• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer

Busch On Board

Let's talk Buschiness

  • Forside
  • The Busch Way!
  • Om Henrik Busch
  • Hvad tilbyder vi?
    • Kom godt videre i livet -Replacement og rekruttering
    • Advisory board
    • Bestyrelsesarbejde
    • Flytning af virksomheden
    • Forretningsudvikling
    • Generationsskifte
    • Interim management
    • Konsulentbistand
    • Netværk
    • Ny kapital
    • Opkøb af ejendomme
    • Opkøb af virksomheder
    • Servicecheck af virksomheden
    • Sparring og coaching
  • Samarbejdsformer
  • Blog
  • Kontakt

Warning: Cannot use bool as array in /var/www/buschonboard.dk/public_html/wp-content/themes/genesis/lib/functions/image.php on line 104

Henrik Busch / oktober 15, 2025

PARKERING ved RIGSHOSPITALET

Share on Facebook Share on LinkedIn Share on X (Twitter) Share on Email

Flere har givet udtryk for hvad er foreningens holdning til det der skete på BR mødet forleden på dette punkt om de sårbare mennesker der kommer til Rigshospitalet.

Det har ført til denne henvendelse til Borgmesteren for at få svar på hvorfor man ikke er bedre orienteret om konkrete forhold og hvorfor man IKKE ser ud til at ville finde løsninger.

HVER DAG – lider mange med ikke at nå deres “Besøgstid og  lægeaftale”

HVER DAG – kommer mange tilbage til en bøde i forruden

ER DET DEN MÅDE VI ØNSKER AT BEHANDLE SÅRBARE BORGERE?

Her vores brev til Borgmesteren og hele Borgerepræsentationen!

Til: line.barfoed@kk.dk
Cc: Alle medlemmer af Borgerrepræsentationen, Lars Gaardhøj – Formand for Region Hovedstaden

Kære Borgmester, Kære Line,

Du kender min direkte facon, nogen kalder det “fisken på disken” – men jeg holder af sige ting lige ud som jeg oplever, er imod de værdier jeg mener en by og en forvaltning skal agere under, især når det går ud over borgerne.

Emnet “Parkering” har taget fart i de senere år men for alvor blevet et valgtema til det kommende KV2025. Det har du personligt selv sørget for med indførelsen af endnu nye begrænsende muligheder for borger og besøgene for at parkere. Du har sat yderligere fart i tingene med de meget, meget provokerende opsætninger af bænke på vejbanerne som i den grad opleves som chikane og ikke kommer ind under vores begreber om udvikling af “Byrum”.

Derfor blev foreningen Ja Tak Til Parkering stiften den 5.juni – derfor reagerer vi nu massivt på alt der i kommunen har med parkering og parkeringsforhold at gøre – derfor også denne henvendelse i dag.

Mødet i Borgerrepræsentationen den 9. oktober vil gå over i historien som et af de mest bekymrende eksempler på manglende politisk dømmekraft og ansvarlighed i København.
Det handlede ikke om fire parkeringspladser. Det handlede om sund fornuft, medmenneskelighed og forståelsen af, hvad Rigshospitalet betyder for hele Danmark.

1. Et pinligt møde og en alvorlig fejlbeslutning

Punkt 24 om genindførelse af korttidsparkering ved Rigshospitalet udviklede sig til en farce – en ideologisk øvelse uden realitetsfornemmelse.
Som borgmester for Teknik- og Miljøforvaltningen udstillede du, Line, en påfaldende mangel på forståelse for Rigshospitalets rolle – ikke bare som en lokal institution, men som Danmarks førende special- og landshospital.

En meget stor del af de mennesker, der ankommer til Rigshospitalet i bil, kommer langvejsfra. Hovedparten bor ikke i Københavns Kommune, men i resten af regionen eller andre landsdele. Det er borgere, der ofte skal til specialiseret behandling, som kun Rigshospitalet kan tilbyde.
Det er derfor helt misvisende at betragte Rigshospitalet som et “lokalt” anliggende. Det er et nationalt hospital – og dermed et fælles ansvar.
At afvise korttidsparkering i den sammenhæng er ikke blot koldt – det er respektløst.

