Butikstyverierne stiger igen i Danmark. Det er ikke et nyt fænomen. Faktisk har detailhandlen kæmpet med problemet siden 1980’erne. Forskellen i dag er, at mange tyve tilsyneladende ikke længere frygter konsekvenserne, og at både medarbejdere og butikker i stigende grad oplever, at indsatsen mod tyverier ikke står mål med problemets omfang.
Gennem mine mange år i detailhandlen har jeg oplevet udviklingen på nært hold. I Magasin investerede vi betydelige beløb i private vagtværn, kameraovervågning, alarmsystemer og sikkerhedsforanstaltninger. Alligevel kostede butikstyverier virksomheden et meget stort tocifret millionbeløb hvert eneste år.
For medarbejderne er det ofte særligt frustrerende. De tilbageholder en butikstyv, anmelder forholdet og bruger tid på dokumentation, men oplever samtidig, at den samme person kan stå i butikken igen kort tid efter. Det sender et uheldigt signal om, at risikoen ved at begå butikstyveri er begrænset.
Vi ser i dag eksempler på, at personer uden større tøven går ind i butikker, tager varer eller udstillingsmodeller og forlader stedet igen. Jesper Bøjsen fra POWER har med rette sat fokus på problemet i medierne. Men udfordringen gælder langt bredere end elektronikbranchen.
Tidligere blev der flere steder etableret stærke samarbejder mellem butikker, centre og private vagtværn. På Strøget i København og i andre større handelsområder har strøjvagter og sikkerhedspersonale gennem årene ydet en betydelig indsats. De har skabt tryghed, forebygget kriminalitet og været en vigtig støtte for butikspersonalet.
Men problemet har ændret karakter. I dag rammer det også dagligvarebutikkerne hårdt. Her er bemandingen ofte mindre, og varerne er let omsættelige. Det gælder blandt andet spiritus, vin, cigaretter, nikotinprodukter, barberblade, kosmetik og dyrere fødevarer. For medarbejderne kan det være både utrygt og konfliktfyldt at skulle håndtere tyverierne.
Derfor er det ikke længere nok blot at konstatere, at problemet eksisterer. Der er behov for handling. Detailhandlen, politiet, justitsmyndighederne og politikerne må sammen finde løsninger, der virker i praksis. Det kan være styrket indsats mod organiserede tyveribander, hurtigere sagsbehandling, mere synlig tilstedeværelse, bedre muligheder for samarbejde mellem butikker og myndigheder samt mærkbare konsekvenser for gentagen kriminalitet.
For én ting er sikkert: Regningen for butikstyverierne forsvinder ikke. Den bliver i sidste ende betalt af de lovlydige kunder gennem højere priser. Samtidig risikerer vi at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig utrygge, og hvor butikker må bruge stadig flere ressourcer på sikkerhed frem for service.
Butikstyveri er ikke en bagatel. Det er kriminalitet. Og når kriminalitet får lov til at udvikle sig uden mærkbare konsekvenser, risikerer vi at undergrave både respekten for loven, trygheden i butikkerne og tilliden til, at samfundet beskytter dem, der følger reglerne.
Nu er tiden kommet til at gøre noget ved problemet.
Henrik Busch
04.06.2026