DATACENTRE – ENERGISLUGERE ELLER EN NØDVENDIGHED I VORES DIGITALE SAMFUND?
Vi vil have mere AI, hurtigere internet, mere streaming, bedre digital kommunikation og flere digitale løsninger. Men vi vil åbenbart ikke have de datacentre, der gør det hele muligt!
Jeg har med stigende undren fulgt debatten om de mange datacentre, der planlægges opført i Danmark. Kritikken er massiv, og særligt energiforbruget, miljøet og størrelsen på de enorme bygninger bliver fremhævet.
Og lad mig slå én ting fast: Datacentre bruger rigtig meget strøm. Det er der ingen grund til at skjule.
Men jeg savner i den grad lidt flere fakta, lidt mere perspektiv og ikke mindst en diskussion om, hvad alternativet egentlig er.
For vores digitale forbrug vokser eksplosivt. Vi bruger smartphones, computere, sociale medier, streaming, cloudløsninger og nu også kunstig intelligens som aldrig før. Virksomheder, hospitaler, banker, myndigheder og hele vores samfund er afhængige af digital infrastruktur.
Det hele kræver datacentre. Og de skal altså ligge et eller andet sted!
LAD OS LIGE SE PÅ NOGLE FAKTA:
🔹 Energiforbruget er stort – men moderne datacentre er langt mere effektive.
Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) brugte verdens datacentre omkring 415 TWh elektricitet i 2024, svarende til cirka 1,5 % af verdens elforbrug. IEA forventer, at forbruget kan stige til omkring 945 TWh i 2030.
Det er voldsomme tal. Men moderne, store datacentre kan samtidig være væsentligt mere energieffektive end ældre, mindre serverinstallationer. Ved samme databehandling kan forskellen i det samlede elforbrug i nogle tilfælde være over 50 %.
Det er altså ikke nødvendigvis mere miljøvenligt at sprede databehandlingen på tusindvis af mindre anlæg.
🔹 Danmark har faktisk nogle af de bedste forudsætninger.
Vores relativt kølige klima betyder, at datacentre kan udnytte udeluften til køling i store dele af året.
Moderne køleteknologi med tørkøling og lukkede kredsløb kan samtidig begrænse vandforbruget betydeligt. Det er ikke alle datacentre, der bruger enorme mængder vand, som man ellers kunne få indtryk af i debatten.
Vi har desuden en elforsyning med en stor andel vind- og solenergi, selv om vi naturligvis også er afhængige af anden strøm, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.
🔹 Overskudsvarmen kan bruges til at opvarme vores boliger.
Næsten al den elektricitet, serverne bruger, bliver i sidste ende til varme.
Og her har Danmark en kæmpe fordel med vores fjernvarmesystemer.
Hvis et datacenter eksempelvis bruger 100 MW strøm kontinuerligt og kan levere 50 MW nyttig overskudsvarme, svarer det teoretisk til 438.000 MWh varme om året.
Det er ikke småting!
Selvfølgelig kræver det, at varmen kan opsamles, at der er et fjernvarmenet, og at nogen kan bruge den. Men hvorfor ikke stille krav om netop det, når nye datacentre skal godkendes?
🔹 Hvorfor skal vores data og digitale infrastruktur ligge uden for EU?
Det er måske et af de vigtigste spørgsmål.
Vi taler konstant om europæisk selvstændighed, sikkerhed, kontrol med data og mindre afhængighed af USA, Kina og andre lande.
Men samtidig protesterer vi mod at etablere den digitale infrastruktur herhjemme!
Datacentre i Danmark og EU giver os bedre muligheder for at stille krav til miljø, energiforbrug, datasikkerhed og drift.
Det betyder naturligvis ikke, at et amerikansk ejet datacenter automatisk bliver europæisk kontrolleret. Men placeringen og lovgivningen har betydning.
Og så er der hele spørgsmålet om arbejdspladser, investeringer, skatteindtægter og udviklingen af dansk erhvervsliv.
MEN SKAL VI SÅ BARE SIGE JA TIL ALLE DATACENTRE?
NEJ! Selvfølgelig ikke.
Jeg synes faktisk, vi skal være langt mere krævende.
Vi skal stille klare krav til energiforbrug, vandforbrug, genanvendelse af overskudsvarme, grøn energiproduktion, finansiering af nødvendige udbygninger af elnettet og ikke mindst placeringen af de enorme bygninger.
For helt ærligt: Mange af dem er jo arkitektonisk ganske rædselsfulde!
Store, triste kasser, som bestemt ikke pynter i landskabet. Det må vi kunne gøre bedre med krav til arkitektur, beplantning og placering i egnede erhvervsområder.
Og datacentrene skal naturligvis ikke have lov til at lægge beslag på knap elkapacitet uden at dokumentere, hvad de bidrager med til samfundet.
OG SÅ TIL MODSTANDERNE – IKKE MINDST DE YNGRE GENERATIONER.
Jeg synes, det er positivt, at mange unge engagerer sig i klima og miljø.
Men jeg kunne godt tænke mig, at vi også diskuterede vores eget digitale forbrug.
For vi streamer, gamer, kommunikerer, uploader billeder, bruger sociale medier og stiller stadig flere spørgsmål til AI.
Det gælder både unge og ældre – mig selv inklusive!
Men alle disse tjenester kræver databehandling, servere, strøm og køling.
Så mit spørgsmål er ganske enkelt:
Hvis vi ikke vil have datacentrene i Danmark, hvor vil vi så have dem?
I lande med mere kulbaseret elektricitet? I varmere klimaer, hvor kølingen kan være mere ressourcekrævende? Eller i lande, hvor vi har mindre indflydelse på miljøkrav, datasikkerhed og lovgivning?
Det forekommer mig ikke nødvendigvis at være en særlig grøn eller gennemtænkt løsning.
Selvfølgelig skal vi også diskutere, om alt vores digitale forbrug er nødvendigt. Men det er en anden diskussion end blot at sige nej til datacentrene.
MIN HOLDNING ER DERFOR RET ENKEL:
Danmark skal ikke være Europas ukritiske strømleverandør til internationale techgiganter.
Men vi skal heller ikke være et land, der siger nej til nødvendig digital infrastruktur, innovation og fremtidens teknologi.
Vi skal være landet, der stiller nogle af verdens skrappeste og mest fornuftige krav – og samtidig skaber gode betingelser for de datacentre, der faktisk lever op til dem.
Vi har klimaet, teknologien, fjernvarmen, kompetencerne og mulighederne.
Lad os dog bruge dem!
For vi kan ikke kræve en digital fremtid og samtidig forestille os, at den kan drives uden strøm, servere og fysiske bygninger.
Og måske skulle vi begynde at diskutere, hvordan vi får de bedste datacentre – frem for bare at diskutere, hvordan vi undgår dem.
Hvad mener I? Skal Danmark sige nej til datacentre – eller stille langt skrappere krav og sikre, at vi får mest mulig samfundsværdi ud af dem?
Henrik Busch
19.11.2026
Kilder og baggrund: IEA – Energy and AI (2025), EU-Kommissionens regler om datacentres energieffektivitet samt PROREUMs notat om datacentre i Danmark, september 2026.