2. Fakta: Hvad der blev foreslået – og hvad der blev afvist

Forslaget fra Det Konservative Folkeparti lød:

  • At Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at genetablere korttidsparkeringspladser på Juliane Maries Vej ved Rigshospitalet.
  • At der udarbejdes en model for rimelig håndhævelse af tidsbegrænsningen (f.eks. 30 minutter).
  • At Region Hovedstaden inddrages fremover i væsentlige ændringer af parkeringsforhold omkring hospitaler.

Forslaget blev nedstemt af flertallet (Enhedslisten, SF, Alternativet m.fl.).
Selv efter en beklagelse over, at regionen ikke var blevet inddraget, nægtede man at rette fejlen.
Det er desværre symptomatisk for en kommune, der gang på gang handler hen over hovedet på både borgere og samarbejdspartnere.

3. De misvisende argumenter

Du og flere medlemmer af flertallet henviste til, at “det kun drejer sig om fire pladser ud af 400” – og at “75 % af københavnerne ikke har bil.”
Begge udsagn er faktuelt forkerte.

Over 350.000 københavnere har eller benytter bil.
Rigshospitalet betjener borgere fra hele landet, ikke kun lokale. Københavnske borgere henvises til alle andre hospitaler end Rigshospitalet – medmindre der er tale om et særligt speciale.
Hovedparten af Rigets “kunder” kommer udefra kommunen.

Prøv at tage den kollektive transport til Riget – og med sikkerhed være fremme til tiden til en lægesamtale, blodprøve eller kontrol. Det ville da være fint, men hvordan ser den kollektive transport netop omkring matriklen egentlig ud – når man kommer fra Lolland, Rørvig eller Assens?
Den er utilstrækkelig, uregelmæssig og uden direkte forbindelser fra mange dele af regionen i øvrigt.
Det her handler ikke om elbiler eller fossile biler – det handler om mennesker i sårbare livssituationer. Ikke cyklister, der på ladcyklen kører deres syge børn ind på Riget.

4. En kommune ude af trit med virkeligheden

Mange af os, der overværede mødet, oplevede en arrogance og nedladenhed i tonen, som burde bekymre alle.
Borgerrepræsentationen bør være et sted for borgernes stemmer – ikke en ideologisk klub, hvor fakta tilsidesættes.

At afvise et forslag, der havde gjort hverdagen lettere for tusindvis af patienter og pårørende, viser en kommune, der har mistet følingen med virkeligheden.
Og lad os ikke glemme: Mange af Rigshospitalets ansatte kommer langvejsfra og arbejder i skiftende vagter, også aften og nat, hvor offentlig transport er utilstrækkelig. Mange af dem er afhængige af bilen.

5. Min gennemgang af forholdene ved Rigshospitalet

Jeg har gennemgået parkeringsarealerne ved Rigshospitalet.
Det er min klare vurdering, at man uden store udgifter kan skabe mellem 100 og 300 ekstra pladser, hvis viljen er der. Jeg stiller mig gerne til rådighed for at fremvise de konkrete muligheder i praksis.

Der bør samtidig:

  • Indføres korttidsparkering (30-60 min) til blodprøver, jordemoder, kontroller og afhentning af medicin.
  • Forbedres skiltning og afmærkning, så borgere ikke misforstår regler. Områdets p-opmærkning eller mangel på samme kan optimeres væsentligt.
  • Etableres tæt dialog med Region Hovedstaden og Center for Ejendomme.

Det er en opgave, der kan løses – hurtigt og billigt – men kun hvis ideologien sættes på pause.

6. Parkeringsbøder ved Rigshospitalet

Et alvorligt og ofte overset aspekt er bødepraksis i området omkring Rigshospitalet.

Jeg ønsker oplyst:

  • Hvor mange parkeringsbøder, der udstedes i en 12-måneders periode (fra 1. september 2024 til og med 31. august 2025) på de kommunale gader omkring Rigshospitalet (Juliane Maries Vej, Blegdamsvej, Frederik V’s Vej m.fl.), sammenlignet med samme periode året før.
  • Hvor mange bøder, der udstedes af private aktører som ParkZone og andre.
  • Hvorfor Center for Ejendomme accepterer, at bøder udstedt af private selskaber koster 650 kr., mens kommunens egne parkeringsvagter udsteder bøder på 510 kr. lige ved siden af.
  • Hvilken fordelingsaftale der eksisterer mellem Center for Ejendomme og de private selskaber – herunder hvordan bødeindtægterne fordeles.

