IDEOLOGI og skabe sammenhold og forståelse.
Politikerleden i Danmark er steget gennem de seneste flere år. Det stammer især fra Corona tiden, Mink Skandalen og den topstyrede måde mange af 98 kommuner, de 5 Regioner og især Folketinget styres på – det skal vi har lavet om på. Jeg tror og drømmer ikke om at vi kommer til at elske alle politikere og folkevalgte i vores skønne land – men hvis bare de fleste ville efterleve de ”7 BUD” er vi nået langt – meget langt.
I år er der valg til både Byrådene og Regionerne den 18/11 – det er et vigtigt valg – det er alle valg – men denne gang er der rigtigt meget på spil. Tænk dig om inden du vælger – du har også et ansvar. Dem som IKKE stemmer er dømt ude de kommen fire år for at modsige eller brokke sig over hvad der sker – Kun hvis du stemmer har DU en stemme.
HUSK DET!
Henrik Busch
26.08.2025