Jeg vågnede tidligt i morges efter en drøm.
Jeg gik en tur i mit smukke København. Forbi Rådhuset og ned i Rådhushaven. Midt på græsset lå et brev. Jeg samlede det op, åbnede det – og opdagede, at det var en nytårstale.
Kære københavnere.
Jeg er blevet genvalgt som jeres teknik- og miljøborgmester for anden gang, og det er jeg selvfølgelig meget glad for. Jeg er også glad for, at jeg ikke har ansvaret for erhvervslivet. Det ligger heldigvis hos en anden borgmester. For erhvervslivet har ærligt talt aldrig interesseret mig særligt meget i de år, jeg har været borgmester.
Erhvervslivet passer ikke rigtigt ind i mit system. Jeg bryder mig ikke om de rige mennesker fra Nordsjælland, der kommer kørende i deres Teslaer og bruger penge i byens luksusbutikker. Jeg ville langt hellere have et mere markedsagtigt præg. Små selvstændige, fællesskabsorienterede erhvervsdrivende. Sådan lidt hyggeligt. Hvordan det så skal hænge sammen økonomisk, må den nye erhvervsborgmester finde ud af.
Til gengæld er jeg meget glad for at være borgmester for cykelfolket. I hvert fald halvdelen af byen. Dem uden bil. Derfor har jeg truffet en klar beslutning: Jeg vender ryggen til de cirka 350.000 københavnere, som har eller bruger bil i hverdagen. De må forstå, at biler ikke hører hjemme i fremtidens København.
København skal være en oase. Et sted med ro. Et sted, hvor man kan gå og cykle uden at kigge sig over skulderen for at se, om der kommer en bil. Biler er ikke et nødvendigt onde i 2026. Det må folk indse.
Jeg har ærligt talt ikke meget respekt for dem, der vælger at have bil. Også selvom jeg selv har bil i min egen husstand, som vi naturligvis bruger. Det er noget andet.
I 2025 skyndte jeg mig derfor – mens der stadig var politisk flertal – at få nedlagt endnu flere parkeringspladser. For eksempel omkring 70 procent i Middelalderbyen. Det var en kæmpe sejr. Jeg glemte ganske vist lige at komme med forslag til, hvad de frigjorte pladser egentlig skulle bruges til. Men det løste vi kreativt.
Vi fandt nogle penge. En del penge. Til bænke og blomsterkrukker. Dem placerede vi ude på vejbanerne. Politiet gjorde mig opmærksom på, at det krævede en hvid streg. Den er naturligvis blevet malet. Så nu håber jeg, at borgerne vil sætte sig på bænkene, nyde synet af alle dem, der cykler forbi, kigge op på facaderne og i det hele taget nyde København, mens de sidder midt ude på den tidligere kørebane.
Som teknik- og miljøborgmester har man travlt med at nå ind til kernen af alt, hvad vi laver. Vi er en stor forvaltning. Jeg ved godt, at der gennem årene har været stor udskiftning i mit team. Det skal der laves om på. Vi skal have mere stabilitet.
Som topstyret leder er jeg også bevidst om, at mange i den seneste periode har valgt at stoppe eller simpelthen flygte fra deres job. Det tager jeg selvfølgelig til mig. Men jeg ændrer ikke min ledelsesstil. For det er mig, der er borgmester. Og det er mig, der bestemmer.
Hvis der er nogen i forvaltningen, der ikke synes, at min stil er den rette, så må de finde et andet sted at arbejde. København er en stor kommune med over 40.000 ansatte. Mon ikke de kan finde noget andet internt. Her er det mig, der bestemmer. Her er det mig, der beslutter.
2026 bliver endnu et spændende år. Sammen med Sisse Marie Welling, som er ny borgmester, har vi en plan for at gøre det endnu sværere at være bilist i København. Det vil borgerne mærke. Vi vil nedlægge endnu flere parkeringspladser. Vi overvejer også at hæve beboerlicenserne. Dem får folk jo i forvejen ikke ret meget ud af, men de er afhængige af dem for måske – hvis de er heldige – at finde den ene plads, der er tilbage, når de kommer hjem efter en lang arbejdsdag.
Vi er også forholdsvis ligeglade med børnefamilierne og alt det, vi hører om, at de er pressede. Det er de ikke. De kan tage ladcyklen og køre deres børn i vuggestue og børnehave. De har ikke brug for bil. Børnefamilierne skal i øvrigt ikke bruges som våben i debatten om biler og parkering.
På Østerbro har borgerne efterhånden vænnet sig til, at man holder ulovligt, får en bøde og bruger 20 til 40 minutter på at køre rundt for at finde en plads. Det er netop læringen. Så forstår folk, at det ikke er klogt at eje og have en bil.
Vi har derfor indgået et tæt samarbejde med et af udlejningsfirmaerne på delebilsordninger. Dem vil man se endnu mere til i byen. Dem er vi rigtig glade for. Også selvom folk ikke rigtig gider bruge dem.
Det er lidt det samme med de parkeringspladser, vi har lejet i private p-huse. Vi betaler omkring 40 millioner kroner om året i fire år. I alt 160 millioner. Det er nok lidt spild af penge, det ved jeg godt. For folk kunne jo bare have holdt i gaderne, som de gjorde før. Vi har jo ikke noget konkret projekt på de pladser, vi har fjernet.
Men planen er jo heller ikke at skabe løsninger. Planen er at gøre det så besværligt som overhovedet muligt at have bil. Det er vores vision.
Selvom vi reelt kun repræsenterer omkring halvdelen af københavnerne, må resten leve med, at de har valgt mig som borgmester for byens mest magtfulde og vigtigste område. Jeg kører min plan.
Og jeg ønsker jer alle et godt nytår.
Jeres Magtfulde Borgmester – LEV MED DET!
JA….det var heldigvis kun en drøm eller måske et mindre mareridt?
Vi får se…#JATAKTILPARKERING fortsætter med at kæmpe for dem der bor, lever, arbejder og driver virksomhed i byen – KØBENHAVN SKAL VÆRE EN BY FOR ALLE! #dkpol #dkmedier
Henrik Busch
04.01.2026