• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer

Busch On Board

Let's talk Buschiness

  • Forside
  • The Busch Way!
  • Om Henrik Busch
  • Hvad tilbyder vi?
    • Kom godt videre i livet -Replacement og rekruttering
    • Advisory board
    • Bestyrelsesarbejde
    • Flytning af virksomheden
    • Forretningsudvikling
    • Generationsskifte
    • Interim management
    • Konsulentbistand
    • Netværk
    • Ny kapital
    • Opkøb af ejendomme
    • Opkøb af virksomheder
    • Servicecheck af virksomheden
    • Sparring og coaching
  • Samarbejdsformer
  • Blog
  • Kontakt

Warning: Cannot use bool as array in /var/www/buschonboard.dk/public_html/wp-content/themes/genesis/lib/functions/image.php on line 104

Henrik Busch / november 11, 2026

TAK TIL THOMAS BERNT HENRIKSEN OG BERLINGSKE – NU MÅ DET OPDRAGELSESPROJEKT PÅ KØBENHAVNS RÅDHUS STOPPE!

Share on Facebook Share on LinkedIn Share on X (Twitter) Share on Email

Hvor er det befriende, at nogen tør sige tingene ligeud!

Tak til Thomas Bernt Henriksen for lederen i Berlingske: »Sisse Marie Welling og Line Barfod er trumpisme på dansk«.

Jeg er helt enig i hans betragtninger om den stadig mere snæversynede og efter min opfattelse både borgerfjendske og erhvervsfjendske politik, der føres på Københavns Rådhus.

Nu vil det politiske flertal også begrænse reklamer for flyrejser, krydstogter og benzin- og hybridbiler!

Helt ærligt – tror man virkelig, at man kan opdrage voksne mennesker til at holde op med at flyve, køre bil eller tage på ferie ved at forbyde reklamer?

Det er så langt uden for skiven, at det næsten ikke er til at begribe.

Og så er der DOBBELTMORALEN!

Vores klimaminister tager privatfly til klimatopmøde i Tyrkiet. Der kan sikkert gives praktiske forklaringer, men symbolikken er da til at få øje på.

Og så har vi Line Barfod.

Hun bor efter mine oplysninger i en andelslejlighed på hele 217 m² på Nørrebro, som i dag har en værdi på over 4 millioner kroner, og som oprindeligt blev købt for omkring 300.000 kroner.

Samtidig har hun argumenteret for, at to mennesker sagtens kan bo på 70-80 m².

Hun har efter mine oplysninger også bil i husstanden og sommerhus på Fyn. Og mon ikke turene til Fyn indimellem foregår på fire hjul frem for to?

Og ved I hvad? Det skal hun naturligvis have fuldstændig lov til!

Men så skal hun måske også være lidt mere tilbageholdende med at fortælle alle andre, hvordan de skal bo, transportere sig og indrette deres liv!

Det er netop den dobbeltmoral, jeg finder så provokerende.

Og Thomas Bernt Henriksen rammer endnu et vigtigt punkt.

Hvorfor skal nogle bydele holde så meget hårdere for end andre?

I Indre By har vi oplevet en voldsom nedlæggelse af parkeringspladser, mens beboerne fortsat kan købe parkeringslicenser uden nogen garanti for at kunne finde en plads.

Nørrebro, hvor Line Barfod selv bor, synes ikke at være ramt af parkeringsrestriktioner i samme omfang.

Hvorfor denne forskel? Er der objektive og dokumenterede begrundelser, eller spiller politiske prioriteringer og hensynet til bestemte vælgergrupper også ind?

Det spørgsmål fortjener et svar!

Og hvad med erhvervslivet?

Vi har en international lufthavn, som er en enorm arbejdsplads og en afgørende motor for turisme, handel og beskæftigelse.

Vi har krydstogtturister, som besøger vores hovedstad og bruger penge i butikker, restauranter, caféer og hoteller.

Vi har et detailhandelsliv, der i forvejen kæmper med stigende omkostninger, dårligere tilgængelighed og ændrede indkøbsvaner.

Hvorfor skal København gøre det vanskeligere for netop de mennesker og virksomheder, der er med til at skabe arbejdspladser, omsætning og liv i byen?

Vi skal naturligvis passe på klimaet. Det er der næppe mange fornuftige mennesker, der er uenige i.

Men klimaindsatsen skal bygge på dokumentation, proportionalitet og respekt for borgernes frie valg – ikke på symbolpolitik, forbud og en forestilling om, at politikerne ved bedre end borgerne selv.

Jeg har gennem mere end 40 år arbejdet med detailhandel, byliv og erhvervsudvikling, og jeg begriber ganske enkelt ikke, hvorfor København i stigende grad gør sig selv mindre tilgængelig.

KØBENHAVN ER IKKE ET POLITISK OPDRAGELSESPROJEKT!

Det er vores hovedstad. En by for borgere, besøgende, erhvervsliv, børnefamilier, ældre, cyklister, bilister og alle andre.

Og den skal fungere for dem alle.

Tak til Thomas Bernt Henriksen for en leder, der stiller nogle meget nødvendige spørgsmål til magthaverne på Københavns Rådhus.

Nu må vi snart få fornuften tilbage i den københavnske trafik-, klima- og erhvervspolitik!

Henrik Busch
Formand – JA TAK TIL PARKERING
11.400 medlemmer

Berlingske: »Sisse Marie Welling og Line Barfod er trumpisme på dansk« – Thomas Bernt Henriksen. https://www.berlingske.dk/ledere/berlingske-mener-sisse-marie-welling-og-line-barfod-er-trumpisme-paa-dansk?fbclid=IwY2xjawVgXNlleHRuA2FlbQIxMABwZG9mBWJyaWQRMWZBeHNCckFyUkdQb3V5NFhzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEfitdZ2EKblMGERGF7IlY2HJrnf5-tHzkevL2bY0RXR0qCDYax0wej1hNSzQg_aem_x2Jip4-XOGnxEnzgjBpVgQ

Skrevet i: Blog

Footer

Social

  • Facebook
  • LinkedIn

Vigtige links

  • Privatlivspolitik
  • Kontakt
  • Om Henrik Busch
  • Samarbejdsformer
  • Blog
  • Presse
  • Salgsvurdering af bolig

Kontakt

Henrik Busch
Læderstræde 1 3-3
1201 København K
CVR-nr. DK-42270210
telefon: +45 40 40 17 07
email: henrik@buschonboard.dk

(C) 2020 Busch On Board

Vi bruger cookies på dette site, cookies bruges for at give dig den bedste brugeroplevelse. Ved at klikke “Accepter”, accepterer du brugen af cookies.
Cookie indstillingerAccepter
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR