Man kan undre sig over at hverken eksperter, politikere eller kommentatorer og pressen slet ikke kender til den konvention der blev indgået i 1952.
Det blev jeg gjort opmærksom på i går aftes – men ingen nævner den mulighed som beskrives her:
Konventionen fra 1952, der vedrører USA’s adgang til at drive minedrift eller etablere militærbaser på Grønland, refererer til forsvarsaftalen mellem Danmark og USA fra 1951, som blev indgået i forbindelse med NATO-samarbejdet.
Indholdet af forsvarsaftalen fra 1951
Aftalen mellem Danmark og USA om forsvaret af Grønland blev underskrevet den 27. april 1951 og gav USA ret til at opretholde og drive militære installationer i Grønland som en del af NATO’s fælles forsvar. Det skete i forlængelse af Pituffik-aftalen fra 1941, hvor USA under Anden Verdenskrig fik tilladelse til at oprette baser på Grønland for at forsvare den allierede krigsindsats.
De vigtigste punkter i 1951-aftalen:
1. USA fik ret til at opretholde og drive militærbaser i Grønland, især Thule Air Base, som blev udvidet til at spille en vigtig rolle under Den Kolde Krig.
2. Danmark beholdt suveræniteten over Grønland, men USA havde kontrol over de militære installationer.
3. Aftalen blev en del af NATO’s forsvarsstrategi, hvilket betød, at forsvarssamarbejdet blev formaliseret i en international kontekst.
4. Eventuelle nye militære faciliteter krævede dansk godkendelse (i princippet), men i praksis havde USA stor frihed til at udvide sin militære tilstedeværelse.
5. Aftalen blev ikke tidsbegrænset, men kunne genforhandles efter behov.
Minedrift og råstofudvinding
Forsvarsaftalen fra 1951 handlede primært om militære installationer, men USA har historisk haft interesse i Grønlands råstoffer. I 1946 forsøgte USA at købe Grønland af Danmark, bl.a. på grund af de strategiske og økonomiske ressourcer, men dette blev afvist. Selvom 1951-aftalen ikke eksplicit nævner minedrift, har USA’s tilstedeværelse på Grønland givet adgang til rekognoscering af råstoffer, særligt uran og sjældne jordarter, som i dag er et væsentligt geopolitisk tema.
I dag er spørgsmålet om USA’s adgang til minedrift i Grønland stadig politisk følsomt, især efter Grønlands hjemmestyre fik kontrol over råstofudvinding i 2009.
Konklusion:
Den centrale aftale er forsvarsaftalen fra 1951, der gav USA militær adgang til Grønland, men den nævner ikke direkte minedrift. USA’s historiske interesse i Grønlands råstoffer har dog været en del af de bredere geopolitiske diskussioner mellem Danmark, Grønland og USA.
Burde ikke også Trump kende til den aftale???
Henrik Busch
12.03.2025