Det er velkendt, at bøderne i området rammer patienter, pårørende og ansatte hårdt. Ledelsen på Rigshospitalet modtager dagligt klager over den uigennemsigtige og urimelige bødepraksis. Det er uforståeligt, at regionen og kommunen accepterer en ordning, der i praksis straffer mennesker i sårbare situationer.

7. Handicapområdet

Efter mødet blev jeg kontaktet af Dansk Handicap Forbund, som rejser alvorlige anklager mod Københavns Kommune.
Forbundet mener, at kommunen systematisk tilsidesætter ligestillingspligten og at der potentielt foreligger en diskriminationssag.

De centrale problemer:

  • 50-meterspligten – kravet om, at handicappladser skal ligge tæt på indgange – overholdes ikke.
  • Handicappladser nedlægges midlertidigt ved byggeprojekter (ofte 6–36 måneder) uden midlertidig erstatning.
    Kommunen hævder, at den ikke har pligt til at genetablere pladser, når der “kun” er tale om ombygning.
    Men de handicappede holder jo ikke pause i deres handicap, mens der bygges.
  • Flere områder, bl.a. ved hospitaler, mister permanent pladser efter ombygning.
  • Der mangler dokumentation og transparens i, hvor og hvornår pladser genetableres.

Tallene taler for sig selv:

  • 9.710 udstedte handicapparkeringskort i København.
  • 618 reserverede handicapparkeringspladser (ifølge kommunens egne data).
  • I Indre By alene 10.368 kort, men langt færre pladser.

Forbundet vurderer, at kommunen bryder både ligestillingsloven, FNs handicapkonvention og forvaltningsrettens proportionalitetsprincip ved at undlade at sikre lige adgang.
Det her handler om retssikkerhed og menneskelig værdighed – ikke bare om asfalt.

8. Krav og forventninger fremadrettet

På vegne af Foreningen “Ja tak til Parkering i København” stilles følgende krav:

  1. At forslaget om korttidsparkering ved Rigshospitalet genoptages på førstkommende BR-møde.
  2. At der etableres en arbejdsgruppe med Region Hovedstaden og patientrepræsentanter for at finde permanente løsninger.
  3. At der udarbejdes og offentliggøres et samlet overblik over alle handicapparkeringspladser i kommunen – opdelt i aktive, midlertidigt fjernede og planlagte genetableringer.
  4. At der fremlægges en redegørelse for parkeringsbøder ved Rigshospitalet, herunder antallet af bøder i en 12-måneders periode (1. september 2024 – 31. august 2025) sammenlignet med året før, bødesatser og fordelingsaftaler mellem Center for Ejendomme og private aktører.
  5. At praksissen med ikke at genetablere handicappladser under ombygninger ophører øjeblikkeligt.
  6. At kommunens onlinekort over parkering opdateres markant hurtigere, så det kan bruges som reelt vejledningsværktøj – der går alt for lang tid, før sensorprojektet bliver udrullet.
  7. At kommunen senest den 15. november 2025 fremlægger en status for Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden med konkrete tiltag og tidsplaner.

9. Afslutning

Rigshospitalet og de borgere, der bruger det, fortjener bedre.
Dette handler ikke blot om parkering, men om respekt, værdighed og ansvar.

Er der nogen, der har lyst til at mødes omkring de konkrete muligheder, byder jeg gerne på en kop kaffe på Rigshospitalet. – Som vi siger i detailhandel: “Man bliver kun klogere på sin forretning ved at møde sine kunder – der hvor tingene sker” – Tænk hvis politikere havde det på samme måde med “Jeres Kunder” – os borgere os vælgere.

TAK.

Med venlig hilsen

H.B.

Formand, Foreningen “Ja tak til Parkering i København”
henrik@buschonboard.dk

15.10.2025

Skrevet i: Blog

Footer

Social

  • Facebook
  • LinkedIn

Vigtige links

  • Privatlivspolitik
  • Kontakt
  • Om Henrik Busch
  • Samarbejdsformer
  • Blog
  • Presse
  • Salgsvurdering af bolig

Kontakt

Henrik Busch
Læderstræde 1 3-3
1201 København K
CVR-nr. DK-42270210
telefon: +45 40 40 17 07
email: henrik@buschonboard.dk

(C) 2020 Busch On Board

Vi bruger cookies på dette site, cookies bruges for at give dig den bedste brugeroplevelse. Ved at klikke “Accepter”, accepterer du brugen af cookies.
Cookie indstillingerAccepter
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR