Danmark skal være verdensmester i offentlig brug af kunstig intelligens
Det er en af målsætningerne med regeringens nye AI-strategi, som digitaliseringsminister Caroline Stage lancerede mandag, den 2. december. Derfor skal Den Digitale Taskforce nu i gang med at rulle kunstig intelligens løsninger ud i den offentlige sektor.
For Caroline Stage og Moderaterne er det et vigtigt skridt på vejen imod at styrke vores velfærdssamfund, f.eks. indenfor sundhed, hvor kunstig intelligens kan bruges til at diagnosticere eller befri læger og sygeplejersker fra tidskrævende tastearbejde ved computeren. Indenfor det offentlige anslås det, at AI kan frigøre ni procent af medarbejdernes tid, hvilket kan give mere borgernær velfærd svarende til tusindvis af årsværk.
Udover udrulningen af AI i det offentlige, indeholder strategien tre andre initiativer, herunder et nyt center for kunstig intelligens, som skal rådgive om ansvarlig brug af kunstig intelligens.
Det er jo en god start på at bringe det danske sundhedsvæsen tilbage i førertrøjen men man skal huske på at det er menneske til menneske der betyder noget. De seneste 5-6 år har jeg haft gode oplevelser med sundhedsvæsenet – men er helt enig i at der kan skabes forbedringer og effektiviseringer som ikke er lig med besparelser men flere varme hænder til patienten.
Vi skal have borgerne FØR systemet og det her er et af forhåbentlig mange tiltag der kan gavne vores velfærd.
Det skal prøves nu og ikke i 2030 – tempo tak!
Henrik Busch
10.12.2024